Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning

Charlie Chaplins ELSK DIG SELV  manifest, dumpede ind i mailboxen fra en klient.
Syntes jeg måtte kvittere med at dele det med flest mulige.

Charlie Chaplin´s
ELSK DIG SELV  
M  A  N  I  F  E  S  T  O

Da jeg begyndte at elske mig selv, nægtede jeg at fortsætte med
at leve i fortiden og bekymre mig om fremtiden.
Nu, lever jeg kun i øjeblikket, hvor alting foregår.
I dag lever jeg hver dag, dag for dag
og det kalder jeg ”OPFYLDELSE”

Da jeg begyndte at elske mig selv forstod jeg hvor meget
det kan  krænke et andet menneske, hvis jeg påtvinger det mine
ønsker, til trods for
AT  JEG VIDSTE, AT TIDEN IKKE VAR DEN RETTE
og personen ikke var parat til det, og selv til trods for at
personen var mig selv.
I dag kalder jeg det ”RESPEKT”

Da jeg begyndte at elske mig selv, holdt jeg op med at kræve
et anderledes liv, og jeg kunne se at alt hvad der omgav mig
inviterede mig til at VOKSE.
I dag kalder jeg det  ”MODENHED”

Da jeg begyndte at elske mig selv opgav jeg altid at have ret,
og lige siden har jeg sjældnere været forkert på den.
I dag opdagede jeg, at dette er  ”BESKEDENHED”

Da jeg begyndte at elske mig selv gik det op for mig, at  smerte
og følelsesmæssig  lidelse kun var advarsels tegn  om, at jeg levede
i modstrid med min egen sandhed.
I dag ved jeg, at dette er  ”ÆGTHED”

Da jeg begyndte at elske mig selv, befriede jeg mig selv for alt,
som ikke er godt for mit helbred  -  mad,  mennesker,  ting,
situationer, og  hvad som helst, som trak mig ned og væk
fra mig selv.
I starten kaldte jeg denne adfærd  for sund egoisme.
I dag ved jeg det er at
”ELSKE SIG SELV”

Da jeg begyndte at elske mig selv, ophørte jeg med at stjæle min egen
tid, og jeg ophørte med at designe enorme fremtids projekter.
I dag  GØR  JEG KUN DET SOM BRINGER MIG GLÆDE
OG LYKKE, ting som jeg elsker at gøre og som gør mit hjerte i godt
humør, og jeg gør dem på min egen måde og i min egen rytme.
I dag kalder jeg det ”ENKELHED”

Da jeg begyndte at elske mig selv, opdagede jeg at min tankegang/sind
kan forstyrre mig og gøre mig syg. Men da jeg forbandt dem med
mit hjerte, blev min tankegang/sind en værdifuld forbundsfælle.
I dag kalder jeg dette  FORBINDELSE
”HJERTETS VISDOM”

Vi behøver ikke længere at frygte argumenteren, konfrontationer eller nogen
som helst andre problemer med os selv eller andre.
Selv Stjerner kolliderer og ud af deres sammenstød fødes nye verdner.

”THAT IS LIFE”!

PÅ GRÆNSEN MELLEM VERDEN OG VIRKELIGHEDEN J

Citat fra ”STILHEDENS BUDSKAB”  af Eckhart Tolle:
 ”Når du mister forbindelsen med din indre stilhed, mister du forbindelsen med dig selv.
Når du mister forbindelsen med dig selv, fortaber du dig i verden.

Din inderste fornemmelse af dig selv, af hvem du er, er uadskillelig fra stilhed. Det er det JEG ER, der går dybere end navn og form.”
Således indledes første kapitel i bogen.

Disse sætninger ”tyggede” jeg på for en uges tid siden. Det har jeg gjort før, for bogen er godt brugt - har haft den siden 2003, hvor den udkom. Men det er for mig levende ord, der får ny mening for hver gang jeg læser dem. Har for vane at slå op hvor bogen tilfældigt åbner sig og lader Nuét bestemme. Det samme med andre spirituelle bøger. Det er forbløffende som svarene bare åbenbarer sig i Nuét.

MIDT I OPVASKEN
Midt i opvasken, slog det mig, at hvis min indre stilhed – som også kan opleves som et indre ubegrænset rum, er hinsides verden - hinsides navn og form; så har jeg krydset grænsen, hver gang  jeg retter min bevidsthed ind i denne indre stilhed. I det NU er jeg IKKE en krop, et navn, en form – der er ingen Jord – ingen fysisk verden. Jeg er ET med den virkelighed, eller det hjem, der er uforgængeligt.
Jeg har erfaret tilbage i 2011, at den ”tilstand” går endda hinsides ”JEG ER” - og er total befriende.

 UTALLIGE VERDNER – MÅSKE HOLOGRAMMER
Hvem ved – måske er der utallige virkeligheder, som vi går ind og ud af. Og måske behøver vi ikke at vente med at gøre det til vi slipper fri af den fysiske krop.
Denne verden eksisterer kun så længe vi har en krop - og 5 sanser, der fungerer – hvis blot én af vore sanser sætter ud, reduceres den øjeblikkeligt. Den er kun tilsyneladende virkelig; og faktisk yderst skrøbelig – næsten som det fineste krystalglas.

Visse forskere mener vi lever i en holografisk illusion, (omtalt i ”Strøtanker 17/1 12) ligesom man har kunnet påvise, at fast stof ikke eksisterer – (omtalt 19/9 10). Østens vise, såvel som Vestens, har siden tidernes morgen påstået, at tilværelsen her er en illusion, en drøm. Dette rimer godt med hologrammet og det manglende faste stof.
Fødsel og død opleves dog særdeles virkeligt og håndgribeligt, som alt andet i denne sanseopfattede foranderlige og forgængelige verden – ihvertfald så længe vor bevidsthed ikke lader sig rokke fra, hvad sanserne fortæller den. Og det gør den ikke gerne, for sanserne ”taler” med kraftig overbevisning – og får os til at opleve denne verden som den eneste virkelige;  - på én gang fremstår den som solid, tung, barsk, grusom – såvel som utrolig smuk og vidunderlig. Og de fleste af os kæmper hårdnakket imod at skulle herfra. Det til trods for den megen forskning og litteratur, der beskriver nærdøds oplevelser og lign.. Deres konklusion synes enstemmigt at være, at det er en vidunderlig befrielse at slippe ud af den fysiske krops tyngde, og eventuelle sygdomme frustrationer og lidelser.
Som de fleste, der læser dette sikkert ved kan bl.a. meditation, TFT/EFT mv. være værktøjer, der kan lokke bevidstheden til at opfatte udover hvad sanserne fortæller.

INGEN FØDSEL – INGEN DØD
Vi blev aldrig født, følgelig kan vi heller ikke dø – dette er blevet påpeget af mange spirituelle mestre – blandt dem Nisargadatta Maharaj.
Set i det perspektiv, er fødsel og død – og al det der foregår midt i mellem, blot en kortvarig oplevelse uanset hvor gamle vi bliver. En oplevelse af en mystisk virkelighed, der foregår midt i det EVIGE LIV.

I  ”I AM THAT” siger Nisargadatte Maharaj:
”Intet dør. Kroppen er bare en forestilling. Den har ingen eksistens. – Den store død er tidens død.
Udødelighed er frigørelse fra ”JEG ER-følelsen. Men ikke udslettelse. Det er en virkelig årvågen lykketilstand. Kun selvbevidstheden er borte. Du er selve opmærksomhedens kernepunkt!”

Med kærlige forårshilsner
Birthe

OM AT HENTE INSPIRATION OG VISDOM HOS SIG SELV SOM 9-ÅRIG


Vi har al den visdom vi har brug for i os selv – som terapeut er man bare en slags rejsekammerat
Jeg har fået tilladelse til at bruge denne case story:
Paulo, der er i midten af fyrrerne, henvender sig for terapi, da hans humør er langt nede. Et nederlag i privatlivet har bekræftet nogle indre holdninger, han har kunnet identificere, men ikke forløse. Disse er:

At føle forladthed og at være adskilt fra verden.
At han finder at alt i hans liv er en kamp, og at han yderst sjældent er glad.
At han oplever sig uattraktiv og derfor overbevist om, at de fleste ser det samme som han.
At han ikke kan opnå virkelig succes i sit arbejdsliv.
At han er vred på verden og sig selv over, at han har det som han har det.

Et par traumatiserende oplevelser med sin far, en utilregnelig klasselærer, og et distanceret forhold til sine chefer -  samt hans egen pessimisme og utroligt selvkritiske holdning, afspejles kun alt for godt i en dominant Saturn position i hans horoskop.

Signor Rossi kommer på ny ind i Paulo´s  liv!
Det er tredje gang Paulo dukker op. Efter den indledende samtale går vi i gang. Og vi ender  hurtigt i Matrix Reimprinting, som er en overbygning på Tankefelt terapi og Emotionel frigørelses terapi.
Matrix Reimprinting (MR) handler om at omskrive sin fortid og transformere sin nutid/fremtid. Vi søger ad den vej at finde frem til årsagen (traumet), der står i vejen for livsglæde og selvaccept. Det er næsten som i eventyrerne – at gætter man troldens navn ophæves forbandelsen. Og Anthony Robbins bevingede ord: ”Det er aldrig for sent at få en god barndom”, giver ligeledes mening, set i dette MR perspektiv.
Vor historie, alle vore aldre, alt det vi troede vi havde lagt bag os, lever i bedste velgående lige her og nu - i vor Matrix. (ønsker du mere viden om MR, finder du dem i listen af  "strøtanker" 30/10 2012).

Det er ikke første gang Paulo søger terapi. Han er selv psykologisk indsigtsfuld, og har gået til psykoterapi i længere tid. Så han følger villigt med på rejserne tilbage i sin barndom.

Denne gang kommer vi tilbage til en dag i underskolen i fjerde klasse (ikke i Danmark, men i Norditalien).
Klasselæreren er hele klassens skræk. Børnene ved aldrig, hvor de har ham. Den ene dag kan han være i højt humør, og næste dag kan han være ude af sig selv af raseri - revser børnene og smider omkring med deres bøger og hæfter. Paulo var dog en af de heldige, for han kunne altid sine ting, blot kneb det noget med at holde orden i sin pult. Det gav selvfølgelig anledning til, at også han lejlighedsvis blev hængt ud, og erindringen er en knugende fornemmelse i maven. Men egentlig kunne han godt lide læreren.

Den voksne Paulo bliver nu bl.a. bedt om at introducere sig for det ulykkelige barn og fortælle ham, at han er kommet for at hjælpe ham, og gøre alt, hvad der står i hans magt for at trøste, give kærlighed og tryghed til barnet – alt det omgivelserne dengang ikke kunne.
Når barnet er blevet roligt og føler sig trygt, bliver han bedt om at spørge, hvad han kan gøre yderligere – f.eks. bringe en hjælper ind i billedet. Måske et kæledyr, måske et rart familiemedlem, han var tryg ved – eller en eventyrfigur -  hvad som helst, som kan bidrage med kærlighed, omsorg, varme, tryghed og styrke. Det skal blot være den 10 åriges ønske.
Vi sad en rum tid og ventede på nogen/noget, der kunne bruges. Men neeej, der var ikke noget. Faktisk ønskede den lille dreng bare, at læreren skulle have det godt, og ret beset ville dette jo også betyde, at han selv og hele klassen ville få det bedre.

Men så pludselig sker der noget: ”Det er meget mærkeligt”, siger Paulo, ”men faktisk dukker Signor Rossi op. Havde helt glemt ham”.
Jeg får at vide, at Signor Rossi den gang var en meget populær tegneseriefigur i tegnefilmen ”Signor Rossi søger lykken”.
Og når den 9 årige Paulo ønskede Signor Rossi ved sin side, var det fordi han altid var modig, rolig og betragtende – selv når han stod overfor svære opgaver på hans mange rejser.
I mine ører lød Paulo´s beskrivelse helt zenbuddhistisk – Seeren, den indre Stilhed, totalt upåvirket af de ydre omstændigheder - selve Kilden – DET.

Efterfølgende fortalte Paulo, at i situationen med sig selv som 9-årig, forlod han for et øjeblik klasseværelset og befandt sig i barndomshjemmets stue, hvor der var tændt for fjernsynet, for at se hvad den 9 årige egentlig kiggede på - eftersom den voksne ikke kunne komme i tanke om det. Og dermed genopstod Signor Rossi.

Det var tydeligt, at Paulo var opløftet da han gik – og det var jeg også!

Magiske Signor Rossi
dagen efter fik jeg en sms fra Paulo:
”Nu har jeg tjekket op på historien ”Hr. Rossi søger Lykken”. Den er helt fantastisk. Et billede på mit eget liv.

”Hr. Rossi lever en glædesløs tilværelse, som arbejder på en fiskefileterings fabrik. Han bor i et lille ydmygt hus lige ved siden af sin koleriske og undertrykkende chef.
Chefen har også en hund, der konstant gør ad Rossi. Hr. Rossi længes efter et liv på solsiden.

En dag kommer en fe og giver Rossi en magisk fodbolddommer-fløjte. Når han fløjter i den, bliver han skudt gennem tid og rum til alle mulige steder, så han der kan søge efter lykken.

Hunden kommer med Rossi og feen giver den evnen til at tale og de bliver bedste venner.
De søger nu sammen efter lykken på de vildeste eventyr, men uanset hvor de dukker op, er der altid en figur, der til forveksling ligner hans gamle chef. Og de ender altid med at vende hjem uden helt at have fundet, hvad de søgte. Men deres venskab bliver stærkere.

En dag kommer Rossi til at give dommerfløjten til chefen. Og da denne puster i den, forsvinder han fra jordens overflade, og kommer tilsyneladende ikke tilbage.”

Hunden havde jeg glemt, men det kunne være hans underbevidste, der står og skælder ud indtil han begynder at tale med den.
Så mens han er på alverdens eventyr for at søge lykken derude, bliver han sin egen bedste ven. Og dermed forløses behovet for fløjten- og for at søge lykken derude, hvor gamle mønstre alligevel bare gentager sig. Og dermed forsvinder chefen helt af sig selv.
Det er genialt  J ”

Ja, i den grad genialt  - og viist. Tænk at kunne hente inspiration, indsigt og erkendelse hos sig selv som 9 årig.
Tusind tak for at dele historien med mig – og for tilladelsen til at dele den med andre. J

Med ønske om at alle må finde deres indre Hr/Fru/Frøken – Rossi.

Kærlig hilsen
Birthe

UBETINGET KÆRLIGHED – REALITET ELLER BLOT EN SMUK ILLUSION?

Hvad jeg end skriver i mine såkaldte ”Strøtanker”, så står de helt og aldeles for egen regning. Ingen behøver være enig med mig. Og det gælder følgelig også mine forrige tanker om den almindelige kærlighed (25/11)  - og i særdeleshed den Ubetingede kærlighed, som jeg her spidser pennen for. Der er en verden til forskel på de to former for kærlighed.

Sidstnævnte er kommet tæt ind på livet af mig siden foråret, hvor jeg begyndte at deltage i en meditationsgruppe, hvor musik, der medriver, berører, og bevæger os helt ind i sjælen, er en vigtig del af processen. Vi henstilles til ved hver meditation at have én til tre intentioner med. F.eks. Kærlighed, Ubetinget kærlighed, accept, overgivelse, healing, fred, osv..
For de fleste af os, (gælder også undertegnede) står den Ubetingede kærlighed som regel øverst på ”ønskelisten”. Det tænkte jeg ikke videre over i starten. Det var bare et smukt og dejligt ønske. Siden har jeg oplevet dens væsen adskillige gange. I starten dog kun under meditationen, men sidenhen også i dagligdagen. Den er altid i selskab med en dyb taknemmelighed.

Første gang stod det klart i min bevidsthed, hvor elsket jeg var/er. Rigtigt eller forkert er totalt uden betydning. Min egen opfattelse er det eneste der tæller her. Jeg var aldeles overvældet og taknemmelig. Denne tilstand rakte lige akkurat til jeg nåede hjem og kunne give min partner det mest kærlige og inderlige knus jeg kan erindre. Dermed sagt, jeg var ikke i stand til at forblive i tilstanden i særlig lang tid.

Anden gang, og det var ganske mange meditationer senere, var det som om denne kærlighedens uforbeholdne strøm gik fra mig selv og ud til alt og alle omkring mig. Igen i selskab med en ubeskrivelig taknemlighed – og livsglæde.

PARFORHOLDET UD AF DYBFRYSEREN
Dette ”spring” i bevidsthed har ikke mindst påvirket mit parforhold, af den enkle grund, at min mand jo altid er tættest på, så det går især ud over ham. Men reelt omfatter det alt og alle.  Ikke i min vildeste fantasi havde jeg set dette komme! Vi har været sammen i 43 år – og det har sandelig ikke skortet på konflikter. De første 12 år ville jeg ud af forholdet med jævne mellemrum. Ingen af os har positive partnerskabs aspekter. Horoskopmæssigt set, danner vi sammen en 3-4 dobbelt storkvadrat. Sagt på anden måde: Vi passer sammen som hund og kat. Jeg har været ekspert i at lægge ham på køl, eller nærmere i dybfryser. Et frygteligt våben. Men i krig, og i det vi normalt kalder kærlighed, gælder alle kneb. Han har til gengæld været ekspert i at irritere mig over evne med en form for købmands strategi – dvs. at han i alt, også i parforholdet, betragter det som ren handel.
Og hva´ så? Jeg elsker ham over alt på jorden, som jeg aldrig har gjort før på denne betingelsesløse måde. Og derfor er alt det  f..  så inderligt ubetydeligt – blot egoet´s, eller sindets, spil. Det er vel klart, at i mine øjne er han ganske forvandlet. Jeg bliver glad bare jeg ser ham - eller rører ved ham. Det er intet mindre end et mirakel.

HØJT AT FLYVE – DYBT AT FALDE
Ok! Ned på jorden igen. Det skal åbenbart ikke være for nemt. Det hænder skam, (stadig lidt for ofte synes jeg) at jeg ryger ind i smertelige stunder, hvor jeg oplever mig forladt af denne unikke tilstand. I virkeligheden ren indbildning. Det er én selv, der ”mister bevidstheden” og lukker af. Og det er ikke så ligetil at se og forstå, hvordan det sker. Det er lige så svært som at ville fange sig selv i oplevelsen af at falde i søvn. Uanset hvor meget umage man gør sig, falder man i søvn uden at opleve, hvad der sker i overgangen mellem vågen og søvn. Og på samme måde kan man falde i ”søvn” i de gamle mønstrer, og blive skuffet eller vred over noget ens omgivelser mener, siger eller gør. Og også her er det selvfølgelig partneren, eller andre som er tæt på i dagligdagen, det går ud over. Skuffelsen over mig selv var enorm, første gang det skete, og jeg lindede på låget til dybfryseren - IGEN!  Det opleves nærmest ubærligt.

TRO, TILLID OG TRÆNING – OG INGEN SYMPATIER OG ANTIPATIER
Selvbebrejdelse, skuffelse over sig selv, betyder uvægerlig at man synker endnu dybere ned sindets hængedynd, fjernt fra den Ubetingede kærlighed. Den hurtigste vej ”op” synes at være mobilisering af accept og overgivelse til det der er - og sker – Ubetinget!
Man kan selvfølgelig ikke praktisere Ubetinget kærlighed overfor omverdenen uden at inkludere sig selv. Og i forhold til omverdenen, må man gøre sig klart, at Ubetinget ER Ubetinget! Alle fordomme må vige. Det gælder også i forbindelse med religion, race mv..

Umiddelbart kan det se ud som en umulig opgave, og at det må kræve hårdt arbejde, megen stædighed og vilje. Men nej – hvis det sker, sker det nærmest helt af sig selv. Lidt som om, at det eneste man reelt kan gøre - er at ”træne” i at være helt åben, helt stille og uden forbehold – simpelthen overgive sig. Hvis man på nogen måde anstrenger sig, opnår man intet andet end frustration.
 
Da jeg begyndte at blive åben/bevidst om den Ubetingede kærligheds væsen og styrke, luftede jeg min frustration over for vores instruktør, - sagde, at jeg selvfølgelig var mere end taknemlig for at kunne komme i denne tilstand under meditationen, men sommetider var den jo forduftet næsten inden meditationen var overstået. Hvordan bliver den vedvarende?  Svaret var noget i retning af, at det gør den med tiden, træningen, troen og tilliden. Det ønskede jeg oprigtigt at tro på, men var umiddelbart skeptisk.

Min mistillid er imidlertid blevet gjort til skamme – også selvom låget til dybfryseren af og til kan gå op igen, og jeg ikke synes jeg er kommet ud ad stedet. Men, det sker jo trods alt ikke så ofte mere.
Det er som om, at denne unikke kærlighedstilstand hele tiden skal fødes på ny – at den altid trænger igennem på en ny måde, og når man mindst venter det. Det lader sig bare ikke gøre at gentage gårsdagens oplevelse.

Jeg tror det er Nisargadatta Maharaj, der siger: ”Livet er ikke en proces – det er en eksplosion!”

Ubetinget kærlig julehilsen J
Birthe

     






 

KÆRLIGHEDEN – OG DENS MONSTER ALTER EGO

Venus og Mars er begge i Vægtens tegn for tiden, så jeg tænkte, det berettiger til at tærske lidt langhalm på, hvad kærligheden egentlig er for en størrelse. Og vi har jo en skilsmisse rate på over 50 %. Det er så dem jeg især henvender mig til. Dog ved vi jo ikke om de resterende 50 % lever lykkeligt sammen. 
Jeg havde også den ubetingede kærlighed i tankerne. Men det vil være for stor mundfuld, så den må vente til næste ”strøtanker”

Kærlighed fyldt med betingelser
Det er svært nok at opretholde den tilstand vi normalt kalder kærlighed. Den der varme, og glade følelse, vi kender i forhold til dem vi holder af, såsom partner, børn, forældre, familie og venner. Skønt den er så populær, og vi frygtelig gerne vil tro på den, så er den samtidig meget skrøbelig. Den kan pludselig forvandle sig til et monster, hvis dem vi holder af skuffer os, svigter os, er tilbageholdende med at fortælle sandheden, eller direkte lyver. Den kan forvandle sig med ekspres fart til skuffelse, sorg, vrede, mistillid og ensomhed. Til gengæld går det i sneglefart at få has på de sårede følelser og genopbygge kærligheden igen. Undertiden kan det slet ikke lade sig gøre – monsteret vinder.

Den kærlighed, vi normalt kender og oplever mellem to eller flere mennesker, er propfyldt med betingelser. Det gælder også i relation til vore børn, selv om mange kunne være uenige her. Den kræver nemlig almindeligvis, at genstanden for min kærlighed lever op til mine idealer - og aldrig skuffer eller svigter mig. Og at Han/hun i vid udstrækning selv regner ud, hvordan dette undgås. Så min partner, og alle andre jeg står nær, skal være ikke så lidt af en tankelæser.

Mindst fire personligheder i et forhold mellem bare to personer
Der er mindst fire personer med i et forhold mellem to mennesker. For de bærer nemlig hver især på deres ideal om, hvordan deres udkårne skal være. Ofte er de ikke engang klar over det. Og jo mindre klarhed man har om, hvordan ens ideal egentlig ser ud, jo større konkurrent udgør dette til ens reelle partner/kæreste.

I starten, når vi rider på forelskelsens bølge, er der ingen problemer, for her påstår jeg, at vi slet ikke ser og opfatter den vor forelskelse går ud over. Vi ser kun idealet, og idealet er jo vort eget – så forelskelse er normalt forelskelse i sig selv! Det gælder selv for det mest selvudslettende menneske. Og derfor kan forelskelse aldrig være bindemiddel for et holdbart parforhold.
Fra det øjeblik man flytter under samme tag, tager det kun fra ca. 2 1/2 måned til 2 ½  år at slide forelskelsens projektion op.
Forelskelse er bare en projektion – ganske vist en skøn en af slagsen. Og ingen behøver sige farvel til den, man skal bare være klar over dens væsen, og nyde den, når den dukker op i ny og næ – og sætter fart i lykkehormonet, Oxytocin.

Når forelskelsens projektionen er slidt op – skal det vise sig om du kan holde ham/hende ud
Ifald du aldrig har haft et forhold, der har holdt mere end 2 ½ år, har du endnu aldrig givet manden/kvinden en chance – aldrig givet de partnere du har haft en chance. Somme tider holder man ud 5-7 år, vel vidende at det for længst var forbi. Nogle vælger at blive sammen for børnenes skyld. Ingen god ide, for børnene undervises i at tilpasse sig et kærlighedsløst forhold, når de selv flyver fra reden.
Vil man i stedet give sin partner en chance og kurere sit parforhold, så kan et godt skridt på vejen være at konsultere sig selv og mærke efter, hvordan den indre partner - Idealet egentlig ser ud. Og skrive det ned. Spørg kun følelser, savn og længsler til råds – ikke din gode forstand og sunde fornuft. Og husk at være hudløs ærlig.
Når du efterfølgende læser, hvad du har skrevet – står der nærmest et guddommeligt væsen ud fra papiret. Og du forstår nu, hvad din partner, og andre, du gerne vil have det godt med, har været op imod. Og den indsigt er første skridt på vejen til at trække projektionen hjem til dig selv, så din partner får plads til at være den han/hun nu engang er.

Vær bevidst om dit ideal – lær af det  - og vær det!
Når det er gået op for dig, at du ”bærer” på et guddommeligt væsen - gælder det nemlig om ikke længere at projicere dette ud på din partner (eller på nogen som helst andre) , for det leder kun til skuffelse og konflikt.
Derimod må du træne i selv at være dit ideal, være dette skønne ideal for dig, for det er jo dig selv. Ganske vist den side af dig selv, du havde håbet på, at en anden, (din partner), ville leve op til at være for dig.
Nu gælder det om, at du selv tager opgaven på dig – en meget smuk og dejlig opgave. Og det kan ikke understreges nok, at INGEN – absolut ingen, kan være dit ideal for dig. Og godt det samme, for hvis en anden virkelig kunne det, behøvede du ikke selv at gå ind i nogen form for selvudvikling eller transformation.
Herefter kan du så småt begynde at lære det menneske at kende - som du tidligere bare var forelsket i. Nu kan forelskelsen opgraderes til kærlighed.
Skøn, skøn opgave.

Du kan afslutte øvelsen med at lave en underskrevet kontrakt med dig selv, hvor du forpligter dig til at være den helt vidunderlige person (dit ideal) for dig, som du har beskrevet.

I bogen ”Mysterieindvielse” (læst for mange år siden) kaldes dette ”Det Guddommelige Bryllup”  -  det sker når det maskuline og feminine i én går op i en højere enhed. Og denne enhed vil gøre dig selv så meget, meget gladere – og dit parforhold så meget, meget nemmere.

Og som altid er det også meget, meget nemmere sagt end gjort ;-)  Men det skal vel ikke afholde nogen fra at smøge ærmerne op og satse på det. Solen er næsten nyfødt i optimismens, ildens og lysets tegn, Skytten, så tiden er oplagt til denne proces.
Må det blive et dejligt bryllup!

Hjertelig hilsen
Birthe

FÅ EN ÅBENBARING  - KOM DIG SELV IMØDE – SE DET VÆSEN DU ER
”Får du den daglige dosis kram?”  og ” Når sjæle mødes” har været overskrifterne i de seneste 2 ”Strøtanker”. Du kan læse eller genlæse dem på Birthekirk.dk under ”Strøtanker”.
Nu vil jeg afrunde emnet med  ”AT SE DIG SELV I ØJNENE – FOREN DIG MED DIN SJÆL”.

Denne ”tre trins Raket” startede med, at man i ”Aftenshowet” på DR1 bragte som hovednyhed, at man fra videnskabeligt hold, har fundet ud af at vor hjerne øger produktionen af Oxytoxin, (også kaldet lykkehormonet) når vi får et kram på minimum 20 sek.. Hormonet reducerer stress, angst, uro m.m.

Det bragte mig tilbage til tiden med ”Personlig-Vækst-kurser” – hvor vi dagligt indledte med at sidde overfor hinanden, lade sit blik hvile i den andens øjne (uden at stirre) Vi fortsatte ind i det varme kram med vor makker og efterfølgende med samtlige deltagere (en slags kroppens meditation). Og det blev gentaget flere gange i løbet af de tre dage et kursus varede.

I forbindelse med afslutningen kom turen imidlertid til os selv. Deltagerne var på det tidspunkt ikke i tvivl om at øjenkontakt og kropskontakt havde en vidunderlig effekt. Nu skulle de prøve om det virkede lige så stærkt at give sig tid til at se sig selv i øjnene. De fik udleveret et håndspejl – Det kom faktisk så vidt, at jeg senere anskaffede store ovale spejle, så vi kunne sidde at se os selv helt på samme måde, som når vi havde en makker foran os.

PRØV DET – GIV DIG TID TIL AT SE VERDENS VIGTIGSTE PERSON I ØJNENE
– PÅ TIDE AT VENDE HJEM TIL DIN SJÆL
Dette forslag blev i reglen mødt med protester såsom: ”For mig er mine børn de vigtigste”  - ” Min partner/kæreste er vigtigst, eller betyder mest for mig” – Kunne også være en eller anden historisk person, spirituel person forbundet med tro og religion. At se sig selv som Verdens vigtigste er langt fra opdragelsen gennem forældre og samfund. Det krævede overtalelse og gode argumenter:

Du er det absolutte centrum i din egen verden – Alt og alle er udenom! Ikke sandt?
Når vi stiller et horoskop sker det med udgangspunktet lige netop der, hvor du dukker op - fødes. Det er altså dig, og ikke Solen, der er centrum i dit Solsystemet, (for du fødes ikke på Solen).
Endelig, hvis du ikke selv eksisterede, var der ingen – det være sig partner, børn etc. at sætte i centrum og gøre til dit omdrejningspunkt. Fra det øjeblik dine børn fødes er de ikke længere nr.1. Der er kun én du kalder ”JEG” – alle de andre er ”DU”, inklusive dine børn, partner – og alle mulige mennesker du måtte opfatte som meget vigtigere end dig.

LÆG DET SELVKRITTISKE BLIK TIL SIDE  - OPTRÆN DIG I UBETINGET KÆRLIGHED
– og det vil være den, der stråler ud fra dig til andre
Også dette er meget at forlange. Men for de fleste er KÆRLIGHED den kvalitet, der har manglet mest i deres liv. Der er endda dem, der påstår de ikke ved hvad kærlighed er – og hvad ordet dækker. Skulle det også gælde dig, så stil dig selv spørgsmålet: ”Hvordan skal en anden være og opføre sig overfor mig, for at jeg ville føle mig rolig, afslappet, fredfyldt og elsket?” Og skriv de svar ned du får.
Mange når til svar, der handler om nærvær og tid nok, blive set, som det væsen jeg er, blive hørt, forstået, fuldt accepteret osv.. Men lige meget hvilke svar du får, så begynd at være sådan over for dig selv.
Vågn op til at være den person overfor dig, som du engang måske havde håbet på, at en mor, far - eller kæreste, venner mfl. ville have været for dig.
Husk altid, at du selv viser vejen til, hvordan andre behandler dig. Er du f.eks. afvisende, kølig og kritisk overfor dig, vil andre følge trop, og inden længe være på samme måde i forhold til dig.  Så vær en god og kærlig vejviser.

BETINGET KÆRLIGHED
De fleste føler sig værdsat og elsket på grund af deres evner, indsats arbejdskapacitet. Og det er bestemt bedre end ingenting, men her taler vi om betinget kærlighed; så som ”Jeg elsker dig hvis… – du lever op til mine forventninger, krav, idealer m.m.”
Og de fleste stiller de samme krav til sig selv;  nemlig: ”Jeg værdsætter kun mig selv, hvis jeg lever op til mine egne idealer, krav og forventninger”.

Derfor, hvis du drister dig til at sætte dig selv stævne foran et spejl, uden det formål at frisere/ barbere dig, eller lægge make-up og klæde dig på; så vil de første 5 min. formentlig gå med at iagttage dig selv med det vurderende selvkritiske blik. Men det vil gå over – hurtigst, hvis du samtidig lytter til blid musik, uden ord.
Måske vil du undervejs have brug for at give dig selv en alvorlig undskyldning – det kan f.eks. være for, at du har svigtet dig, og ikke har været spor bedre end andre over for dig. Du har måske haft for travlt til at være der for dig, så det blev kravene, der fyldte, meget mere end anerkendelse - haft for travlt til at værdsætte og elske dig – ubetinget.

BLIV VED TIL DU FORELSKER DIG
Hvis du sidder hos dig selv længe nok – og kommer igennem hele følelsesskalaen, sker der det samme som med en makker. Du forelsker dig. Der er ingen forskel på om du møder en anden sjæl – eller du møder dig selv, som den smukke, smukke sjæl du er.

Hoóponopono healings ordene passer fremragende til denne øvelse:

JEG ELSKER DIG! UNDSKYLD! TILGIV MIG! TAK!

Glædeligt møde
Birthe

NÅR SJÆLE MØDES
Du har sikkert oplevet at det, der burde have været et tilfældigt hurtigt blik, pludseligt bliver langvarigt – og at man nærmest ikke kan løsrive sig – tiden står stille - lidt som at drukne eller fastlåses i den andens øjne.

Mange tolker det som forelskelse. Og måske er det også herfra de fleste kender det. Men det er helt underordnet om det sker mellem mand og kvinde eller mellem to af samme køn.  Der behøver ikke at være så meget som en gnist af erotik, eller fysisk tiltrækning i det. Efter min opfattelse er det et møde på sjælsplan – to sjæle, der genkender hinanden – mødes med hinanden – og det er smukt. Dog må jeg erkende at jeg en enkelt gang har oplevet det ubehageligt.

I forrige ”Strøtanker” var emnet Kropskontakt – min. 20 sekunders kram – og den forløsende virkning det har på stress, bekymring m.m. – og at man i dag ved at det sætter hjernen i gang med at producere mere Oxytocin, populært kaldet lykkehormonet.
Det blev påpeget at det er vigtigt, at man starter med lidt afstand til hinanden før man bevæger sig helt ind i krammet, holder øjenkontakt - og går så langsomt tættere på hinanden og ind i omfavnelsen. Ikke noget med hastværk ;-)

Jeg føler mig overbevist om, at hvis man lavede forsøg med øjenkontakt alene, ville vi se lignende interessante reaktioner i hjernen.

Vi dyrkede som nævnt disse øvelser ret så intenst på ”Personlig Vækst kurserne” – det lå ligesom i tiden - kommer helt til at savne dem bare ved at skrive om det, for jeg deltog selv i processen – var bare en slags rejsefører. Vi laver jo som regel det vi selv har brug for at lære. Og ophører man med at træne, falder de fleste af os tilbage i de vaner som blev ”indlæst” under opdragelsen. ”Autopiloten slås til” – og vi ”falder i søvn”.

ØJNENE – SJÆLENS SPEJL – ELLER UDTRYKSVEJ
Den første opgave på PV kurserne var altid: ”Find dig en partner, sæt Jer overfor hinanden, så tæt på som muligt – start med lukkede øjne (blid musik i baggrunden) Efter ca. 5 min. guided afspænding/meditation bliver I bedt om at åbne øjnene - se hinanden ind i øjnene – uden at røre Jer, og uden at sige en lyd.
”Du godeste - hvor lang tid skal vi sidde sådan?” blev der altid indvendt. (Grinende) Bare en halv times tid – nej – lad os starte med 5 min..
Vi kunne også starte med at kigge nysgerrigt, vurderende og analyserende på hinanden – alt det vi gør i smug i bus, tog, på en cafe, eller på en bænk – nu blev det bare legalt virkelig at se sig mæt på hinanden. Herefter gjaldt det imidlertid om at være stille - indeni, være tilstede, uden at strides om, hvem der kan fastholde blikket uden at blinke - se med det ufokuserede blik. En del syntes det var møg ubehageligt, andre var ved at kede sig ihjel, pludselig var der noget der kløede, og man måtte ændre stilling, eller man var ved at bryde sammen af grin – alt sammen undvigelses manøvrer. Det er grænse overskridende og mod god opdragelse at se en fremmed vedvarende ind i øjnene.
Midtvejs inde i kurset var der ingen indvendinger længere. Og Sceancen sluttedes af med kram – kroppens ”meditation.

HVIS I SIDDER SÅDAN LÆNGE NOK – VIL I FORELSKE JER!
Ud fra egen erfaring ved jeg, at det er som overskriften siger!  Hvad er så længe nok? Ja, det afhænger af omstændighederne – det kan også afhænge af, om man umiddelbart sympatiserer med ens modpart – og af hvor trænet man er i at komme ind i en afslappet og meditativ tilstand – og bare være åben.
En af tilbagemeldingerne fra forrige ”Strøtanker” var, at det i hvert fald ikke ville være hvem som helst, der skulle komme for tæt på. Og de fleste kan nok skrive under på, at der er visse krav til f.eks. hygiejne og lign..

men jeg kan huske fra et ”Michael Barneth Kursus for rigtig mange år siden, hvor alt gik ud på at danse vildt og inderligt til sveden drev, for derefter, at sætte sig foran den man ”tilfældigvis” var udfor, når dansen var slut. Før Jeg meldte mig til kurset, var jeg allerede vant til at sidde længe foran en makker (mellem en halv og en hel time) gennem anden form for terapi.

Men der skete noget helt særligt for mig hos Michael Barneth, nemlig oplevelsen af dette smukke overvældende sjælsmøde, og ikke mindst, at det var fuldstændig underordnet, hvem jeg sad overfor. Der var en yngre mand i gruppen, der var virkelig usoigneret – og i mine øjne så lidet attraktiv, at jeg opsendte en bøn om ikke at komme til at sidde overfor ham! – og Bingo! – pludselig var det ham jeg kom til at sidde overfor - og se ind i øjnene.
Til min store forbløffelse skete nøjagtig det samme. Når sjælskontakten er der – opstår en form for totalt ubetinget kærlighed som synes at rangere helt udover den sædvanlige jordiske kærlighed og ud over krop og fysik. Sjæle er åbenbart, som hovedregel, altid smukke!

Når dette kan ske med helt fremmede mennesker, man ikke engang umiddelbart kan li´-
er det vel indlysende at der kan ske underværker i fællesskabet med de mennesker vi i forvejen holder af, hvad enten det er familie, partner, børn, venner eller andre vi omgås i det daglige.
Kigger du børn ind i øjnene inden de er blevet alt for selvbevidste – eller dyr – ikke mindst dyrebørn, er jeg sikker på at du få en oplevelse af, at de er tættere på Vorherre – eller på Moder-natur – fravær af ego.

Sååå, - se verden og alle dens væsner i øjnene – længe nok til at forelske dig!

Birthe J

FÅR DU DEN ANBEFALEDE DAGLIGE DOSIS KRAM?
 - Hvis ikke må du hellere komme i gang!

(Det var (stadig) noget andet jeg havde planlagt til "strøtanker", så dukkede dette op. Så tiden er åbentbart ikke inde til det jeg havde i tankerne.)

Den dybe tallerken er heldigvis opfundet igen!
Den 5.august bragte man i ”Aftenshowet” på DR.1 som hoved nyhed, at et kram på minimum 20 sek. får vor hjerne til at danne mere Oxytocin. Og dette skulle modvirke angst, uro, stress m.m..
Per Brændgaard (PB), ernæringsekspert, havde et hold forsøgspersoner med i studiet. De skulle kramme hinanden i 20 sek. - mennesker de aldrig havde set før.  Og de virkede meget fredfyldte og afslappede efter det langvarige kram.
P.B. gav udtryk for, at det kunne være vejen til en bedre verden – med mindre krig og vold.

Krammets healende virkning var også op i tiden for næsten 40 år siden. Jeg havde lært at kramme og holde øjenkontakt på div. sensitivitetskurser, inden jeg selv begyndte at afholde ”Personlig-Vækst-Kurser”. Så naturligvis blev kram til alle en naturlig del af kurset.
At det ligefrem skaber målbare forandringer i hjernen, vidste man ikke dengang, men at det havde en vidunderlig virkning på ens velbefindende og humør, var der ingen tvivl om – i hvert fald for størsteparten.

HOLD MUND, HOLD AF, OG HOLD OM
- Giv og modtag kram – og bliv i godt humør
 Tro mig, de fleste vil opleve det som dybt afslappende, når først skuldrene er sænket, musklerne ikke længere stritter imod, og man lader kroppen tage imod – uden at tænke som en gal på, at det her er imod min opdragelse og komplet latterligt, kunstigt ”og sat op”.
Og det kan, heldigvis, virke dybt vanedannende;  også selvom man indledningsvis har en stor privatzone, tre skridt fra livet – tak! Og en holdning, der siger: ”Det er fint at folk kommer hinanden ved – men de behøver vel ikke at øve sig på mig. Jeg krammer kun de mennesker jeg er tæt på, såsom nær familie, partner eller mine børn.”
PB anbefalede også sine forsøgspersoner, at slappe af i hele kroppen, starte i en vis afstand fra sin partner, holde øjenkontakt - og langsomt bevæge sig tættere på til det er helt naturligt at røre og holde om. Han bad dem fremkalde moderfølelse og erindringer om tryghed, omsorgsfuld og afslappende karakter – ikke seksuel karakter.

FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT OM DU KRAMMER MÆND ELLER KVINDER – MED MINDRE DU ER UDE PÅ SEX
Kønnet er kun betydningsfuldt, hvis vi er ude på sex. Mit gæt er da også, at PB nok ser flere kvinder på sine Kramme meditations kurser end mænd, skønt disse nok stadig, har allermest brug for det.
Det kan være yderst healende for parforholdet, for jo mere man kan elske og kramme mennesker i almindelighed, jo mere kan man elske og kramme sin partner i særdeleshed. Så enkelt er det virkeligt. Lukker man af for mennesker over en bred front, vil der efterhånden også blive lukket af for partneren. Derfor er det vigtigt at lære. Det modvirker også jalousi, misundelse, besiddertrang og mindreværd.

At mænd, i hvert fald dengang jeg afholdt kurser, havde det noget sværere end kvinder, var helt oplagt. Det gik bedst, når de skulle kramme kvinder, men deres eget køn – det var for grænseoverskridende. Berøring dengang (og sikkert stadig væk) blev ofte forbundet med sex. Og så kunne det selvfølgelig blive pinligt at kramme andre end potentielle sexpartnere.
Måske var det derfor at PB, i forsøgskramme gruppen i Aftenshowet, kun havde sat kvinde og mand overfor hinanden. To kvinder tror jeg dog gladeligt havde givet hinanden et varmt og hjerteligt kram – og produceret masser af Oxytocin.

MÆND PRODUCERER MINDRE OXYTOCIN END KVINDER
- der er da heller ingen retfærdighed til  
”Kvinder, dyr og børn ere lykkelige, men vi mennesker ere det ikke.” Sådan sagde Gustav Wied. Hvis han havde levet i dag ville han have vidst, at det måske kunne skyldes mandens mindre evne til at producere Oxytocin.

Man kan læse en hel del på nettet om Oxytocin.  Bl.a. kaldes det for ”Lykkehormonet”. Imidlertid er der et par forskere der gør indsigelser imod dette, og siger det er mere komplekst end som så. Det blander sig i en masse af vore funktioner. Og har også en lidt mørkere side for nogle mennesker.
I forsøg, hvor man har ladet deltagerne sniffe Oxytocin, har man kunnet konstatere, at visse mennesker som er utrygge i deres parforhold, får negative minder op fra deres barndom vedrørende deres mor. Man har kun haft mænd som forsøgspersoner indtil videre – og kun beskedne grupper på ca. 30 personer.

Min tanke er umiddelbart, at en forklaring på mandens mindre evne til at producere hormonet, kunne ligge i at drengebørn i hele vor arts historie, har været opdraget til at holde deres følelser tilbage – endelig ikke græde, være tøsedrenge, eller have behov for en varm favn i lige så stor udstrækning som piger.

Hvis nogen nu skulle have fået det indtryk, at Gustav Wied var kvindefjendsk, så husk at det var en anden tid. Jeg gætter på at mænd i vor tid producerer mere Oxytocin i dag end på Gustav Wieds tid. Kønnene har nærmet sig hinanden det sidste par generationer. Og nedenstående citat vidner om, at han både var en kærlig og meget humoristisk mand:

”Hvad var livet uden kærlighed!  Dens kraft er stor, dens magt er vidunderlig; og den overvinder alle hindringer! Jeg personligt har f.eks. kendt en enke, der elskede sin mand  i den grad, at hun vedblev at få børn i mange år efter hans død!”

Med varmt kram herfra!
Birthe

FÅR DU DEN ANBEFALEDE DAGLIGE DOSIS KRAM?
 - Hvis ikke må du hellere komme i gang!

Den dybe tallerken er heldigvis opfundet igen!
Den 5.august bragte man i ”Aftenshowet” på DR.1 som hoved nyhed, at et kram på minimum 20 sek. får vor hjerne til at danne mere Oxytocin. Og dette skulle modvirke angst, uro, stress m.m..
Per Brændgaard (PB), ernæringsekspert, havde et hold forsøgspersoner med i studiet. De skulle kramme hinanden i 20 sek. - mennesker de aldrig havde set før.  Og de virkede meget fredfyldte og afslappede efter det langvarige kram.
P.B. gav udtryk for, at det kunne være vejen til en bedre verden – med mindre krig og vold.

Krammets healende virkning var også op i tiden for næsten 40 år siden. Jeg havde lært at kramme og holde øjenkontakt på div. sensitivitetskurser, inden jeg selv begyndte at afholde ”Personlig-Vækst-Kurser”. Så naturligvis blev kram til alle en naturlig del af kurset.
At det ligefrem skaber målbare forandringer i hjernen, vidste man ikke dengang, men at det havde en vidunderlig virkning på ens velbefindende og humør, var der ingen tvivl om – i hvert fald for størsteparten.

HOLD MUND, HOLD AF, OG HOLD OM
- Giv og modtag kram – og bliv i godt humør
 Tro mig, de fleste vil opleve det som dybt afslappende, når først skuldrene er sænket, musklerne ikke længere stritter imod, og man lader kroppen tage imod – uden at tænke som en gal på, at det her er imod min opdragelse og komplet latterligt, kunstigt ”og sat op”.
Og det kan, heldigvis, virke dybt vanedannende;  også selvom man indledningsvis har en stor privatzone, tre skridt fra livet – tak! Og en holdning, der siger: ”Det er fint at folk kommer hinanden ved – men de behøver vel ikke at øve sig på mig. Jeg krammer kun de mennesker jeg er tæt på, såsom nær familie, partner eller mine børn.”
PB anbefalede også sine forsøgspersoner, at slappe af i hele kroppen, starte i en vis afstand fra sin partner, holde øjenkontakt - og langsomt bevæge sig tættere på til det er helt naturligt at røre og holde om. Han bad dem fremkalde moderfølelse og erindringer om tryghed, omsorgsfuld og afslappende karakter – ikke seksuel karakter.

FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT OM DU KRAMMER MÆND ELLER KVINDER – MED MINDRE DU ER UDE PÅ SEX
Kønnet er kun betydningsfuldt, hvis vi er ude på sex. Mit gæt er da også, at PB nok ser flere kvinder på sine Kramme meditations kurser end mænd, skønt disse nok stadig, har allermest brug for det.
Det kan være yderst healende for parforholdet, for jo mere man kan elske og kramme mennesker i almindelighed, jo mere kan man elske og kramme sin partner i særdeleshed. Så enkelt er det virkeligt. Lukker man af for mennesker over en bred front, vil der efterhånden også blive lukket af for partneren. Derfor er det vigtigt at lære. Det modvirker også jalousi, misundelse, besiddertrang og mindreværd.

At mænd, i hvert fald dengang jeg afholdt kurser, havde det noget sværere end kvinder, var helt oplagt. Det gik bedst, når de skulle kramme kvinder, men deres eget køn – det var for grænseoverskridende. Berøring dengang (og sikkert stadig væk) blev ofte forbundet med sex. Og så kunne det selvfølgelig blive pinligt at kramme andre end potentielle sexpartnere.
Måske var det derfor at PB, i forsøgskramme gruppen i Aftenshowet, kun havde sat kvinde og mand overfor hinanden. To kvinder tror jeg dog gladeligt havde givet hinanden et varmt og hjerteligt kram – og produceret masser af Oxytocin.

MÆND PRODUCERER MINDRE OXYTOCIN END KVINDER
- der er da heller ingen retfærdighed til  
”Kvinder, dyr og børn ere lykkelige, men vi mennesker ere det ikke.” Sådan sagde Gustav Wied. Hvis han havde levet i dag ville han have vidst, at det måske kunne skyldes mandens mindre evne til at producere Oxytocin.

Man kan læse en hel del på nettet om Oxytocin.  Bl.a. kaldes det for ”Lykkehormonet”. Imidlertid er der et par forskere der gør indsigelser imod dette, og siger det er mere komplekst end som så. Det blander sig i en masse af vore funktioner. Og har også en lidt mørkere side for nogle mennesker.
I forsøg, hvor man har ladet deltagerne sniffe Oxytocin, har man kunnet konstatere, at visse mennesker som er utrygge i deres parforhold, får negative minder op fra deres barndom vedrørende deres mor. Man har kun haft mænd som forsøgspersoner indtil videre – og kun beskedne grupper på ca. 30 personer.

Min tanke er umiddelbart, at en forklaring på mandens mindre evne til at producere hormonet, kunne ligge i at drengebørn i hele vor arts historie, har været opdraget til at holde deres følelser tilbage – endelig ikke græde, være tøsedrenge, eller have behov for en varm favn i lige så stor udstrækning som piger.

Hvis nogen nu skulle have fået det indtryk, at Gustav Wied var kvindefjendsk, så jeg vil lige slutte af med et andet citat af ham, som i hvert fald udtrykker stor humor:
”Hvad var livet uden kærlighed!  Dens kraft er stor, dens magt er vidunderlig; og den overvinder alle hindringer! Jeg personligt har f.eks. kendt en enke, der elskede sin mand  i den grad, at hun vedblev at få børn i mange år efter hans død!”

Med varmt kram herfra!
Birthe

FARVEL CHRISTIAN

Eftermiddag 29.juli: 
Det føles rigtigt, rigtigt tomt – og stille.
Jeg har lige modtaget en mail fra Lillian, der står for IC.Instituttet; den fortæller at Christian Borup er død. ”Nogle af Jer ved det nok allerede” stod der – og: ”Det er en meget sørgelig nyhed, selvom vi vidste det var et spørgsmål om tid inden hans sygdom tog livet af ham…..” Jeg vidste intet om det.
Jeg sendte ham en mail for ca. 2 år siden (tror jeg) for at takke ham for hans grundforskning, som jeg læste om i ”Stjernerne”. Tænkte at jeg ville fortælle ham, hvor godt gået jeg syntes det var - inden det måske var for sent (for sent for mig). Modtog en mail tilbage, hvor han fortalte, at han havde været syg af cancer, men at han nu var ude på den anden side. Skrev til ham igen, at det var jeg glad og taknemlig for at høre – for selvom vi ikke længere sås, var det af stor betydning at vide, at han betrådte den samme Jord som jeg. Siden hørte jeg intet – og regnede med at intet nyt var godt nyt.

Formiddag 30.juli:
Jeg følte mig både ked af det og forurettet igår – ved godt at det er mit stolte og sårbare ego, der her gik i selvsving med sit: hvorfor vidste jeg ikke at Christian lå på sit yderste. Han havde jo været en stor og væsentlig del af mit karriere liv – ville gerne have sagt farvel. Men da han ikke selv havde kontaktet mig yderligere her i de seneste år, har det jo været hans eget valg. Har her til morgen læst en forklarende mail fra Lillian, der fortalte at han havde været god til at skjule hvor syg han var, og at det havde været et chok for alle, at det pludselig var forbi.
Jeg ved hans privatzone var stor – og ved fra mig selv, at det kan være nok at have sit eget at slås med, hvad enten det gælder sygdom eller andre problemer. Andres bekymring og gode råd kan være for meget oveni.

Selvom jeg føler mig meget afklaret med døden – ja endda gode venner med den, så smerter det alligevel, når en der har fyldt meget i ens liv og tanker, ”smider” kroppen fra sig og fordufter – hvor kunne de? – og så, så tidligt! Christian blev kun 62, Anette, min soulmate og veninde gennem ca. 30 år, blev kun 56 år. Og jeg kunne nævne mange flere – for mellem 2006 og 2011 døde ikke mindre end 13 venner og familiemedlemmer. Både min mand og jeg havde mange Pluto aspekter og har flere til ”gode”. Pluto symboliserer bl.a. liv og død,  og er en stærk og mægtig underviser i forvandling, selvransagelse, maskefald, afslutning - og sigen farvel.

 
EN BEGAVET, EKSTRAORDINÆR OG ANDERLEDES ASTROLOG
Christian var min nærmeste medarbejder og højre hånd i rigtig mange år. Han gjorde sig bemærket fra første færd, da han mødte op til undervisning ( i slutningen af 70erne vist nok). Det var klart han ikke var noget ubeskrevet blad, men sad allerede inde med stor viden om astrologi. Og for længst afdøde Finn Thorsen, der tog sig af gennemgang og vurdering af hjemmeopgaver, sagde:  ”Jeg kan faktisk ikke bedømme hans opgaver. De er så anderledes og interessante – jeg har ikke set noget lignende før.” Det var derfor også helt oplagt at det blev Christian jeg overlod I.C.Instituttet til i 1987.

Hvis der findes en global top 10 liste for astrologer, ville Christian have været at finde helt i toppen. Han var i absolut særklasse. Og hans måde at formidle astrologien på, var fyldt med charme, humor og en stor portion selvironi. Og hans forskerånd  skinnede kraftigt igennem.
Jeg holdt utroligt meget af ham – og det var jeg ikke alene om - hans elever var nærmest  vilde med ham. Og jeg er sikker på, at udover hans nærmeste familie og venner, efterlader han et enormt tomrum for hans store skare af klienter, kursister og læsere.

For længst afdøde Barry Long (spirituel lærermester) sagde engang, at i stedet for at sørge og have medlidenhed med sig selv over en elsket persons død, så i stedet stille ind på- og ”forfølge” det tomrum og den stilhed, den afdøde efterlader – der åbnes ligefrem en kanal til det hinsides, som vi kan gøre brug af til højnelse af vort eget nærvær og bevidsthed.
Han sagde vist også (ellers har jeg det fra andet steds), -  at sørge hjælper ikke den afdøde, tværtimod; men glæde over at vi fik lov til at kende og beholde den pågældende så længe, som vi nu gjorde, kunne ligefrem gøre fødslen ind i en ny dimension lettere.

Så derfor: Tak Christian fordi du krydsede min vej, tak fordi du var her, tak for alt!
 
                                                                                                                                                 Birthe

FRED? – LÆG DET HELE FRA DIG – TILGIV DIG SELV OG ANDRE
-  Slip frygt,  skyld og utilgivelighed – det gavner dit helbred


Burt Harding er en anerkendt og meget skattet spirituel lærer - og der ligger mange videoer med ham på YouTube. Da jeg synes at alle, der har lyst, skal have mulighed for at lytte til ham, lagde jeg en video med ham op på Facebook. Jeg havde fået den på min mail fra en nærtstående. Videoen hedder #35 – THE SECRET OF PEACE.

#YOUTUBE:-XK9WYsb7P4:YOUTUBE#

Som det ofte sker, kommer der kommentarer til det man lægger op Facebook. En af dem lød: ”Hvordan forklarer Burt Harding, at et barn på 14 måneder kan dø af kræft – manglende tilgivelse?”

Jeg er sikker på, at BH for længst har besvaret - belyst og forklaret det relevante spørgsmål. Men i hvilket nummer i video rækken, han har gjort det, har jeg ingen anelse om.
Det inspirerede mig imidlertid til at komme med min egen opfattelse af dette emne.

”SKYLDFØLELSE OG UTILGIVELIGHED”
Årsagen til ovennævnte kommentar er, at han et sted på videoen nævner en cancer specialist med 20 års erfaring. Han kunne ikke huske lægens navn, men det er Ben Johnson, medforfatter til ”The Healing Code”. BH citerer ham for at sige, at han aldrig har oplevet en cancerpatient, hvor skyldfølelse og utilgivelighed ikke var en del af den bagvedliggende årsag.
BH fortsætter med at sige, at når sygdom forfølger os – er det skyld og frygt, der har sit tag i os. Kronisk sygdom, er vokset gennem mange år med skyld, frygt - og utilgivelighed. Og det kan følgelig også tage en del tid, før der kan spores resultater af ændret adfærd (som f.eks. at slappe af i den fordømmende og kritiske pegefinger man retter mod sig selv – og måske har gjort det et sted mellem 20-40 år).
Han siger også, at ifølge bogen: ”Kursus i mirakler”, er ubevidst skyld det, der gør verden så fuld af lidelse.
Dybtfølt tilgivelse er befrieren – miraklet, der opløser frygt og skyld.

Men KAN EN 14 MÅNEDER GAMMEL BABY FØLE SKYLD OG UTILGIVELIGHED?
Og i samme åndedrag: Hvad med dyr. Er børn og dyr ikke uskyldige væsner. Guddommelige fordi de ikke tænker, analyserer og spekulerer. De er bare, som de er. Og det bliver de ved med at være for dyrenes vedkommende, mens menneskebørn bliver inficeret, under deres opvækst, med skyld og frygt af omgivelserne. Vi gør det mod hinanden og mod vore børn uden at tænke over det. Verden er fyldt med frygt og skyld. BH giver et eksempel med en ung mand, der konsulterede ham. Denne havde opdaget, at han var tiltrukket af sit eget køn. Og fortalte forældrene det. Og de kunne slet ikke acceptere det. Hans far sagde til ham: ”Hvordan kan du gøre det her overfor din mor”?
Og hvem har ikke hørt sætninger som: Nu skal du være en god dreng/pige – nu må du ikke gøre mor/far kede af det – og se nu hvad du har gjort – Vi vil gerne være stolte af dig – underforstået: Du må ikke skuffe os. Nu skal du skynde dig at blive rask, så bliver mor/far glade.

Vi lægger enorme forventninger på vore børn – især på den førstefødte.
En lille nyfødt er som en svamp, der suger alt i omgivelserne til sig – totalt usorteret. Det gælder lyde, lugte og stemninger af enhver art. Det mærker begge forældres, nok især mors, stemninger og sindstilstand. Det mærker, hvis der er ufred mellem forældrene, hvis der er ængstelse, bekymring, frygt, skyld osv.. Og det er der altid i en eller anden grad. Og det påvirker barnets immunforsvar. 
 
VI HAR TILSVINET VOR EGEN REDE
Selvom alt skulle være fryd og gammen i forældre barn sammenhæng, så har vi kollektivt set  ikke just skabt det sundeste miljø for os selv, vore børn og efterkommere. Vi har mishandlet vor smukke planet - drevet rovdrift på den. Taget den for givet - forurenet så meget, at det påvirker, ikke bare vor egen, men alle skabningers, sundheds tilstand - og vore børn er mest sårbare. Nogen af dem har en svagere konstitution end andre.
I de senere årtier er det eksempelvis gået ud over mænds sædkvalitet, og det har skabt en voldsom stigning i antallet af allergikere.
Atomkraftværket i Fukushima udleder fortsat store mængder radioaktivt vand ud i Stillehavet. Man har indtil nu ingen løsning på problemet. Konsekvenserne er ikke just betryggende at tænke på.  

Og selvom der arbejdes på højtryk på at knække cancer koden, så er der stadig flere og flere, der bliver angrebet. I dag kender alle nogen med diagnosen: Cancer.
Alt taget i betragtning finder jeg det ikke specielt mærkeligt, at en 14 måneder gammel baby kan dø af Cancer. Og indtil nu er jeg da også overbevist om, at der ligger skyld og utilgivelighed bag al sygdom. Det lille barn har endnu ikke nogen bevidst skyld  - eller noget  bevidst at kunne tilgive sig selv eller andre. Det er totalt afhængig af forældrene – forbundet med dem. Følgelig kan det sagtens være forældrenes skyld, bekymring og utilgivelighed, der spiller ind her.

DEN ASTROLOGISKE FAKTOR
 Astrologisk betragtet kommer vi alle med en slags ballast – vi er i samme båd, der er noget vi skal leve og udleve – helt fra første dag!
Fiskene, Neptun og 12. felt i vort horoskop har bl.a. at gøre med hospitaler, sygdom, synd, skyld, skam, frygt og lidelse. Helt i tråd med BH´s udtalelser.  
Jeg ved ikke om vore dage er talte fra første færd, men vi ved jo, at ikke alle er forundt at nå at blive voksne, endsige gamle og mætte af dage. Tænk bare på de mennesker, der lever med hungersnød. Det er først og fremmest børnene, der bukker under.

Fiskene, Neptun og 12 felt har heldigvis også at gøre med at give slip på alt det vi bebrejder os selv eller andre, give slip på al det, der piner os, tilgive – os selv og vore omgivelser. Tilgive, at vi ikke magtede at gøre det bedre. Tilgive og tillade ikke at kæmpe mere – Tillade os at slappe af - slutte fred – fuldkommen fred!  Det har en enestående effekt på vort Autonome nervesystem. Dette er opdelt i det Sympatiske og det Parasympatiske nervesystem.
Det Sympatiske sender Adrenalin ud i kroppen, når vi har for meget om ørerne, føler os overbebyrdede, forfulgt, bliver bekymrede og ængstelige, og gør os rede til at kæmpe eller flygte.
Det er det vi kalder STRESS! Hvis vi fortsætter på den måde i længere tid - og det gør som bekendt rigtig mange mennesker - ender det ofte med sygdom.
Når faresignalerne er ovre, arbejdet er udført – eller ”vi kaster håndklædet i ringen”, tager det Parasympatiske nervesystem over. Og dermed bliver vi rolige, fredfyldte, slapper af, hviler, sover, og kroppens evne til at heale sig selv går i gang.

Så før du lukker ned for dagen og lægger dig til at sove, så tilgiv dig selv, hvis du synes du kunne have gjort dette eller hint bedre. – Gem pegefingeren væk – og få en rolig fredfyldt healende søvn. Og ingen siger du behøver vente helt til aften med det  ;-)                     


Kærlig hilsen
Birthe
10.02.2014

STRØTANKERNE  HOLDER  PAUSE

Og det er ikke bare fordi de har fået hedeslag. Men snarere fordi jeg har gjort det samme for mange gange – altså skrevet om Solens ind- og udgang af de 12 tegn i årets løb.

Det duer ikke, hvis det begynder at blive en pligt, frem for lyst og inspiration.

Jeg skriver igen (et eller andet), men først når jeg ikke kan lade være.



”AT DØ FOR AT LEVE”  org. Titel: ”Dying To Be Me”  af Anita Moorjani
En bog jeg nylig har læst - og som bragte mig ind i en særegen oplevelse jeg havde i maj 2011 og skrev om den 29 maj samme år. "Tilstanden" fra den gang genopstod med læsningen. 

Jeg synes selvfølgelig, at alle burde læse bogen. Og det ved jeg , at det holder ikke en meter.
Så jeg nøjes med at sige: ”Værd at læse”  J  – hvis du skulle få tid her i ferietiden - eller på et hvilket som helst andet tidspunkt.


Rigtig, rigtig god sommer!

Hjertelig hilsen
Birthe
23.juli 2013

 ALDRIG FOR SENT AT FORSONE SIG MED SINE FORÆLDRE
- End ikke selvom de er døde

Så er tæppet gået op for fjerde akt på vort livs scene. Krebsen har fået overdraget roret og erhvervet sig hovedrollen for en tid. Solen befinder sig i tegnet fra 21. juni kl. 7:04 til 22. juli kl. 17:56. Og de anliggender tegnet står for vil derfor specielt være oplagte at give opmærksomhed i denne periode.
- - Og det har jeg jo tæsket løs i - jeg ved ikke hvor mange gange - og tænkte før jeg satte mig til tasterne. Det her går ikke længere. Jeg må holde en pause – gøre noget andet til inspirationen kommer igen.

Da jeg alligevel åbnede mappen for ”Strøtanker”, blev jeg mindet om en artikel i Berlingske Tidende fra 7.april 2013 med overskriften ”FOR SENT TIL FORSONING MED FAR”. Altså direkte spotlight på Krebsens drejebog. Krebsen handler, som de fleste læsere ved, om familieanliggender, opvækstvilkår - og om far, mor, børn, hus og hjem m.v..

Berlingske havde, i løbet af ugen før, beskrevet hvordan relationen mellem voksne børn og deres forældre kan blive så svær, at hver femte voksne dansker (20 procent) helt eller delvist har vendt deres forældre ryggen – eller overvejer at gøre det. Og en Gallupundersøgelse lavet for Berlingske, viser at 26 procent ønsker et bedre forhold til deres forældre end de har i dag.

Her nogle udpluk fra artiklen, som beskriver en kvinde, de kalder Nanna:
”Nanna havde i flere år taget tilløb til at aflevere barndommens tunge bagage hos sin far. Hun ville have svar på, hvorfor han ikke greb ind, når mor slog. Men hun nåede det aldrig. For to år siden faldt han pludselig om og døde.” Andet steds i artiklen kan man læse følgende:
 ”selvom Nanna i dag er 43 år, har 3 store børn, en mand og et godt job langt væk fra barndomshjemmet i Vestjylland, er forholdet til hendes mor stadigvæk meget påvirket af fortiden. Frygten har ikke fortaget sig. Barndommen, hvor hun og hendes to brødre udviklede så stærke instinkter, at de præcis kunne fornemme, lugte eller høre, hvornår en dag blev god eller dårlig, har fulgt hende langt ind i voksenlivet. Svære minder, der siden har gjort det svært at være omsorgsfuld, give plads og dele livet med andre.
Hun så op til sin far. Det var ham, der trods alt reddede hendes barndom. Ham der puttede hende, når han kom hjem fra en lang arbejdsdag. Men nu ser hun ham mere som den person, der passivt var vidne til moderens gentagne fysiske overgreb, i stedet for at gribe ind. Hun havde fysiske mærker efter moderens vold, og det hændte endda, at han forsøgte at undskylde på hendes vegne. ”Hun kan ikke gøre for det. Hun har det dårligt for tiden.”
Nanna overvejede flere gange i sit voksne liv, hvad hun ville få ud af at droppe kontakten til sine forældre helt. Hun siger:
”Jeg stillede mig selv spørgsmålene: Er min mor til fare for mig nu? Nej, jeg er etableret i et voksenliv. Ville det gavne mine forældre, at de ikke så mig og mine børn? Nej. Kunne jeg straffe dem? Ja. Men tror jeg selv, det er måden, hvorpå nye ting udvikler sig? Det tror jeg ikke,” fortæller hun.

Det var smerteligt for hende, at hun ikke fik talt ud med sin far. Hun siger. Jeg ville gerne have sagt til ham, at jeg godt var klar over, at han gjorde sit bedste, men at det i perioder bare ikke var godt nok. Han skyldte os på en eller anden måde at sige – ikke undskyld – men at han erkendte, at vi havde haft en hård barndom.
Det har gjort noget ved mig, at jeg ikke fik sagt farvel, som jeg burde. Så hvis man føler sig i sikkerhed til at sige det, skal man få det sagt.”

Nanna har ikke konfronteret sin mor, fordi hun frygter hendes reaktion, og står derfor ikke frem med sit eget navn og billede i avisen.

DET VÆRSTE DER ER OVERGÅET OS – ER AT FÅ ET PAR FORÆLDRE
Artiklen ”åbnede en anden gammel fil” fra tiden 1979 til 2006, hvor personlig vækst kurser, var min hovedpassion (er det egentlig stadig, nu blot med en eller to personer ad gangen). Deltagerne på disse kurser gav allerede tidligt i forløbet det indtryk, at det værste der er overgået os, er at få et par forældre.
Her må man så blot huske på, at det samme er overgået vore forældre, bedste- olde- og tipolde forældre, ja helt tilbage til Kain og Abel, børn af Adam og Eva, som kun kan have Vorherre at gå i rette med.
Til syvende og sidst er vi i samme ”Krebse båd” – alle som en er vi sønner og døtre på Jorden. Mennesker kommer ud af mennesker, vi føder hinanden. Vi kan derfor ikke i længden skubbe vor personlige sorg, smerte og problemer over på forældre generationen, uanset om de så oplagt har været ophavsmænd til de senere kriser i livet.

På personlig vækst kurserne, var deltagernes horoskoper en afgørende inspirationskilde for at finde vej til ”ondets” rod, og til typen af drejebog. Det var især Krebsens og Stenbukkens tema (herunder Måne, Saturn 4. og 10. felt), der var under lup. Det gjaldt ikke mindst spændingsaspekter fra Månen (Krebsens hersker) til de langsomme planeter, som Saturn, Uranus, Neptun og Pluto. De er nemlig hyppigt forekommende i vore horoskoper. Det tager kun Månen 28 dage at gå Zodiaken rundt og aktivere alt - hele 4 gange i løbet af en måned vil den gå i spænding til nævnte planeter og på forskellige dage og tidspunkter, så man skal næsten være heldig for ikke at blive født med et af dem. Man kunne slutte, at det åbenbart ikke er meningen, at livet skal være let. Ekstra trumf på er der i disse tider, hvor Uranus og Pluto også indbyrdes står i spænding. Så også de yngste kan få rigeligt at klandre deres forældre for om en snes år, eller længe før. Den nye skolereform med endnu længere tid på institution, vil måske gøre sit til det.
Hyppigheden af kritiske Måneaspekter passer meget godt til, at det er 20-26 procent af mennesker, der især føler sig belastet af forholdene under opvæksten, herunder forældrenes tyranni og undertrykkelse.

MEN – MEN – MEN - VI FÅR DE FORÆLDRE, VOR ”ORDREBOG”, HOROSKOPET, VISER
Hver eneste generation kvajer sig, bare på forskellige måder, og selvfølgelig går det ud over den næste generation. De kommer til at høste resultaterne af vore fejltagelser. Sådan har det været siden Adam og Eva. Hun kunne da også bare have holdt sig fra det træ. Det er Eva´s skyld er det. Men Adam var måske også konfliktsky, sagde ikke fra overfor Eva, og det gik ud over børnene - og denne vort livs drejescene gik i gang. Det er helt typisk, at den ene forældre er den gode og lidt konfliktsky type - og den anden den barske eller strenge. Og den rollefordeling går igen i rigtig mange af livets forhold. Det ville være banebrydende og forfriskende, hvis man af og til byttede roller.
I mine øjne er en af de bedste og mest forløsende måder at bruge sit horoskop på - at se det som en ordrebog, man har med sig i fødselsgave. Forstå, at vi ikke kommer til verden som de uskyldige væsner vi ser ud til at være fra fødslen. Vi kommer med en bagage. Hvad der står i ordre bogen skal realiseres. Og hvem sætter os i gang med det? Det gør vore forældre, eller pædagogerne, hvis vi i de formative år opholder os på institutioner det meste af tiden.

TRÆK SOKKERNE OP – DU ER DIT ANSVAR
Vi må nødvendigvis selv vågne op inden det er for sent - og tage ansvar for vor egen opdragelse, lykke eller manglen herpå - lære at bruge ordrebogen konstruktivt. Lære at give os selv den omsorg, varme og tryghed, som vi havde håbet på at få fra vore forældre – aflære de negative programmer – Indse, at det stod i ordrebogen, at vore forældre, eller andre opdragende instanser, kunne blive et meget belastende og undertrykkende bekendtskab, der kan betyde, at man må søge hjælp, måske gennemgå en hel del terapi for at opnå forsoning og fred med sig selv og de mennesker, der står én nær - og også med dem, der har haft rolle som opdragere. Gør vi ikke det, kan jeg ikke se, hvordan vi skulle gøre noget godt for os selv og for næste generation. Vågner vi ikke op til at tage ansvar for vort livs resultater, vil vi blot fortsætte med at sige: ”Det er også din skyld – eller samfundets” Og det er det - sikkert og vist. Men vi kommer ingen steder med det – det giver 0-vækst.
Vi må indse, at godt nok var det slemt at få et par forældre, men også huske, at det ligeledes kan være en næsten uoverskuelig opgave at sætte børn i verden – og opdrage dem. Børn forbliver ikke små engle. Og regn med, at selvom størsteparten af forældre måske  ”ødelægger” deres børn, så sker det i det mindste i bedste mening. Ikke at det skal være nogen undskyldning.

GØR SIG SELV OG SIN MOR EN BJØRNETJENESTE VED IKKE AT KONFRONTERE…
Jeg tror, at Nanna gør sig selv – og sin mor – en bjørnetjeneste ved ikke at konfrontere hende med sin udåd. 42/43 år er en perfekt aldersfase til formålet , da den er præget af stærke Uranus aspekter – og Uranus er oprøret/frigørelsen. Men vent endelig ikke til du bliver 43, ifald du er yngre - og tro heller ikke, at det er for sent fordi du har passeret de 60.

I Biblen citeres Vorherre for at sige: ”Ve den ved hvem det sker”. Så at Nanna har en ordrebog, der viser hun har bestilt en undertrykker og tyran som mor, undskylder på ingen måde denne mor. Og det kunne være en chance for moderen til at vende blikket indad - og se det faktum i øjnene, at hun lod sin egen tragedie, sorg eller smerte, gå ud over sine børn. En konfrontation kunne blive en forløsning og et vendepunkt for begge parter.
Alligevel gør Nanna klogt i bare at tage konfrontationen for sin egen skyld, uden nogen som helst forhåbninger om erkendelser fra moderens side. Hun er bange for moderens reaktion. Følgelig er hun alt andet end frigjort fra hende – hun ”bærer stadig rundt på hende”, og er igen det forurettede og sårede barn, når hun står overfor hende - hvad hun i øvrigt også selv siger.
Hun mangler at kunne fyre hende som mor – og forfremme hende til medmenneske, hvilket kunne gøre det langt lettere at være tæt på hende i fremtiden.
Det kunne være interessant at vide, hvad hun frygter angående moderens reaktion - hvilke forestillinger hun gør sig.
Endelig så findes der mange former for terapier, der sigter på frigørelse, forsoning og tilgivelse. Tilgivelse sætter fri. Og her er det underordnet om man konfronterer forældrene, eller hvem det måtte handle om, direkte. Det er helt underordnet om de er døde eller nulevende, idet det er en indre frigørelsesproces, der er målet.

Jeg vil slutte med ønske om, at de fleste må nyde familielivets goder og glæder. Og mangler der et opgør, så tag det med  -  og kom til forsoning, hvis muligt. Her kan det hjælpe at indse, at det bliver små-tyrannerne vi en dag kommer til at takke. De tvinger os til udvikling – og jeg er fri af dem den dag jeg har lyst til at takke dem.

Birthe
21.06.13   

 

IKKE LET AT VÆRE SORGLØS OG KREATIV, MEN GØR ET FORSØG

Så er tæppet ved at gå ned for Tyren. Håber du nød dette enestående smukke og sanselige tegn.
Solen vil nu befinde sig i det kreative Tvillingernes tegn fra 20.maj kl.23:09 til 21.juni kl.7:04. Tvillingerne er et Lufttegn, maskulint, udadvendt, bevægeligt og styret af kommunikationsplaneten Merkur. Og det er ikke bare den kommende Tvillingeperiode, der tester, skærper og udfordrer vore mentale evner, nej dette er blevet hverdagskost  via Internet, cyberspace og alle de nutidige kommunikationsmidler, som Iphones, Smartsphones, hvor man konstant kan være logget på Facebook, Twitter m.fl.. Hvad det angår, er det blevet Tvillingernes periode året rundt. Hvis bare det tillige gav os lethed, et lyst sind og en legende tilgang til tilværelsen, ville det være fortræffeligt. Men sjovt nok behøver det ikke at være let at være sorgløs. Det kan kræve en viljesakt. Så nu kommer så det store spørgsmål: Vil, og kan vi spille vore roller bedre end under sidste års forestilling.

RISIKER AT BLIVE DØMT OVERFLADISK - DET TAGER LIVET AF DET SELVHØJTIDELIGE
Der er mest tryk på tegnet lige nu - tæppet er på vej op for tredje akt på den astrologiske drejescene. Og med Tvillingerne som instruktør og iscenesætter henstilles vi til at være lette, lyse og sangvinske, og skærpe vor nysgerrighed på stort og småt - og kvikt og årvågent følge med i alt, hvad der foregår i de nære cirkler: Hvad laver naboerne, tanterne, onklerne, fætrene og kusinerne.
Livets gang i Lidenlund skal vendes med en snak (ikke for dyb) over hækken, altanen eller ved gadedøren – eller bare via mobilen: ”Har du fået nye havemøbler? Nå – bare nye hynder? Ja, Bilka har det største udvalg. Så, din ældste bliver student, som tiden dog går.  Vi må så hellere have ørepropperne i beredskab.  Bliver I hjemme i år – eller er ferien for længst booket?” osv. I dag hedder det i øvrigt ikke at snakke, men at chatte. Uanset hvad, så bliver der nu skruet op for kommunikation, kontakt og formidling. De unge står overfor eksamen, så der skal læses og studeres, men er vejret til det, foregår det ofte på stranden i parken og sammen med venner og klassekammerater – og tid til sjov og leg bliver der garanteret også plads til – helt i tråd med Tvillingerne, så det siger instruktøren god for.

FIND DIT INDRE LEGEBARN FREM – LÆR AF BÅDE MENNESKE- OG DYREBØRN
Vi kan også lade os inspirere og instruere af dyreverdenen. Her har naturens drivkraft altid førertrøjen på.  Ungerne er født eller klækket, Deres øjne er blevet i stand til at se – og alt er sprit nyt og spændende – det hele skal undersøges og leges med. Det er et sorgløst stadie i livet. Mad er der nok af, mor og far servicerer dem. De kan bare løbe omkring og lave spillopper.
Og dette er også instruktørens henstilling: Spring mere omkring og lav spillopper. Slip dit indre legebarn løs. Giv efter for pludselige indfald og impulser, hav fingeren på livets puls – bare følg med og vær som den tid du befinder dig i. Lav alle de svinkeærinder du kan komme i tanker om – og spring endelig over hvor gærdet er lavest – at springe over hvor gærdet er højest hører i hvert fald ikke til i denne akt. Instruktøren ville råbe: ”Er du dum – eller hva´!” Til enhver tid gælder reglen: Samarbejd med den tid du er inde i, det giver det mest optimale resultat.

Og her et par ekstra fyndord fra Tvillingerne - direkte taget fra ”Hold dog op med at være så god!”:   

Kommuniker når du har noget på hjerte – og til tider også selvom du ikke har.

Brug din ytringsfrihed kreativt – ikke som en pligt.

Risiker at være overfladisk og useriøs. Det baner vejen til selv-uhøjtidelighed og dybde, hvis det er det du vil. Husk, du behøver det ikke.

Gå altid den letteste og sjoveste vej til målet, spring over hvor gærdet er lavest, kun en sinke ville gør det modsatte.

Giv dig selv frihed og plads til at kaste dig ud i nye interesser og projekter – også selvom du har gjort det 117 gange før og ikke fuldført. Så længe du er inspireret og har det sjovt, er det i orden.

Husk, at hvis det er vigtigt for dig at overbevise nogen (også dig selv) om, at du kan være stabil og vedholdende, er din frihed gået fløjten. Den ligger så i omgivelsernes lomme, og der ligger den ikke godt.

Den voksne og ansvarlige person tør slippe barnet i sig selv løs, tør have det festligt, mens den barnlige sjæl LEGER voksen og seriøs for at tækkes omgivelserne.

Smid opdragelse og fordomme overbord, følg dine impulser og ideer – lad din hittepåsomhed og kreativitet blomstre.

Beskyt og dyrk det livsglade legebarn, der er i dig. Mener du ikke det er der overhovedet, så kig grundigere og dybere. Det ER der! Og du er den sidste, der burde undertrykke det.
Måske kan de skøre katte her være til inspiration.

#YOUTUBE:Mn1c-1GRCYw:YOUTUBE#
Rigtig glædelig Pinse! – Og lad endelig ånden komme over dig!

Birthe
19.05.2013

SKÆRP SANSERNE – OG HUMOREN, FOR VI ER I TYRENS TEGN!

Så er vi der omsider igen – i dette varme sansernes tegn. Solen har befundet sig i Tyren fra 20.april kl. 00:03 og bliver der til 20.maj kl.23:09. (Så jeg er lidt sent på den – årsag: konfirmationer i familien - i den anden ende af landet).

Mon ikke mange har set frem med længsel til Solens indgang i Tyren efter et vinterligt forår, jeg har i hvert fald.
Vejret er ikke til at regne med i disse globale opvarmningstider, som sender den ene koldfront efter den anden i nakken på os stakkels nordboer. Og her troede vi lige, at vi havde en fremtid som vinproducenter.

Nå, Tyrens tegn er stadig styret af den hjertevarme Venus, uanset vejret. Venus står for alt som beriger, forsøder og forskønner. Og det betyder, at kærlighed, skønhed, livsglæde og sanselighed, værdier og rigdom, er temaet i ovennævnte periode. Og de sædvanlige tegn er der heldigvis. Fuglene synger (smuk lyd, smukke stemmer – det er Tyren). Solsorten synger for - dens røst er kraftig og den har et stort repertoire, og alle de andre sætter de smukkeste nuancer på. Det er en Hyldest- til- livet- koncert, der opføres både ved solopgang og solnedgang. Men Solsorten og mange af de andre er ikke blege for at give ekstra opførelser midt på dagen. Og det selvom de stadig har travlt med at samle mere byggemateriale til deres reder. Forårsblomsterne tør nu omsider også vise sig i deres farverige rober, der gør deres skaber ære.  Og duftene er et kapitel for sig: Når der pløjes på marker og graves i haver, og forberedes til såning og plantning, dufter der hyggeligt af jord – en regnbyge forstærker duften og tilføjer den noget helt specielt. Det kan ikke gå stærkt nok nu.

"NU TRÆDER DU JO IND I DE VOKSNES RÆKKER"
Tyren er et feminint tegn, det er fast, og som sagt, styret af Venus.
Og derfor inviterer tiden til at tage sig ud fra sin bedste side, såsom at være kærlig imødekommende, forelske sig, hvis man er single, og forelske sig, hvis man er i parforhold på første år, andet, tredje, tiende, fyrretyvende, eller endnu længere. Tid er helt ligegyldig her. Og der er en langt større sejr i at kunne sige ”Jeg elsker dig” og mene det dybt indefra, hvis forholdet har mange år på bagen. Det er en større livskunst at elske - end at være forelsket. Sidstnævnte forsvinder i løbet af et sted mellem 2 måneder og 2 år.
Det er også festernes tid, eller planlægningen af dem. Konfirmationer er der altid i slutningen af april og maj. Og ungerne, der nu er teenagere, er jo bare så vidunderlige, skønne og sjove at se til – i hvert fald lige her hvor det fejres, at de træder ind i et nyt kapitel af deres liv.

”Nu træder du jo ind i de voksnes rækker”, lød det i konfirmationstalen i min generation. Men det er længe siden jeg har hørt den sætning i talen til konfirmanden ”Nå, men det er måske fordi, at det gør de jo ikke – nu om dage” – som bedstemoren sagde henne fra hjørnesofaen – og fortsatte: ”Nu om stunder er de jo hen ved de 30 før de kan selv!”  14-15 år og 28-30 år er to vigtige aldersfaser. I den første fase er tidens hersker, Saturn,  i opposition til sig selv – og i den næste er den i konjunktion med sig selv. Så alt er alligevel som det skal være.

EN LIDT ANDERLEDES OG HUMORISTISK KONFIRMATIONS TALE
Tyr og Skorpion, som ligger overfor hinanden, er også humoristernes tegn.  Og min dejlige niece, Anne (Skorpion Asc.), der selv havde fået sin ældste konfirmeret ugen før, rejser sig og siger hun ikke rigtigt kan sige det man plejer, for det gjorde hun jo ugen før, og andre talere før hende havde også sagt alle de smukke ting, hun kunne have sagt: Derfor vil hun nu på sin nieces konfirmationsdag holde en lidt anderledes tale. Den skal handle om GUD  - ”Nu hvor vi lige har været i kirken og sådan…”
Hvis ordvalget ind imellem er lidt anderledes er det fordi festen foregik blandt sønderjyder.
Annes tale:

”TIL DE AF OS, DER HAR BØRN I VORE LIV, UANSET OM DET ER VORE EGNE, BØRNEBØRN, NIECER ELLER NEVØER

Når dine børn er ude af kontrol, kan du trøste dig med tanken om, at selv Guds evner ikke rakte til hans egne børn.

Efter at have skabt Himlen og Jorden, skabte Gud Adam og Eva, og hans første ord til dem var:  ”LAD VÆRE MED DET” !

”Lad være med hvad?” sagde Adam.

”Lad være med at spise den forbudne frugt”, svarede Gud.

”Forbuden frugt?  Har vi da forbuden frugt? ! ! !

”Hej Eva, vi har forbuden frugt ! ! ! 

”Det passer ikke”!

”Jo det gør!!  Lad være med at spise frugten!”, sagde Gud.

”Hvorfor”?

”Fordi jeg er Jeres far, og fordi jeg siger det”! Svarede Gud, mens han undrede sig over, hvorfor han ikke havde stoppet skabelsen - efter at have skabt elefanterne.

Kort tid senere så Gud sine børn holde æblepause, og han blev rasende:
”Sagde jeg ikke til Jer, at I ikke måtte spise frugten”?  Spurgte han.

”Uh huh”,  svarede Adam.

”Hvorfor gjorde I det så” ? spurgte Gud.

”Jeg ved det ikke” sagde Eva.

”Hun begyndte”!  sagde Adam.

”Nej jeg gjorde ikke”!

”Jo du gjorde”!

”NEJ JEG GJORDE IKKE” !

Gud havde fået nok og hans straf var, at Adam og Eva skulle have deres egne børn.
Og sådan opstod mønstret, og det er aldrig siden blevet ændret. Men der er en trøst at finde i denne historie!

Hvis du vedholdende og kærligt har forsøgt at indgyde dine børn visdom, og de ikke har taget ved lære af det, skal du ikke være så hård ved dig selv.

Hvis Gud havde problemer med at opdrage sine børn, hvad får dig så til at tro, at det skulle være let for dig?

1) Du bruger de første 2 år af børnenes liv til at lære dem at gå og tale. Derefter bruger du de næste 16 år på at bede dem om at sætte sig ned og holde mund.

2) Børnebørn er Guds belønning for ikke at slå sine egne børn ihjel.

3) Mødre til teen-agere ved nu, hvorfor nogle dyr æder deres unger!

4) Børn citerer dig sjældent forkert, når de gentager, hvad du har sagt. Faktisk gentager de som regel fuldstændig ordret, hvad du ikke skulle have sagt.

5) Hovedårsagen til at man holder børnefødselsdage, er at minde dig om, at der findes børn, som er mere rædselsfulde end dine egne!

6) Vi børnesikrer vore hjem, men de kommer ind alligevel.

Godt råd: Vær sød ved dine børn – de skal vælge dit plejehjem en dag!!

Og sidst……..

Hvis du har store spændinger i kroppen og får hovedpine, så gør, hvad der står på glasset med hovedpinepiller:
Tag to - og opbevar dig utilgængeligt for børn.”

Anne inkasserede stort bifald.

Tillykke med dagen til alle nuværende og kommende konfirmander, forældre, bedsteforældre, tanter og onkler.

Hav en dejlig, festlig og morsom Tyre-periode!
Birthe
23.april 2013

SE AT KOMME OP AF SOFAEN – VI GÅR IND I VÆDDEREN!
Så har vi igen rundet en cyklus i Zodiaken. Vi sætter punktum for Fiskene 20.marts kl.12:02.
Her træder Solen ind i Vædderen – eller ”skydes ind med katapult”. 
Vædderen er et kardinalt tegn, et ildtegn, maskulint, udadvendt og styret af Mars (krigsguden).
Og det er ikke just nogen stille velkomst, der er lagt op til for Solen. Mars er nemlig hjemme i eget tegn og hus, det har den været siden 12.marts, desuden er Uranus, som elsker at lave rav i den, efterhånden ved at føle sig hjemme i Vædderen, og vil nyde at få selskab af Mars og Solen.
Den 20. Marts, når Solen er i nul grader Vædder er Mars i 6- og Uranus i 8 grader Vædder. De er tætte nok til at føle hinanden på tænderne og/eller rotte sig sammen og provokere omgivelserne (os) - og sende et par chokbølger af sted. Solen kan ikke indhente Mars, men en konfrontation med Uranus kan ikke undgås. Det sker inden april, nemlig i perioden op til- og under Påsken. Det skal nok sætte fut i de i forvejen meget livlige og aktive vædderindflydelser.

SLID IKKE HUL I SOFAEN – TIDEN ER INDE TIL AT GÅ I AKTION
Væddertegnet inviterer os op af sofaen og ud i aktion – Det er tegnet for initiativ og handlekraft, tegnet for at gå på barrikaderne og ikke være bange for et par skrammer. Med Vædderen ved hånden ømmer man sig ikke, man trækker sokkerne op og gør noget ved situationen – tager del i livet på de vilkår, der nu er – og skrotter luftkastellerne. Drømmeriet er forbi. Det kontante og praktiske initiativ er i højsædet og bærer lønnen i sig selv. Og man må gerne have det sjovt mens det står på. Vædderen står for den rene skinbarlige livsglæde, sund og positiv egoisme - og en befriende enkelhed. Tag bare det sidste bolsje - eller det største stykke kage.  

Foråret og naturen vil tage førertrøjen på og give os et kursus i sand livsbekræftende adfærd. Alt vokser, gror og pibler op alle vegne. Fuglene synger, kurtiserer hinanden og bygger reder. De firbenede kælver, læmmer og foler. De små kommer altid til tiden – og de er ikke mange dage gamle før de er fulde af spillopper. Der kommer grønne skud på træer og buske, Forårsblomsterne titter frem – og ellers skal planteskolerne nok give os en forsmag på hvad vi har i vente. Der dufter af forår, når der graves, pløjes, sås og plantes. Den årlige tilbagevendende forårskuller skal nok brede sig som en epidemi. For kunne foråret ikke trænge igennem i marts så ved vi, at det gør det i april. Også selvom den skulle blive kold. Det er nu engang denne tid af året, der fyrer op under os og giver saft og kraft til at manifestere sig med alt hvad man måtte have i sig. Og det gælder for mennesker, som for alt andet, der lever og gror. Foråret er simpelthen lige nyt og lige livsbekræftende - og lige velkomment hvert år.

I KÆRLIGHEDENS TJENESTE – UDEN FOR MEGET FØLERI OG ROMANTIK
Vædderen er i sig selv ikke tegnet for kærlighed, romantik, byggen rede og sætten børn i verden – og alligevel er der masser af det i april. For nok er Vædderen ikke just romantiker, til gengæld er den initiativtager - så vi kan få drømmene virkeliggjort. Og det kan være ganske befriende med kontant og direkte vædderhandling, måske lidt overvældende for de mere sarte. For når Vædderen har tag i os, bliver vi praktiske og kalder en spade for en spade.
Og det kan ikke udelukkes, at nogen kommer lidt hovedkulds ind i Påskens familiefester, og at alt ikke går lige efter planen. – Måske går man ud med en og kommer hjem med en anden – eller bare ender i en helt anderledes fest med kreative, originale og sjove indslag. Dermed sagt, at med Mars og Uranus som medspillere er det godt at være indstillet på overraskelser. Kærlighedsgudinden, Venus, udviser stort mod – og smutter også ind i Vædderen til det store surpriseparty. Og selvom hun ingenlunde er på hjemmebane, mænger hun sig lidt overmodigt med Sol, Mars og Uranus. Hun vil uvægerligt miste sin uskyld – men kedeligt bliver det ikke.  Nogen kunne godt komme til at kløjes i det. Men husk - det er såmænd bare en invitation til at være åben overfor sine drifter og begær – ikke tænke, men leve lidenskabeligt og engageret – og gøre det på en ny, anderledes og kreativ måde; – tag ud og mød nye mennesker – ”fra en anden planet”.
Og lige en smule malurt i bægeret:  Alle disse Vædderplaneter går i spænding til Pluto i Stenbukken i selv samme påsketid. Så vid, at intet er gratis – alt har en pris. Og det gælder måske især, hvis man folder sig ud på andres bekostning.

FORÅRSJÆVNDØGN OG SNESTORM – I SIG SELV EN ANDERLEDES START
Jævndøgnsstorme er et kendt fænomen. Men med Mars og Uranus på banen sammen med Solen, synes det at blive mere ”underholdende” end sædvanligt - eftersom det trækker op til en gevaldig konfrontation mellem to fronter, som vil sende et læs sne i hovedet på os.
Det er helt i tråd med symbolikken, at der er fart over vind og vejr ved forårsjævndøgn. Men en regulær snestorm er uden for det sædvanlige. Så sæt ikke skiene til side endnu, måske skal de luftes i Påsken.

Og her et par groft forenklede kontante leveregler med på vejen – inspireret af Vædderen:

BRUG VÆDDEREN SOM LÆRERMESTER – og få et sjovere liv
Fra ”Hold dog op med at være så god!”:

Hvorfor være god, hvis ikke det giver det bedste resultat for dig selv og dine omgivelser?

Hvorfor lide, hvis det ikke gavner nogen – ikke engang dig selv?

At lide på andres vegne kan være utidig indblanding, og i hvert fald omsonst. Du ved alligevel ikke hvad de føler. Det forbliver trods alt DIN EGEN smerte, uanset hvor meget du forsøger at indleve dig i deres.

At have medlidenhed med andre kan være forklædt undertrykkelse. Det hæver jo ikke just den du har medlidenhed med - til skyerne. Tværtimod bliver vedkommende gjort ynkværdig.

Hvis du tror, at dine omgivelser ikke kan holde dig ud, hvis du folder dig ud som du er – og gør det du har lyst til, er du offer for storhedsvanvid og undervurderer dine medmennesker.

Også skyldfølelse kan ses som et mereværdskompleks. Jo mere du føler dig skyldig i, jo større betydning må du tillægge din person.

At kræve at omgivelserne, (partner og børn f.eks.), skal have det godt og være glade og lykkelige, kan være et forbandet krav at lægge på deres skuldre. Hvem siger de SKAL have det godt? – hvis de nu ikke vil?

Du er kommet på en umulig opgave, hvis det er nødvendigt for dig, at alle andre omkring dig skal have det godt og være glade og lykkelige, før du selv kan slappe af og være tilfreds.

Træn i at give plads til at lade andre være, hvor de nu engang er, medmindre de ligefrem har inviteret dig til at blande dig.

Og vigtigst: Gør aldrig nogen tilpas. Giv ingen pligtkys, pligtblomster, pligtopmærksomhed og pligt gode gerninger. Det er en hån imod dem – og du sætter dem i gæld til dig.
Vil du gøre noget for andre, så gør det af et ærligt, kærligt, sundt og egoistisk hjerte.
Dvs. respekter og elsk dem i stedet – og vis det!

Du kan dog være akkurat ligeså godgørende det skal være, når blot du gør det for din egen skyld, - større anerkendelse kan du ikke give dine medmennesker. Alt andet er manipulation.

Må din Vædderperiode blive herlig og befriende

Birthe
18.03.2013

HJÆLP!
- Hjælp mennesker, der har mistet deres kære med at finde hinanden – få venner og ”familie”igen

Fiskene er hjælpetjenestens tegn - så mit nødråb er i det mindste i tråd med tidens symbolik
og det er især stilet til mine Facebook-venner.

Jeg har virkelig brug for hjælp. Og det er en stor overvindelse at bede Jer om den igen. For det var ikke noget man lærte i min familie.
Men jeg har et projekt – et ”hjertebarn” jeg brænder for – og som jeg ikke på egen hånd kan bringe i mål.

FAMILIE/VENNER.DK  - GRATIS AT OPRETTE PROFIL
Hjertebarnet er www.familievenner.dk  -  oprettet i 2011. Gratis at oprette profil.
Ideen dukkede op på baggrund af, at der havde været mange dødsfald både blandt familie og venner – og i samme periode kom der flere kursister end sædvanligt med samme ”problem” - endda unge mennesker, som havde mistet partner, familie og venner.

Familievenner.dk  - er en slags antidating side. For hvis det er en partner, der er ønsket, er der ingen smalle steder. Der findes jo masser af dating sider – og det er sandelig ingen skam at oprette en profil på en eller flere af disse sider. Men sådan har det ikke altid været.
I mine yngre år foreslog  jeg meget ofte folk, at forsøge sig med en kontaktannonce, som det hed dengang.
Og de fleste stejlede over forslaget og svarede: ”Det kunne jeg aldrig gøre!” Og når jeg sagde: ”Det har jeg da gjort!”, var svaret:  ”Var det virkelig nødvendigt for dig?” Og så måtte jeg jo undervise i, at målet helliger midlet-  og i at bide hovedet af frygt eller skam – og så se at komme i gang!
Nu er det en helt normal ting at søge en partner gennem en dating side. Men sådan er det endnu ikke, når det er familie og nære venner man savner.

DET ER STADIG TABU AT VÆRE ENSOM – DET ER SÅ SMERTELIGT, AT MAN VÆLGER AT SKJULE DET
Der er i dag ca. 270 profiler på familievenner.dk - og de er overvejende kommet gennem omtale i lokal aviser. Og der kom også en pæn del gennem Facebook, da jeg i sin tid sendte pressemeddelelse ud til samtlige dag- og ugeblade, samt lokalaviser. Lokalaviser bringer kun stof fra folk i deres lokalområder.
Efter udsendelsen af pressemeddelelse, henvendte DR1 ”Aftenshowet” sig. De sagde, at når jeg havde et par stykker, der havde fundet hinanden gennem siden, ville de meget gerne have dem i studiet. Og ugebladet ”Hjemmet” ville også gerne slå et slag for sagen, hvis der var et par stykker, der ville møde op til interview.
Det troede jeg var en smal sag. Men nej! Jeg har gjort hvad jeg kunne for at bringe dem til veje - brugt al min overtalelsesevne via nyhedsbreve til medlemmerne. Jeg har lavet undersøgelse via telefonen for at finde ud af om siden nu også virker, om folk finder hinanden. Og jeg ved, at det er der altså en hel del, der gør. Og det er jo dejligt.

Men - når jeg spørger om de vil stille op i Aftenshowet eller til et interview – ja, så bakker de venligt og diskret ud af røret. Jeg foreslog én på Bornholm at gå til lokalavisen, og få dem til at skrive om siden, så der blev nogle flere at vælge imellem på solskinsøen – eller bare finde avisens telefon nummer og give mig det, så jeg kunne ringe dem op. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at lokalaviser holder sig stramt til, at det skal være lokalstof. Vedkommende vendte imidlertid aldrig tilbage.

Følgelig har jeg fået den opfattelse, at det er så smerteligt, måske endda flovt og pinligt, ikke at have nogen, hvor man hører til. Og det magter man ikke at udstille for TV-seere eller avis- og ugebladslæsere. Eller også er det bare meget diskrete og private mennesker, hvis principper gør, at man altså ikke udstiller sig selv – end ikke i den gode sags tjeneste. Og jeg har bestemt forståelse herfor.
Alle reaktioner på siden har imidlertid været overordentligt positive. Alle synes det er en fortrinlig ide. Men derfra, og til selv at stille op, er der en meget stor barriere.

KAN FACEBOOK HJÆLPE?
www.familievenner.dk  VIRKER, MEN DER SKAL VÆRE MANGE FLERE PROFILER, SÅ DER BLIVER ET ORDENTLIGT UDVALG I HVER ENESTE AFKROG AF LANDET
Man hører af og til om, at man har samlet større pengebeløb ind på facebook  til gode formål – eller fået mennesker til at møde op til store træf osv.. Så jeg tænkte, at der også kunne slås et slag for, at alle ensomme kunne få en mulighed for at finde andre med samme problem.
Ensomhedsproblemet vokser med stor hast – også siden Facebook, Tvitter m.fl. er kommet på banen. Det fjerner ikke ensomhed at chatte på disse sider. Det er ikke nok at skrive: ”Hjerteknus” osv. Det fysiske nærvær mangler. Vi er jo flokdyr – så de allerfleste af os har brug for, om ikke andet så, en lille flok. Fagfolk på området siger, at ensomhedsproblemet vil vokse yderligere i de kommende år. Den kurve ville jeg gerne være med til at knække. Og nu beder jeg så til, at mine facebook-venner vil hjælpe. Jeg ved faktisk ikke selv, hvordan man sætter sådant i scene, så det virkelig batter. Håber der er nogen blandt Fb-vennerne, der gør.

5000 PROFILER STÅR FORELØBIG PÅ ØNSKESEDLEN
For at siden kan blive effektiv, og alle skal have en realistisk mulighed for at finde venner eller nye familiemedlemmer, alt efter behov, skal vi sikkert op på mindst 5000 profiler fordelt over hele landet.    
Men hvordan gør man lige det? Jeg har ikke råd til at annoncere, selvom det ikke har kostet mig noget at få siden sat op. Det har min vebselv-hjemmeside-leverandør sørget for. Og det er gratis at oprette en profil.
Det jeg investerer er min tid. Det gør jeg lige nu ved at skrive dette, og når jeg udsender et nyhedsbrev. Og når nye profiler melder sig, bliver de læst, for at sikre, at det er familie eller venner man søger – og ikke en partner.
Kom der for alvor gang i indmeldelserne, ville jeg ikke kunne magte det, men så kunne man vel opfordre medlemmerne til selv at være ”vagthunde” og give besked, hvis en profil ligner en partner efterlysning, så den kan blive slettet.

Med kærlig hilsen
og håb, at mit nødråb gør en forskel
Birthe
21.02.2013



 

#YOUTUBE:BnpGkxl__kY:YOUTUBE#
AT SLUTTE CIRKLER – OG GIVE SLIP PÅ SIG SELV
Hvordan får jeg sluttet af? – Hvordan får jeg sat det sidste punktum? Hvordan slipper jeg fortiden? – Hvordan slipper jeg mig selv – min historie – al det jeg har gennemlevet og erfaret?  Hvordan slipper jeg min families historie og alle de andres historie – ja hele denne tilværelse - og denne Verdens historie?

AT SLIPPE SIN FORTID ER AT SLIPPE SIG SELV
Fortiden er vort eneste holdepunkt – det eneste vi kender og ved noget om. Den person vi er – eller fremstår som - er identisk med vor fortid. Fremtiden er ikke virkelig – den er en forestilling, en sandsynlighedsberegning, baseret på det, der er foregået indtil nu.

Ikke så mærkeligt, at vi har svært ved at fastholde det evige NU. Vi, der kunne drømme om at fastholde det, eksisterer ikke i det NU vi ønsker at fastholde. Altså en umulighed.
I NUet er der ingen personer, ingen ”Mig” ingen ”Jeg”, ingen ”Min eller Mit” – kun en fuldkommen tilstand, bedst betegnet som ”DET” – og i denne tilstand er der ingen præferencer - ingen behov. Blot fuldkommen fred. Ren bevidsthed.

PÅ DEN SIDSTE MISSION – PÅ DEN SIDTE REJSE ER FISKENE REJSELEDER
Fiskene er den sidste ”camp før passet”  -  den sidste udfordring. Selv på et mere dagligdags plan handler Fiskene, og 12.felt i vort horoskop, om at slutte forløb – slutte cirkler. Og også her giver det grublerier om, hvordan man kommer ud af en sag, får færdiggjort et projekt – får afsluttet ordentligt.
Vi ved det kan give psykiske og endda fysiske problemer, hvis vi har for mange uafsluttede cirkler. Det medfører en tilstand af fredløshed, som i længden er skadelig for vort helbred og velbefindende.
Det belaster hele vor sundhedstilstand, hvis vi for mange gange i vort liv har taget en beslutning og påbegyndt et forløb, som vi af den ene eller anden grund er kørt træt i, og ikke har magtet at gennemføre. Vi afbrød måske en uddannelse, et studie – eller en anden afgørende opgave. Eller måske hører vi til dem, der siger ”ja” til alt for meget, fordi vi gerne vil glæde flest mulige. Og pludselig er overskuddet opbrugt og vi bakker beklagende ud på halvvejen – eller lige før deadline.

TRÆNING I HVAD EN LIVSSYKLUS INDEBÆRER VIA SOLENS REJSE GENNEM TEGNENE
Vi har ofte hørt sætningen: ”Som foroven så for neden”.  De 12 tegns symbolik kan anvendes på samtlige ”etager” - både i det jordnære praktiske liv, og til inspiration til forståelse af de højere luftlag.
Solens rejse gennem stjernetegnene underviser os hele tiden i at blive klogere på livet og døden – på start og slutning - og på alle mellemstationerne. Hver gang et år er omme har vi modtaget 12 ”lektioner”. I den 12 lektion er Fiskene instruktør.

I år opholder Solen sig i Fiskene fra den 18.februar, kl. 13:02 til den 20.marts kl. 12:02.
Fiskene er et Vandtegn, bevægeligt, feminint, indadvendt og styret af Neptun. Det er det mest sensitive af alle tegnene – det mest påvirkelige – og det mest ukonkrete. Her handler det om indlevelsesevne, fantasi, drømme, illusioner og hallucinationer – en bevægen sig på kanten mellem fantasi og virkelighed. Spirituelt søgende, kunstnere, opfindere, store tænkere, læger og psykologer, henter deres inspiration fra Fiskenes enorme skatkammer og uberegnelige dybder. Her er ingen klare optrukne grænser og regler – så det er også tegnet for kaos, forvirring og for at gå i opløsning. Rent faktisk er det også det naturen afspejler på disse kanter af kloden, når tøvejret for alvor sætter ind i marts – og Fader Frost´s strenge, rene og klare linjer forvandler sig til søle og ælte, der hvor vi endnu ikke har asfalteret.

”TIDSMUREN” – EN FORBANDELSE?
Fiskenes domæne kan opleves både skræmmende og dybt fascinerende, ikke mindst der, hvor det drejer sig om opløsningen og afslutningen.
På et tidspunkt, som regel oppe i årene, rammer vi ”tidsmuren” - men vi kan selvfølgelig også ramme den som yngre gennem ulykker og sygdom. Pludselig er vi der - og har ikke mere tid foran os. Det er der en del, der ikke bryder sig om at tænke på.

Jeg læste et interview af forfatter Frederik Dessau, 85 år, i Kristeligt Dagblad.
Han kommer bl.a. med mange fine betragtninger om det at blive gammel og nævner de sociale aspekter, som afgørende for den enkeltes livskvalitet.

Er der fordele ved at blive gammel? Spørger intervieweren.
”Nej” svarer han. ”Ikke hvis man er glad for livet. Så kan jeg ikke få øje på det. Men hvis man er misfornøjet med livet, må det være rart, at det snart holder op. Men det ligger mig fjernt”.

Interviewet slutter med andre ord lidt trist, set fra min synsvinkel, idet han synes at være af den opfattelse, at denne sanseopfattede virkelighed, vi befinder os i, er den eneste og mest spændende.
”Hvis jeg ikke synes det er sjovt at blive gammel”, siger han,”  er det netop, fordi jeg godt kan lide at leve. Så det er ærgerligt, at der ikke er mere at se frem til. For herre gud, hvor gammel kan man blive?”

”TIDSMUREN” – EN BEFRIELSE?
Jeg ville ønske for ham, og alle andre, der måtte have det som ham, at han kunne se ”tidsmuren”, som ikke er nogen mur, som en befriende og betagende oplevelse. Det vil den nemlig være uanset om man lever kongeligt, sund og rask - eller om man er syg, ensom og fattig.
Dette ved jeg ud fra egen erfaring – og ikke ud fra en teori.

Den ”Ego, Jeg-Mig-opløste tilstand” er ”DET”!
”DET” er det, der evigt er tilstede og tilbage, når vi har givet slip på det, vi opfatter som livet og virkeligheden.
Denne befriede tilstand er total og fuldkommen. Der er ingen behov overhovedet tilbage – ingen behov for mere tid og flere oplevelser.
”DET” omfatter det hele - er en slags betingelsesløs, altfavnende, alt medrivende/opslugende, alt accepterende form for kærlighed (selvom det ikke er en form for kærlighed vi kender – de kendte ord kan ikke beskrive tilstanden).          
”DET” er det vi alle er, når vor krop, personlighed, JEGer og MIGer er borte.
Og der er ikke tale om nogen form for tab, ved f.eks. at skulle forlade dem, eller det, man holder af. Man forlader ikke noget. Alt er indeholdt i ”DET”!

AL MULIG GRUND TIL AT GLÆDE SIG
Så enhver, der enten er gammel, livstruende syg, eller som af mærkværdige årsager kommer til at opleve et øjeblik – eller en flig af denne unikke tilstand – har al mulig grund til at glæde sig!

#YOUTUBE:aXuTt7c3Jkg:YOUTUBE#
Kærlig hilsen
Birthe
18.02.2013

LYSET TRÆNGER IGENNEM – VELKOMMEN I VANDBÆREREN
- NØRDERNES TEGN

Så er det tid at kaste alvoren og åget af sig – hvis man altså har båret på sådant.
Med Solens indtræden i Vandbæreren, er vi inviteret til at trække vejret friere, smide hæmningerne og skrotte konventionerne – turde eksperimentere og åbne op for kreativ,  abstrakt, og utraditionel tankegang – gå imod strømmen og endda gøre det modsatte af gængs og fornuftig adfærd – hvis man altså tør. Det kræver mod og fantasi at udleve sin indre Vandbærer. Det kan nemt virke provokerende på ens omgivelser.

Solen går ind i Vandbæreren den 19.januar kl.22:52 og bliver der frem til 18. februar kl.13:02, hvor den går ind i Fiskene, der ligeledes er nørdet, blot på en anden måde.
Vandbæreren er et lufttegn, et fast tegn, maskulint, udadvendt og styret af Uranus. Uranus, der som de fleste sikkert ved, nærmest drejer avet om sin egen akse og derved understreger sin anderledeshed.

MAN KAN IKKE TILRIDE EN VANDBÆRER
Vandbæreren er det mest originale, kreative og opfindsomme tegn af alle 12. Mennesker med stærk indflydelse fra dette tegn, går ikke ind for efterligninger og sammenligninger. De nærmest tilstræber sig at være anderledes og gå på tværs. Og har det generelt ikke nemt med autoriteter. Man skal ikke forsøge at sætte dem i bås eller belære dem. De er ikke de nemmeste at have i samarbejde eller på skolebænken. Lærdommen skal serveres for dem, så de tror de selv har fundet på det. Den uddannelse de tager, hvis de da ikke er selvlærte, sætter de deres eget individuelle særpræg på, så man ikke kan genkende den oprindelige ”form”.
Vandbæreren er også vovehalsenes tegn, og de vover sig helt der ud, hvor ingen før har sat deres fødder eller dybt ind i tanker ingen før har tænkt.
Et ganske almindeligt liv med et ganske almindeligt job og privatliv, hvor det er chefen, forældrene, manden, konen eller børnene, der har stukket linjerne af for dem, slukker det unikke og kreative lys, der ellers er Vandbærerens kendetegn. Det er som om de ”dør” af det, taber gnisten og livsglæden. En ægte Vandbærer kan man ikke sadle og tilride uden at miste dem – enten ved at de går deres vej - eller de på anden måde bliver fraværende og uengagerede.

VI HAR ALLE EN REM AF HUDEN
Det er væsentligt at huske på, at selvom man ikke er født i Vandbæreren, ej heller har Ascendanten, en stærk Uranus eller planeter stående i tegnet, så er det under alle omstændigheder stadig en del af vort horoskop, hvor samtlige 12 tegn uundgåeligt er repræsenteret. Og det gæler om at ”svinge” for dem alle 12. Og nu i den kommende måned er det tid at kigge Vandbæreren i os selv efter i sømmene – og bringe sig i resonans med
vibrationerne her fra. 
Tegnet står for frihed, oprør, revolution og bryden med gamle forældede mønstre og traditioner. En interessant og spændende udfordring for de mere tilpassede af os.
I år er det fastelavns søndag den 10. februar, hvor det tillige er Nymåne, så både Sol og Måne er i Vandbæreren i fastelavns tiden. Også Venus opholder sig i tegnet fra 2. til 25.februar. Med andre ord er der grønt lys for at gøre noget ekstra ud af festlighederne.
Efter faste og afholdenhed, som vesterlændinge dog ikke har for vane at dyrke, er det tid at slå sig løs, nyde livet og måske, bare for en kortere stund, klæde sig ud og te sig som var man en helt anden - original.

ET SPIRITUELT TEGN
Spirituelle kan man vel sige alle tegn er. Om spiritualiteten dyrkes og udfoldes er helt individuelt og ikke betinget af ens tegn. Alligevel er der tegn, som er mere oplagte for spiritualitet end andre.

Altruisme – uegennyttig kærlighed, regnes for at sortere under Vandbæreren og Uranus.
Vandbærertiden er dermed også tid for at være åben for denne smukke og usædvanlige egenskab.
Uranus betegnes også som katastrofeplanet - den, der kuldkaster det bestående og leverer et helt nyt scenarie – undertiden fra den ene yderlighed til den anden.
Torsdag den 3.januar begyndte DR1 en udsendelses række, der hedder: ”Du skal dø” med Anders Lund Madsen som vært. Efterfølgende bragte de en engelsk udsendelse, der hed: ”Mellem liv og død”. Denne omhandlede mennesker, der var kommet ud for så alvorlige ulykker, at det var højst sandsynligt, at de ikke ville overleve - og hvis de gjorde, ville det være en helt anden slags tilværelse, der ventede dem fremover.
Selvom de, der rent faktisk var døde af deres kvæstelser, var lægerne, (neurologerne) både i stand til at kalde dem tilbage til livet, og holde dem i live, uanset hvor maltrakterede og reducerede de var. Som de sagde, var der sket utroligt meget på dette felt de sidste 10 år.
Det måtte derfor blive familie og læger, der afgjorde om de skulle leve videre – eller om behandlingen skulle standses og respiratoren slukkes.

FRA LIVLØST,UDSLUKT UDTRYK TIL LYSENDE KÆRLIGHED
Der blev blandt andre vist et forløb med en yngre familiefar, Richard, der havde kørt sig selv ”ihjel” på sin motorcykel. Han var lammet fra isse til fod, og det ville være uopretteligt. Hans øjne var tomme og udtryksløse. Og familien var enige med sig selv om, at sådan skulle han selvfølgelig ikke leve videre. Ikke mindst fordi han selv for relativ kort tid siden, havde sagt, at hvis han kom i samme situation som en af hans venner, der netop havde lidt samme skæbne, så måtte de love ham, ikke at lade ham leve videre.

Den førende neurolog på hospitalet insisterede dog på, at han og personalet skulle gøre alt hvad der stod i deres magt for at få Rich (som han blev kaldt) med på råd i dette afgørende spørgsmål.
Efter ihærdige forsøg opnåede neurologen respons fra Rich. Han kunne få ham til at kigge til venstre og højre på opfordring, – højre = JA, venstre = NEJ. Hans udtryk var dog stadig lige dødt. Familien udfyldte spørgeskemaer til læger og talepædagog, så disse kunne stille ham spørgsmål han kunne svare JA eller NEJ til. Det viste sig, at Rich´s hjerne ikke var så medtaget som først antaget. Han kunne huske sit liv og hvad der var sket mv.. Og det kom så vidt, at neurologen senere kunne sige, at han havde ført en samtale med Rich. Og på spørgsmålet om han ønskede, at de skulle standse behandlingen, var svaret: NEJ.

Man ser Rich et halvt år senere. Han sidder oprejst, hans hoved holdes oppe ved hjælp af en slags skumgummi ramme. Familien er omkring ham.
Og her er ved det jeg ville sige med denne historie, som er fint i tråd med den smukkeste og mest spirituelle side af Vandbæreren:

Han har nu det blideste, kærligste – ja, nærmest guddommelige afklarede og fuldkommen accepterende udtryk i sine øjne. Så betagende og bevægende!

Tidligere i indslaget havde de vist videoklip med Rich før ulykken. Og man så en ganske almindelig yngre aktiv mand med et ganske normalt udtryk i øjnene.
Sikke en forvandling der kan ske i livtag med døden – og det er fristende at fantasere om, hvad han dog har oplevet på grænsen mellem liv og død. Men det må være op til dig, der læser dette – eller selv har set udsendelsen.

Jeg havde fra starten været helt enig med familien i, at det mest barmhjertige var at standse respiratoren. Men Rich`s far konkluderede klogt til sidst i udsendelsen:  at læren, der kunne drages var, at ingen kan tage beslutninger på andres vegne. Og, at man ikke ved, hvad man selv ville beslutte før man er i situationen.

Og - hvis ikke det bare var et heldigt øjeblik kamerafolkene havde fanget Rich i;  så vil hans udtryk – det lys, som nu syntes at skinne igennem ham, kunne virke healende på enhver, der ser ham i øjnene.
Hans søn (formentlig 12 år) havde undervejs i forløbet, fortalt ham, hvor højt elsket han var, hvis han nu ikke vidste det - og bad ham om at kæmpe.

Ganske tankevækkende, at de kaldte ham Rich, som betyder rig. For rig – det var han, til trods for, eller på grund af sin ulykke.

Jeg vil ønske alle en rig, herlig og kærlig Vandbærertid!

Birthe
19.01.2013





 


 

 

  

EN TIDSCYKLUS ER SLUT – EN NY BEGYNDER – OG HVAD BETYDER DET?
(Disse Strøtanker er helt baseret på Gregg Braden´s bog: FRAKTAL TIME – med undtagelse af de første 2 afsnit)

Som hvert år ved denne tid går Solen ind i Stenbukkens tegn og signalerer, at et forløb
er nået sin slutning. Kl.00:00 Nytårsnat begynder den næste årlige cyklus. Det er til at overskue, og vi er så vant til det, at vi ikke betragter det som noget særligt, selvom vi fejrer det år efter år.
Langt mere vidtrækkende og bemærkelsesværdig er Mayaernes kalender, som udløber her med udgangen af året – og går i nul, nærmest som kilometertælleren i en bil ved et bestemt antal kilometer (iflg. Gregg Braden).
Det er i sig selv noget af et mysterium, hvordan denne oldtids civilisation, kunne mestre så avanceret en kultur indenfor videnskab, kunst, arkitektur etc.. Deres videnskab og budskab er først begyndt at give mening i vor tid i takt med udviklingen og brugen af computere og satelitter.

VINTER SOLHVERV
Solen går ind i Stenbukken den 21.december 2012 kl. 12:12.
Stenbukken er et Kardinalt tegn, et Jordtegn, indadvendt, feminint og styret af Saturn.
Tegnet, såvel som herskeren, Saturn, symboliserer vor virkelighedsopfattelse, struktur og  form på vor tilværelse-  vort fundament, og alt det vi betragter som stabilt og vedvarende.

Først og fremmest er Stenbukken og Saturn dog tidens hersker. Ure, kalendere, planlægning og al det vi gerne vil opnå i løbet af vort liv (også karrieremæssigt set) hører ind under samme ”paraply”.
Selv Mayakalenderen må høre ind under Saturn. Og lidt tankevækkende er det, at her ved dennes udløb befinder Saturn sig i Skorpionen, forvandlingernes tegn – destruktion, rekonstruktion og nyskabelse - tegnet for begyndelse og slutning, for fødsel og død. Men man må så lige huske, at Saturn passerer gennem Skorpionen med 28-30 års mellemrum, så det har menneskeheden oplevet og overlevet adskillige gange i løbet af de 5.125 år som er mayakalenderens forløb.


GREGG BRADEN: ”Fractal Time”
Mayaernes, såvel som andre gamle civilisationers kalendere, der viser afslutning af én Verdens tidsalder- og begyndelse på en ny, er det emne Gregg Braden, (bl.a. forfatter til ”Den Guddommelige Matrix”) beskæftiger sig med i sin bog ”Fractal Time”. Denne har været på markedet siden 2008 – særdeles oplysende og spændende læsning.
Vi ved fra vor begynderlærdom i astrologi, at Jordaksen ”forskyder” sig baglæns gennem de 12 tegn. En hel omdrejning tager 25.625 år og kaldes det store Zodiakale år. Her er vi også i en overgangsproces, nemlig fra Fiskenes til Vandbærerens tidsalder. Hvert tegn får ved denne bevægelse ca. 2000 år til at præge vort liv på Jorden.

Frit oversat og plukket ud af bogens 253 sider, fortæller GB, at gamle civilisationer opdelte det store Zodiakale år i 5 Verdens-tidsperioder på hver 5.125 år. Den nuværende begyndte 11.august 3114 før Kristi. Og dens slutning markeres af vort Solsystems rejse - og nuværende helt specielle position  i Mælkevejen, nærmere betegnet: dens ækvator.  Og - det er lige nu det sker: 21.december 2012 – eller i dagene og tiden heromkring. En begivenhed som sidst fandt sted for omtrent 26.000 år siden. Dette 5.125 års skift er med andre ord noget særligt, da det er sammenfaldende med det Zodiakale år.

Moderne videnskabsfolk bekræfter, at denne galaktiske begivenhed finder sted nu. De bekræfter ligeledes, at Mayaernes kalender markerer begivenheden. ”Der er ingen tvivl om, at en af de store cyklus, som er markeret i den traditionelle mayakalender, kommer til sit udløb netop på det nævnte tidspunkt i 2012,” siger E.C.Krupp, Ph.D., direktør for Griffith Observatoriet i Los Angeles. Og GB fortsætter: ”Det gentagne spørgsmål er imidlertid: ”Hvad betyder det?” På den ene side, er der dem, der betragter det som en interessant mærkværdighed, som vi er så heldige at være vidne til i vor tid. Andre antyder, at udgangen af den store cyklus og sjældne kosmiske processer efterlader forestillinger, som strækker sig fra det glædelige til det skræmmende.

I sin søgning efter, hvad disse specielle skift i verdens tid betyder, fordyber GB sig i fraktaler. En fraktal er et mønster, som gentager sig selv på lignende måder (self-similar) og i forskellige skalaer. Hans konklusion er, at hvis vi ved hvor vi er i en cyklus, vil vi få en ide om det, der venter os. Og det gælder både i det store som i det små – ”Som for oven - så forneden”.  
Meget af det som kendetegner skiftet i dag, er sket før - lige fra ændringer i Jordens magnetfelt, som åbenbart er de samme som ved tidligere skift til stærk øgning af Solaktiviteten, stigning i den globale temperatur, isens nedsmeltning i polarområderne og stigning af vandniveauet i verdens have. Vi har med andre ord overlevet det før, men som GB siger, har vi ikke prøvet det før med en befolkning på næsten 7 milliarder mennesker.
Han pointerer også, at det er vigtigt at huske, at denne Verdens-tids overgang, markeret med 2012 er en proces mere end en begivenhed – og den er allerede godt i gang, hvilket de fleste nok heller ikke er i tvivl om.

”HISTORIEN GENTAGER SIG I KRIG OG KÆRLIGHED: FRAKTAL ADVARSEL FOR FREMTIDEN”
Således lyder en af overskrifterne i ”Fractal Time”. Og der synes at være foregået megen forskning af tids cyklusser og mønstre, der gentager sig i bestemte intervaller, både når det gælder de ovennævnte store tidsskift, verdenshistoriens store begivenheder og helt ned til et menneskes korte tids cyklus.
Og G.B. påpeger, at vor viden om disse mønstre og tids cyklusser, giver os mulighed for at beregne, hvornår vi i fremtiden kan forvente en gentagelse af vilkår, der optrådte i fortiden. Dette giver os en chance for forberedelse siger han. For kan vi genkende disse cyklusser, og beregne tidspunkter, hvor de genoptræder – så repræsenterer de også det største panorama af muligheder for at undgå lidelse og erstatte denne med healing og fred.

Efterfølgende præsenterer han, hvad han kalder: The Time Code Calculator (tidskode beregner), og demonstrerer, hvordan denne bruges ved at afprøve den på de begivenheder i det forrige århundrede, som afstedkom de største tragedier i vor nyere historie. Her indgår bl.a. 11.september 2001. Og han nævner, at man burde have set det komme – ikke selve hændelsen, men gentagelsen af den cyklus, der gjorde sådan en hændelse mulig. Her forudsætter det, at man graver i fortiden, og finder frem til det år i fortiden, der plantede ”frøet” og studerer, hvad det dengang indebar. Han kalder det Seed Year (Frø år) og Seed Begivenhed (Frø Begivenhed). Det vil føre for vidt at komme ind på det videre forløb af dette regnestykke, men det er simpelt nok grundet det værktøj han præsenterer.

Han pointerer i samme kapitel, at den betingelse som ethvert mønster skaber fortsætter til det brydes ved introduktion af et nyt mønster. F.eks., hvis vi ved, hvornår og hvordan gentagelsen af de cyklusser, som 1914 igangsatte, giver det os mulighed for at genkende symptomerne på krig og konflikter, forberede os på, hvad det muligvis kan bringe, alt imens vi samtidig arbejder på at bryde denne gamle cyklus ved at introducere et nyt mønster af fred.
Og han understreger, at det er vigtigt at notere sig at det er vilkårene som gentager sig - ikke begivenhederne i sig selv. Svarende til, at vi godt kan få aspekter i dag, der ligner dem vi havde da vi var 7 år, men det bliver næppe de samme hændelser.

BEREGN DINE EGNE FRAKTALER
Han giver også eksempler på, hvordan man kan bruge hans Tids Kode Beregner for et menneskes liv – og bruger sig selv som eksempel. Og her er budskabet igen, at ved man hvornår fortiden vil repetere sig selv med lignende muligheder for belastende oplevelser (ikke identiske), vil der være en chance for at introducere et nyt mønster og undgå gentagne lidelser. Det er reelt, hvad man bestræber sig på, i Matrix Reimprinting, som jeg skrev om i oktober.

VI HAR ET VALG
GB citerer fra en anden gammel civilisation, Hopierne, der siger, at Skaberen gav dem en livsplan for at lette overgangen mellem verdner, og bad dem dele den med dem, der ville lytte.
Skaberens budskab, som er et simpelt kort, er opbevaret på en sten i det nordlige Arizona´s   Orabi  - Hopi landsby,  på et sted kaldet Prophecy Rock. Det er et kort, der handler om ”Væren” og bevidsthed. Det fortæller om den tilstand af bevidsthed, som er nødvendig for at overleve de store forandringer, som følger slutningen af vor verdens tid.
Hopierne siger, at måden, hvorpå man følger den gode vej, er så enkel som kortet selv:
”Giv kærlighed til al ting, mennesker, dyr, planter og bjerge; for ånden er den samme. Catsinas (udtryk for ånden) er mangfoldig”.

At vi er forbundne - og er af samme Ånd kan nogle interessante målinger fra 2 satelitter i september 2001, måske også give en ide om. De kaldes GOES (geostationary operational environmental satelites). Disse målte en stigning i global magnetisme, som for altid har ændret måden hvorpå videnskabsfolk betragter verden og os. Begge Satelitter målte en kraftig stigning af styrken i Jordens magnetiske felt. Der er kun 30 minutters interval mellem deres målinger og den første stigning røg ind kl.9:00 formiddag, 15 min. efter, at det første fly havde ramt World Trade Center.
Og studier fra Princeton Univercity og Institute of HeartMath, (undersøger og udvikler hjerte baserede teknologier), viser at det gensidige forhold mellem mennesker og  satelitternes målinger, i tiden omkring den 11.september, ikke var tilfældigheder. Lignende toppunkter er blevet målt ved andre begivenheder, f.eks. ved Prinsesse Dianas død.

HJERTETS VEJ
Det er også veldokumenteret, at menneskets hjerte genererer det stærkeste magnetiske felt i kroppen, næsten 5000 gange stærkere end, hvad hjernen formår. Visse data antyder, at dette felt kan være målbart kilometre væk fra kroppen, men man har ikke det nødvendige udstyr til at måle, hvor langt det rækker.
Disse opdagelser har åbnet en dør til en ny æra af forståelse af vort forhold til den Jord, vi er en del af. Og måden, hvorpå vi kan lette overgangen til en ny Verdens tid, er ved at vi sammen ændrer vore følelser for vor Jord. Hjertebaseret fokus og hjertebaseret livsstil, vil have en direkte effekt på den måde vi vil opleve dette skift i tid.

Naturen anvender få enkle, selv-lignende (self-similar) og gentagne mønstre – fraktaler – til at opbygge energi og atomer og sætte dem ind i kendte former for alt - fra rødder, floder, klipper, bjerge, træer - til os.

Det eneste vi behøver for at forstå Universet befinder sig i den enkelhed, som hver eneste lille bid af det udgør.



Og uanset, hvad Mayaernes historie og tids målinger betyder for os i dag - og uanset, hvem disse oprindelige Mayaerer var – så havde de en viden, som vi kun så småt begynder at forstå - i vor tid.
De betragtede Jorden som et spejl af Kosmos, og de anså den store cyklus, som er løbet til ende med 2012, som slutningen af en inkubations periode, slutningen af det fraktale ”svangerskab” for menneskelig bevidsthed. Og GB citerer forfatterne John Jenkins og José Argüelles, der siger: Som enhver fødsel er en afslutning af et svangerskab og begyndelsen til et nyt liv - på samme måde betragtede, Mayaerne 2012 skiftet -som en begyndelse af en ny historisk cyklus.

Og med hjertelig tak til Gregg Braden for hans ihærdige forskning og arbejde – ønsker jeg alle, der læser dette, en smuk ny Jul og et ligeså smukt Nytår.

Birthe
20.12.2012  
 


 
  
 

 

ET – NUL – TIL SATURN!!!
Dette er en fortsættelse af Strøtanker fra 21.november. Som nævnt her, befinder Saturn sig i Skorpionen det næste par år – godt og vel.
Det vil have en stærk effekt ikke kun på Skorpionens mennesker – men på os alle, da Saturn altid peger på opgaven eller på målet.
Opgaven, der ligger lige for handler følgelig, når Skorpionen har førertrøjen på, om ressourcer, økonomi, bankvæsen, pengeinstitutter, finansieringsselskaber, livsforsikringer, pensioner, skattevæsen, skattepolitik, bistand, dagpenge, død, arv og efterladenskaber. Ikke så mærkeligt, at de ikke kunne finde ud af hvordan husholdningsbudgettet skulle skrues sammen i EU, men skubber det foran sig til 2013. Og en udsendelse som ”Tyveri af Afrika” på DR1, er da også i tråd med, at nu må vi trække sokkerne op, så en mere retfærdig fordelingspolitik kan etableres.
Bliver sex og prostitution også et varmt emne, vil det heller ikke kunne undre. I Astrologien hører penge og sex sammen.  - Var der mon nogen der troede, at det var kærlighed og sex, der hørte sammen?  - Ok! Det gør de også – af og til.   

SÅ HOLD DOG OP MED DEN FORSTILLELSE!!!
Men, Aftenshowet, DR1 torsdag 22/11, gav os en helt anden slags hilsen fra Saturn i Skorpionen.
Man havde inviteret en kvinde i studiet, som i den grad opponerede imod positivismen. Dette med, at for enhver pris at tænke positivt, uanset hvad. Og hun nævnte emner som, at til trods for sygdom, eksempelvis en cancer diagnose, dødsfald og en række andre sørgelige ting, hvor midlet, har været: ”Tænk positivt ellers bliver det meget værre”. Kort og godt – hun var hamrende træt af det.

Selvom jeg sagtens kunne følge hende et godt stykke ad vejen, tænkte jeg ikke videre over det – og glemte alt om at lægge mærke til hendes navn og hvem hun var.

BØGER OM ANTI-POSITIV PSYKOLOGI
Det var først da jeg læste lørdags Berlingeren, sektion 3. Fri, at det gik op for mig, at der muligvis var tale om en hel bevægelse. De nævnte 4 bøger om anti-positiv psykologi. ”Efter en lang periode med positiv fremskridts psykologi, er pessimister og realister begyndt at sige fra”, lød det. Og at det er amerikanerne, der er skurkene – den positive tankegang stammer fra USA og fremskridtspositivismen. Ok, der blev også sagt gode ting om den positive tænkning. Meeen, oprøret var ventet, sagde man, selvom vi på vore breddegrader har stået til en overdosis af Jantelov, Munch og Strindberg.

TFT/EFT PÅ FORKANT MED UDVIKLINGEN
TFT- Tankefelt terapi, er helt på bølgelængde med disse nye oprørske toner. Her er praksis nemlig at se problemet i værst tænkelige lys fra starten i en session, og først når klienten er ”faldet” helt ned på 0 på skalaen fra 0-10, er det forsvarligt at sætte ind med positive bekræftelser.  

BEGYNDTE MED KRISTENDOMMEN
Efter min opfattelse stikker rødderne til positivismen meget dybere - og så langt tilbage, at USA slet ikke var opfundet. Det startede med Kristendommen, altså for omkring 2000 år siden: Vi skal være gode og positive mennesker – ellers kommer vi jo ikke i Himmerige.

Det interessante er, at også anti-positiv-holdningen er i tråd med Saturn i Skorpionen, dødens tegn: Død over den positive tankegang!!! Der er givetvis en hel del holdninger, normer og standarder, som vil falde, dø ud, og genopstå i transformeret form i perioden med Saturn i Skorpionen. Sikkert meget forfriskende.
For umiddelbart synes det rigtigt nok, at vi er tilbøjelige til at rendyrke det positive, hvilket meget let medfører, at det negative løber om hjørnerne med os - og en dag sætter os skakmat.
Halvdelen af tegnene er negative, den anden halvdel er positive – så ret beset bør den ene halvdel ikke veje tungere til end den anden.

Skorpionen er et negativt tegn, hvilket gælder for alle Vandtegn og Jordtegn. Og Skorpionen kan ikke fordrage forstillelse og en påtaget positiv og optimistisk holdning. For det er jo bare tegn på, at man ikke vil være sig selv og sine følelser bekendt.

SATURN I SKORPIONEN VANDT OVER SKYTTEN I DENNE RUNDE
I denne sag er Skytten, som Solen ellers fyrer op under for tiden, ikke kommet til orde. Men det er jo også optimismens og positivismens tegn i lighed med de øvrige Ild og Lufttegn.  Skyttens ærlighed, og ret skal være ret - og retfærdigheden ske fyldest politik, burde imidlertid kunne afbalancere de to modpoler lidt – for det slipper vi i hvert fald ikke for. Positiv og negativ er Yang og Yin – den ene kan ikke eksistere uden den anden.

Negativ/Positiv hilsen
Birthe
25.11.2012


 

IND I LYSET – MED SKYTTEN VED HÅNDEN
Så står de store armbevægelsers tid for døren  -  hvis vi ellers vil lege med i det astrologiske hjul. Det er Skyttens tur til at sætte dagsordnen, og dermed er vi i ildens element.
Og ilden lyser op – bare tænk på Solen, der i sig selv er en ildkugle. I Ildtegnene, Vædderen, Løven (især) - og i Skytten, føler Solen sig hjemme.

Og selvom Saturn det næste par år forbliver i Skorpionen – og sætter fokus på vore overlevelses ressourcer – og vor forgængelighed, så vil vi nok alligevel reagere på den optimistiske skytteenergi, og finde spontaniteten og livsglæden frem.  
Solen forlader Skorpionen 21.november, kl.22:50 og tager det første begejstrede skridt ind i Skytten, hvor den bliver frem til 21.december kl.12:12. Vintersolhverv  -  dagene begynder herfra langsomt at blive længere.

Udover at være et ildtegn er Skytten maskulint udadvendt, bevægeligt og styret af vort solsystems største planet, Jupiter. Og alt som har med Skytten og Jupiter at gøre er da også stort, mægtigt, grænseoverskridende og imponerende. Det er rekordernes tegn. Glem alt om andenpladsen.
Ildtegnene og ikke mindst Skytten står for at slå egne og andres rekorder, sætte sig ud over sine begrænsninger. Man kan altid mere end man tror. Her handler det om at komme op af sofaen, være aktiv og igangsættende, uden skelen til konkurrence.

LAD LIVSHOLDNING OG TRO FÅ EN TUR I VRIDEMASKINEN
Skytten står ligeledes for retfærdighedssans, moral, etik, og et filosofisk eller religiøst livssyn. Derfor inviterer skytteperioden til at tage sin livsholdning, tro og idealer op til kritisk gennemgang – og luge godt ud, ifald begrænsende holdninger har fået lov at slå rødder. Skytten står for vide grænser, en bred horisont, optimisme og livsglæde - så snærende bånd skal løsnes.

Og ret beset er det bedst ikke at have idealer – og i stedet være sine idealer. For derved træder handling i kraft, modsat bare at påpege manglerne. Sidstnævnte er der ikke megen kunst i.
Idealer som sådan vil altid være en påmindelse om, at noget burde være bedre. Idealer gør med andre ord verden forkert - med mindre der handles øjeblikkeligt på dem.

Skytten er naturligvis også rejse- og udlandstegnet – for her handler det jo også om at udvide sine grænser og vide besked om hver eneste afkrog af landet eller planeten. Studier, uddannelse og anden tilgang til viden og indsigt er det, der tæller i Skyttens verden. Sangen: ”Ud vil jeg ud – så langt, langt, langt over de høje bjerge”, må være skrevet af et meget skyttepræget menneske.  

TAG SPENDERETRØJEN PÅ -  
Med Skytten ved hånden får vi en smagsprøve på at fylde og brede os – helst ud over det hele, samt være givende og lyse op – bestræbe sig på den ultimative udvikling og vækst. Skytten er ekspansionens tegn. Der skal være meget af det hele.
Altså matcher det ikke Skytten at være i sparehjørnet og sigte efter en skrabet Jul. Rundhåndet giverglæde passer meget bedre. Overflødighedshornet er Skyttens horn.
Og skønt vi på vore breddegrader er inde i årets mørkeste tid, så kompenserer vi livligt herfor ved at tænde lys i vinduer, i træer og buske. Juledekorationerne i forretninger og gader giver os næsten dagslys døgnet rundt. Hvert år er der nogen, der konkurrerer om at lave den største og mest omfattende julebelysning på deres hus. Unødigt spild af ressourcer? – Nej ikke nødvendigvis, hvis den energimængde, der fyres af får os til at ”lette”, får os selv til at blive mere rundhåndede og givende.

Sidste år, var det første år jeg kan huske, hvor man meldte ud, at julesalget var gået en smule ned. Og selvfølgelig kan Saturn i Skorpionen måske få os til at skrue ned for blusset og fortsat spare op. Men fra den 11. Og den 16.december går henholdsvis Merkur og Venus ind i Skytten – og mon så ikke vi slår os løs alligevel.

OG SÅ ET PAR SKYTTERÅD - (Fra ”Hold dog op med at være så god!”)
Tænk positivt. Træn dig i at have øje for det store omkring dig – for de vide horisonter.
Se det guddommelige i selv den mest forarmede flække eller i det ”svageste” menneske – bred dine vinger ud. Udvidelse er Skyttens princip.

Husk, at Verden ikke er som den er. Din Verden er som du er. Vil du ændre på den, må du ændre på dig!

Det er som i ”Hó oponopono” – den hawaiianske healings metode. Læreren (psykiateren, Hew Len), gentager ustandseligt over for sin elev, Joe:

”Husk Joe, der er INGEN verden udenfor dig selv!”

Må din Juletid blive optimistisk, lys, smuk og dejlig!

Birthe
21-11-2012
#YOUTUBE:qtCxyYBuQYc:YOUTUBE# 




  

MATRIX REIMPRINTING – EN SKORPIONSK TERAPI
- ”Omskriv” din fortid – transformer din fremtid

I den første weekend af oktober, deltog jeg i et meget spændende kursus – Matrix Reimprinting (MR). Et rigtigt Skorpionkursus eftersom Skorpionen står for transformation, såvel som for fortid og fremtid.
Kurset var arrangeret af Lars Mygind, TFT-DANMARK. Og det var så spændende, specielt og ”langhåret”, at jeg absolut synes jeg må delagtiggøre mine omgivelser i det.

MR er på en måde et barnebarn af TFT (Tankefelt Terapi).
TFT blev udviklet i firserne af den amerikanske psykolog Roger Callahan. Siden udviklede den engelske TFT terapeut, Gary Craig, en overbygning til TFT, nemlig EFT (Emotional Freedom Technique), hvor man bl.a. som i TFT tapper, eller banker let på bestemte meridianpunkter.

Nu har næste generation så set dagens lys. Det nye skud på ”TFT- stammen” - er MR (Matrix Reimprinting) udviklet af Karl Dawson – også englænder.
I hans bog, ”Matrix Reimprinting”, forklarer han sammen med medforfatteren Sasha Allenby, hvad MR går ud på.

Lars Mygind, som i min bevidsthed nærmest er blevet et ikon her i landet, hvad TFT/EFT angår - afholder foredrag og underviser i det ganske land incl. mange afstikkere til udlandet – og har indenfor de senere år føjet Metamedicin til sin værktøjskasse. Og selvfølgelig har han også tilføjet MR.
Til at forestå kurset havde han inviteret to englændere, Penny Croal og Janice Thompson. De var udvalgt til at føre os ind i Matrixen – dvs. føre os ind i det vi allerede er, i hvert fald er vi alle forbundet i Matrixen.

HVAD ER SÅ MATRIXEN?
Man kunne kalde den for det Kollektivt Ubevidste, som C.G.Jung gjorde. Man kan egentlig kalde den hvad som helst, eller bare kalde det: Altet.
Gregg Braden, bl.a. forfatter til ”Den Guddommelige Matrix” sammenligner det med et uendeligt tæppe, hvor vi mennesker blot er en lille bule i dette tæppe, der forbinder os alle – andre kalder det Livets/Bevidsthedens Ocean, hvor den enkelte af os ses som en bølge eller krusning på overfladen.
På engelsk går det under navnet ”The Field”.

KVANTEFYSIKKENS SPÆNDENDE UNIVERS
Gregg Braden forklarer, at:
”I ”Københavnerfortolkningen” som Niels Bohr og Werner Heisenberg lagde navn til i 1927, eksisterer universet som et uendeligt antal overlappende muligheder. De befinder sig alle i en slags kvantesuppe, som ikke kan stedfæstes præcist og ikke har nogen bestemt form for væren, før der sker noget, som fastlåser en af mulighederne og bringer den på plads.
Dette ”noget” er en persons bevidsthed. Den simple observations handling, som deres forsøg beviste, er selve den handling at iagttage en elektron, når den bevæger sig igennem en åbning i en afspærring. Det er tilsyneladende denne observation, der forvandler en af kvantemulighederne til virkelighed.” Altså det eneste vi ser og får, er den version vi fokuserer på.

Videre fortæller G.B., at: ”Næst efter ”Københavnerfortolkningen” er den mest populære forklaring på kvantepartiklernes bizarre opførsel den, der kaldes ”Mange-verdensfortolkningen”.
Ligesom ”Københavnerfortolkningen” peger den i retning af, at der på et givet tidspunkt optræder et uendeligt antal muligheder, og at de alle allerede eksisterer og udfolder sig samtidigt. Og igen er det vor bevidstheds fokus, der bestemmer, hvilken mulighed, der bliver vores virkelighed.”

Karl Dawson forklarer, at Matrix Reimprinting netop er baseret på den opfattelse, at vi alle er forbundet i en ”energy field” – normalt kaldet ”the field”  eller ”Matrixen”. Og underbygger det bl.a. med Max Planck´s kvantum teori. Men han siger samtidigt - og beroligende, at det eneste der er nødvendigt at forstå, for at praktisere MR, er følgende 4 principper:

1) Vi består alle af energi, som vibrerer så hurtigt, at vi fremstår som var vi solidt stof.

2) Vi er alle del af et væv/spind, som forbinder os, kaldet ”Matrixen”

3) Vi sender vore tanker ud – og ind i Matrixen. Og disse tanker tiltrækkes tilbage til os
som vore livs oplevelser - eller livs erfaringer.

4) Vi kan ændre måden vi oplever/erfarer vort liv ved at ændre billederne i Matrixen.

DET NYE ER REIMPRINTING – OMSKRIVELSEN
- Nye erindrings billeder indlæses i  Matrixen – og overlapper de gamle
Før kurset må jeg tilstå, at jeg bildte mig ind, at jeg nok vidste hvad det gik ud på i forvejen.
Jeg har deltaget i mange mærkelige og spændende terapier, startende i 70erne. Og jeg har gennem årene set dem genopstå med nye navne.
Vi regresserede også dengang på livet løs og surfede i det man i dag kalder Matrixen, for at opstøve grundtraumet og reparere det en gang for alle – og derved stå fri af sin fortid – og vi holdt os ikke kun til dette liv, hvad MR heller ikke nødvendigvis gør. 

Senere gennem Hypnoterapi, TFT/EFT har det også været praksis at finde det traumatiserede, fortabte, sårede, eller mishandlede barn i én selv, eller i klienten (hvis man er behandler) - og give det den omsorg, kærlighed og accept det aldrig har fået – simpelthen samle barnet op, tage det til hjertet - tage det med ”hjem”.
Fint nok - men selvom terapierne fra 70erne, og sidenhen, havde et frigørende sigte – vendte traumet og dermed de gamle uhensigtsmæssige reaktioner- og adfærd, alligevel tilbage - efter kortere eller længere tid.

ER MATRIX REIMPRINTING the missing link?
I MR gør man i vid udstrækning det samme som i ovennævnte terapier. Dvs. at du selv, eller klienten, finder på tids sporet det ”tabte barn”, hvis der er et sådant. Det behøver ingenlunde at være barndommen man går tilbage til. Det kunne lige så godt være en alvorlig eller stressende hændelse fra sidste år, for en måned siden, eller fra i går. Det kan endda være til en hændelse du frygter for i fremtiden.

Man må ikke identificere sig med den man var på det pågældende tidspunkt. Man betragter den hændelse, man har ”valgt” at ”besøge”, nærmest som var det en film – følgelig behøver man heller ikke at involvere sine følelser, hvorfor det er en meget blid terapiform.
Vi går tilbage til hændelsen, som i MR kaldes et ECHO, som står for Energitic Consciousness Hologram. Her introducerer man sig selv for det barn, eller voksne, man dengang var og siger, at man er kommet for at hjælpe og spørger om hjælpen er ønsket – og om det er i orden at man tapper/banker på barnet, som for den sags skyld kan være i foster stadiet, nyfødt eller for længst voksen.
Den situation/hændelse, der er tale om skal helst stå klart frem på ”skærmen”. Man forhører sig også om hvorvidt det er hensigtsmæssigt og ønskeligt at tappe på de personer, der indgår i hændelsen. Det er med andre ord f.eks. det traumatiserede barn fra dengang, der er klienten. 

DEN NYE VIRKELIGHED INDLÆSES
Når barnet er faldet til ro, foreslår man det at skabe en langt mere positiv og ønsket virkelighed. Barnet har i reglen masser af fantasi og kreativt potentiale. Husk at alt kan lade sig gøre i Matrixen – Alle tænkelige virkeligheder er tilstede på samme gang. Det afhænger helt af, hvad der gives opmærksomhed, hvad der fokuseres på. Reelt eksisterer tid ikke – alt er tilstede i NUet .
Så barnet er virkeligt, spillevende her og nu – og kan bringe hjælpere ind i billedet, ændre på interiøret, ændre eller udskifte de mennesker, der var involveret. Det er som at være vidne til sine livs muligheder - eller instruktør i sit livs film.

Når billedet er som barnet ønsker sig, indrammes det i barnets yndlingsfarver.
Dette nye billede inviteres ind i hovedet, ind i hjernen, hvor det deler sig i milliarder af milliarder af fraktaler – der spreder sig ud i hver eneste celle i kroppen. Når det er sket lægges det ind i hjertet - og efter en tid her lukkes det slutteligt også ud i Matrixen. Så hvis jeg senere går tilbage til hændelsen/ECHOet – er det kun dette nye erindringsbillede, der dukker op.

Første kursusdag var der nogle af os, der nu pludselig havde to erindringsbilleder, så vi havde altså ikke fået gjort arbejdet grundigt nok. På anden kursusdag kunne hverken min træningspartner, eller jeg, få det gamle negative billede frem – kun det nye i de smukke farver dukkede op, når vi gik tilbage. Det var både meget overraskende - og meget betagende for os begge.

Ganske som det siges:  ”Det er aldrig for sent at få en god barndom!”

Som nævnt: De tanker, der fylder vort liv sendes ud i Matrixen – ud i kvantesuppen, hvorfra de tiltrækkes tilbage til os – og er det frygt, bekymringer og pessimisme som fylder vor bevidsthed, er det også det, der bliver til vor virkelighed.
Husk, at alle muligheder eksisterer og udfolder sig samtidigt – og altid NU - i kvantesuppen, i Matrixen. Og det ulykkelige barn er som fastfrossen eller fanget i en tidslomme. Og her behøver det ikke at forblive. Det er jo kun én ud af utallige muligheder.
Det betyder, at de mange personer vi var i fordums dage lever stadig – Men det præger kun vor dagligdag og adfærd i negativ retning, hvis vi var ulykkelige.

Der blev bl.a. sagt på kurset, at når ”The Secret – loven om tiltrækning” ofte ikke har den ønskede effekt, skyldes det, at selvom vi begynder at tænke positive tanker, så høster vi alligevel resultatet af alle de negative erindringer som vi har dyrket i årevis,  – paradoksalt nok, oftest med henblik på at beskytte os selv imod, at det skulle ske igen.

Dette var lige et kort sammendrag af hvad Matrix Reimprinting går ud på. Har man lyst til at praktisere metoden må man selvfølgelig på kursus, samt læse Karl Dawson´s ”Matrix Reimprinting – using EFT” .  Jeg købte den på www.amazon.co.uk – men går ud fra, at man kan købe den gennem enhver boghandel.

Derudover foreslog vore lærere følgende DVDer:
Fractal Evolution DVD www.brucelipton.com/store/
Dr. Bob Scaer DVD www.attractingabundance.com/eft/healing-pain-and-illness/
The Living Matrix DVD www.livingmatrixchop.com/
Jeg ved at sidstnævnte kan købes herhjemme enten hos ”Det Ukendte” eller hos ”Fønix Musik”



#YOUTUBE:jaWFmjfXxT0:YOUTUBE#

Varm hilsen
Birthe
30.10.2012

BRUG DØDEN SOM SPINDOKTOR - VELKOMMEN I SKORPIONEN
Solen har taget afsked med Vægten og dermed den ”store udadvendte fest”- og farveshows, som naturen så gavmildt har budt på. Bladene på træer og buske vil gradvist miste farve og falde – eller - måske falder de pludseligt ved hjælp af frost og en rask storm – hvorefter de formulder og går ind i kredsløbet igen. En masse dyr, især småkravl, bukker ligeledes under. Visse dyr går i hi, og kommer ud til foråret med nyt afkom.
Naturen underviser os i at dø i Skorpionperioden – kigger vi godt efter, vil vi se, at der er død alle vegne – samtidig med at kimen til nyt liv bliver lagt.

Solen begynder nu for alvor at skrue ned for blusset, dagene bliver mørkere og kortere. Turen gennem Skorpionen varer fra den 23. Oktober kl. 2:14 til den 21. November kl. 22:50.

I Skorpionen trækker lyset og livet sig tilbage. Det er en invitation til at opleve og lære af mørkets, dødens og nattens rige. For Skorpionen styrer bl.a. død og forvandling. Emner mange helst vil skubbe fra sig – selvom vi ikke har det mindste imod en god nats søvn og den genopladning, vi dermed får - og symbolikken er den samme. Skorpionen står nemlig også for søvn og regenerering – og kan sagtens betragtes som en livmoder, hvor vi kommer til live igen - regenererer igen.
Mennesker, der beskriver Nærdødsoplevelser, fortæller ofte om en mørk tunnel, de skal igennem for endelig at komme ud i lyset. Og symbolikken er perfekt: Skorpionen er mørket, og for enden af Skorpionen kommer ildtegnet, Skytten, og dermed lyset.

Skorpionen er et vandtegn, bundløst og uudgrundeligt. Det er et fast tegn, indadvendt og feminint. Og det er styret af Pluto – en mærkværdig lille dværgplanet, eller isklump, i yderkanten af vort solsystem.

SATURN GIK IND I SKORPIONEN DEN 5 OKTOBER
Solen forlader Skorpionen igen allerede om en måneds tid, mens Saturn bliver i tegnet helt frem til den 18.september 2015. Og der, hvor Saturn befinder sig, kommer vi altid på arbejde. Det vil sige, at Skorpionen sætter fortsat dagsordnen efter at Solen har forladt tegnet. Vi kommer til at bruge meget tid på alle her nævnte anliggender – hvilket gælder for hele kloden.  
Skorpionen er altid omgærdet af mystik og forundring – bl.a. fordi det er vanskeligt at gennemskue. Det styrer vor privatzone, vore dybeste hemmeligheder – simpelthen al det, der ikke kommer andre ved – så som vort sexliv, vor formue, forsikringer, pensioner – eller mangel på samme – al det vi tror, der kan give os en bedre overlevelse. Banken, skattevæsenet, momsvæsenet, bistandshjælpen, dagpengene, kontanthjælpen, arven og testamentet, hører også hjemme her.
I de ca. 3 år Saturn befinder sig i Skorpionen, vil vi bestræbe os på at holde godt fast på værdierne, formuen, pengene, hvis vi altså har sådanne. Men det har vi – altid - lige meget om vi er arbejdsløse, subsistensløse, grækere, spaniere eller nordeuropæere  – og om vi bor i en villa i Nordsjælland på Strandvejen – eller i en rønne eller papkasse under Lange Bro. Der er tale om en slags overlevelsesdrift, uanset om vi gør os det klart eller ej.

Denne grundlæggende overlevelsesdrift eller kamp om værdierne eller pengene, kæmpes ikke åbenlyst. Den foregår ”under cover”. Vi forskønner den, pakker den ind i noget andet og mere ”spiseligt”. Vi gør instinktivt vort bedste for ikke at skilte med de emner Skorpionen står for - synes som oftest, at de er pinlige – under vor værdighed - i hvert fald tabuområder, så som døden, dødshjælp, sexliv, kunstig befrugtning, abort m.m.. Det er ligesom med Banker og pengeinstitutter, der som nævnt også sorterer under Skorpionen. De holder altid lav profil, med mindre de tvinges ud af busken.
Og man kan ikke bare sige, at vi burde udvise en større åbenhed og ærlighed i forbindelse med disse emner – i hvert fald ikke ud fra et astrologisk synspunkt. For så ville det ikke længere være i tråd med Skorpionens symbolik.

SKORPION RÅD: – BRUG DØDEN SOM SPINDOKTOR
- Se din død i øjnene og få liv i kludene. Husk, at uanset hvor ung man er – er en livscyklus relativ kort.  
Kalkulerer jeg med, at jeg ikke har oceaner af tid foran mig, kan det betyde, at parforholdet blomstrer op - sexlivet bliver mere intenst, alvorligt, spændende og ”farligt”. Det kan betyde, at jeg tør risikere mere – både indenfor- og udenfor hjemmets rammer – på jobbet – og blandt andre.

VENUS INDTAGER TRONSTOLEN
Spændende efterår: Solen rykker ind- og Saturn ud af Vægten

På sin konstante rejse gennem Zodiaken nærmer Solen sig nu Vægten. Jomfruens stille og indadvendte tid er dermed ved at være slut.
Vægten er et udadvendt og kommunikerende lufttegn. Og ikke sjældent følger et par kraftige storme i kølvandet på Solens ankomst i tegnet. Den ankommer 22.september kl. 16:49 - for at være helt præcis.
Og så er det efterårs jævndøgn – nat og dag er lige lange – og det er årets sidste kvartal, der indledes.
Det betragtes som vigtigst og mest afgørende, når Solen går ind i henholdsvis Vædder (forårskvartalet) og Vægten (efterårskvartalet). Det kræver større omstillinger for både krop og psyke, når disse to skift går i gang. Vi skal tilpasse os radikale årstidsændringer.
Vort immunforsvar kommer på overarbejde. Forkølelser, influenzaer og andet, florerer og kan sætte det på prøve.
Som tidligere nævnt (tror jeg nok), advarer man specielt i den indiske astrologi folk om at passe bedre på sig selv - især i disse to overgangsperioder.

SATURN FORLADER VÆGTEN –  OG GÅR IND I SKORPIONEN
Dette efterår bliver ekstra interessant, idet Saturn også skifter tegn. Den forlader Vægten og går ind i Skorpionen den 5.oktober. Også det indvarsler nye tider. Og ikke kun af et kvartals Varighed. Saturn giver sig god tid - og er ikke færdig med Skorpionen før 18. September 2015. Men det vil være mere relevant at komme ind på det om en måneds tid, når Solen den 23. Oktober går ind i Skorpionen og for en tid gør Saturn selskab.

NYD AT VENUS INDTAGER TRONSTOLEN
I stedet er det tid for at nyde, at Venus har sat sig i tronstolen. Vi har i hende en vidunderlig og underskøn hersker og lærermester, især i perioden, hvor Solen går gennem Vægten. For, som de allerfleste ved,  er Venus Vægtens og Tyrens hersker – og kærlighedens og skønhedens gudinde. Og det ses tydeligt på både maj og oktober, at Venus - som også er kunstens gudinde - dypper sin pensel i de smukkeste farver netop i disse to måneder.
Venus er til fest og farver, og i Vægten er hun på hjemmebane, så følg med - sæt kulør på din dagligdag. Tag ved lære af naturen, hvor en symfoni af efterårets mange farvenuancer tiltrækker sig opmærksomhed og overvælder med sin skønhed.

Vægten er et kardinalt tegn, et lufttegn, udadvendt og maskulint, selvom vi opfatter Venus som et hunkønsvæsen. Men skønhedens gudinde, må nødvendigvis være et ret så maskulint væsen – måske en hermafrodit. Det kræver maskulinitet at se og værdsætte kvindelig skønhed. De feminine tegn har ikke i sig selv med skønhed at gøre – skønhed er nærmere noget de er, frem for noget de går op i. Og kan en kvinde se, værdsætte og understrege sin egen skønhed – er det det maskuline i hende, der ser – og fremhæver. Jo mere maskulin en kvinde er, jo bedre forstand har hun på at se godt ud. Plukkede vi 10 af de flotteste modeller ud, ville vi garanteret finde en dominans af maskulinitet i deres horoskoper.
Da Vægten er et lufttegn, er maskuliniteten ikke af fysisk karakter – den er mental. Hvorfor Vægtprægede mennesker, mænd som kvinder, meget vel kan virke feminine i deres væsen og ydre, mens de indadtil er maskuline og meget tænkende væsener. Og de spejler sig i - eller måler sig på andre. Vægten må være det egentlige dualitetens tegn.

FIND LEGESYGEN FREM – UNDERHOLDNING SKAL DER TIL – KOM UD BLANDT ANDRE
Venustiden inviterer til fornøjelser og masser af samvær – det er en tid for at studere teaternes programmer, såvel som biografernes. Det er nu vi går til koncerter, kunstudstillinger m.m.. Også klub- og foreningsarbejde og anden form for samvær (som at deltage i et zumba-hold) – eller et løb, der lægger vægt på samvær mere end den fysiske præstation. Efterårsferien plejer at bugne med farverige tilbud.

FIND EN AT VÆRE SAMMEN MED – VÆGTEN ER LIG MED PARFORHOLD
Og i en ”Vægtverden”: Hvad er livet uden mindst én at dele oplevelser, glæder og sorger med. Så har du ingen partner eller hjerteven, inviterer Vægttiden til at gøre noget aktivt ved det. Vægten står for at kontakte, handle og række ud efter andre – gøre noget aktivt for kærligheden og fællesskabet.

Og slutteligt et par aldeles
HELT USERIØSE VÆGT RÅD – HELT SERIØST MENT:
Husk, at det du giver din opmærksomhed, får næring deraf  - og vokser! Du får mere af det! Derfor:   

Træn dig i kun at bruge din opmærksomhed og tid på det, der glæder dig, gør dig i godt humør – altså: alt det du ønsker mere af.

Hvorfor spilde tid og energi på det du ikke bryder dig om – ikke kan bruge og ikke kan ændre på – og som måske kun gør dig i dårligt humør?
Vær opmærksom på dette både i forholdet til mennesker, dyr og naturen.

Det kærligste, du kan gøre for dig selv og dit parforhold, er at elske din partner for din EGEN skyld! Og IKKE for din partners – eller for at din partner skal elske dig. (det er nemlig ikke dit bord). Du bliver bestemt sjovere og dejligere at være sammen med, men dette må heller ikke være dit formål. Bare slap af og nyd din partner - helt for din egen skyld.

Gør ham/hende til din kærlighed nr.1. Husk du kan aldrig blive gift med dine børn – de MÅ kun blive kærlighed nr.2 -  selvom mange (især kvinder) gør dem til deres kærlighed nr.1. - hvilket leder til skilsmisse og skilsmisse børn.

Du kan ikke leve på din partners kærlighed til dig. Den er hans/hendes – IKKE din!

Hvor meget kærlighed, der er i dit liv afhænger ikke af, hvor meget andre elsker dig (det var kun da du var barn).
Hvor meget kærlighed, der er i dit liv som voksen, afhænger helt og holdent af, hvor meget DU elsker – lige meget hvem og hvad. Det inkluderer dog altid dig selv.

Og v igtigst: Gør som VENUS, kærlighedens Gud/Gudinde:  Øs af din kærlighed, livsglæde og kreativitet – nyd livet -  for din egen skyld! Det er utroligt smitsomt!

Med kærlig hilsen
og ønske om en herlig Vægtperiode.
Birthe
19.09.2012


 
 

STILLE IGEN – VELKOMMEN TIL SOLEN I JOMFRUEN
Det kan høres på det, der ikke kan høres. Koncerten er forbi. Dirigenten, moder Natur, har lagt taktstokken til side. Stilheden er mærkbar, somme tider rungende. Og som sædvanlig ved jeg ikke hvad der er bedst, smukkest og mest betagende: Om det er når Solsorten, Nattergalen og Gøgen i foråret synger solo/ duet - og det fulde kor tilslutter sig ved daggry og skumring sommeren igennem; - eller – om det er når denne slående, klare, dybe og samtidig ophøjede stilhed sænker sig som et usynligt fløjlstæppe med en fuldkommen fred til følge.
Hvad er vel så betagende som en høj, klar og fuldkommen stille morgen i september – eller i slutningen af august, når Solen gør sin entre i Jomfruens tegn. Den blå himmel virker dybere, højere, klarere og inviterer én med ind i evigheden. Det er som om moder Natur mediterer.

Hvilken tidsperiode, der er bedst har selvfølgelig ingen relevans. Det er som to sider af samme mønt – de er et og samme, men kan kun opleves hver for sig.

Men for resten – Jomfruens tegn står som bekendt for perfektion. Og så kan vi vel godt betragte Jomfruens periode, som et billede på fuldkommenhed med sin ophøjede fuldkomne stilhed - fuldkomne fred.

Solen opholder sig i Jomfruen mellem den 22.august og 22.september. Og selvom perioden sommetider byder på lunt sensommervejr, så er det startskuddet til efteråret – og efterårets aktiviteter.
Vi nøjes sjældent med at slappe af og meditere efter en, måske, hidsig og aktiv sommer. Men moder Natur holder pause, tager en dyb indånding og går i sig selv. Dyrene har sat næste generation i verden og mange behøver ikke forældrene længere. De skal nu bare tage sig af deres egen overlevelse. Plantevæksten ophører, frugterne modnes og det er høsttid.
Naturen inviterer også os til at gå ind i os selv – og til at reflektere over vor egen vækst og over, hvad vi egentlig har at høste her, hvor sommeren går på hæld.

FOKUS PÅ VIDEN OMTANKE OG SNUSFORNUFT
Jomfruen er et Jordtegn, bevægeligt, feminint, indadvendt  -  og styret af Merkur. Merkur styrer også sommertegnet, Tvillingerne, men er helt anderledes i Jomfruen, hvor den analytiske sans, omtanke, snusfornuft og dybe respekt for viden og indsigt er fremherskende. Sommerens ferier, fester og fornøjelser ebber ud og arbejde og skolegang sætter ind. Aftenskolernes programmer er for længst sendt ud med et hav af tilbud om al det vi kan lære i efterår og vinter – og børn og unge fortsætter deres studier. Jomfruen inviterer os til at tænke langsigtet og øge vort fundament for et sundt, godt og langt liv.
Nogen vil måske synes, at det lyder lidt ufestligt og kedeligt. Og Jomfruen inviterer os da heller ikke til at tage fornøjelser festligheder på forskud. Først arbejde og derefter leg og sjov. Jomfruen selv gør ikke sjældent arbejdet til sin fritidsinteresse og fornøjelse.


HOLD ORDEN, VÆR SKARP, KLOG - OG HAV SANS FOR DETALJEN
- det er Jomfruens opskrift på et godt liv.
Så vær opmærksom på følgende - inspireret af Jomfruen:

Sørg for orden og system i dig dagligdag. Er der rod omkring dig, afspejler det rod
i dit indre.

Alt omkring os kan ses som værende et forlængerled af os selv. Husk – der er ingen verden udenfor dig selv, som de siger i Hó oponopono (Hawaiiansk healingsmetode).. De omgivelser, vi har, er blevet til som et resultat af den sammensætning, vi har, og af den tilstand, vi befinder os i.

Har du det skidt med dig selv – så se dig omkring i dit hjem, afspejler det ikke din tilstand?

Er det tiltrængt – så tag bare fat på at sætte skik og orden på dine ydre rammer. Der er alligevel ingen, der rigtigt ved, om det var ægget eller hønen, der kom først. Muligheden er derfor stor for, at mens du gør orden og rent omkring dig, sker der den samme proces indadtil. Du vil føle dig lettere og friere.

Der er dog aldrig garanti for noget. Så glem ikke at rydde op i de indre skuffer. Se efter om du gemmer på skuffelser, måske ligefrem dyrker dem, tager dem frem, sørger for at huske dem. Faktisk er det ikke noget ukendt fænomen at forsøge at straffe andre ved selv at have det dårligt. ”De skal lide ved at se, hvad de har gjort imod mig”.

Lev med rent bord! Både udadtil og indadtil.
Sørg for at passe dig selv godt. Sørg for den kærligste pleje du kan komme i tanke om:
Lige fra den personlige hygiejne, den rette kost og motion – og til måden hvorpå du behandler dit hjem og dine omgivelser.

Bogen, ”Ryd op i dit rod”, af Karen Kinsky. Udgivet på Borgens forlag – er alle tiders motivator og hjælp til at få fod på Jomfruens sunde principper. Varmt anbefalelsesværdig!

Og allervigtigst:
 Nægt at lade dig forgifte/forurene. Tilgiv de mennesker, der svigtede dig, behandlede dig dårligt, kritisk eller ukærligt. Ikke for deres skyld (Ofte aner de det ikke selv) men for din!
Med tilgivelsen ryger de ud af dit sind, så du kan have det lettere og friere med dem, hvis det er mennesker du fortsat ser. Livet bliver både mere interessant og meget sjovere.

Hav en smuk og dejlig Jomfru-periode.

Birthe
21.08.2012   

”HVOR DER ER LYGTEPÆLE – VIL DER ALTID VÆRE HUNDE!”

Velkommen i Løvens tegn
Det er på høje tid at sige velkommen til Solen i Løvens tegn – for den har allerede været her et par dage. Den forlod Krebsen og gik ind i Løven den 22. juli og den bliver her frem til den 22. August.
Løven er et ildtegn, et fast tegn – maskulint og udadvendt.   Og så er det styret af Solen – flottere kan det vel ikke blive. Automatisk ledes tanken hen på skabelseskræfter, der vil noget. Uden Solen – ingen beboelig og frodig Jord.

I Krebsen var der fokus på det nære, familiens trivsel, omsorg for hinanden. Helt oplagt for familiebesøg, familiefester og pleje af hus og hjem. Krebsen er et indadvendt tegn.

Løven er udadvendt, hvorfor tiden er inde til at rette opmærksomheden udad. Det er de store linjer og de vide horisonter, der skal have opmærksomhed. Og tiden inviterer til at træne sig i at opnå større overblik, hvis det ikke er stort nok i forvejen. Et billede herpå er en stor flot han-løve – med en mægtig manke, der sidder og kigger med et værdigt udtryk ud over savannen i det tidlige morgengry.

Løven symboliserer varme og energi i den helt store skala – solenergi, solvarme. Det ville være rigtig rart om det kunne give os noget af den sommervarme vi er i underskud af.
Men, hvis ikke klimaet vil rette ind herefter på disse kanter, er der ikke andet at gøre end at rejse mod varmere himmelstrøg. Og hvis det af den ene eller anden grund ikke lader sig gøre, er der ikke andet for end at generere den indre solvarme.
Vi er alle – mennesker, såvel som dyr og planter, skabninger af Solen - og af moder Jord. Set i det lys er vi en slags solguder. Er vi bevidste herom, og vil vi det nok, burde vi selv kunne mobilisere varmen fra det indre kraft/varmeværk. Men måske er det at gå lige lovlig vidt her i Jantelovens hjemland.

”HVOR DER ER LYGTEPÆLE – VIL DER ALTID VÆRE HUNDE”
Men lad os så i det mindste lade os inspirere af Løveperioden til at øge selvværd og selvtillid.
Og jeg vil ”plukke” fra noget jeg tidligere har skrevet. Jeg er nemlig lidt flad på batterierne, da Krebseperioden næsten har taget livet af mig, da der skulle arrangeres familiefest.

”Hvor der er lygtepæle, vil der altid være hunde!” sagde Svend Møller Andersen for mange år siden på et forretningsseminar. Så derfor -  på ægte løvevis:
 
Vær ikke bange for at lyse op – skal du trynes, så lad andre om det snavsede arbejde. Du bør altid trække den anden vej og være din egen aldrig svigtende ven, hjælper og læremester.

Vær glad og stolt over at være dig – tag det som en selvfølge, at du er noget særligt. Du er det absolutte centrum i verden – i din verden! Vær som Solen – den hvorom alt sig drejer.

Det er ikke selvhævdelse – bare naturlighed. Selvhævdelse opstår kun når selvværdet er lavt. Jo lavere selvværd, jo større selvhævdelse.
Bare vær livsglad, skøn, varm, generøs og dejlig!  Vær Løve, når den er bedst.

Idealet er:  Altfavnende, alt omfattende, betingelsesløs kærlighed.

Hav en herlig Løve periode.

Birthe
24.07.2012

EN TAXA TUR I KREBSENS ÅND

I mailboxen fandt Jeg denne fortælling - oversatte den fra engelsk, da den er som skabt til Krebseperioden, som vi stadig befinder os i. Krebsen står bl.a. for omsorg.
Forfatteren, taxachaufføren, har ikke oplyst sit navn.

Han fortæller:
Jeg ankom på adressen og trykkede på hornet. Efter at have ventet nogle få minutter, gik jeg op til hoveddøren og bankede på.. ”Lige et øjeblik”, svarede en skrøbelig ældre stemme. Jeg kunne høre, at noget blev trukket hen over gulvet.

Efter en lang pause, gik døren op. En lille kvinde i 90erne kom til syne. Hun var iført spadseredragt og en lille hat med slør. Hun var som trådt ud af en film fra 40erne.

Ved siden af hende stod en lille nylon kuffert. Lejligheden så ud som om den havde været ubeboet i årevis. Alle møbler var tildækket med lagner.

Der var ingen ure på væggene, ingen nips- eller nyttegenstande på hylderne. I et hjørne stod en papkasse fyldt med fotos og glas ting.

”Vil De bære min kuffert ud til bilen?” spurgte hun, hvorefter jeg tog kufferten ud til vognen, og vendte tilbage for at hjælpe kvinden ud. Hun tog min arm og vi gik langsomt ud til vognen.

Hun blev ved med at takke for min venlighed. ”Det var så lidt” sagde jeg….”Jeg prøver bare at behandle mine passagerer på den måde jeg ville ønske min mor blev behandlet”.

”De er sådan et venligt menneske”, sagde hun, da vi havde sat os ind i bilen. Hun gav mig en adresse og spurgte så: ”Ville det være muligt at køre gennem den indre by?”

”Det er ikke den korteste vej,” svarede jeg hurtigt..

”Åh, det betyder ikke noget,” sagde hun. ”Jeg har ikke travlt. Jeg er på vej til et hospice.”

Jeg kiggede i bakspejlet. Hendes øjne skinnede. ”Jeg har ingen familie tilbage” fortsatte hun med dæmpet stemme.. ”Lægerne siger, at jeg ikke har langt igen.” Jeg bøjede mig lydløst frem og slog taxameteret fra.

”Hvilken rute vil De gerne have, at jeg kører?” spurgte jeg.

I de næste to timer kørte vi igennem byen. Hun viste mig bygningen, hvor hun engang havde arbejdet som elevatorfører.

Vi kørte gennem kvarteret, hvor hun og hendes mand havde boet, da de var nygifte. Hun fik mig til at køre op foran et stort bolig hus, som engang havde været en danseskole, hvor hun som ganske ung gik til dans.

Sommetider bad hun mig sætte farten ned foran en bestemt bygning, eller et hjørne – mens hun sad og stirrede ind i mørket, uden at sige noget.

Ved det første tegn på begyndende solopgang, sagde hun pludselig, ”Jeg er træt. Lad os køre nu”.

Vi kørte i stilhed til den adresse hun havde givet mig. Det var en lav bygning, som et lille rekonvalcens-hjem med en indkørsel, der førte igennem en søjlegang.

To vagthavende plejere kom ud, så snart vi kørte op foran indgangen. De var alvorlige, tjenstvillige -  og opmærksomme på hendes mindste bevægelse. Der var ingen tvivl om, at hun var ventet.

Jeg åbnede bagagerummet og bragte den lille kuffert op til døren. Kvinden var allerede blevet placeret i en kørestol.

”Hvor meget skylder jeg dig?” spurgte hun og fandt sin pung frem.

”Intet, ” sagde jeg.

”Men du skal jo leve,” sagde hun.

”Der er andre passagerer, ” svarede jeg.

Næsten uden at tænke over det, bøjede jeg mig og gav hende et kram. Hun holdt mig tæt ind til sig.

”Du gav en gammel kvinde en glædelig stund,” sagde hun. ”Tak.”

Jeg klemte hendes hånd, og gik ind i det blege morgenlys.. Bag mig smækkede døren i. Det var som lyden af et livs afslutning.

Jeg tog ikke andre passagerer op på dette skift. Jeg kørte uden mål og med, - fordybet  i tanker. Jeg kunne knap nok tale.  Hvad, hvis den kvinde havde fået en vred taxachauffør, eller en der var utålmodig efter at slutte sit skift?
Hvad, hvis jeg havde afvist at tage den tur, eller bare havde dyttet én gang, og så kørt væk?

I et hurtigt overblik, tror jeg ikke umiddelbart, at jeg har gjort noget , der var vigtigere i mit liv - end dette.

Vi er tilbøjelige til at tro, at vore liv drejer sig om de store øjeblikke.

Men store øjeblikke fanger os ofte ubevidst – smukt pakket ind i, hvad andre måske ville betragte som et lille et af slagsen.

MENNESKER HUSKER MÅSKE IKKE PRÆCIS HVAD DU GJORDE, ELLER HVAD DU SAGDE. MEN – DE VIL ALTID HUSKE, HVAD DU FIK DEM TIL AT FØLE.

Du får ingen stor overraskelse ved at sende dette til 10 personer, men måske ville du hjælpe til med at gøre denne verden lidt venligere.

Livet er måske ikke den fest vi håbede på, men mens vi er her kan lige så godt danse.



LEV SOM VIDSTE DU, AT DEN KRAFT,UNIVERSET ER FUNDERET PÅ, ER KÆRLIGHEDENS KRAFT
                                                              (Madeleine  L´Engle)



Birthe
12-07-2012


                                                                           

                                                  
                                                                  Kildevand fra Saijo, Japan


VÆR BEVIDST OM HVILKE FØLELSER OG ERINDRINGER DU DYRKER
- et antivirus program kan måske installeres
- Krebsens periode er indledt

Vandelementet og følelserne har ikke kun enorm kraft for vandtegnene, som er Krebsen, Skorpionen og Fiskene. Vi er alle født af havet. Det var her liv på Jorden tog sin begyndelse –sidenhen vandrede en blå fisk (vistnok) op på land, og livet på landjorden begyndte at udvikle- og udfolde sig. Men vi forlod aldrig rigtigt vandelementet. Vi består af 70 til 90 % vand – og så er det lidt fristende at gætte på, at det må være kvinder, der tegner sig for de 90 % - eller i det mindste vandtegnene.
Men ikke nok med, at vi hovedsageligt består af vand - luften vi indånder indeholder også vand – ideelt er det, hvis luftfugtigheden ligger på ca. 60 %, men i et kystklima som vort er den ofte langt højere. Skyerne, der dannes på himlen, består af vanddampe og beskytter os i passende mængder imod Solens skadelige stråler. Meget ofte hænger de over vores hoveder som en tyk dyne, så vi synes, de beskytter os vel rigeligt imod Solens lys og varme. På den anden side giver de afgørende vækstbetingelser for afgrøderne på marker og i haver, når de fortættes og tømmer deres vandladninger. I de senere år er vandladningerne dog undertiden så kraftige og langvarige, at det ødelægger vækstbetingelserne mere end det gavner. Alt i alt består vi mestendels af vand, og vi bevæger os i vand - fortsat.

Med andre ord, vandet forbinder os og kan bruges til endnu en måde at understøtte og pointere, at vi er ET enormt hele. Nok et slag for en ikke-dualistisk livsopfattelse.
Eftersom alle væsener overvejende består af vand, og vand optager alt, hvad det udsættes for – optager også alle de følelser, vi udsender, er de barrierer, som vi omgiver os med, måske ikke nær så solide og uigennemtrængelige som vi tror. Og det kunne betyde, at vi påvirker hinanden – formentlig i meget større skala end vi gør os klart. Vand har denne interessante leder-egenskab. Vand husker – og synes at virke lidt som en art computer. Det kan man lære meget om ved at se nedenstående video om vandets enorme kraft og følsomhed.

HUSKER DU SOM EN ELEFANT, HVIS NOGEN HAR SÅRET DIG – SÅ SKIFT KURS
Selvom det måske ikke er helt åbenlyst, så handler disse skriblerier om Krebsens tegn.
Krebsen tilhører dette spændende vandelement, som styrer følelser og instinkter. Men krebsen styrer også ens hjem, bolig og familie og fædreland. Det er forsvarets tegn! Så hvem ved om vi en dag kan fremstille en slags følelsesmæssigt antivirus program. I dag ved vi i reglen knap nok, om vi er blevet inficeret eller ej. Det kan også være svært at spore virusangreb på ens faktiske computer. De er jo luskede disse virus. Men inficerede er vi, hvis vi ”dyrker” negative erindringer, er lidt ondskabsfulde, gør os umage for ikke at glemme, hvor nederdrægtig en eller flere har behandlet os, svigtet os, snydt og bedraget os. Mange opdager det heldigvis - og sætter ind med gladere følelser og større taknemmelighed over alt det, der trods alt er smukt og godt. Og det kan vandet rent faktisk godt li´ - og da vandet symboliserer vore følelser, kan disse også godt li´ det – og humør og overskud går i vejret.

Solen gik ind i Krebsens tegn den 21.juni og den bliver her frem til 21.juli. Dermed har gongongen lydt til at komme ind og nyde eller berede et festmåltid, tage kærligt hånd om de nærmeste – selv dem man har været på kant med - simpelthen rette søgelyset mod alle Krebsens virkeområder og det vil sige alle forhold, hvor du er følelsesmæssigt involveret. Og da Krebsen styrer vor base, vort territorium,  privatliv og familierelationer, så er tiden inde til at drage ekstra omsorg for boligen også. Gøre reden indbydende for sin mage og andre udvalgte.  Krebsen har den største omsorgs evne af alle.
Som altid kan vi få inspiration ved at betragte naturen omkring os – den afspejler det hele -  familie, yngelpleje, ungernes spillopper og sorgløshed. Det er en fest at se på - selvom det sikkert er krævende både for folk og fæ.
Krebsen er også et romantisk tegn. Fuglene kurtiserer igen hinanden og gør anstalter til kuld nr.2.
Krebsen er, udover at være et vandtegn, kardinalt (dvs. et hovedtegn) – styret af Månen.
Og om vi tror på Astrologien eller ej, så forbinder vi Månen med havet og med følelser, stemninger og lunefuldhed – ganske som Krebsen. I Krebsetiden gælder det dermed også om at turde kaste sig ud i følelsernes dybe hav, lade sig betage, forblænde – og risikere at gå til i følelsernes hav.

VANDETS MÆGTIGE KRAFT OG MYSTERIUM 
- Tal pænt til dit vand før du drikker det
Og tænke sig – netop den 21.juni, røg der så en YouTube video ind ad mailboxen, med navnet THE GREAT MYSTERY OF THE WATER. Har foreløbig kun set og hørt ca. 20 min. af den, men de var yderst interessante. Den omhandler både vandets livgivende, healende såvel som dets destruktive kraft. Det fremgår, at vand husker og tager alt til sig fra sine omgivelser. Det påvirkes af – eller optager alt  - også stemninger, følelser, ord, lyde, musik - absolut alt.
  

                                                
                                                               Vand fra Verdens vandhaner


For et par år siden læste jeg bogen ”DE SKJULTE BUDSKABER I VAND” af Masaru Emoto og han, såvel som en række andre videnskabsfolk, udtaler sig på videoen. I hans bog vises en række billeder af vandkrystaller. Nogle er fuldkomne og utrolig smukke, mens andre er uharmoniske eller vanskabte - nærmest gået i stykker. Deres form synes at afhænge af, hvad vandet har været udsat for af positiv eller negativ påvirkning. Så tal pænt til dit vand, før du drikker det. Send det nogle taknemmelige og kærlige tanker, og det vil, hvis det blev kølet ned, gengælde med at skabe de smukkeste krystaller. Det er vel næsten overflødigt at nævne, at vand ikke er sundt, hvis krystallerne er underlige, disharmoniske og ser syge ud. Og så er det ganske lige meget, om det er kemisk renset for alle urenheder og giftstoffer. Det kan faktisk slet ikke li´ alt det, vi byder det i rensningsanlæg og vandrør.  Dets livgivende og healende egenskaber bliver kraftigt reduceret. Men sætter man ind med noget, der minder meget om den tidligere beskrevne hawaiianske healings- og rensningsmetode: HÓ OPONOPONO, hvor ”mantraerne lyder:

JEG ELSKER DIG – UNDSKYLD – TILGIV MIG – TAK  -  reagerer vandet med at danne de harmoniske og smukke krystaller igen. Hvilken fascinerende verden!

#YOUTUBE:a5FDzZN6Bng:YOUTUBE#
Hav en følsom og kærlig krebseperiode!

Birthe
22-06-2012

HVAD SIGER DU SÅ?


Nedenstående tankevækkende bemærkninger dumpede ind ad min e-mail box – synes de passer fint til den bedste side af Tvillingernes periode:


”FØR DU DØMMER ANDRE ELLER STÅR FAST VED EN ELLER ANDEN ABSOLUT SANDHED, SÅ TAG LIGE I BETRAGTNING….

….at du ser mindre end 1 % af det elektromagnetiske spektrum og hører mindre end 1 % af det akustiske spektrum.

Mens du læser dette, rejser du med 220 kilometer pr. sekund gennem vor galakse.


90 % af din krops celler bærer deres eget mikrobiologiske DNA – og dette er ikke ”dig”.

Atomerne i din krop består af 99.9999999999999999 % tomt rum - og ingen af dem - er dem du blev født med, men de opstod alle i en stjerne.

Mennesker har 46 kromosomer, 2 mindre end en almindelig kartoffel.

Regnbuens eksistens afhænger af den kegleformede fotoreceptor i dine øjne;  for dyr der ikke har en sådan eksisterer regnbuen ikke. Så du ikke bare ser på regnbuen, du skaber den.
Dette er ganske forbløffende, specielt i betragtning af, at alle de smukke farver du ser, udgør mindre end 1 % af det elektromagnetiske spektrum - som nævnt i første linje.


Det er og bliver en forunderlig underlig verden.


29.05.2012

Birthe 

VI DRIVER ROVDRIFT PÅ TVILLINGERNES TEGN – ÅRET RUNDT!

Tvillingerne burde føle sig noget overbelastede og misbrugte. Og Førertrøjen, som de kun burde have på én gang om året, må hænge i laser – for den hænger jo på dem konstant – og det uanset hvilket tegn vi (Solen) befinder sig i.
Vi driver rovdrift på dette tegn synes jeg.
Interessant nok ligger Tvillingerne lige overfor Skytten, ekspansionstegnet. Og overfor liggende tegn reflekterer hinanden. Det gør det måske forståeligt, at det mentale univers udvider sig så ufatteligt. Men det bliver det jo ikke bedre af.

TANKERS OG INFORMATIONERS TYRANNI – MENTALE ROTTER PÅ LOFTET
I tiden fra den 21.maj til 20.juni er vi så inviteret til at rejse endnu dybere ind i det mentale univers, ind i tankestrømmens- og ideernes livlige, medrivende, ukontrollable og overvældende rige. Her kan vi afprøve eller træne vore mentale færdigheder, træne os i kommunikation, finde nye spændende informationer, nyttig og unyttig viden – apropos de mange unge, der læser til eksamen og vil have lampefeber og nerver på, når deres viden skal testes i løbet af juni. De, såvel som mange af os andre sidder foran computeren, Smartphonen, Iphonen eller Ipad én -  totalt afhængige af internet og syberspace. Snart kan vi ikke få fat i de offentlige myndigheder udover gennem nettet – det er lige før de drejer nøglen om og nedlægger kontorerne – og det bliver et computerprogram, der klarer sagsbehandlingen – underskrevet med venlig hilsen og en medfølende smily J.
Håndskriftens ædle kunst er ved at uddø, håndskrevne stile og breve er næsten ikke eksisterende. I stedet mailes der flittigt - chattes over nettet via face-book, tvitter, m.fl..

NERVESAMMENBRUD UDEN ADGANG TIL NETTET
Selv ved en konfirmations fest, for nylig, kom smart- og Iphones op ad lommerne så man lige samtidig kunne følge festen på Facebook. Og jeg har oplevet en hel del middags/frokost sammenkomster, hvor der midt under middagen, eller desserten, lige skal tjekkes mails eller sms ér – og der skal da også lige svares på dem. Det resulterer i MEGET fravær og mindre nærvær. Det er nærmest en epidemi – denne afhængighed af et stykke legetøj, eller sutteklud.
I kirken ved konfirmationen blev det dog henstillet til os at slukke mobilen – det har jeg aldrig oplevet ved private sammenkomster. At være bare EET sted rækker simpelthen ikke – syberspace har måske noget mere spændende at byde på. Og man kan sikkert blive helt nervøs, få stress, abstinenser og åndenød, hvis der er lukket for alle smutveje for en surfer på nettet. Tvillingernes tegn styrer jo bl.a. luftveje, vejrtrækning og nervesystem – kommunikationen i kroppen.

TANKERS OG INFORMATIONERS VELSIGNELSE
Ret skal være ret. Det er også både skønt og fremragende, oplysende og utroligt inspirerende med al den information, viden og indsigt man kan erhverve sig via nettet. Og jeg synes det er synd for dem, (ofte os gamle stivstikkere) der ikke sætter sig ind i at bruge en computer. Tænk hvad man kan finde af mentale, intellektuelle, filosofiske og spirituelle appetitvækkere – såvel som almindelige praktiske ting – f.eks. kan det gå hurtigere at finde en opskrift på nettet end at lede i bøgerne, og det hvad enten man skal bage en kage, så radiser i baghaven, eller plante sine blomster om.
Så lad os nyde og udnytte Tvillingernes periode på mest optimale måde. Glæde os over det lette, lyse, livlige, nysgerrige og sangvinske temperament tegnet også står for.
Zodiaken ville være kedeligere uden Tvillingerne til at puste liv i kludene.

Tvillingerne er selvfølgelig et lufttegn, bevægeligt, maskulint og styret af budbringerens Gud, Merkur.

Og hvis du lige kigger på denne helt fantastiske video, som viser dig en yderst speciel og aldeles medrivende budbringer. – Så tror jeg du bliver så overrasket, bevæget, inspireret og glad, at dine problemer (hvis du har nogen) forsvinder som dug for Solen – eller reduceres til bagateller.
#YOUTUBE:W5mbldTkruM:YOUTUBE#

Hav en rigtig fornøjelig start på sommeren – uanset, hvordan vejret arter sig.

Birthe
20.05.2012

 






 



   

TID FOR DE HELT STORE SANSEINDTRYK – SKØNHED, FRODIGHED, RIGDOM OG NYDELSE
Tæppet er gået ned for 1.akt (Vædderen) - og op for 2.akt (Tyren) i vort livs teater i den drøm, som vi kalder virkeligheden. Solen forlod nemlig Vædderen og gik ind i Tyren den 19.april og nyder tilværelsen her frem til 20.maj.
Mens Vædderen står for: JEG ER! står Tyren for: JEG HAR!
Temaet for 2.akt  - Tyrens periode - er derfor bl.a. ejendomsret, ejerskab, penge og andet af værdi som f.eks. talenter og adgang til oplevelser - som kærlighed og romantik.

Og hvad har jeg så? – ALT! simpelthen alt. I materiens, energiens, rummets og tidens dimension, er den nyfødte i starten ét med sine omgivelser – faktisk  er der ingen omgivelser – barnet er ét (især med mor), men i realiteten med alt. Børn, også dyrebørn, er følgelig tillidsfulde og uden frygt indtil dualismen - og dermed smerten, tiden/erfaringen, har lært dem, at være på vagt – følelsen af adskilthed synes uundgåelig – barnet begynder at kunne skelne en verden udenfor sig selv: - Jeg kontra du og de andre - og mit og dit. Alle der har haft med børn at gøre, har hørt de små pointere: ”Det er MIN mor, MIN bil, MIN dukke” osv.. Og dyrebørnene markerer tidligt deres rangorden, og hvem der har førsteret til den føde, deres mor/far har – eller bringer hjem til reden eller hulen. Kampen om at overleve, og helst lidt til, kommer hurtigt i gang.  

Tyren er et jordtegn, et fast tegn (dvs. stædig), et feminint tegn (dvs. indadvendt) - og styret af kærlighedens, kunstens og skønhedens gudinde – VENUS. Det er tegnet for nydelse og given sig hen i sanserne. Nyde de gratis glæder og rigdom – dvs. alt det jeg undres, glædes og begejstres over – værdsætter og er taknemmelig for – alt det er rigdom jeg ikke kan miste. Tyren og Venus styrer livsglæde - de styrer også penge, og alt det der kan købes for dem. Men der behøver langt fra at være lighedstegn mellem økonomisk velbjergethed og livsglæde.

SANSERNES TEGN
Tyren er sansernes tegn. Jo mere fintmærkende sanserne er, jo større oplevelse af rigdom.
Men selvom apparatet - den menneskelige krop - er perfekt, kan det nyfødte barn f.eks. ikke se og skelne. Det er næsten som at lære at bruge et fotografiapparat – især de lidt ældre udgaver. Der skal stilles skarpt, afstandsbedømmes osv. . Der skal tid og erfaring til før barnet er udlært i at bruge alle 5 sanser: Syn, hørelse, følesans, lugte og smagssans. I vor dualistiske opfattelse af verden er det som om, at alt er lagt ud på en linje – alt kommer med tiden og forsvinder med tiden. Og mens der endnu er tid skal jeg lære en bunke for at opnå en bunke.

NYFØDT – UANSET ALDER
Men nu er det jo ikke os alle, der reelt er nyfødte. Men det er vi måske - alligevel. I hvert fald er det den samme cyklus, der gentager sig om og om igen. Solen, som LIVETS repræsentant, gentager sin vandring gennem de 12 tegn i det uendelige.
Hvert eneste år ved denne tid passerer den gennem Tyren. Følgelig får vi hvert år en ny chance for at skærpe vore sanser - (eller hver dag, for vi kunne også bruge døgnrytmen på denne måde). Og vi kunne lade os inspirere af disse rytmer til at opleve os nyfødte – eller tidløse - med sanserne vidt åbne. Det kræver kun en ting: Mod til at være levende og sårbar.  

Barnet er sig ikke sin guddommelige nyfødthed/tidløshed bevidst. Det er blot en del af helheden. Og hvorfor skulle man kun kunne være nyfødt, ny eller tidløs, som 0årig? - Hvorfor ikke som 30årig, 60årig eller 90årig? Og være denne guddommelighed bevidst?
Det må klart være meget sjovere at være ”nyfødt” i voksenlivet end som 0årig? – Og dermed se og opleve alt – som var det første gang! Træde udenfor hologrammet, stå ud af vanens (tidens) trædemølle – med nærvær og skærpede sanser - se, høre, lugte, smage og føle, uanset alder. Livet/sjælen har jo ingen alder, hvilket de fleste synes at være enige om. Alt er nu og første gang – også selvom der måske slet ikke er nogen ”gang”.

Hvordan kan du i øvrigt vide, at det IKKE er første gang? Hvordan kan du vide, at det ikke er nu det bare sker? Og, at det er første gang du oplever kroppen, livet i den - denne snurrende, pulserende fornemmelse. Mærker dit åndedræt, din puls - mærker/ føler hud overfladen, der berører tøjet, mærker kroppen, der hviler i stolen den sidder på. Og uanset om du kender det hele til bevidstløshed, så kunne det jo bare være din hukommelse (bundet til tid og alder) som spiller dig et puds – Hukommelsen er som en fil i harddisken på din PCér. Det er bare din historie, din private drejebog til dit livs teater og drejescene. Det er måske lige så meget fiction, som den film du ser lørdag aften.
Hvis du er alene lige nu – så prøv at læne dig tilbage og tænk på det menneske – eller det kæledyr, der betyder mest for dig. - Straks åbner en ”fil” i hukommelsen og billeder af vedkommende toner frem på den indre billedskærm. Du kan endda sætte lyd på og høre vedkommendes stemme.

Men, er det virkeligheden du oplever?  Nej! Det er selvfølgelig kun et minde – et erindringsbillede i hukommelsen (en forgængelig anordning). Du kan dog sikkert få bekræftet vedkommendes faktiske tilstedeværelse på dit livs scene, hvis det menneske/dyr er nulevende. Måske finder du vedkommende et andet sted i din bolig – eller du kan ringe og få en bekræftelse på, at alt er som det plejer at være.

SANSERNE SOM TJENER FOR LIVET/”DET” FREMFOR FOR PERSONLIGHEDEN
I Tyrens periode bliver sanserne bombarderet med indtryk. Det gælder ikke mindst syn, lugt og høresans . Bare se dig omkring – kig ud ad vinduet – eller gå dig en tur. Og se og oplev forårets rigdom som var det første gang. For det ER det jo! – selv udfra dualismens synsvinkel. Har du måske nogensinde oplevet maj 2012 - før? 
Øjnene er som et fotografiapparat eller filmkamera og lyspåvirkningen sætter optagelserne og billedredigeringen i gang. Dette fandt allerede Leonardo da Vinci ud af. Der sker en masse billedbehandling på rekordtid, som vi ikke bevidst har indflydelse på. Vi er og bliver nogle underlige apparater. Billedet bliver for eksempel taget omvendt, således at op vender ned – og vise versa. Men billedet vender helt rigtigt før vi oplever det. Forunderligt.  
Det jeg ser er ikke den faktiske verden (en sådan eksisterer måske slet ikke). Det er et indre billede af verden – af en verden, der måske end ikke er min - hvis vi ser det ud fra en ikke- dualistisk opfattelse (temaet i forrige strøtanker). For her eksisterer ”jeg”, ”mig”, ”min” – eller ”du” og ”dit”, slet ikke.

Det ”jeg” ser  er mig selv  - (eller nok rettere: ”DET”) projiceret ud på en billedskærm, eller som tidligere foreslået:  et holografi. Der er ingen garanti for, at andre ser/fotograferer og oplever helt på samme måde  – ”DET” må opleve lige så mange versioner, som vi er mennesker.

Nå - det jeg bare ville påpege var, at tiden inviterer til at nyde og opleve dette fantastiske overflødigheds horn, som Tyrens periode altid byder på. Vi er inviteret til at skrue op for sanserne og lade dem være en hyldest til livet – til ”DET”.
Det er en svir at opleve hele det lysende farvespekter – aldrig er græsset og bladene på træerne så lysende grønne, som i maj. Der er en utrolig rigdom af blomster i alskens farver, forårets dufte og mildere vinde, fuglenes symfoniorkester m.m. Tyrens periode er i sandhed et kærlighedens skaberværk – en ”guldgrube”. Så snus det hele til dig, som Tyren Ferdinand - også din partner - eller hvem du kommer i kontakt med. Lad drømmen blomstre og være Venus-smuk.

Rigtig god og fornøjelse!
#YOUTUBE:4YGKLpgZ2Ek&feature=related:YOUTUBE# 
Birthe
22-04-2012

FRA FISKENE TIL VÆDDEREN – fra ingen ting til noget
- fra ikke-dualisme til dualisme – potcasts fra Australien

Jeg lytter i disse tider til THE URBAN GURU CAFE ´s podcasts – produceret i Australien.
Det er interviews med forskellige spirituelle lærere, som alle påpeger, at vor sædvanlige verdensopfattelse, baseret på dualisme, er en slags drøm eller illusion. Den verden vi ser og oplever, inklusive os selv, som solid virkelighed – er ikke virkelighed. Derimod er den et virkelighedstro blændværk, som konstant vedligeholdes i vort sind (mind), og som vor personlighed, ego, jeg-ét og mig-ét er totalt afhængig af for at eksistere.
Følgelig er denne - drømmeverden eller ej – så alligevel i allerhøjeste grad virkelighed for størsteparten af os, eftersom vi sædvanligvis identificerer os med jeg-et, mig-et, vor krop og personlighed.

Ikke-dualisme er ingen ny livsopfattelse. Og de, der fortæller om den, advarer imod at gøre den til bare et nyt koncept – en ny grundide, hvor man fortsætter med at søge eller stræbe efter fuldkommengørelse og oplysthed et eller andet sted ude i fremtiden.
De østerlandske filosofier, buddhisme, hinduisme mv. - og ligeledes den Hawaiianske lære, Hóoponopono med grundholdningen: ”Der er ingen verden udenfor dig selv” -  går ud på det samme. Det virker bare ligesom anderledes, når disse gamle livsanskuelser bliver udlagt på et vesterlandsk sprog, og der tages udgangspunkt i vesterlandsk kultur.

GUD OG DJÆVEL - HIMMEL OG HELVEDE - ONDT OG GODT - blot en del af illusionen/drømmen/hologrammet
I ikke-dualisme findes ingen lærere - eller elever – ingen ”du” og ”jeg”. Du og jeg er slet ikke virkelige. Vi er bare en del af drømmen. Tager man den opfattelse til sig, hvilket de færreste nok ikke umiddelbart vil gøre, opleves en kæmpe befrielse, hvor al søgen ophører. Dette sker med erkendelsen af, at vi allerede er det vi søger.
Denne frihed kan ikke opleves i vor sædvanlige dualistiske opfattelse af tilværelsen. Her er indbygget et dobbeltheds princip i natur og mennesker. To kosmiske kræfter kæmper mod hinanden i universet og det er her gud, djævel, himmel, helvede, lys og mørke, godt og ondt osv. kommer ind i billedet – (eller ind hologrammet?). Vi kæmper mod det onde, det forkerte, de forkerte holdninger, meninger, vi strammer os an for vi har så meget at tage ansvar for, bliver skyldbevidste, hvis vi ikke gør det. Vi føler os adskilte og udenfor, vi længes hjem, og leder efter fred, frihed, kærlighed, nærhed og livsglæde.
Da vi føler os splittet op i to, begynder vi at søge/lede efter den anden halvpart - ridderen eller prinsessen, en hjerteven- eller veninde. Vi leder efter det hjem vi synes at have mistet. Set udfra ikke-dualisme har vi dog aldrig mistet noget som helst – og vi er aldrig blevet forladt.     

TAGER DU LIVET TUNGT - SÅ HOLD OP MED DET – DET ER IKKE DIN SKYLD!
I ikke-dualisme er det sket med, guder, djævle, ondt eller godt. Vi er omsider kommet hjem (bortset fra, at der ikke er nogen ”vi”) til det hjem vi i realiteten aldrig har forladt - vi har aldrig været noget andet end ”DET”. Vi er aldrig blevet født og adskilt, følgelig kan vi heller ikke dø – det er alt sammen bare en del af drømmen, illusionen - eller hologrammet.
Du har sikkert oplevet at vågne op i en drøm – vide at du drømmer – og når det sker, er der pludselig mulighed for at lege i drømmen. Og der er ikke så meget forskel på at drømme og befinde sig i den ”vågne søvn”.
Vågner vi op fra den ”vågne søvn” (opdager illusionen) - og egoet, jeg-et og mig-et kollapser, er det en klar og meget betagende befrielse. Den giver plads til at lege og nyde drømmen - lystspillet eller dramaet - nyde det, der nu engang foregår og udspiller sig - og lade sig fascinere af livets mangfoldige udfoldelser, frembringelser og ubegrænsede muligheder.

”DET” kan som så ofte sagt ikke beskrives eller sammenlignes med noget vi kender fra vor daglige tilværelse. Ikke desto mindre kan man blive ved at tale omd det - skrive bøger og lave interviews om det - nærme sig det (dog aldrig nå det). For ”DET” er hinsides vore sædvanlige reference rammer. Og alligevel er der samtidig tale om et samlet hele. For det er nærmere sådan, at hele dette teater, cirkus, drøm, eller illusion, foregår i ”DET” - og/eller, at der er tale om en allestedsnærværende, alt gennemstrømmende (dog total ubevægelig) fuldkommen tilstand eller bevidsthed.
Mange, der på forunderlig vis har oplevet at træde udenfor drømmen eller hologrammet, og som gør forsøg på at beskrive ”DET”, understreger klogelig, at de blot kommer med pointeres. ”Disse virker ikke altid lige godt” siger en af de interviewede og giver dette eksempel: ”Går jeg aftentur med min hund, og peger på Månen og siger se! Så ser hunden på min finger – ikke på Månen”.

”VI LEVER IKKE VORT LIV – VI BLIVER LEVET!”
Ord, som bruges jævnligt er: Nærvær, opmærksomhed, betragter - og/eller ren, udelt BEVIDSTHED. Og i selve BEVIDSTHEDEN foregår den dualistiske livsoplevelse eller drøm.

Den drøm er med andre ord end ikke er vor egen drøm, idet der jo ikke er nogen vi og vor i ikke-dualisme.”Vi lever ikke vort liv – vi bliver levet” siger Suzanne Foxton, en af de interviewede. Følgelig er det åg af ansvar for hvad som sker taget af vore skuldre (det var jo alligevel også bare indbildt). Og en anden (Rupert Spira tror jeg) påpeger og tilføjer, som mange af de andre, at ”DET” er pure alt gennemstrømmende, allestedsnærværende kærlighed.

Kun i vor dualistiske verden opleves følelse af adskilthed (en adskilthed, der er tilsyneladende) - adskilthed fra betingelsesløs altfavnende kærlighed.
Følelsen af tab eller savn får os til at søge efter det enestående intime nærvær vi blev adskilt fra. Vi søger at genfinde det gennem en anden person, venner, partner, eller gennem ting, dygtiggørelse, magt og prestige, Og jo mere vi leder udadtil - jo længere kommer vi væk fra ”DET” - men dette også er led i drømmen og indbildningen, for vi har aldrig forladt ”DET”- vi ER ”DET”. Derfor kan ”vi” lige så godt bare opleve, tage del i, og nyde drømmen. Imidlertid kan vi ikke det så længe vi fuldt og fast identificerer os med den person vi synes at være her i denne dualistiske illusion. Så en forvandling er nødvendig, som Krishnamurti (indisk spirituel lærer og forfatter) sagde for snart mange år siden.

OVERGANGEN FRA FISKENE TIL VÆDDEREN -  som fra ikke-dualisme til dualisme
- Kan ikke dy mig for at sammenholde disse livsopfattelser med de 12 tegn – som selvfølgelig blot er en del af illusionen, projektionen eller afspejlingen af ”DET”.
Fiskene må være det nærmeste vi kommer ikke-dualisme. Her er vi nede på det laveste niveau af ambitioner om at være NOGET eller blive til NOGET. Med ambitioner stræber vi efter at opnå resultater, få anerkendelse. Alt det er forbi i Fiskene. Her vender vi hjem, som den fortabte søn, der bliver draget omsorg for.
I Fiskene handler det om at følge flowet, og bare se hvad der sker – sætte sig ind på passagersædet og lade ”DET” ”tage rattet” – lade livet udfolde sig. Beslutningerne er allerede taget. Du tror måske du har taget dem – men der er jo hverken nogen ”du” eller ”jeg” til at tage dem. Det der foregår, foregår - og det foregår i ”DET”. I erkendelsen heraf kan alle frustrationer ophøre. Det betyder ikke, at du dermed sætter dig med hænderne i skødet, som mange har påstået, at Indiens hellige mænd og kvinder har for vane. Du gør, hvad du gør, og du gør dit bedste, handler når situationer opstår. Du fylder din rolle i spillet ud, men du identificerer dig ikke længere med rollen og den personlighed du spiller. For, hvor enorm vigtig den end måtte synes, så udfolder den sig blot i drømmen, spillet - eller hologrammet.

Med udgangen af Fiskene (stilhedens tegn) ophører drømmen eller illusionen. Forestillingen om et personligt ”jeg”, ”mig”, ”du” og ”os”, er slut. Alt går i NUL. Nulpunktet er 30 grader Fisk, som ligeledes er NUL grader Vædder.
På denne overgang er det som at gå fra 0 til 1 – fra at være INGEN TING – ALT – udelt og fuldkommen – (der er end ikke noget: ”JEG ER” tilbage).

Med Vædderen begynder det nye drama eller lystspil forfra: ”JEG ER” i en nyfødt udgave – og det skal helst ikke gå stille af.
Herligt, at det hele starter med så ”uskyldigt” et tegn som Vædderen – Vædderen handler bare, ligefrem og kontant, og uden skjulte dagsordner – og smitter med sin spontanitet og livsglæde. Man kan sagtens være Vædder og ikke-dualist!

Tony Parsons er blandt de interviewede på The Urban Guru Cafe
#YOUTUBE:MpUAKFpVqkg:YOUTUBE#
Ønsker Jer en rigtig dejlig Påske - uanset vejret.
Birthe
2-04-2012    


 

 

DET VAR SÅ DET!  - NY TUR PÅ LIVETS SCENE
Solen befinder sig i øjeblikket (18.marts 2012) i slutningen af Fiskene – selv-udslettelsens tegn, selv-ofrelsens tegn, ego-udslettelsens tegn, jeg/mig-udslettelsens tegn -  stilhedens tegn -  ”let go - and let God”, eller ”just go with the flow”-tegnet. Fiskene sætter punktum for en cyklus – alle ydre former er nedsmeltet. Cirklen er sluttet.
Tilbage er en uforanderlig, fuldkommen tilstand,  behovsløs tilstand, total  effortless (det engelske ord beskriver det bedst). Dvs. uden indsats og anstrengelse – absolut fredfyldt, alle- steds-nærværende, altgennemstrømmende (dog absolut stille og formløs tilstand) – uden bevægelse. Fuldstændig og aldeles betagende – uden præferencer uden behov – opslugende, opløsende, forløsende og medrivende.  Fik du det hele med? Hvis ikke er det også lige meget. For alle disse ord kan alligevel slet ikke beskrive tilstanden – den er uden for det beskriveliges rammer.

FØDSEL AF EN NY CYKLUS – EN NY TUR PÅ LIVETS DREJESCENE
Fiskene symboliserer både søvnen og den ubevægelige, stille, aldeles upersonlige bevidsthed. Og interessant nok står fiskene også for film og billeder. Hvorfor det nærmest virker som om, at denne uforanderlige bevidsthed projicerer et kraftigt maskulint billede/film ud på livets billedskærm – eller er det for resten ikke et hologram.
Lige meget hvad - Showet begynder (for det er en slags show eller teater), torsdag den 20.marts kl. 7:14.

Stykket hedder: ”Livet er en drøm” – og alle er med i det.
Første afsnit (der er 12) hedder: ”Fødslen”. Og det hele virker absolut solidt og virkeligt.  Det starter naturligt nok med en fødsel, der går i gang - Solen går ind i Vædderen, JEGets og MIGets tegn. (Den forlader tegnet igen den 19.april, hvor afsnit 2 begynder).

Når Vædderen går på scenen lyder et rungende: HER ER JEG! Og skal vi så se at komme i gang! Det kan ikke gå for hurtigt. Personlighed og selvbevidsthed sættes nu i højsædet. Selvværdet er en selvfølge, og selvtilliden skal pudses, så den matcher. Der er ikke noget der hedder: ”Jeg kan ikke ikke” – højst: ”Jeg vil ikke!”
 
I Vædderens periode vælder livssafterne op i alle jordens skabninger, i hvert fald på denne del af planeten – det gælder for planter, dyr og mennesker. Alt og alle står ligesom på spring for at springe ud i foråret, ud i lyset og spille deres del af ”stykket”. Det er tid at gøre sig bemærket, det er tid at rydde op, rense ud, reparere, eller skaffe nyt.

Det er rede byggeriets tid - bare se på fuglene. Måske skal der nye friske farver på omgivelserne. Naturen er i fuld gang, forårssignaler er der alle vegne – og luften – ja, den emmer af forår. Der er masser af ”special effects”. Og fuglene er så småt begyndt at ”stemme instrumenterne” inden den helt store forårskoncert.
Den tilbagevendende forårskuller går i gang, hvilket landmænd/koner og havefolk, terasse- og altankasseindehavere - nok skal bevidne endnu en gang. Planteskolerne glæder sig og har forberedt sig på denne herlige, årlige galskab.
Der skal selvfølgelig være en god kærlighedshistorie. Så gør som fuglene - kurtiser den eftertragtede og udkårne, og har du set på ham/hende så længe, at du ikke kan huske det, så SE, mærk og føl denne skabning som var det første gang. Sæt alle sejl til, så der kommer liv i kludene. Gå shop amok, eller puds de gamle fjer lidt op og lign en million – giv ham/hende den helt store kærlighedserklæring med alt hvad deraf kan følge. Hvor svært kan det være?

DEN INDRE KRIGER SKAL UD AF SKABET – skråt det pæne menneske!
Vædderen er viljens og handlingens tegn. Det er et ildtegn, maskulint, udadvendt og kardinalt - styret af krigsguden, Mars. Så nu gælder det om at få sin indre kriger ud på sit livs scene, og kæmpe, eller arbejde, for enhver sag man brænder for.
Tiden er simpelthen inde til at tage udfordringer op, øve sig i at tage føringen, være kontant, direkte – grov i de situationer, der kunne have gavn af det. Vædderen står jo ikke just for, at tage til takke, eller for at finde sig i noget.  Hensynsfuldhed er heller ikke en egenskab, der hører under dette tegn. Det er naturligt, kontant, direkte – og meget befriende.
Vædderen står for mod til at gå op på barrikaderne og kæmpe krigen – eller bare for sagen. Har du ingen sag - så find en!
Fysisk aktivitet er selvfølgelig altid sagen – og har man ikke noget praktisk at bruge sit krudt og overskud på, kan man altid finde løbesko, rulleskøjter, løbehjul -  eller cyklen frem – vandringer i naturen kan også gøre det, men det er nu meget godt, at præstere noget ekstra i en hvilken som helst situation. Vædderen er præstationstegn nr. 1.

VÆR UHØJTIDELIG – HAVE DET SJOVT – GRIN MEGET!
Nok er Vædderen JEGets tegn, men det står bestemt ikke for alvor og selvhøjtidelighed.
Nej, det står for den rene skinbarlige, guddommelige livsglæde. Og skal Vædderen være spirituel – så er det nok på den måde som nedenstående skønne video
viser.

Hav det sjovt, dejligt og livsbekræftende med Vædderperioden!
Birthe
18-03-2012

#YOUTUBE:whAFLhSWdsA&feature=youtube_gdata_player:YOUTUBE#

INGEN BEHOV – KUN BEGEJSTRING
Birthe Thau har igen sendt mig stof til ”Strøtanker” – eller måske mere betegnende - til eftertanke. I hvert fald helt i tråd med Fiskenes spirituelle side.

Det er en gammel legende, sidst bragt i bladet ”Kosmos”  2/1993 under titlen:

ØNSKERNE
Det var en gammel mand, der havde gjort et eller andet, som Gud ville belønne ham for, og dette skete efter klassisk mønster. En engel blev sendt ned for at give ham tre ønsker og sørge for, at disse blev opfyldt.

Manden tænkte sig så længe om, at englen ville hjælpe ham i gang og spurgte – også for at prøve ham. ”Nu da du har denne chance, ønsker du da ikke, at al ufred og krig på jorden må høre op for altid?” 

”Nej”, svarede manden efter at have tænkt sig lidt om, ”for da ville jeg gribe forstyrrende ind i andre menneskers livsforløb og hindre dem i at udvikles gennem egne erfaringer”.

”Men”, spurgte englen videre – ”ønsker du da, at alle mennesker må have lige meget af verdens goder – at ingen må være for rig og ingen for fattig?” 

”Nej”, svarede han – ”hvis alle forskelle udjævnedes med ét, ville der ikke være brug for den enkeltes indsats.  Jeg kan slet ikke ønske noget for andre, fordi alt er nedlagt i dem selv – alle de kræfter, der skal hjælpe dem fremad, eksisterer allerede i dem og vil udvikles på naturlig måde efter Skaberens egne love og efter Hans vilje”.

Englen nikkede, ganske tilfreds:  ”Det betyder altså, at du ikke kan ønske noget for andre, men da du skal bruge dine ønsker – det har jeg fået ordre til at sørge for – så må du ønske noget for dig selv. Ønsker du dig penge?”

”Nej, hvad skulle jeg dog bruge en sum penge til, når jeg dog ved, at den eneste måde, hvorpå jeg med virkelig glæde kan skaffe det fornødne, er ved at udføre et arbejde. Og at alt, hvad der er ud over det fornødne, kun volder besvær?”

Og manden tilføjede: ”Nej – ikke noget som helst ønsker jeg anderledes, for alt er efter Guds vilje. Men skal jeg endelig udtrykke et ønske – må det være, at jeg altid må kunne se dette som en sandhed.”

Men englen blev ved: ”Du har to ønsker endnu – og du skal bruge dem!”

Da svarede manden:  ”Så ønsker jeg, at jeg altid – til min sidste stund på jorden – må bevare evnen til at begejstres.
Og som mit tredje og sidste ønske, at jeg indtil sidste åndedræt på jorden må kunne gå varmt og inderligt ind for det, jeg begejstres for – af hele mit sind og af hele mit hjerte”.

Om oplevelsen af ”DET”
Med denne skønne legende fulgte også følgende fra:  Religiøse Erfaringer af William James:

”Dette er du – ikke en del af, ikke en form for det, men det selvsamme det – den absolutte verdensånd.” (Upanishaderne)

”Hvert menneske hvis hjerte ikke længere rokkes af nogen tvivl, ved med sikkerhed, at der ikke er noget væsen undtagen én!” (Sufien Gulshan Ray)…

Hvert det væsen som er gjort til intet og helt skilt fra sig selv, hører dette ekko tone om sig:
Jeg er Gud – han er i en evig tilværelses form – og ikke længere døden undergivet.”

En varm hilsen til alle – og tak til Birthe Thau

Birthe
04-03-2012

TOTAL  AFMAGT – ELLER FULDKOMMEN OVERGIVELSE
Så er endnu en cyklus ved at være slut. Solen gør sin entre i det sidste af de 12 tegn, Fiskene,  Fastelavns søndag - den 19.februar.
Fiskene, mystikkens tegn, kan retteligt betragtes som det forunderligste tegn af alle.
I Fiskene prikkes der hul i ballonerne, blændværket afslører sig, vi opdager, at det hele var en illusion, (hvis vi er sensitive nok).  
”Går vi i ét med Fiskene” kan vi ikke – eller ønsker ikke –at fastholde formen/formerne. Titlerne og de stive selvhøjtidelige attituder droppes. Fiskene står for ydmyghed, opofrelse og selvudslettelse, hvilket kan betyde at droppe stolthed, værdighed, personlighed og ego – droppe det jeg kalder ”jeg” og ”mig”. Hengive mig til den totale afmagt – eller den fuldkomne overgivelse.
Det matcher fuldstændig årstiden på denne del af kloden: Det tør. Fader frost, der giver naturen form og struktur, viger – som regel med pløre og ælte til følge, i hvert fald på landet.

DET STARTER MED ILD – SLUTTER MED VAND
I tegnenes opdeling i elementerne Ild, Jord, Luft og Vand – er det Ild, der starter (vi fødes) - og Vand, der slutter (vi dør). Sådan ser det i det mindste ud fra vor holografiske – eller tilsyneladende virkelighed.
Fiskene hører selvfølgelig til de feminine, indadvendte vandtegn, ligesom Krebsen og Skorpionen. Det er et bevægeligt tegn og Neptun er hersker.

Set fra psykologisk og spirituel vinkel handler vandtegnene om følelser, instinkter, intuition, forestillinger, fantasi, billeder, drømme og illusioner - og om indre erkendelser vedrørende knytninger og bindinger, og om arbejdet med at give slip og frigøre sig fra disse.

Med Fiskene som inspirationskilde inviteres vi til at lade korthuset falde - se igennem blændværket, illusionerne, forestillingerne, fantasierne og drømmene.  Og det er ingen nem opgave at give slip på de forestillinger hvorpå hele vort liv og verdensopfattelse bygger. For hvad er der så tilbage?

”DET” – OG FISKENES TEGN
Siden natten til den 25.maj 2011 har Fiskenes tegn fået en helt ny betydning for mig. Det var den nat jeg ”druknede” – eller alle barrierer, som vedrører den person jeg siger ”mig” og  ”jeg” om,  forsvandt - var som skrællet bort eller opløst. Tilbage var en værende ét med en fuldkommen fredfyldt, ufattelig kærlig (ikke dækkende ord, men haves ikke bedre) og behovsløs tilstand, som intet i vor sanseopfattede tilværelse kan konkurrere med. Heller ikke selvom vi tager troen på guder, djævle, engle, opstegne mestre, reinkarnationstanke, spirituelle veje og vildveje, osv. med i betragtning. ”DET”, som denne tilstand kan kaldes, er helt uden for konkurrence.

I ”strøtanker” den 29.05, den 05.06 og den 13.06.2011 gjorde jeg et forsøg på at beskrive tilstanden. Du kan finde artiklerne ved at bladre i oversigten under "Strøtanker" - der er 10 sider med forskellige overskrifter på artikler. Men her et uddrag fra den 29.05.2011:

”DET”
Om det var mine bestræbelser, der var blevet kraftigere end ved tidligere ”besøg i tidslommer fra min barndom” aner jeg ikke. Jeg bestræbte mig på at give det fortabte barn fra dengang omsorg og kærlighed.
Men pludselig var der et glimt, som ikke var noget glimt, en strøm som ikke var nogen strøm - af kærlighed, som ikke var nogen kendt form for kærlighed. Det vi normalt forstår som kærlighed virker blegt og slet ikke dækkende.

”DET” - den følelse, som alligevel ikke var nogen følelse, var/er aldeles uden personlighed eller ego - på en gang ydmyg og altrummende. Og igen er denne beskrivelse heller ikke dækkende. 
Det var pludselig ikke længere mig, der gav den 3-4 årige mig – kærlighed. På den anden side var det også mig. Men uden den vanlige personlighed. Denne var ikke eksisterende mens det stod på. Det der var tilbage, var ét med ”Det” - totalt uden vilje og ego.
Indtil det øjeblik har jeg ikke haft den ringeste anelse om, hvor befriende det er at være fuldstændigt og aldeles uden personlighed og ego.
Jeg vidste øjeblikkeligt, at ”Det” ikke havde nogen præferencer. At det ville være fuldstændig ligegyldigt om jeg var helgen eller forbryder, om jeg mediterede osv. morgen middag og aften eller hvad pokker jeg gjorde. For lige meget hvad, ville det være umuligt at gøre sig fortjent til denne unikke ubeskrivelige tilstand. Og lige meget hvilke ord jeg vælger at beskrive ”Det” – denne tilstand med – så er det ikke det.
End ikke den (også fra min side) højt besungne Stilhed er ”Det”, men på den anden side er dette heller ikke rigtigt.  Forvirret?
 
”DET” KAN IKKE BESKRIVES
”Det” kan ikke beskrives. Regn med at kunne jeg beskrive det, er det ikke ”Det”.
Jeg har i flere år været betaget af Eckhardt Tolle, og har læst og lyttet - også til en række andre spirituelle lærere. I de senere år har det ofte været via nettet. Men alt hvad man sætter ord på, og belærer os om, er ikke ”Det”, hvilket iøvrigt også Eckhardt Tolle og mange andre også siger ganske klart. Men det siges på den anden side, at meditation mv. mv. kan lede til en højere bevidsthed - ”oplysthed”. Om det så er ”Det” ved jeg ikke. Men jeg forholder mig åben og vil jeg gerne tro på det.

Men jeg ved nu, at ”Det” er totalt indifferent overfor om vi mediterer eller ej – om vi synder eller ikke synder. ”Det” er ikke mentalt, intellektuelt, vurderende, dømmende eller fordømmende.
”Det” har intet med religion eller tilbedelse af nogen Gud at gøre. Ihvertfald ikke som jeg oplevede det. I det hele taget kan der skrives bøger om hvad ”Det” ikke er. Og hver gang jeg siden har dyrket TFT, meditation m.m. begynder jeg på et tidspunkt at grine af mig selv og over alle mine anstrengelser for at opnå øget bevidsthed og nærvær – Og når jeg fortsætter så er det for at bibeholde den indre ro og øge graden af åbenhed og modtagelighed for ”Det”. Samtidig ved jeg, at der ingen garanti vil være for at opleve ”Det” igen, før jeg dør. Men jeg kan umuligt lade være med at arbejde for sagen.

At forblive/være totalt åben og modtagelig for den tilstand blev øjeblikkeligt meget vigtigere end at komme smerter til livs. Uden smerterne havde jeg måske aldrig fået oplevelsen.

ET GODT BYTTE
Jeg har siden denne oplevelse søgt efter ”lærere”, der har oplevet den samme ”ego- jeg- mig- afskrællede” tilstand. Og jeg har fået dem ”foræret” gennem en bog af Nissargadatta Maharaj: ”JEG ER DET” og gennem videoer på YouTube.
Hvis du lytter til nedenstående interview med Tony Parsons, er det måske noget af en mundfuld. Han fjerner alle personlige og religiøse illusioner om udvikling, højere bevidsthed- og dimensioner, med et penselstrøg.  I Holland kalder de ham for ”The Terminator”.

For mange år siden lærte jeg imidlertid, at man ikke med held kan fjerne noget uden at sætte noget andet i stedet. Det andet er dog i dette tilfælde ”ikke noget”- DET er ”ingen ting” – og så alligevel ALT – og alle tings ophav.

Og det bør understreges: At være ét med ”DET” er et uforligneligt bytte med alt, hvad vi i vor aller vildeste fantasi har af materielle eller spirituelle og religiøse drømme. I den tilstand er der absolut ingen behov – ej heller for at forstå. Glæd dig til dette bytte.

Det er i realiteten en tilstand eller strøm, der er der hele tiden. Det er bare os, der ikke er der hele tiden. ”Vi venter ved den forkerte dør” siger Nisargadatta Maharaj (Indisk Guru).
Den rette dør vil dog automatisk gå op, når kroppen dør og med den frigørelsen fra identifikationen med personligheden, jegét og migét.
Det nærmeste jeg kan komme det med de ord vi har til rådighed er, at det er en fuldkommen tilstand, upersonlig, altfavnende, betingelsesløs kærlig og befriende tilstand - man umuligt kan modstå – lige så lidt som man kan hindre sin egen skygge i at følge med.

Jeg ønsker dig en dejlig tid med Fiskene som vært frem til 20.marts, hvor en ny cyklus starter.
#YOUTUBE:IUSGiWV0kqE:YOUTUBE# 
Birthe
19-02-2012
 
 

  

DET INDRE KLOGE MENNESKE VED AL DET DU VILLE ØNSKE DU VIDSTE
Birthe Thau, som tidligere har sendt inspirerende materiale til ”Strøtanker”, sendte for et par dage siden et uddrag af et foredrag holdt af Rudolf Steiner den 8.februar 1912 i Wien – 100 år siden. Sproget er følgelig lidt gammeldags – men budskabet – det er tidløst.
Rudolf Steiner kræver nok ikke nærmere introduktion, men lige for en sikkerheds skyld – så var han østrigsk filosof, teosof, esoteriker m.m. og grundlægger af Antroposofien og Steiner-pædagogikken.
Birthe Thau siger i sin indledning: ”Har vi tanker, som skaber sorg og angst, trives vi dårligt. Den bedste trøst – ja medicin – har jeg som altid fundet hos Rudolf Steiner. Foredraget fra 8.02.1912 blev virkelig et vendepunkt.”
Her uddraget:

EN AF LIVETS GYLDNE REGLER
”Langt de fleste af vore smerter og lidelser skyldes mangler, som vi har med os fra tidligere liv. Fordi vi har disse mangler og svagheder i os, har vi ligeledes et klogere menneske inden i os, som vælger vejen til smerter og lidelser.
Det er en af livets gyldne regler, at vi alle har et klogere menneske i os end det, vi selv er – et meget klogere menneske.
Det menneske vi siger ”jeg” om i vort almindelige liv, er langt fra så klogt.
Hvis det var dette mindre kloge menneske, som skulle træffe et valg mellem smerte og glæde, ville det uden tvivl vælge glæden. Men det klogere menneske regerer i det underbevidste sind og er ikke tilgængelig for den normale bevidsthed. Det dirigerer vort blik væk fra de overfladiske glæder og skaber en magisk kraft i os, som søger vejen til lidelser, uden at vi selv er bevidste om det. Det handler altid sådan, at vore mangler leder os til smerter og får os til at lide, fordi med enhver indre og ydre lidelse kommer vi af med en af manglerne og bliver forvandlet til noget bedre”.

VÆR TAVS OG STILLE – SKAB ET HELLIGT ØJEBLIK
”Man opnår kun lidt, hvis man prøver at forstå disse ord teoretisk - man vinder langt mere, hvis man skaber hellige øjeblikke i livet, hvor man er villig til at lægge al sin energi i at fylde sjælen med ordenes levende indhold. Hverdagslivet med krav og pligter giver sjældent anledning til dette. Under disse omstændigheder er det ikke altid let at gøre det mindre kloge menneske, vi er, stille nok. Men formår vi at skabe et helligt øjeblik, hvor kort det end er, kan vi sige: ”Jeg vil lægge livets flygtige virkninger bag mig og opfatte mine lidelser således, at jeg føler og fornemmer, hvorledes det kloge menneske i mig er blevet tiltrukket af dem.”
Jeg forstår således, at jeg har givet mig selv nogle lidelseserfaringer, uden hvilke jeg ikke havde kunnet overvinde nogle af mine svagheder. En velsignet visdom vil da kunne fylde os og få os til at føle, at selvom verden ser ud til at være fyldt med lidelser, udstråler den ikke desto mindre ren visdom.
En sådan holdning er en af Antroposofiens frugter til gavn for livet.”

DU KAN GLEMME DETTE – ELLER TAGE DET TIL DIG
”Hvad der her er sagt kan naturligvis glemmes, men hvis vi husker det og praktiserer disse tanker og holdninger regelmæssigt, vil vi opdage, at vi har plantet et frø i vor sjæl. Det som vi plejede at opleve som sorg og som gjorde os deprimerede, vil blive forvandlet til styrke og positive holdninger overfor livet. Ud af disse øjeblikke i livet fødes der mere harmoniske sjæle og stærkere personligheder.”

Birthe Thau tilføjer: ”Selv husker jeg, hvor svært det var at komme ud af et dårligt ægteskab. Jeg kunne ikke overskue det, følte mig meget svag. Jeg blev virkelig deprimeret, da jeg fik røde hunde og gigtfeber. Men sygdommen gav mig kræfterne tilbage. Da jeg blev rask, havde jeg fået uanede kræfter og kunne gennemføre skilsmissen, selvom det betød et halvt år som hjemløs med en lille søn.
Jeg synes at Rudolf Steiners og R.W.Emerssons ord er meget gavnlige for en almindelig bevidsthed.
Menneskets hemmelighed er jo egentlig denne dobbelte bevidsthed.”

DIN HIMMELSKE GÆST
Birthe Thau slutter med et citat fra R.W.Emerson  (Amerikansk filosof, skribent, spirituel lærer, poet m.m.):
”Sjælen rummer allerede de begivenheder, den skal møde – de er kun virkeliggørelse af sjælens tanker og ønsker, og det, vi ønsker vil ALTID blive realiseret.

Der er noget inde i en selv, der ved mere, end man selv gør, et vist stumt liv, en enkel visdom bag al den tilegnede visdom, noget uforandret og uforanderligt, en moderkløgt, der hverken lærer gennem erfaringer eller bøger, men som ved det hele i forvejen… Dér er din himmelske gæst.” Citat slut.

Med tak til Birthe Thau -
hav en dejlig uge – i god kontakt med dit indre kloge menneske.
Birthe
02-02-2012
Og så lige et par ord med på vejen fra en nutidig spirituel lærer:
#YOUTUBE:o_eWj6NywfM:YOUTUBE#



 

FIND DIT INDRE GENI – ELLER FESTORIGINALEN FREM – LEV OP TIL VANDMANDEN!
Solen gik ind i Vandmandens tegn den 20.januar – og her bliver den frem til den 19.februar.
Det betyder grønt lys for nørder og spasmagere af alle slags. Vandmandens skønneste sider er originalitet, kreativitet, opfindsomhed, eksperimenteringslyst og legesyge. Så der er grønt lys for at skeje ud og være lidt skør - og slå døren op til ideernes verden.  Genialitet skal også findes under Vandmanden – selvom det jo nok ikke er alle, som er født i tegnet, der udlever det.
Og heldigvis indgår Vandmanden i alles horoskoper. Man kan, selvom man ikke er født i Vandmanden, have planeter i tegnet – eller have en af hovedakserne placeret der - eller man kan have en stærk Uranus. Og mens Solen går gennem Vandmanden er det tid at lufte selv den mindste Vandmande-impuls. Det vil sige afprøve de mest avancerede eller tossede ideer man nu kan fostre – fremkomme med de mest langhårede synspunkter man har – og se om der ikke er nogen, der lader sig provokere – eller i det mindste vender det hvide ud af øjnene. Vi har at gøre med provokatørernes- og oprørernes tegn.

Vandmanden – eller Vandbæreren – er maskulin, udadvendt og fast - det er et lufttegn og styret af Uranus. Og netop Uranus opfører sig mærkeligt set i forhold til de andre planeter. Den drejer bl.a. nærmest avet om sig selv. Og Vandmanden betegnes populært som ”Rasmus-modsat”.

HVAD DER ER NORMALT – ER IKKE NØDVENDIGVIS NATURLIGT!
Følgelig er det tid at søge nye veje - sigte efter nye udfordringer – opføre sig som en typisk Vandmand: Gå imod strømmen - vend op og ned på begreberne.
Hvis dine omgivelser ryster på hovedet og siger: ”det kommer aldrig til at virke – det har vi afprøvet - og det kommer du til at fortryde” – så er du groft set – og i bred forstand - på rette "vandmandevej".
Ihvertfald, skal du ikke gøre det, der er normalt, for det er jo bare at følge flokken. Og hvad der er normalt er ikke nødvendigvis naturligt!
Det normale er som at følge motorvejen mellem kl.7 og 9. Det naturlige kunne være at afprøve mindre befærdede uafprøvede veje, måske endda stier, der knap nok er synlige endnu. Det er lidt som i serien Star-trek (omtalt i forrige ”strøtanker”): Dristigt at vove sig ud, hvor intet menneske endnu har trådt.
Vovehalsen i os – hvis vi kan få øje på den, sorterer under Vandmanden – og det samme gør både science fiktion og videnskab.

KOM UD AF SPÆNDETRØJEN, FÅ LUFT UNDER VINGERNE, SLIP TØJLERNE
Fastelavn falder altid enten i Vandmandens- eller Fiskenes periode (de to tegn er Zodiakens nørder, hver på deres måde).
I år er det Fastelavn den 19.februar – altså lige på skillelinjen mellem de to tegn. Festen starter i Vandmanden og slutter i Fiskene. Her kan man lege og lufte alle sine skjulte drømme et døgns tid – "under cover". Men endnu bedre - man kunne måske finde dem frem fra sit indre dyb under alle omstændigheder – og se om de ikke burde luftes åbenlyst - og i resten af året – eller i resten af livet.

SÆT ALDRIG VANDMANDEN I DIG I FOR STRAMME TØJLER – VANDMANDEN SKAL VÆRE FRI!
Vandmanden som person kan ikke tåle at blive sat i bås, holdt i kort snor, eller få presset andres ideer og planer ned over hovedet. Det er frihedens tegn – og kommer Vandmanden ind i alt for forudsigeligt og konservativt et mønsterliv, mister de inspirationen - og livsglæden dør. Opfindsomheden og legesygen ophører.
Det samme gælder således den side af Vandmanden, der er i os alle.
Læg mærke til at Vandmanden er lysets tegn. Det kommer lige efter de mørkeste måneder på denne del af planeten. Det kommer med et befrielses budskab – inviterer til at slå sig løs og lege.

Altså – find dit indre legebarn frem! Slå dig løs! Slip dig fri!
Byd f.eks. frihedstrangen i dig velkommen - dybt, dybt inde i dig selv med en Ho óponopono hilsen:
Jeg elsker dig!  Undskyld! Tilgiv mig! Tak!

#YOUTUBE:scvVpjRT-4M#!:YOUTUBE#
Birthe
23.01.2012
OBS! Der er en spændende artikel om planeten Uranus - astrologisk og astronomisk i det nye nummer af Stjernerne skrevet af Lillian B.Jensen.  www.stjernerne.dk



     

TAG ENDELIG IKKE LIVET FOR TUNGT – VI ER MÅSKE SLET IKKE VIRKELIGE

VI ER MÅSKE BARE ET HOLOGRAM ???!!!
Det er ingen ny tanke, at vi måske bare er et hologram. Den tanke opkastede man såmænd i de tidlige ”Star trek film- og serier. Og - nå, ja, det var jo bare film. Men mangen en astrofysiker hælder til den holdning, at det faktisk kan være virkeligheden. Hvad det så end    er for en virkelighed.

HOLD PÅ HAT OG BRILLER!
”Du må hellere skynde dig at finde beskyttelseshjælmen frem – for du kunne få brug for den. Tyske videnskabsfolk vrider deres hjerner for at forstå, hvorfor det udstyr, der måler gravitations bølger, har opfanget en meget speciel lyd. Og de er kommet frem til, at et muligt svar er, at det ganske univers blot er en holografisk illusion.”
Dette kunne man for nylig læse på nettet, nærmere betegnet: ”NEATORAMA”.
”I mange måneder havde GEO600 team-folkene kløet sig i nakken over, at nogle uforklarlige lyde fra rummet plagede deres gigantiske detektor.
GEO600 er en gravitationsbølge detektor. Den mest fintmærkende af alle – placeret nær Sarstedt  i Tyskland.
Det viste sig imidlertid, at Craig Hogan - (proffessor i astronomi og fysik og leder af ”Firmilab”, Center for Particle Astrophysics) - havde forklaringen. Ifølge Hogan havde detektoren stødt imod grænsen for rumtid – nemlig punktet, hvor rumtid slutter med at opføre sig som den glidende fortsatte verden Einstein beskrev – og i stedet opløser sig i korn eller prikker - næsten som et avisbillede opløses i prikker, hvis du zoomer ind på det. ”Det ser ud til, at GEO600 støder imod de mikroskopiske kvante krampetrækninger af rumtid,” siger Hogan.

HOGAN FORUDSÅ DETTE I 2007
Tidsskriftet, The New Scientist, skrev i 2009 om Videnskabsmanden Craig Hogan´s teori. Han havde gjort sig disse tanker tilbage til 2007, og der var andre, der før ham havde luftet den samme teori.
 ”Neatorama” forklarer endvidere:
”De hologrammer som man har på visse kreditkort er ætset ned i en to-dimensionel plastik film. Når lyset rammer dem i en bestemt vinkel frembringer de et tre-diminsionelt billede. Det samme princip kunne gælde Universet i helhed. Det var i hvert fald hvad fysikerne Leonard Susskind og Gerard Hooft (nobelprisvinder) foreslog helt tilbage i 90erne:
” Vor daglige oplevelse af virkeligheden kunne i sig selv blot være en holografisk projektion af fysiske processer, som finder sted på en fjern to-dimensionel overflade,” siger de.

VISIONÆRE FORFATTERE SYNES ET HESTEHOVED FORAN
Det ser ud til, at hvad den menneskelige hjerne kan rumme af forestillinger og fantasier også kan blive til virkelighed. Visionære forfattere, tekstforfattere til film m.fl. har ofte været forud for en lang række opfindelser, opdagelser, og avanceret teknologisk udvikling. De synes bare at have slået fantasien til. Bare tænk på Jules Verne´s fremtidsvisioner, f.eks. i bøger som ”En verdensomsejling under havet” og ”Jorden rundt på 80 dage” - eller drengebogen, ”Tordenflyveren”, af John F. C. Westerman og Kay Jungersen. Her var OVERlydsflyvning en realitet, selvom den allerede udkom i 1940, hvor, lufttrafikken, trådte sine børnesko og man havde nok at gøre med at komme tørskoet over Atlanten.
Og manus-forfatterne til sciencefiction serien, ”Star Trek”,  har ingen problemer haft med at forestille sig hastigheder langt over LYSETS (”Warp-hastigheder”) – så besætningen modigt kunne rejse ud og udforske verdner ingen jordbo før havde betrådt. Og ”teletransport” er en helt selvfølgelig måde at bringe (beame) mennesker og ting fra det ene sted til det andet. Det kunne vi godt bruge i dag - det ville løse vores trafik og CO2 problemer øjeblikkeligt.

HVEM EJER/STYRER DEN HOLOGRAFISKE VIRKELIGHED?
For at blive lidt ved ”StarTrek”, så havde man også her en holografisk virkelighed, ”Holodækket”.  
Når besætningen på US-Interprise, skulle slappe af eller underholde sig lidt, tastede de sig ind på ”Holodækket”. Her kunne de, ligesom når man udvælger sig en film på nettet, taste sig ind på en hvilken som helst tidsperiode i Jordens historie - og opleve sig selv som aktør i den. Det kunne være man havde lyst til at afprøve sig selv – eller få et nærmere indblik i dinosaur tiden - eller prøve at være en del af Solkongens hof i Frankrig – eller få sig en interessant samtale med en beundret fordums forfatter eller videnskabsmand- eller kvinde.
I et afsnit af Star Treck fremgår det, at Kaptajn Picard er dybt fascineret af Canon Doyle, forfatteren til bl.a. Cherlock Holmes. Og han opsøgte ham ofte på ”Holodækket”, hvor han havde mange spændende samtaler med ham.
Men Canon Doyle var en yderst begavet mand, der fandt det stimulerende, at udregne og optrevle mysterier. Og faktisk vidste man godt, at det kunne være betænkeligt at ”gengive” en person med så skarpsindig en hjerne. Og det viser sig da også, at det går op for ham, at han bare er en del af en holografisk virkelighed. Det vil han have lavet om på, og det lykkes ham at skabe forstyrrelser i rumskibets avancerede edb-system. Da man omsider finder ud af, hvor den forstyrrende indgriben kommer fra, må man til at forhandle med ham. Man ville ikke risikere at flere på ”Holodækket” begyndte at ”vågne” op – og opdage , hvordan deres virkelighed hang sammen.
Det fører til, at de går ind på Canon Doyles betingelser, nemlig at sætte ham ”fri” sammen med hans elskede og give dem et rumskib, så de kunne rejse hvorhen de ville ud i det virkelige univers. Og man ser ham og hans elskede flyve ud i rummet – ud i virkeligheden.” Endelig er vi frie!!!” - jubler de.
På kommandodækket på US Interprise klapper de og ånder lettet op – og mange morer sig hjerteligt over, at det lykkedes at narre de to. De er nemlig stadig på et ”holodæk”, i et rumskib, der flyver i en holografisk, men naturtro gengivelse af universet.

Men - så maner Kaptajn Picard dem til besindelse og siger de ord, der gør dette afsnit til noget særligt: ”Ja, ja, mor Jer bare – men hvem ved om vi selv bare er en del af en andens
”Holodæk??”



Ja, sommetider kan overgangen mellem fiktion og virkelighed være svær at definere.
Det viste foto er vel også tankevækkende. ”Som for oven - så forneden” synes det at udtrykke - eller: ”hvem spejler hvem?”
Ifølge en australsk spirituel lærer, George Kavassilas, er vi mennesker fraktaler. Og hver især er vi et helt univers. Og vi har jo før hørt, at mennesket er som et solsystem, så helt fremmed er det ikke - selvom det er noget af en opgradering.

Nogen vil selvfølgelig sige, at det er helt ude i hampen. Så derfor slut for nu!

Birthe
17-01-2012

NÅR TIDEN BIDER MIG I HASERNE
Der er ingen planet som Saturn, der kan få mig i gang med at skrive. Og jeg har indtil nu altid fået positiv respons, når jeg har gjort det – altså skrevet om Saturn.
Her et par reaktioner fra forrige ”Strøtanker”, som inspirerede mig til at fortsætte Saturntemaet:

”Tak fordi du lige husker mig på, det også handler om struktur, mål og ønsker i det private liv. Jeg har Saturn og Neptun i konjunktion (dvs. står ved siden af hinanden), så nogle gange flyder det lidt sammen.” sagde en læser.
Og en anden tilføjede:

”Det er vist på ”tide” ;o) at komme ud af ”kaninræset”… tænker jeg her omkring 2.Saturnrunde.(så er man ca.58-59 år) Har altid en ”trillion” gøremål med Stenbukken på 6. Og Saturn konjunktion IC. Bestemt ikke altid opgaver jeg nyder, men som du skriver: Nogen gange lander opgaverne på ens bord alligevel. Jeg må kunne gøre noget seriøst for at ændre det!”

HVOR SATURN STÅR ELLER HAR INDFLYDELSE KOMMER JEG ALTID PÅ (over)ARBEJDE
Det tegn og hus Saturn står i og hersker over vil, så længe jeg lever, sende mig på job. Her er der ingen fare for arbejdsløshed – ej heller chance for at gå på pension.
Der er dog én undvigelsesvej, men den er ikke attraktiv. Det er sygdom! Sygdom giver mig krav på pleje og forsørgelse. Og Saturn kommer til at virke som den gjorde i opvækstårene, nemlig som forældre, formyndere og overordnede.
Jeg har ikke prøvet at have Saturn og Neptun i konjunktion. Men det rimer jo fint med symbolikken, at det med strukturen, formen m.m. flyder lidt sammen. På en måde er det et umuligt makkerpar. Den ene er ambitiøs, disciplineret, målrettethed, og tilhører ”Blå blok” - vil have form og struktur. Den anden vil ingen form og struktur have, men bare udleve sine drømme og idealer og flyde med strømmen  - og tilhører ”Rød blok”.
Et fællesskab mellem Saturn og Neptun må være mest ideel for en spirituel, psykologisk, kunstnerisk eller menneskeorienteret uddannelse og målsætning. Man er formentlig blevet skolet i menneskers mærkværdigheder allerede hjemmefra. Og der kunne skrives bøger om andre passende alternative virkeområder. Et er sikkert – man kan ikke være ambitiøs i gængs forstand. Man har forpligtet sig (den gang oppe i de hellige haller) til at være lidt af en nørd i dette liv. Dog hjælper det på det med ambitionerne, hvis de to står i første eller tiende hus – personligheden og målsætningen.

Selv har jeg Saturn i konjunktion med Uranus – og så kan man heller ikke gå lige henad en kridtstreg. Og jeg ved alt om, hvordan det er, når Saturn har indflydelse på 4.hus (IC). Det betyder, at man ikke har slidt unødigt på hverken stole eller sofa, der hvor man voksede op. 4.hus er ens vugge – og arbejdstøjet var lagt frem og voksenopgaver ventede inden man kunne kravle ud af vuggen. Ikke sjældent mangler den ene, og sommetider begge forældre, når Saturn dominerer 4.hus. Det kan også hænde de bare havde travlt med at skaffe til dagen og vejen. Så man fik undervisning i at have travlt helt fra starten, bl.a. med at holde hus eller på anden måde bidrage til familiens ophold. Der er absolut intet i vejen med det i sig selv. Vi har alle sammen Saturn stående i et eller andet tegn og hus i vort horoskop. Og med tiden får vi rygrad, netop af de opgaver, der bliver os pålagt gennem dens indflydelse.


DER ER IKKE FOR MANGE OPGAVER – DER ER BARE FOR LIDT TID!
Saturn er både målenes, pligternes og tidens hersker. Og jeg tror man begik en fejl, da man lagde de astrologiske filer ind i den universelle harddisk.  Det viser sig jo gang på gang, at opgaverne fylder alt for meget i forhold til den tid, der er til rådighed. Det kan stresse gevaldigt – og er måske det der stresser over halvdelen af den arbejdende befolkning. Og er man ingen vårhare mere, måske endda pensioneret, og alligevel må konstatere, at opgaverne fylder for meget i forhold til den tid, man har til rådighed, er der brug for en omstrukturering. Og den konstatering falder sædvanligvis sammen med, at transit Saturn tester os hvilket den gør hvert syvende år.
Faktisk tænkte jeg ikke så meget over alt dette længere - men begyndte så at praktisere ”The Healing Code” – og bookede mig for et Tele Seminar for at blive bedre i at praktisere metoden. Det fik hurtigt ”åbnet filen” med Saturn symbolik. Det stod mig klart ved første del, at jeg altid har skullet skynde mig for at nå det hele.
Og jeg er faktisk godt træt af at skulle skynde mig! – Jo, jeg ved godt, at det er mig, der giver mig kniven for struben, pisken over nakken, spark bagi og så se at komme derudaf!
Så, ja! Jeg synes også jeg må kunne gøre noget seriøst for at ændre det! ;-) – har trods alt for længst passeret den 2.Saturnrunde og er godt i gang med den 3.. Men så længe der er liv – er der håb, siges der. Og når jeg går i graven, kan jeg i hvert fald ikke sige, at jeg har kedet mig.

I ”The Healing Code” ville svaret til hele denne problemstilling være: ”YOU HAVE BEEN PROGRAMMED!!!!” (”Du er blevet programmeret!!!”) Og det er jeg ikke i tvivl om.  Deprogrammering  og  reprogrammering er så den foreskrevne medicin. Og jeg går gladeligt i gang igen! Det er både spændende, lærerigt og betagende. Tænke sig, at livet bliver ved med at være så interessant!

MEN - VIRKER TERAPI ELLER HEALING I DET HELE TAGET PÅ MINE SATURN ASPEKTER?
Ja - kan det i det hele taget lade sig gøre???!!! Jeg får jo ikke få et nyt horoskop sammen med mit deltagerbevis. Og det modsiger jo påstanden om, at de livsområder Saturn har indflydelse på, altid vil kræve ekstra indsats – kræve ekstra arbejde (og give tidnød?).
Sommetider synes jeg virkelig, at de mange udmærkede terapier mangler en astrologisk vinkel. Det kunne jo være denne, der er årsag til, at nogen får bedre resultater af den terapi de deltager i end andre. De aspekter vi her og nu har i horoskopet, viser måske at det er op ad bakke, mens vor sidemand næsten ikke kan undgå at få succes.

Men de argumenter holder alligevel ikke. Ganske vist kan vi ikke få udskiftet vort horoskop til en ny og smartere model med "succes-katapult". Alligevel vil terapier, psykologisk og spirituel udvikling altid kunne gøre os bedre til at spille de kort vi har på hånden – og formidle en bedre livssituation, uanset vort horoskops sammensætning. Jeg tror også det giver en bedre død. Så selvom nogen sikkert får væsentligt større udbytte af deltagelse i terapier m.v. end jeg – gør dette jo ikke mine resultater mindre.

OG ALDER ER INGEN UNDSKYLDNING – JEG KAN IKKE GÅ PÅ SYGEÅRLOV ELLER PÅ PENSION FRA UDVIKLING. På det felt er det bedst at være evighedsstudent.

Birthe
07-01-2012

 

VELKOMMEN 2012!
   Så fik vi nået dette bestemte sted i kalenderen, hvor 365 dage er rundet og vi dermed har taget hul på et nyt forløb, taget hul på nok et år.
Reelt er hver eneste dag, time, minut og sekund en afslutning eller en ny begyndelse. Og i tidernes morgen har vi blot indrettet vort liv og aktiviteter efter lyset og mørket og det skiftende vejrlig, der følger med Jordens drejning omkring sin egen akse og omkring Solen – indrettet os efter de skiftende årstider (som finder sted på disse breddegrader).
 
SLAVER AF TIDEN?
   Som tiden er gået har vi udviklet teknologier til at frembringe lys, så vi kan være aktive og produktive uafhængigt af Solens gang over himlen og årstidernes skiften. I takt hermed synes vi at være blevet mere og mere besatte af tid. ”Tid er penge” siger man.
Vi tæller konstant timer, minutter og sekunder. Og bevares, det har mange nødvendige og praktiske fordele. ”Mød mig under ”Uret” kl.15:15” - eller til en jobsamtale, eller til et møde med en ansøger kl.9:00 på mit kontor.
   Vi står op, spiser, går i skole, uddanner os, arbejder, leger, dyrker sport og fritidsaktiviteter – alt sammen til bestemte tider og i bestemte nøje afgrænsede intervaller. For slet ikke at tale om vor tilværelses afgrænsede livsfaser – eksempelvis for hvornår vi skal giftes, stifte familie, få børn, sætte dem godt i vej alt imens vi gør karriere (hvis vi altså gør det), sparer sammen til drømmerejsen(erne), pension, vor egen begravelse, eller hvad vi nu måtte finde attraktivt.

   Vi har et sted mellem 75 og 80 år i gennemsnit til at nå det vi finder vigtigt – eller som vi har lært at finde vigtigt. Og vi kan jo gange dem med 365 dage og se hvor mange det bliver til.  75 år giver 27375 dage. Det ser ud – og opleves som en evighed, når vi står ved dag 1 eller ved dag 3650 (10 år). Det ser derimod ikke ud af meget, når vi står ved dag 18250 (50 år). Den ”hale” af tid jeg har lagt bag mig, får den der (muligvis) ligger foran mig til at skrumpe gevaldigt ind. Et år forsvinder som dug for Solen, 1 måned, 1 uge 1 dag, flyver af sted.

UDENFOR TIDEN
Oplevelsen af tid er med andre ord relativ. Og det kan opleves som om den står helt stille. I hvert fald har mange mennesker oplevet øjeblikke, hvor tiden stod stille eller gik i slowmotion. Trafikulykker er et godt eksempel. De kan kaste os ud af vor almindelige opfattelse og bevidsthedstilstand  -  og ind i en helt anden. Man kan nå at se og opleve hele sit liv (uanset dets længde) på de få sekunder det tager før ”braget” – så alt imens tiden som sådan standser op eller går langsomt – er der en anden sideløbende opfattelse af tid, der speeder op, så jeg kan overskue hele mit liv på få sekunder. Og de mennesker, der har haft såkaldte kosmiske glimt, fortæller altid om, at fornemmelsen af tid ophørte.
Vi kunne måske arbejde på at opnå denne form for bevidsthed uden at blive tvunget af en livstruende hændelse.

”JEG KOMMER FOR SENT! JEG KOMMER FOR SENT!”
siger den bekymrede, skyldbetonede-  og post traumatisk stressramte kanin i ”Alice i Eventyrland”. Og skal man tro, hvad der står i aviserne, deler den skæbne med rundt regnet halvdelen af den arbejdende danske befolkning. Så der er noget at tage fat på, hvis vi skal ud af kaninræset og indtræde i NUéts stilhed og fred.

   Ure, kalendere og inddeling i tidsperioder, sorterer under Stenbukkens tegn og Saturn. Astrologiens 12 tegn er lidt forskudt fra de 12 måneder, men falder nogenlunde sammen. Et måneomløb tager også en måneds tid (ca.28 dage)
  Stenbukkens periode begyndte den 22.december, da Solen gik ind i Stenbukkens tegn. Her bliver den frem til den 20.januar. Det er årets koldeste tid, der er indledt, ofte betyder det på disse kanter af kloden kulde, frost og sne. Men det er jo ikke sikkert, at alt går som det plejer. Og vejret kan man ikke regne med i disse globale opvarmnings tider.
Stenbukken er et af de fire kardinale tegn (hovedtegn). Det markerer årets første kvartal. Det er et jordtegn,  styret af skæbneplaneten Saturn. I Urhoroskopet udgør det 10,felt, som står for mål, formål, ambitioner, arbejde og karriere.  Opgaven, formålet eller missionen i dette liv sorterer under Stenbukken og Saturn. Arbejdstøjet er lagt frem der, hvor Stenbukken og Saturn har indflydelse i mit horoskop.

   Stenbuk perioden inviterer til at øge sin bevidsthed om alt, hvad Stenbukken står for. Og her kan man jo vælge sine favoritter ud. Det kan dog meget vel være at mange af Stenbukkens anliggender lander på ens bord helt af sig selv.
   Det er bl.a. tid for at gøre status, afslutte årsregnskabet, lave nye budgetter og tidsplaner for det nye år. Nytårsfortsætter hører selvfølgelig også Stenbukken til, men kun dem man tager alvorligt og agter at overholde. Stenbukken er ikke til overfladiskhed, tant og fjas. Det er de høje ambitioners tegn – resultaternes tegn. Det er erhverv, karriere og hårdt arbejde. Og det er kun sundt, hvis jeg selv har besluttet mig for det, og jeg kan mærke, at det er MIN skæbne netop at påtage mig de mål eller forpligtelser, jeg gør. Er det andres planer med mig jeg prøver at føre ud i livet, går det galt – jeg falder ned fra bjerget, falder ned fra karrierestigen – får det som kaninen i ”Alice i eventyrland.

   At udleve Stenbukkens symbolik konstruktivt kunne også handle om at få fornuftig form og struktur på sit liv - og et afslappet forhold til tiden som sådan - og til sin egen i særdeleshed. Lytte til sit eget indre ur, frem for at dø hængende i klokkestrengen.

   Der kunne siges meget mere, men slut for nu med et ønske om et dejligt, meget spændende og oplevelsesrigt 2012!

Med kærlige nytårs hilsner
Birthe
01-01-2012
#YOUTUBE:o_eWj6NywfM:YOUTUBE#

ALT GÅR OVER – OGSÅ DETTE ØJEBLIK

Der er ikke noget der bliver ved, selvom det sommetider føles sådan. Livet er ikke statisk – og tider skifter. Så derfor: alt går over - også dette øjeblik.
Det kan både opleves godt og skidt. Har jeg det dårligt er det jo godt, at det går over. Men det betyder også, at der ikke er noget, der er holdbart i længden. Problemer vender tilbage, med mindre problemet er totalt forsvundet – totalt healet.

I sin tid når jeg indledte et 3 dages personlig vækst kursus, fortalte jeg, at kurset ikke ville virke, for det gør kurser, terapier og hvad vi nu ellers foretager os, ikke. Jo, man får en saltvands indsprøjtning, som man kan leve højt på et par måneder eller et halvt år. Men problemerne - det være sig de følelsesmæssige som manglende selvværd og selvtillid, problemer i familie, parforhold og sexliv - eller i samarbejde og jobsituation - vil før eller siden dukke op igen.
For at komme denne indgroede tilbøjelighed til livs, er jeg nødt til at holde mig selv i personlig vækst (eller personlig afvikling) hele livet – holde mig på ”rette” spor – fri af stress.
Men kan dette så virkelig lade sig gøre for alle, der arbejder på sagen? For nogle vil det givetvis være lettere end for andre.

STRESS I BARNDOMMEN LÆGGER KIMEM TIL PROBLEMER/SYGDOM I VOKSENLIVET
Kort efter at TV2 så dagens lys, bragte de et psykologisk program, der hed ”følelser og følsomhed”.  (Måske har jeg skrevet om dette før, men så får du en genopfriskning).
Her viste man forskellige forsøg med dyr og mennesker. F.eks. hvad der sker ved for tidlige fødsler, hvor nyfødte tages fra moderen og lægges i kuvøse for at overleve. Man undersøgte om børnene reagerede forskelligt alt efter om de blev lagt på et lagen eller på et lammeskind i kuvøsen. Og der var en forskel. De der blev lagt på lammeskind, tog hurtigere på i vægt, hvilket var afgørende for deres overlevelse. Og personalets oplevelse var, at børnene på lammeskind udtrykte større velvære og var roligere. Eksperterne sluttede, at det kunne skyldes lamme uldens stimulation af huden, idet temperatur og alt andet i kuvøserne var præcis ens.

Det mest lærerige, men forfærdeligt hjerteskærende, forsøg måtte aber lægge krop og psyke til. Her fjernede man abeunger i kortere eller længere tid fra deres mor. I nogle forsøg adskilte man dem med ståltråds net, i andre adskilte man dem med en glasvæg, så de kunne se, men ikke røre hinanden - og endelig adskilte man dem så de hverken kunne se eller røre hinanden.
Det eneste der ikke fik katastrofale følger for abernes liv var adskillelsen af ståltrådnet. Det at mor og barn kunne røre og mærke hinanden gennem nettet, syntes tilstrækkelig for at opnå et sundt liv.
De øvrige led uoprettelig skade. Gruppen af aber, der blev adskilt i kortere tid fra moderen, nåede tilsyneladende ikke ud over teenagestadiet i modenhed. De var forskræmte, klyngede sig til deres jævnaldrende og ligestillede – og kunne ikke danne par, tage sig af deres afkom og få et normalt voksenliv.
De der blev isoleret i længere tid fra moderen klyngede sig ikke til nogen overhovedet. De isolerede sig, og når kontakt endelig forekom var den ekstrem voldelig. Det virkede som om, at voldelig kontakt sommetider var bedre end slet ingen kontakt. Det gjaldt også dem, der fysisk havde overlevet at blive isoleret fra deres mor ved en glasvæg.
Som forskerne sagde, kunne de ikke foretage disse forsøg med menneskebørn (Det burde absolut forbydes med abebørn også). De kunne konstatere, at disse abers adfærd i udpræget grad ligner den man ser hos børn og unge, der har været udsat for en traumatisk opvækst.
Efter forsøgets afslutning og abernes død, dissekerede man deres hjerner, og kunne her konstatere hjerneskader med forskellige sygdomsdispositioner til følge, som man ikke ville finde hos normale aber. Deres traumatiske opvækst gav med andre ord både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige problemer.

”DET ER ALDRIG FOR SENT AT FÅ EN GOD BARNDOM”
Super-coachen, Anthony Robbins, står vist nok for denne overskrift. Og jeg vælger at tro ham. Men jeg tror også, at man ikke kommer bevidstløs eller sovende til at reparere sin barndom, eller hvad man nu ønsker repareret. Det er hårdt arbejde. Selv mennesker, der har arbejdet i årevis med sig selv, og brugt tusindvis af kroner på forskellige metoder og teknikker indenfor kurser, psykologisk terapi, meditation m.m., har erfaret at de grundlæggende problemer, eller ubalancer, vender tilbage. Udfra min erfaring vender de tilbage efter et sted mellem 2 måneder og 2 år.

HVIS DET AUTONOME (automatiske) NERVESYSTEM ER UDE AF BALANCE KAN VARIG HEALING IKKE OPNÅS, HVERKEN AF TILVÆRELSEN ELLER AF HELBREDET
Dette er i hvert fald ”The Healing Codes” forfattere, Alexander Loyd og Ben Johnsons  påstand. Og den er de ikke alene om. Cellebiolog Bruce Lipton (bl.a. forfatter til bogen ”Intelligente Celler”) er af samme opfattelse. Og i bogen om Meta Medicin, skrevet af Susanne Billander, lyder det samme budskab. Meta Medicin er oprindelig udviklet af Ryke Hamer, tysk læge.

Når vi ligger under for konstant spidsbelastning og stress, kommer det autonome nervesystem ud af balance. Det er delt op i det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem burde kun være aktivt, når der er fare på færde for liv og lemmer - og den nyttige kæmp eller flygt funktion sætter ind, så vi kan redde vort liv. Men når folk lever en krævende og stresset hverdag, kan det sympatiske nervesystem tage føringen og køre på overtid for at redde os, selvom vi reelt ikke er i fare. At være i konstant alarmberedskab slider på hele vort liv, helbred og  velbefindende. Vi bliver ude af stand til at regenerere, kan ikke koncentrere os, sover dårligt, får hukommelsesbesvær osv..
Det er det parasympatiske nervesystem, der skal være igang for at vi kan falde til ro, heale op, regenerere, sove godt om natten osv.. Det kan man få mere viden om ved at læse bogen: "The Healing Code".
I erhvervslivet er man godt klar over, at det ikke duer med stressede medarbejdere og tilbyder folk terapi, meditation m.v.. Og det er vældig godt, det hjælper umiddelbart. Men lur mig om ikke problemerne vender tilbage.

HEALING PÅ CELLEPLAN – JA, HELT IND PÅ DET ATOMARE ELLER SUBATOMARE PLAN
Ifølge ovennævnte forfattere af ”The Healing Code” og ”Intelligente Celler” skal vi helt ind og heale på celleplan - heale vore cellers destruktive erindringer.
Og det er det samme der gælder i den ældgamle Hawaiianske healings metode: Hó oponopono. Hew Len, der er psykiater og mester i metoden, siger at man skal ind i det såkaldte Nulpunktsfelt. Med andre ord: det handler alt sammen om kvantefysik – og vi kan ligeså godt tage den til os. For rigtig mange af os har jo prøvet alt andet. Og den gode nyhed er, at det i virkeligheden er meget enkelt.

Hav en rigtig hyggelig Juletid!
Birthe
12-12-2011

CHANCE FOR AT DØ FOR TIDLIGT, HVIS JEG IKKE KAN TILGIVE?
”Arbejde” med The Healing Code

Fortsættelse fra sidste uges omtale af bogen ”THE HEALING CODE” af Alexander Loyd og Ben Johnson. Udgivet på Forlaget SPHINX

Under læsningen og det påbegyndte ”arbejde” med ”THE HEALING CODE” som jeg skrev om i sidste uge ankom jeg til kapitel 11, der bl.a. omhandler DE TRE HÆMMERE, som er de første ud af 12 kategorier af hæmmende karakter.

Indledningsvis står der:
”Som du sikkert er blevet klar over, har mange af de problemer, der generer dig rod i de cellulære erindringer og ligger under bevidsthedens niveau. The Healing Code tager fat på disse spørgsmål, men det vil gå hurtigere, hvis du er i stand til at indsnævre i hvert fald visse dele af dit aktuelle problem.”
Og længere fremme i teksten: ”Vi har konstateret, at hvert eneste problem en person kan have i livet tilhører en ud af tolv (eller flere) mulige kategorier.”

Man kan helt gratis gå ind på deres hjemmeside og teste sig selv med henblik på, hvor man befinder sig i samtlige tolv kategorier.

GAV SVED PÅ PANDEN OG TÅRER I ØJNENE
De første tre kategorier kaldes hæmmere. Og jeg havde lige haft en session med mig selv, som jeg ikke syntes var så intens og givende, som de tidligere har været. Men der er jo aldrig to sessions der er ens. Efterfølgende ser jeg så, at kategori 1. Er Utilgivenhed  2:  Skadelige handlinger og 3: Fejlagtige overbevisninger.

Jeg vidste instinktivt og øjeblikkeligt, at kategori 1. var mit problem. Jeg kunne mærke det på alle reaktioner i kroppen. Det var som om jeg havde fået èn med en forhammer – omgående begyndte billeder at tone frem, som havde med situationer at gøre, som jeg aldrig havde tilgivet - kun accepteret og tolereret. Det til trods for, at jeg efter min bedste overbevisning mente, at jeg havde tilgivet alle de mennesker, der på nogen måde kunne have forvoldt mig smerte, tab, skuffelse m.m..
Så – på jagt efter de cellulære erindringer, som så oplagt ikke lader sig spise af med høfligheder. For det var faktisk det jeg havde gjort: Været tolerant og høflig - havde lært at leve med det - på ægte Vægtvis.
Det viste sig, at jeg aldrig havde tilgivet nogle helt specifikke ting, til trods for at de skinner mig i øjnene i min dagligdag. Dvs. det gjorde de ikke længere, for jeg havde jo lukket øjnene for dem.
De efterfølgende sessioner blev meget intense og givende. Da ”låget” var røget af var det som en nedtælling var gået i gang til flere indre rumrejser tilbage i fortidens brogede landskaber og tidslommer – Lommer jeg ikke havde lagt mærke til ved tidligere rejser.

Testen vedrørende de 12 kategorier fik jeg lavet meget hurtigt - og det var ikke just nogen overraskelse, at det var på kategori 1 – Utilgivenhed, at jeg havde skoret lavest i points.
Nok engang måtte mit stakkels forfængelige ego bide i græsset – og erkende endnu et selvbedrag.

HELBREDSPROBLEMER FORBUNDET MED UTILGIVENHED
I samme kapitel 11 siger Alexander Loyd:
” I årevis rejste jeg på foredragsturnéer verden over og sagde, at jeg aldrig havde set et alvorligt helbredsproblem som ikke var forbundet med utilgivenhed under en eller anden form. Efter nogle år mødte jeg Ben, som havde været på foredragsturnéer verden over og sagt, at han aldrig havde set en cancerpatient som ikke frembød utilgivenhed under en eller anden form!
Utilgivenhed er den første kategori fordi den sagtens kan vise sig at være den mest afgørende”

Han fortæller endvidere at selvom ens problem skulle ligge i en af de 11 andre kategorier, vil der alligevel samtidig ligge et problem med tilgivelse. Også selvom mange vil hævde, at de ikke længere har et sådant problem, idet de netop har arbejde med det i årevis gennem psykoterapi og andre terapiformer.

” Utilgivenhed røbes ofte af en eller anden form for vrede eller irritation eller manglende lyst til at være i nærheden af en given person.
Uanset hvad, kan du dø af det”. Siger Alexander Loyd.

Jeg har tidligere skrevet om:
Hvordan får jeg det godt når jeg har negative aspekter - f.eks. fra Saturn, Pluto, Uranus m.fl..
Og i den forbindelse sagt, at det er vigtigt at have nogle gode redskaber i ”værktøjskassen” – under egne favoritter har jeg nævnt TFT/EFT, selvhypnose, meditation. Nu må The Healing Codes føjes til – ingen tvivl om det.

Birthe
05-12-2011    

SÆT DIG IND PÅ BAGSÆDET – LAD VORHERRE TAGE RATTET
- på en tur ind i dine celler - og tænd dit indre Juletræ

Nå ja, Solen er gået ind i Skyttens tegn – og filosofiske, religiøse og spirituelle interesser beder dermed om at blive tilgodeset.
Skytten er som de fleste læsere nok ved et maskulint tegn, bevægeligt og styret af Jupiter. Og det er frem for alt et ildtegn. Og ild betyder lys, liv og energi. Og det er vi rigtig flinke til at efterkomme på det ydre plan i og med, at vi tænder lys i juletræer - og andre træer og buske. Hvert eneste år fyrer vi enorme mængder energi og ressourcer af i Skyttens periode. Denne strækker sig fra 22.november og frem til 22.december.

EN ANDEN SLAGS REJSE – ”THE HEALING CODE – helbred dig selv”
Skytten er rejsernes tegn og tegnet for uddannelse, viden og indsigt - horisonten skal udvides, ydre som indre grænser skal flyttes.
En nyudkommet bog ”THE HEALING CODE – Helbred dig selv” fortæller om et kvantehealings system og underviser i en rejse ind på celleplan. Den er skrevet af Alexander Loyd og Ben Johnson. Førstnævnte, som er ophavsmand til The Healing Codes – fik dem i en slags åbenbaring, er præst med en doktorgrad i naturopatisk medicin og psykologi. Den anden er læge med speciale i komplementær og alternativ medicin. Siden 2004 har han arbejdet fuldtids med The Healing Codes efter at metoden havde helbredt ham for Lou Gehrigs sygdom. Aldrig før havde han stødt på en behandlingsform, der kunne normalisere det autonome nervesystem på få minutter, så kroppen kunne gå i gang med at heale sig selv som den er bestemt til.

”LIVETS SUNDHEDENS OG VELSTANDENS SYV HEMMELIGHEDER”
Sådan lyder et af kapitlerne i bogen. Her et uddrag, der fortæller om de første tre af de syv hemmeligheder:

1) ”Der er én årsag til sygdom, og det er stress. Beviset for at The Healing Code healer stress er HRV-resultater uden fortilfælde, og HRV (Heart Variability Test) er den førende lægelige test af stressbalancen i det autonome nervesystem.

2) Ethvert problem er et energiproblem. Hvis du kan heale energiproblemet, kan du heale et hvilket som helst andet problem det måtte forvolde i dit liv. The Healing Codes er et kvantefysisk healingsystem der ændrer energimønstre i kroppen. Dette bevises gennem vidnesbyrd fra folk der beskriver hvordan deres problemer er healet, såvel alvorlige sygdomme som parforhold-, karriere- og succesproblemer.

3) Hjerteanliggender (moderne videnskab har mange navne for dem – cellulære minder, underbevidstheden, det ubevidste m.m.) er selve kontrolmekanismen for sundheden. De kan udsende destruktive energifrekvenser og skabe stress. The Healing Code healer destruktive cellulære minder, hvilket ses af at også destruktive følelser, overbevisninger, attityder og tanker ligeledes heales.

Hvordan hænger alt dette sammen? Hjerteanliggender (Hemmelighed 3) skaber skaber destruktive energifrekvenser (Hemmelighed 2). Og stress er den grundlæggende kilde til alle fysiske og emotionelle problemer.
Det vil sige at hvis du kan heale dine hjerteanliggender, kan du heale snart sagt ethvert problem i dit liv. The healing Codes healer cellulære minder. Husk Nobelpristager William Tillers citat: ”Fremtidens lægevidenskab vil være baseret på kontrol af kroppens energi”. The Healing Codes er opfyldelsen af denne profeti. De er et kvantehealingsystem der finder og healer destruktive energifrekvenser i kroppen.”
Citat slut.

De citerer andre spændende forskere:
”Kroppens kemi styres af cellulære felter på kvanteniveau”
Proffessor Murray Gell-Mann, Nobelpristager. Stanford Universitet.

”Alle levende organismer udsender et energifelt.”
Semyon D. Kirlian, USSR

”Sygdomme skal diagnostiseres og forebygges via vurdering af energifeltet.”
Læge George Crile, Sr.stifter af Cleveland-Klinikken.

”At behandle mennesker uden energibegrebet er at behandle døde ting.”
Læge Albert Szent-Gyorgyi, Nobelpristager.

”Al materie er energi.”
Albert Einstein

Summa summarum - her er et værktøj til at tænde dit indre Juletræs lys og stjernekastere. Det er dog ikke legetøj. Anskaffer du dig bogen, er det nok ganske klogt, at mobilisere en vis tålmodighed og læse al den interessante information, der går forud for afsløringen af hvordan man så gør det! Også selvom tålmodighed ikke har meget med Skytten at gøre.
Jeg kender èn på nært hold, der gik lige til sagen. Det udløste en migræne, der tog en hel dag. Sikke meget man kunne have læst på en hel dag. Jeg kunne dog trøste med at forfatterne siger, at får man det dårligere – kan det faktisk betyde, at man renser rigtig hurtig ud.

”The Healing Code” er udgivet på SPHINX Forlag – Kan bl.a. købes i Det Ukendtes Boghandel
Pris kr. 249,-

Rigtig god og lærerig fornøjelse!

Birthe
24-11-2011

DENNE HER  MÅ DU SE!

#YOUTUBE:oI2LGmZ_EP4:YOUTUBE#

20-11-2011
Birthe

Ærgerligt - den blev taget af plakaten - Håber der var nogen der fik set den.

Her er lidt afslappende musik til skøn natur istedet:

#YOUTUBE:TuLg9TOzfm0&feature=related:YOUTUBE#

MIN VERDEN, DIN VERDEN, VOR FÆLLES VERDEN
- Min bevidsthed, din bevidsthed, vor fællesbevidsthed
11-11-11 - KL.11

Synes lige jeg vil slå lidt på tromme for de spirituelle organisationer og bevægelser Jorden rundt som henstiller til alle om at være del af et verdensomspændende bevidsthedsarbejde - Medvirke til at heale os selv og planeten.

De, der praktiserer indre stilhed, meditation og hvad vi ellers måtte kalde det, har sikkert også erfaret, at det virker stærkere, dybere mere intenst, når man er en del af en gruppe. Gruppens bevidsthed og energi bliver en slags løftestang. Det er for længst bevist at når store grupper mediterer, bl.a. TM (Transcendental Meditation), påvirker det deres omgivelser f.eks. med reduceret kriminalitet.

HJÆLP DIG SELV! HJÆLP VERDEN!
”Husk – der er ingen verden udenfor dig selv”  (fra Hoópoponopono)
Hvis alle mennesker hjælper og healer sig selv, vil hele verden blive healet – det giver vel sig selv.
Det kan være svært at forstå og acceptere, at der ikke er nogen verden uden for én selv.
Men du kan få en ide om det, hvis du læner dig tilbage og lukker øjnene her og nu. Og stil ind på dit liv og din verden, f.eks. på de mennesker eller dyr du holder allermest af.

Lige her og NU, hvor du retter bevidstheden ind i dig selv. Hvor er din verden så? – Inde i dig selv – ikke sandt?  Den er ”bare” en erindring inde i dig. Din allerkæreste ven – dit allerdejligste kæledyr – eksisterer her og NU kun som en erindring i dit sind.
Du kan dog højst sandsynligt få deres fysiske eksistens bekræftet ved at ringe til din ven – eller kalde på Fido, og befinder de sig lige i din nærhed, så er det endnu nemmere.

Men lige meget hvor du er, så har du hele tiden din verden med dig i dit eget sind. Og det er der du kan heale din verden. Og jo flere vi er, der gør det samme – jo større effekt.

HOÓPONOPONO
I Hoóponopono er metoden at identificere sig med det man synes er i uorden og heale det i sig selv.  Og det hvad enten det drejer sig om konflikter med ens familie, naboen eller konflikter i Afrika, USA eller EU´s financielle krise - og så videre. Identificer disse tilstande/karaktertræk i dig selv. "Jeg er vel ikke lige så slem som dem, vil nogen måske indvende. Men så tænk på Jesus der sagde, da man ville stene en prostitueret: ”Den der er ren kaster den første sten”).

Dybt inde i dig selv, når du har identificeret det "syge" i dig selv, gentages de healende  ”mantraer” som er:

Jeg elsker dig!  Undskyld! Tilgiv mig! Tak!

KL.11? Ja, men jeg er på arbejde!
Pyt, skidt! Tid er jo en underlig størrelse. Som Eckhardt Tolle, og andre spirituelle lærere gang på gang påpeger, er der kun dette øjeblik der er virkeligt - dette kontinuerlige NU.
Så enhver tid er NU. Vi kan til enhver tid gøre dette "arbejde".
Endelig kan du jo også bare ”hoppe” på en anden tidszone. f.eks. på det tidspunkt hvor kl. er 11 i New York.

Links: www.interconnectedness111111.org  www.higherconsciousnessresources.com

Jeg elsker dig! Undskyld! Tilgiv mig Tak!
Birthe
11-11-11



 

HVAD HVIS DER NU IKKE ER MERE

En dag var der en kvinde, hvis mand døde.
Og på denne kolde, klare morgen i det varme soveværelse,
var kvinden lamslået af smerten over at erfare,
at på et tidspunkt er der ”ikke mere”.
Ikke flere kram, ikke flere specielle øjeblikke at fejre sammen.
Ikke flere opringninger, bare for at snakke, ikke flere ”bare fem
minutter mere.”

På et tidspunkt bliver det vi holder allermest af bare brugt op
og forsvinder for aldrig at vende tilbage – så vi kan sige: ”jeg elsker dig”.
Så mens vi har det, er det bedst at elske det, passe på det,
reparere det, når det går i stykker og heale det, når det er sygt.

Dette er sandt for parforhold… Og for gamle biler… Og børn med
dårlige karakterbøger, og hunde med dårlige hofter og aldrende forældre
og  - bedsteforældre.
Vi tager os af dem fordi de er det værd, og fordi vi selv er det værd.

Vi tager os af visse ting ligesom en god ven, der flyttede
eller en svigerinde efter en skilsmisse.
Der er bare visse ting, der gør os glade – lige meget hvad.

Livet er vigtigt
ligesom mennesker vi kender er specielle - vi tager os af dem og -
holder dem nær.

Jeg modtog dette fra en, som tror, at jeg er en, ”der tager sig af”!
Og jeg sendte det til mennesker jeg tror det samme om…
Nu er det din tur, at sende det til alle de mennesker, ”der tager sig af”
i dit liv – hvis du føler på denne måde.

Fordi:
Tænk dig – en morgen vågner du måske ikke op!
Ved alle dine venner og nære, at du elsker dem?
Lad dem vide at du elsker dem. Også selvom du mistænker dem for ikke
at elske dig – og bare for en sikkerheds skyld, hvis jeg nu er skredet i svinget
i morgen.


Lev i dag  - for i morgen er ikke givet.

I LOVE YA!!!

”VISDOM KOMMER IKKE NØDVENDIGVIS MED ALDEREN – SOMMETIDER KOMMER ALDEREN GANSKE ALENE”             

(Nå ja, der er jo en risiko ved alt)

Ovenstående, som passer fint til denne mørke skorpionmåned, er modtaget over mailen fra en veninde  - og frit oversat fra engelsk af undertegnede. Forfatter ukendt.

Birthe
07-11-2011

MED SATURN PÅ GLATIS – FOR VILD PÅ SJÆLLANDSRINGEN
”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave søde ven?” spurgte min mand i slutningen september.
”At være racerkører for en dag på Sjællandsringen - eller et glatfører kursus samme sted”, svarede jeg lidt overfriskt.
Den sunde fornuft vandt, jeg bad ham slette den med racerkøreren – den hørte en ungdomsdrøm til. Og med denne fødselsdag trådte jeg trods alt ind i det halvfjerdsindstyvende år – ikke at jeg er tilhænger af at leve udfra sin fødselsattest.
Men glatføre kurset blev det, og det fandt sted i lørdags 29. Oktober.
Seks timer på sjællandsringen på henholdsvis glatførebane, en glatbakke og på almindelige tør bane. Og så gik det ellers derudaf med slalom, undvige manøvrer, katastrofeopbremsninger m.m.. Sjovt? Nej, ikke lige just. Lærerigt? Ja, bestemt! Enhver ide om egen fortræffelighed som chauffør blev fjernet som ved et penselstrøg. Den var i forvejen ikke så stor. Jan, min mand, elsker at køre, og jeg er mageligt anlagt, så det gør jeg ingen indsigelser imod, hvorfor jeg hører til i den lidet ærefulde kategori af søndagsbilister.

Vi fik alle en walkie-talkie med i bilerne, så vi kunne høre holdlederens instrukser, dog kunne vi ikke tage til genmæle. Så det var 6 timers intens lytning og koncentration om at køre som der blev sagt.
Allerede ved første runde for jeg vild i banerne og kørte ind på naboholdet. ”Hvad f….. laver du egentlig her?” Tænkte jeg straks, ”du skulle jo have været tilmeldt et hold for pensionister”.  Nå, inden dagen var omme havde halvdelen af holdet været på afveje, så var jeg da heldigvis ikke alene. Der var nemlig så tyk tåge, at man knapt kunne se en hånd for sig - og da slet ikke de forankørende biler i ens gruppe - det gjorde det unægtelig ekstra ”spændende” og ikke så lidt mere anstrengende. På grund af tågen kom vi tættere på forhindringerne, end ved normalt udsyn, før vi kunne se dem – og nå at bremse op, køre udenom eller begge dele.

Den sidste time kunne jeg godt have undværet. Jeg var simpelthen træt af at lytte, huske og køre. Og jeg slog mindst et ”barn” ihjel og kvæstede et par andre. Det var instruktørens forslag at forestille os, at forhindringerne, der pludseligt dukkede op, var et barn, der løb ud på kørebanen – eller et andet skrækscenarie.
Ok, det var forsætligt drab på det første ”barn”. Jeg gad simpelthen ikke anstrenge mig mere - ej heller høre på mere, følgelig huggede jeg bremserne i et sekund for sent. Der var et par stykker, der åbenbart også havde nået grænsen. De racede lige igennem med høj fart og nedlagde resolut alle forhindringer. ”Der er et par stykker, der synes at aspirere til flugtbilister”, lød det i samtaleanlægget. De fik vist den mest underholdende finale.

”DET ER IKKE SIKKERT DET GÅR SOM TÆNKT, MEN DET DER SKER ER ALTID I OVERENSSTEMMELSE MED PLANETERNE”
Noget i den retning blev Astronomen, Kepler, citeret for at sige – rigtig kloge ord.
Tanken havde i hvert fald ikke strejfet mig, at jeg ville befinde mig på sjællandsringens glatførebaner, når transit Saturn gik ind over min Venus, Mars og Asc. Disse er i konjunktion med hinanden. Men symbolikken er lige i øjet. Saturn styrer, som de øvrige planeter en række forskellige anliggender – og nogle af dem er kulde, frost, is og sne. Og ja, jeg var skam godt i gang med at lægge Jan på is lige før turen på isbanerne. Og den er jo klassisk – men jeg fik da heldigvis tøet ham op igen før det gik rigtigt galt. Den fordel kan der jo være i at være ældre. I de yngre år ville han have været dybfrossen mindst en uge. Nu prøver vi at afbøde skaderne ved forberede hinanden på forhindringerne – således at de ikke dukker helt så uforudsigeligt op som på glatførebanen.

Faktisk bestræber vi os på - med varieret succes - at få grønne tal på bundlinjen til den dag det er sidste udkald. Talemåden er inspireret af Hanne Vibeke Holst, der lige er nedkommet med en ny bog i en for hende ny genre – ”Undskyldningen” hedder den.
I et interview i Berlingske Tidende den 30.oktober, citeres hun for at sige: ”Efter at jeg er fyldt halvtreds år, er jeg begyndt at arbejde på, at der kommer sorte tal på bundlinjen, når regnebrættet skal gøres op. Hvad skal der til for, at jeg ikke lukker mine øjne fuld af selvforagt, frustration og følelsen af at have spildt livet”.

Et helt oplagt spørgsmål at fordybe sig i her i Skorpionperioden. Og det lyder som om hun har nogle stærke Pluto-aspekter, hvorfor jeg slog hende op. Hun er født den 21.febuar 1959. Det betyder, at hendes Saturn står 4-44 grader Stenbuk. Med andre ord har transit Pluto kredset frem og tilbage over den det sidste par år. Hendes Saturn er imidlertid i positiv kontakt med både Merkur og Neptun. Så mon ikke hun kommer med nogle meget interessante konklusioner i sin nye bog og i de efterfølgende. Hendes progressive Saturn står i 7 gader Stenbuk. Så Pluto holder grebet nogle år endnu.


Birthe
30.oktober 2011

SKORPIONEN – MØRK, DYB, INTENS, FASCINERENDE OG FARLIG
-Solen i mørkets rige
Man ved ikke hvad det indebærer, ved ikke hvad det rummer, ved ikke om man slipper levende fra det, men drages alligevel imod det. Det burde være et lysvæsens mareridt. På almindelig astrologisk er der bare tale om: Solens gang gennem Skorpionens tegn, men da jeg pt. er stærkt præget af Pluto, Skorpionens hersker, får den lidt ekstra krydderi.
Skorpionen er Zodiakens mørkekammer eller sorte hul. Det er både skræmmende og spændende.  Skorpionen danner en kvadrat til Løven og er Løvens kollektive 4.felt, midnatspunktet. Følgelig må det være en udfordring for Solen, at skulle igennem netop dette tegn. Og i den kollektive astrologi er Solen hver og en af os.
Dermed er vi alle (med eller uden Plutoaspekter) inviteret til at gå i dybet uden at have sikkerhedsnet eller lommelygte med – udforske de mørkeste afkroge i vort sind, udforske vrangsiden – alle de sider vi ikke bryder os om, skammer os over eller er flove over. ”At indtage sig selv er større end at indtage en hel stad” var der engang en stor hærfører, der sagde.
 Skorpionen symboliserer de mest intime og private anliggender, al det der ikke kommer andre ved. Al det der lugter ilde. Skorpionen er privatzonen - og privatlivets fred.

SKORPIONENS DRAGENDE NATUR
Måske virker Skorpionprægede mennesker lige netop rolige og solide, fordi de er vant med at se bag facaden, deres egen som andres. De bliver ikke så nemt pinligt berørt og er vanskelige at chokere – og de finder det ganske underholdende, når andre ormer sig over det de selv synes er bagateller.

Nu kan vi alle i Skorpionperioden træne os i dette tegns særprægede kvaliteter.
Ved at gå igennem sindets mørke pulterkammer kan vi måske komme transformerede ud på den anden side. Men ikke uden en kraftig lutring. Vi bliver nødt til at lade det gamle dø for at nyt kan fødes - smide pynten, klunset, den ydre facade, stå nøgne frem, uden at så meget som et figenblad at holde sig til.
Det er ganske i naturen. Løvtræer- og buske vil i løbet af Skorpion perioden miste deres flotte efterårsdragter - og stå helt nøgne, så vi kan se deres grundform. Bladene dør, formulder og indgår igen i kredsløbet – det er undervisning i at dø, naturligt og smukt. På samme måde kan den Skorpion, Plutoniske ursuppe rippe os for vore facader, vort ego, vort ”jeg” og ”mig”. Umiddelbart en skræmmende tanke, som egoet bestemt ikke bryder sig om. Men fantastisk befriende, når vi som bladet bare giver slip – tilknytningen ophører. Og mørket fremstår nu fløjlsblødt og beskyttende.
Skorpiontiden er ideel for meditation og fordybelse, ideel for transformerende terapi.

Solen (vi) gik ind i Skorpionen søndag den 23.oktober og den (vi) kommer først ud i lyset igen den 22. November.  Det er slet ikke ualmindeligt, at opleve november som trist, mørk og deprimerende. Men så husk, at mørket er tættest og dybest lige før daggry – og uden natten ingen dag.  
Skorpionen er et vandtegn, et fast tegn - styret af Pluto, forvandlingernes planet  -  underverdenens hersker. I Urhoroskopet er Skorpionen 8.felt, der både styrer død, fødsel, forvandling, forplantning og evne for overlevelse og regenerering. Det styrer ligeledes pengeanliggender, aktiemarkedet, bankverdenen – styrer indeståender- eller gæld, forsikringer, pensioner, arv og efterladenskaber. Og netop nu hvor Solen er nyfødt i Skorpionen er EU´s toppolitikere samlet til økonomisk krisemøde for at drøfte mulig redningsplan for Grækenland og EU´s videre skæbne. En transformation er sandelig nødvendig her.
Og generelt for os alle er tiden oplagt for at kigge på vore overlevelsesressourcer, som forsikringer og økonomi - og se om der er noget vi kan gøre bedre, indhente råd hos eksperterne osv. . Vort immunforsvar, regenerationsevnen, bør også have en opstrammer. Enten vi lader os vaccinere eller bruger alternative metoder.

Du kan få en anden version af Solen i Skorpionen ved at bladre i oversigten og klikke på 25.10.2010 "VELKOMMEN I SKORPIONENS LAND"

Må din Skorpiontid blive fascinerende og mindeværdig

Birthe
23-10-2011  

EN MAIL, DER RAMTE I HJERTEKULEN

- Pluto og Uranus` vink med vognstangen
Tornerosesøvn kan man glemme alt om, hvis tidens mest markante aspekt kvadraten mellem Uranus og pluto lander på (eller aspekterer) de mest følsomme steder i ens eget horoskop. Og jeg har en Måne Neptun opposition, der er lige i skudlinien.

Pluto aspekter varer omkring et par år. Og Uranus aspekter normalt et år. I disse år (2011 og 12) tager den sig god tid og cirkler mellem 1 og 5 grader Vædder. Følgelig får man god tid til at komme ned i de dybere lag af ens sind og bevidsthed  - og få kigget sig selv efter på vrangen – set den indre gnom i øjnene. Og så kan man bare håbe på, at et eller andet sted bringer det en dyb og ønskelig forvandling med sig. Forventninger og krav herom forlænger sædvanligvis processen og kan gøre den mere smertelig.

På nøjagtig den dag Pluto´s kvadrat til min Måne var helt eksakt for sidste gang fik jeg en rystende mail. Jeg vidste, at der i den var en hilsen fra Pluto – og fra Uranus med for den sags skyld. Jeg har Månen i 5 grader Vædder i 6.felt – sidstnævnte står bl.a. for helbred, sundhed, kost og ernæring.

”STOP SVINERIET NU!” og giv din underskrift,
stod der i overskriften til mailen, afsendt af Ghita Ben David og Lars Muhl. Spirituelt arbejdende mennesker – har læst bøger af dem begge, som har gjort stort indtryk på mig.
Det var rystende læsning og endnu mere rystende at se den medfølgende video.

Den handlede om de forfærdelige livsvilkår vi udsætter vore medskabninger, dyrene, for. Især kødindustrien, svinefabrikkerne m.fl.. Det er utroligt, at det får lov at passere i et ellers oplyst samfund. For et eller andet sted ved vi det jo godt (gætter jeg på). Vi er i det mindste gentagne gange gennem pressen blevet gjort opmærksom på de grufulde transporter af svin og kvæg, der nærmest stables lag på lag til slagterier – der måske ligger så langt væk som Tyskland.

UNDERSKRIFT OG HELHJERTET VEGETARIANER IGEN
Jeg vidste, at jeg måtte blive helhjertet vegetarianer igen.  Det har jeg været det meste af mit voksne liv. Men siden jeg fyldte 60 for ni år siden tog jeg sammen med min mand den beslutning, at når vi var i byen ville vi spise, hvad vi fik serveret - og vi ville servere kød, som regel fisk eller kylling, når vi havde gæster. Men det er jo langt fra altid, at man kan opstøve en økologisk kylling.
Med de nævnte Pluto aspekter kunne jeg ikke andet end se det som en henstilling til at lægge om på kost og levevis igen. Og min mand er heldigvis enig. Også han har stærke Pluto aspekter. Endelig burde det vel ikke være nødvendigt at have sådanne for at se det fuldstændigt urimelige i at behandle sine medvæsener på så hensynsløs og nedværdigende måde.

Du kan meget vel have set den nævnte mail allerede, og hvis ikke så gå ind på www.stopsvineriet.nu og få selvsyn for sagen og giv din underskrift. Det er veldokumenterede udsagn de kommer med.
Og på www.meat.org  som fulgte med nr. 2 mail, får samtlige kødindustrier deres sag for. Det vil sige, at ud over behandlingen af svin og kvæg, vises hvordan kyllinger, kalkuner og fisk opdrættes og slagtes. Hvis disse industrier havde glasvægge, ville vi nok alle blive vegetarianere, er en del af budskabet. Det er dybt nedslående – lige før man græmmes over at høre til den menneskelige rase.
De to ophavspersoner til kampagnen nævner, at de har fået en artikel optaget  i dagbladet Information. Man kan læse artiklen på http://www.information.dk281743

I deres materiale kan man f.eks. også læse:
Ved du at 12.000 landmænd skylder 400 milliarder kr. væk – og at dette er mere end halvdelen af Danmarks statsbudget.
De gør også opmærksom på, at der bruges 4-5 kg. Korn og 15.000 liter vand til at producere 1 kg. bøfkød. Og at 81 % af landbrugets arealer bruges til at dyrke dyrefoder. Og at landbruget står for 40 % af udledningen af drivhusgasser.
Og, at der bruges dobbelt så meget antibiotika på dyr som på mennesker osv. osv..

FORBRUGERNE BESTEMMER OM DYRENE SKAL LIDE
Hvis størsteparten af os gik over til vegetarisme – helt eller delvist – og landbrugsjorden blev brugt til at dyrke grønsager, frem for foder til kvæg, hvilken positiv ændring ville det ikke betyde for dyrenes velfærd og miljøet. Og der ville være føde nok til alle.
Det er jo kun fordi, at vi er kunder til billige æg, kød, fisk og fjerkræ, at disse uhyrligheder og mishandlingen af dyrene fortsætter.
Men jo billigere vi kan få det, jo større omkostninger for dyrene. Og ligeledes dyrt for os selv, da det kan gå faretruende ud over vor egen sundhed - og hele eksistens - viser rapporterne i de nævnte mails. 

I den sidst ankomne mail står der, at der indtil nu er kommet 1450 underskrifter. Målet er 20.000, så der er et stykke vej igen. Så kæreste læser, hvis du ikke allerede har skrevet under, så gør det nu.

HÓ OPONOPONO: ”HUSK, DER ER INGEN VERDEN UDEN FOR DIG SELV!”
Hó oponopono´s grundsætning: ”Der er ingen verden udenfor dig selv”, er nok værd også at holde in mente samtidig. Det betyder, at disse tilstande er i os selv, og at vi er nødt til at heale disse tilstande i os selv – frem for at angribe landbruget og slagterierne. Hæleren er jo ikke bedre end stjæleren.
Har vi først fået disse informationer og billeder ind på nethinden tilhører de os selv. De er en del af os. Så uanset hvor mange underskrifter, så er det ændring i den enkeltes bevidsthed og adfærd, der vil gøre en forskel.

Jeg vil slutte med de healende og rensende Hó oponopono ”mantraer”:
Jeg elsker dig!  Undskyld! Tilgiv mig! Tak!

Og skulle du ikke vide noget om Hó oponopono , så kan du finde læsestof  om denne gamle Hawaiianske metode ved at bladre  i oversigten af ”Strøtanker”.

Kærlig hilsen
Birthe
16-10-2011

DET ”UMULIGE” ER SKET
Lyset har ikke længere verdensrekord i hastighed


URANUS I VÆDDEREN – EN FARTDJÆVEL
Ja, det har jeg personlig erfaring for. En jeg kender på aller nærmeste hold har Uranus i Vædderen i kvadrat Merkur og Pluto, spændende aspekter. Men de har givet mange fartbøder. Han har altid haft ondt ved at følge reglerne – har altid villet ind, hvor der står: ”Adgang forbudt!”

Nøjagtig de samme aspekter præger vor nuværende tid, eftersom Uranus igen er i Vædderens tegn og i kvadrat til Pluto. Og det ulmer stort set overalt planeten rundt. Oprør og frihedskamp skylder ind over diktatoriske regimer - gamle systemer bliver udfordret og må give plads for nye. Det gælder ikke mindst de økonomiske, som sorterer under Pluto.
Uranus står for frihed, oprør og revolution. Den står også for fremskridt nytænkning, kreativitet, og den mest avancerede teknologi. Med Uranus kommer der turbu på udviklingen og den kan være svær at styre. 

Helt i tråd med disse Uranus tider kunne man den 24. september i Berlingske Tidende læse om en revolutionerende hændelse, der truer med at trække tæppet væk under fysikernes verden, og den ellers så urokkelige grundpille, som bl.a. Albert Einsteins relativitetsteori, hviler på: Nemlig at lysets hastighed er en urokkelig konstant i fysikkens verden. Men nu er selvsamme lysets hastighed på 300.000 km/s. blevet slået af nogle små fartglade partikler, neutrinoer. Og iflg. avisen er der taget højde for alle tænkelige fejlmålinger.

Neutrinoerne har desuden den egenskab, at de ganske uhindret farer igennem så fast stof som solid klippe. Og de farer af sted med en fart, der er godt 20.000 km/t hurtigere end lysets. Men mon ikke vi snart hører, at deres rekord også er slået.
Dette spændende eksperiment fandt sted i Cern, det europæiske atomforskningscenter, i Geneve. Og herfra har man i øvrigt for længst fortalt, at man har forventninger om at afdække en række nye dimensioner. Der er noget at se frem til.

8 MINUTTER TAGER DET LYSET AT NÅ FRA SOL TIL JORD
Det er da nærmest slow motion var Barry Longs opfattelse (australsk spirituel lærer - 1926-2003). Han plejede at sige: ”du kan jo nå at drikke dig halvfuld på den tid”.
Han mente også, at Fysikerne ikke finder ud af noget virkeligt epokegørende før de ”rejser” den modsatte vej, nemlig ind i sig selv, frem for ud i universet. Det er her det virkelige univers er - i nulpunktsfeltet eller i HER og NU. Bevidstheden kan nå alle distancer i mindre end et nanosekund.
Men det gør nu ikke opdagelsen af de fartglade neutrinoer mindre spændende.

SES I EINSTEINS HOROSKOP
Albert Einstein, født 14.marts 1879, har Merkur og saturn stående i 3 og 4 grader Vædder. Altså samme position som transit Uranus befinder sig i i løbet af 2011 og 12. Uranus ind over Saturn kan bl.a. betyde, at der bliver rokket gevaldigt ved ens ellers så solide fundament med fare for, at det ikke længere er bæredygtigt. Horoskoper ophører ikke med at virke. 

Obs! Horoskopbladet STJERNERNE har bl.a. en spændende fremtids vision af Adrian Duncan i Vægtens nr. www.stjernerne.dk

Hav en inspirerende uge!
Birthe
10-10-2011
 

SØREN KIERKEGAARD
Birthe Thau sendte mig tidligere på året Etty Hillesums bog: ”Et Krænket Liv”og andet spirituelt og filosofiskt  stof. Du kan finde artiklen om Etty Hillsum ved at bladre i oversigten – og klikke på ”Stemmer fra fortiden med nutidig budskab” 9.05.11.
Nu har Birthe Thau sendt mig uddrag fra en artikel om Søren Kierkegaard – med forslag om at gøre som Kierkegaard – i hvert fald i svære stunder. Det tager jeg til efterretning – og det vil andre måske også gøre, når de har læst hvad Kierkegaard skriver.

Horoskopet ovenover har Solhuse, eftersom jeg ikke kender hans fødselstidspunkt. Det udtrykker ganske rigtigt anlæg for pessimistisk tænkning (Merkur kvadrat Saturn). Og Månens opposítion til Saturn, gør heller ingen optimist. Men uden disse aspekter havde han jo nok heller ikke været den dybsindige tænker, der har mejslet sig ind i historien. Jeg læste en gang, at der er kinesere, der lærer sig dansk for at læse ham på originalsproget.

Artiklen indledes med:
”Der er tit røster fremme, om hvor ulykkelig Kierkegaard var. Af natur var han nok depressiv, men det klogere menneske i ham sørgede for, at han kun kunne trives ved at skrive. Stortrives endda. Prøv engang at se, hvad han selv skriver:”

2.påskedag 24.04.1948…Mit åndsarbejde tilfredsstiller mig så aldeles og gør, at jeg med glæde finder mig i alt, når jeg blot må tilhøre det. Således kan jeg forstå mit liv, at jeg forkynder andre trøst og glæde, selv bunden i en smerte, som jeg ingen lindring ser for – uden just den, at jeg således kan arbejde med min ånd. O, i denne henseende er der fra min side sandelig intet at indvende mod mine livsvilkår, tværtimod takker jeg Gud mere, end jeg nogensinde havde ventet, jeg beder ham hver dag at tillade mig at turde takke ham – det ved han…troende værgrer jeg mig mod fortvivlelsen, bærer indesluttethedens smerte og straf – og er så ubeskrivelig lykkelig eller salig i den åndens virksomhed, som Gud så rigeligt og nådigt har forundt mig…

Når jeg producerer befinder jeg mig vel. Da glemmer jeg alle livets ubehageligheder og lidelser. Blot jeg et par dage lader være, bliver jeg straks syg, besværet…

Tungsind – denne sygdom er egentlig ikke at ville dybt og inderligt – og dette er moder til alle synder.

Havde jeg ikke haft formue, havde det aldrig været mig muligt at frelse mit tungsinds rædsomme hemmelighed…så var jeg heller ikke blevet den jeg er blevet…Nu lykkedes det mig at gøre salto mortale op i den rene ånds eksistens !...

Jeg lever, om end i enkelte øjeblikke ikke uden anfald af tungsind og vemod, dog væsentlig dag ud og dag ind i den saligste fortryllelse….

Åndsmennesket er forskelligt fra andre ved at kunne udholde isolation, mens det almindelige menneske bestandig trænger til andre og vil dø, fortvivle, om de ikke er betryggede ved at være i flokken, af samme mening som flokken…Ånd er just ikke at være som andre.

Når alt er blevet stille omkring en, højtideligt som en stjerneklar nat, når sjælen bliver ene i den hele verden, da står der overfor den, ikke et udmærket menneske, men den evige magt selv. Da skiller himlen sig ligesom ad, og jegét vælger sig selv eller rettere modtager sig selv. Da har sjælen set det højeste, som intet dødeligt øje kan se, og som aldrig kan glemmes. Da modtager personligheden det ridderslag, der adler for en evighed.

Jeg arbejder af yderste evne, mere og mere anstrengt, men fordybet i at bringe tankerne frem i den klareste, den skønneste, den sandeste form.

Vel forbyder politiet at bære hemmelige våben, og dog er intet våben så farligt som den kunst at kunne erindre. Når man har perfektioneret sig i den kunst at glemme, så er man i stand til at spille fjerbold med hele tilværelsen.”

Eftersætning af S.Kierkegaard:
”Der kom for mig et øjeblik, da jeg saligt overvældet turde sige til mig selv: Jeg har forstået det højeste. Sandelig det forundes ikke mange i hver generation.”

Artiklens afslutnings salut er:
Man bliver da så glad ved at læse Søren Kierkegaard – ikke?

Jeg kan kun erklære mig helt enig.
Birthe
03-10-2011

PROJEKTIONER – VÆGTEN SOM VEJVISER
Solen er nylig gået ind i Vægtens tegn. Det skete den 23.september kl. 11:05 og den bliver i tegnet frem til den 23. Oktober. Vægten hører til de Kardinale tegn, det er et lufttegn, maskulint og styret af Venus.
Solen i Vægten sætter spotlight på vor omverden, på fællesskabet med andre. Det er et signal om at prioritere fællesskabet, sin kæreste, sin partner, sine medlemskaber, hvis man er knyttet til en eller anden forening – prioritere sine omgivelser i det hele taget.

Det er også en invitation til at se det bedste og det smukkeste i sine omgivelser - se alt det man gerne vil se – og måske lukke øjnene lidt i for de faktiske forhold. For Vægten er projektionens tegn. Og hvornår kan vi være helt sikre på, at det er de faktiske forhold vi ser og opfatter, når vi betragter vore omgivelser.
Selvom vi opfatter os selv som objektive, realistiske og nøgterne, er vi alligevel subjektive. Vi kan jo kun se verden indefra os selv - og ud. Denne vor indre virkelighed projiceres ud, således, at det vi ser er vort eget spejlbillede – og det til trods for, at billedet synes nok så modstridende og fremmedartet i forhold til det billede vi har af os selv.

”HUSK - DER ER INGEN VERDEN UDENFOR DIG SELV”
”Der er ingen verden udenfor dig selv”  er da også grundsætningen i den hawaiianske lære, Ho óponopono. Og det samme er tilfældet ud fra den astrologiske synsvinkel. 
Vægtens tegn, 7.felt og Venus, Vægtens hersker, styrer i ethvert horoskop fællesskabet med andre - og den omgivende verden. Samtidig er der intet i horoskopet, der ikke er os selv. Ergo er omgivelserne også os – en projektion – vort eget spejlbillede, hvor svært det end kan være at forstå og acceptere.

Dette betyder i al sin enkelhed, at skal verden blive smukkere, bedre, mere retfærdig og tryg, kan denne proces kun ske indefra os selv – indefra den enkelte af os. For det nytter jo ikke meget at arbejde på at reparere billedskærmen - reparere sin omverden. Kun en reparation af projektoren og en redigering af filmen, der sidder i den, kan forbedre billedet, der projiceres ud på skærmen.

Måske kan vi godt forstå dette på et teoretisk plan. Men kan vi aflægge os vanen med at mene og sige: ”Det er også din(Jeres) skyld!”  - eller: ”Hvis det ikke havde været for dig (Jer) havde mit (vort) liv set meget bedre ud.”
De fleste er nok stadig af den opfattelse, at det er udbytterne, diktatorerne, forbrydere mod Gud, Konge og fædreland, der er skyld i, at store menneskemængder, lider, sulter m.m.. Og på det mere lokale og private plan kan den siddende regering  – eller måske en drikfældig og voldelig partner, få skylden for trængslerne.
Bare tænk på den nyligt overståede valgkamp, hvor beskyldningerne røg gennem luften som verbale projektiler. Folketinget er et ganske godt spejlbillede af, hvad vi som befolkning generelt mener, siger og gør.

ET KVANTESPRING I BEVIDSTHED
Vi har brug for et kvantespring i bevidsthed, der sætter os ud over den teoretiske forståelse og nå til vished om, at der ER ingen verden udenfor os selv – selvom det åbenlyst, og endda logisk, ser sådan ud og opleves virkeligt. Med andre ord, nå til en dyb indre vished om, at den politiske andegård, og andet der foregår omkring os, nært som fjernt, ikke afspejler andet end vort eget ego og personlighed.

Udfra egen erfaring er det en odysse ind i den indre stilhed, der kan lede til dette kvantespring – ind i en tilstand, hvor tanker og indre samtaler ikke kan følge med. Ind i en overdragelse af sig selv, sin personlighed og ego, til den indre ”kraft eller egenskab”, som gennemstrømmer alt og alle.
Har man bare èn gang oplevet at være ”overtaget/opslugt” af den ”kraft”  eller tilstand, ophører alle overbevisninger om, at yderverdenen er det virkelige liv. Denne indre ”kraft” er i stand til at forvandle den enkeltes liv i en sådan grad, at beskyldninger og projektioner ikke kan andet end at ophøre.

VÆGTEN – KÆRLIGHEDENS OG SKØNHEDENS TEGN
Det er jo ganske interessant, at i denne tredimensionelle verden, i dette solsystem, på denne planet, er det ”ordnet” sådan, at Vægten og kærlighedens planet Venus, netop styrer vort syn på vore omgivelser – styrer vore projektioner.  Somom der ligger en hensigt bag, at vi skal lære at se vore omgivelser som smukke, dejlige, charmerende og kærlige. Og det kræver så bare ifølge ovennævnte, at vi ser os selv som skønne væsner. Hvor svært kan det være.  ;-)
Det er selvfølgelig kun ud fra en astrologisk synsvinkel, at denne tanke kan opstå.

Jeg vil slutte af med Ho óponopono ”mantraerne”:  Jeg elsker dig. Undskyld. Tilgiv mig. Tak!
De passer ikke mindst godt til Vægtens periode.

Obs! Vil du have en anden version af Solen gennem Vægten, så gå tilbage og bladr i oversigten og klik på ”Velkommen i kærlighedens tegn - 27.09.2010”.
#YOUTUBE:9R4RgHvPOjo:YOUTUBE#
Birthe
24.09.2011   

ER DET TYNDET UD I RÆKKEN AF VENNER OG FAMILIE?
- Og er du åben for at nye mennesker kommer ind i dit liv og udfylder tomrummet?
 
Jeg har barslet med et nyt tilbud på hjemmesiden her. Det går kort og godt ud på at finde nye familiemedlemmer eller venner, ifald det er tyndet ud i rækkerne - eller man måske aldrig har haft en særlig stor familie- eller vennekreds.

SIDEN ER DOG IKKE FOR DIG, HVIS DIT BEHOV GÅR I RETNING AF AT FINDE EN PARTNER OG FÅ GANG I SEXLIVET
Der findes rigeligt med datingsider, der tager sig af parforhold og sexliv. 
Denne sigter derfor udelukkende på behov for venner og familie, for nogen at knuselske, holde af og holde om.

Ideen har ligget i baghovedet det sidste par år i takt med, at det er tyndet gevaldigt i vor egen familie og vennekreds. Alene sidste år sagde hele fire farvel. Men er man oppe i årene må alle være indstillet på at ens nære falder fra. Men nogle af dem var nu væsentligt yngre end os selv.

Så kan man selvfølgelig inddrage horoskoper og aspekter og finde yderligere gode grunde til tab eller udfordringer i relation til mennesker man følelsesmæssigt er knyttet til.
Og da ens klienter altid afspejler-  eller genspejler ens egen situation -  ja, så har temaet været det samme hos mange af mine klienter.

Hovedet på sømmet blev sat efter, at jeg havde haft en mor til en lille størrelse på 3-5 år på besøg. Hun havde mistet både mand, mor og moster indenfor et år. Hun syntes at det smerteligste var, at hun ikke kunne give sit barn, sådan en kærlig mormor som hun selv havde haft. Hun var langt fra den eneste. Uforholdsmæssigt mange af mine yngre klienter har oplevet tab af venner og familiemedlemmer.

Selvfølgelig kan man ikke erstatte de familiemedlemmer og venner man er født med og har været knyttet til i en årrække. Men når man har accepteret, at de er borte og sørgetiden er ovre, gælder det om at komme videre og f.eks. give nye mennesker en chance. Mennesker, der måske er i samme situation som en selv.

FANDT BEDSTEMOR TIL MINE EGNE BØRN
Da jeg selv havde små børn boede min svigerfar hos os. Det var rigtigt dejligt for alle parter. Men en dag var det slut og tomrummet efterfølgende stort.
Efter et halvt års tid, måske lidt mere, satte jeg en annonce i den lokale avis, hvor jeg efterlyste en reserve bedstemor - helst en som ville flytte ind hos os.
Det lykkedes, dog ville hun ikke bo hos os. Både jeg og mine børn husker hende endnu. Hun kom i blå nylon kittel og med tørklæde om hovedet – i sin egen taxa! (ok! Jeg har Saturn, som bl. a. er bedsteforældre i Tvillingerne, som bl.a. er befordring)
Det blev både et varmt, sjovt og praktisk arrangement. For oven i det hele havde vi jo altid en, der var parat til at køre os hvor som helst hen. Husker et besøg på et hospital – et af børnene skulle undersøges. Bedste var som sædvanlig iført tørklæde og blå kittel - og i venteværelset tog hun pludselig en stor snapsflaske op af tasken (med Rød-Ålborg-etikette og alt) og satte den på bordet. Den indeholdt mælk til ungerne. Selvfølgelig havde hun også kiks med. Hun var bare herlig.

SATTE EN BØRNEHAVE PÅ BENENE
Den gang var det ikke hvem som helst der kunne få en børnehaveplads. Og da slet ikke, hvis man gik hjemme og passede sine børn.
Min opfattelse var imidlertid, at børn har brug for andre børn at lege med - og der var ikke andre mindre børn i kvarteret. Heldagsbørnehave ville være for meget, men halvdags måtte være ideelt.
Lokalavisen kom til at holde for igen. De var villige - kom og interviewede og fotograferede mig og børnene. Og budskabet kom ud - jeg ønskede at slutte mig sammen med fire andre mødre med børn, så vi var fem i alt, der kunne skiftes til at have børnehave i vore egne hjem – en gang om ugen for hver. Det tog lidt tid, men også det lykkedes. Mod en ugentlig tørn, fik mødrene noget mere tid til sig selv - og børnene fik legekammerater - og alle var glade.

BUDSKABET UD TIL FLEST MULIGT
Jeg håber, at du som læser disse linjer synes om mit nye tilbud - for dig selv - eller for nogen du kender – og vil give budskabet videre.
Klik på "Venskaber/Familie" i menuen og læs mere her.

Varm hilsen
Birthe

EFTERÅRET ER SKUDT I GANG – SOLEN GÅET IND I JOMFRUEN
Det var så den sommer. Solen har forladt Løvens tegn tirsdag den 23. August, Kl. 13:21, og er gået ind i Jomfruen. Her bliver den frem til den 23. september.
Astrologisk set betyder det punktum for sommeren, Men heldigvis hænder det da, at september byder på både solrige og lune dage.

ELSK DET SOM ER!
Der findes en bog, der hedder: ”Elsk det som ER” af Byron Katie. Ugivet på Borgens Forlag.
Som titlen siger, opfordrer hun til at elske det, som nu en gang ER, frem for det man drømmer om og håber på. Og det kan nok være værd at tage til sig, hvis man lige skulle til at brokke sig over sommeren og al det vand rigtig mange af os har fået både i hovedet - og i kælderen - i denne sommer.
Vi kan alligevel ikke ændre hverken det eller noget som helst andet, der er overgået os. Og det er en skøn leveregel, da det er dejligt at elske (RIGTIG MEGET). Nu er det selvfølgelig ikke den større kunst at elske al det man glad for- og sympatiserer med. Anderledes svært er det, når vi står overfor noget vi ikke bryder os om – noget, der gør os misfornøjede, triste og kede af det. Her kan vi ofte slet ikke se nogen mening eller grund til at mobilisere kærligheden. Men det er her det rykker at indføre den. Den er trylleformularen – den forvandlende kraft.
Eckhardt Tolle siger noget i retning af: Det er aldrig de hændelser vi kommer ud for, der gør vort liv surt. Det er den måde vi opfatter dem på – den måde hvorpå vi forholder os til dem.

Men, dette emne hører i virkeligheden hjemme i Vægten, tolerancens tegn.
Jomfruen handler mere om at forholde sig nøgtern, analytisk og endda kritisk til tilværelsen.
Alligevel er det praktisk at lirke emnet ind – faktisk under et hvilket som helst tegn. For hvis man praktiserer: ”Elsk det som ER” medfører det, at man ændrer sin livsopfattelse til at blive accepterende, modtagende, og tage livet som det kommer uden at dømme rigtigt og forkert.

MED JOMFRUEN BLIVER DER STILLE OG HØJT TIL LOFTET
Jomfruen behøver dog ingen hjælp til at pynte på sit særpræg. F.eks. er det helt vidunderligt, når fuglenes sangkor starter sæsonen i Fiskenes periode, marts – men ligeså smukt og betagende er det, når sæsonen slutter med udgangen august. Det er svært at finde noget så rent, klart, smukt og stille som en september morgen med en dybblå himmel, mosekone bryg over de lavtliggende områder, der får buske og trækroner til at fremstå som svævede de på skyer - og spindelvævene – smukt dekoreret med de fineste dug ”krystalperler”. Her får man et oplagt bevis for, at overfor liggende tegn reflekterer hinanden, for det ligner en ”Fiske skabt” eventyrverden. (Jomfru og Fisk ligger overfor hinanden).
Jomfru perioden er bl.a. en tid for at tage en dyb indåndning, ”falde ned”, blive stille ligesom naturen, nærværende, lyttende og reflekterende – også med henblik på sin egen krop, sin kost og sin sundhedstilstand.
På marker, i skove og haver hører væksten op. Det er slut med at producere. Det er tid for at få afgrøderne i hus, høste, og samle sammen til vinteren af korn, frugter og bær. Det gælder for dyr som for mennesker – også selvom de fleste fa os blot går i supermarkedet og finder hvad vi har brug for året rundt. Princippet er alligevel det samme, i øvrigt hører supermarkedet også til under Jomfruen og alle andre steder, der har med fødevarer at gøre.

ØG DIN VIDEN OG VÆR HJÆLPSOM
Dette kunne være overskriften i mange Jomfrubetonede menneskers liv.
Jomfruen er et Jordtegn, indadvendt, feminint, bevægeligt og styret af Merkur (forstandsplaneten). Følgelig er Jomfruens mennesker forstandige, vidende og snusfornuftige. De er kendt for deres hjælpsomhed, metodik og trang til perfektion og gåen op i detaljen. Bøgernes verden er en stor del af deres liv – nu om dage er det måske ligeså meget internettets oplysningssider.
Med Solens gang gennem Jomfruen ligger det nærmest i luftet at vi skal lære noget. Og ikke være bange for at servicere hinanden. Aftenskolernes programmer er allerede dumpet ind ad brevsprækken. Der er nok af forslag.

Må din Jomfruperiode blive inspirerende, smuk og dejlig!
Birthe

#YOUTUBE:thuViaxRd_w&feature=related:YOUTUBE# 

TIDEN  EFTER
Selvom jeg skriver lige nu, er det slet ikke sikkert, at jeg er ude af skrivestoppet. Men der dumper med mellemrum mails ind som har en deltagende, måske lidt bekymret undertone.
For eksempel: ”Var inde og læse dine strøtanker tilbage fra sidst i maj. Ville gerne prøve at forstå, hvad du var inde i - og hvorfor du reagerer som du gør. Hvordan har du det – fysisk som psykisk?”

Da jeg allerede har krænget vrangen ud på mig selv, tænkte jeg at svaret også kunne bruges i ”Strøtanker”, idet der kunne være andre end dem jeg har hørt fra, der har undret sig over, at jeg pludselig standser op.

Den astrologiske grund er, at Transit Saturn(”bremse- og stopklods”) nylig har passeret min Merkur (kommunikation). Samtidig har der med mellemrum været en slags sort skærm, eller zombi tilstand, siden oplevelsen den 25.maj. Måske kan det sammenlignes med en slags abstinenser efter at have været på speed – spirituel speed.
Jeg savnede i den grad igen at kunne gå ind i den tilstand jeg forsøgte at beskrive efter den 25.maj – er for utålmodig til at vente til jeg dør, skønt når jeg lægger mig til at sove føler jeg mig ikke altid overbevist om, at jeg vågner igen – (transit Pluto (bl.a. død/dybder) kvadrat Måne (følelser/behov) og transit Uranus (uventet/ekstraordinært/nyt) konjunktion Måne). Jeg befinder mig imidlertid både godt og trygt med den følelse.

Det var som om, at alt andet, undtagen denne unike tilstand, virkede meningsløst og utroligt fattigt. Og faktisk er det sådan stadigvæk. Følgelig duer det heller ikke at skrive om almindelige jordnære ting, når mit hjerte er et helt andet sted. Måske burde jeg skrive en mindre bog (i det mindste dagbog) om det skred oplevelsen satte i gang – den kunne passende hedde: ”Død over egoet og alle jegér og migér”.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg fik en enestående gave - i og med, at jeg oplevede en ikke-jordisk, ikke-fysisk form for kærlighed/tilstand (selvom det vi normalt forstår ved kærlighed overhovedet ikke dækker). Jeg kan ikke sige, at jeg oplevede det på egen krop, idet det var en ego- jeg- og mig-befriet tilstand. Og der var ingen fornemmelse af krop i oplevelsen.

Nu kredser jeg om, hvordan jeg bedst formidler denne gave, hvordan jeg kan forvalte den til glæde for mig selv og mine omgivelser. Og gøre det uden at gå ud af mit gode skind af selvhøjtidelighed - for der var jo INTET højtideligt ved den. Det vil næppe lede til mere end et træk på skulderen og et par himmelvendte øjne, hvis jeg nøjes med at sige: Det er vidunderligt, betagende og befriende at dø (hvis det var det jeg gjorde for et øjeblik) – også selvom man har et godt og dejligt liv.

Jeg er sikker på, at det er den samme ”kraft”, som jeg oplevede hin nat, der gennem tiderne har inspireret kreative mennesker, kunstnere, musikere, arkitekter, religiøse, spirituelle, filosoffer og videnskabsfolk til at præstere det utrolige – at deres præstationer gennem tiderne - og nu - er en slags hengivenhed, betagelse og kærlighedserklæring, til denne ubeskrivelige ”kraft” eller tilstand.

Interessant nok, så har denne specielle tilstand eller kraft slet ingen behov, ej heller for at blive vist hengivenhed eller kærlighed, idet tilstanden i sig selv ER hengivenhed og kærlighed – dog i en eller anden ukendt, aldeles betagende og altrummende, form. Formentlig identisk med det man kalder det umanifesterede Selv. Modsat denne behovsløse kraft/bevidsthed, har mennesker - det manifesterede ”selv” - i høj grad behov for hengivenhed og kærlighed. Vi dør uden - det synes at være selve livskraften. Vi har brug for kærlighed og bekræftelse fra vort ophav, som børn har brug for kærlighed og bekræftelse fra deres forældre. 

Derfor:
 
May the Force be with You!  J
Birthe

”STRØTANKER” I DVALE

Kære trofaste Læsere – og nye -
Siden marts 2010 har jeg ugentlig skrevet om et eller andet, der optog mig eller faldt mig ind. Det har næsten fået omfanget af en bog – som du kan se ved at ”bladre” i listen til højre.

Men efter en speciel oplevelse den 25. Maj - og mine skriverier om dem i ugerne efter, er det som om jeg ikke har mere at skrive om. I hvert fald kan jeg ikke her og nu bare sætte mig til at skrive.

Dukker der noget op – skriver jeg selvfølgelig igen – men måske bliver det ikke så systematisk uge for uge.  

Hav en dejlig sensommer!
01-08-2011

VELKOMMEN I SOMMERVARMENS TEGN – LØVEN!
Selvom jeg holder skrivestop og har sendt alle strøtankerne på sommerferie, så udgør Solens indtræden i Løven en undtagelse. Denne begivenhed indtraf 23.juli. Solen bliver i dette flotte, stolte og varme tegn frem til den 23.august.
Christian Borup skriver i Horoskopbladet ”Stjernerne” www.stjernerne.dk , en artikelserie om Soltegn før i tiden, og citerer Bonatti, der bl.a. siger:
”Når Solen forlader Krebsen går den ind i Løven. I dette tegn øges varmen og Solens stråler bliver stærkere, skarpere og hårdere på grund af den forurenede luft, fordi Solen her ikke indeholder nogen form for fugtighed.
Fordi Løven er et hårdt og stædigt dyr, stærkt og meget barskt, får tegnet sit navn efter den.” Citat slut.

Lad os håbe, at vejrguderne opfatter budskabet, og at den stærke Løve-sol får de tunge og noget vemodige regnvejrsskyer til at fordampe. I vandtegnet Krebsen, som Solen nu har forladt, har vi i hvert fald fået vand nok til at kunne klare os en måneds tid.
Det er tiden, hvor korn og andre afgrøder skal have tørvejr og Sol til at modnes, blive perfekte, flotte, eftertragtede – lige til at høste og spise – og der er jo intet, der ikke afspejler os selv. Det er derfor også tiden for mennesker at folde sit bedste potentiale ud, pudse selvværdet af, være gavmild og flot - tage sin betydningsfuldhed for givet.

Løven er selvfølgelig et ildtegn, maskulint, fast og styret af Solen selv. Og når Solen er på hjemmebane i eget tegn, kan den folde sig uhindret ud – ganske som os andre, når vi er på hjemmebane.
I Løvens periode er det livskraft, livslyst, livsglæde, såvel som initiativ og handlekraft, som er i højsædet.

CHOKERENDE AFSKEDSSALUT TIL HJEMSTAVNSTEGNET, KREBSEN
Mange har nok svært ved at finde den store begejstring og livsglæde frem lige i kølvandet på den terrorhandling, der ramte Norge dagen før Solen gik ud af Krebsen.

Den 13.marts 2011 lød overskriften på ”Strøtanker”:
URANUS I VÆDDEREN MED ET BRAG!
Har du lyst så  KLIK HER og læs hele artiklen igen. Og ellers har du et par afsnit her:

Som nævnt i tidligere artikler oplever vi i denne tid de samme aspekter som i perioden mellem 1929 og 32. Dengang havde vi Uranus, Pluto og Saturn i henholdsvis Vædder, Krebs og Stenbuk – alle kardinale tegn. Nu har vi de samme planeter i henholdsvis Vædder, Stenbuk og Vægt – altså igen i de kardinale tegn.
Det mest neutrale man kan sige om det er, at en brydningstid er skudt i gang, lokalt som globalt.

Tilføjelse her 24. Juli: Gamle systemer må vige pladsen for nye - (hvilket dog også er påpeget tidligere). Uranus i Vædderen betyder bl.a. oprør - meget sandsynligt især fra ungdommen – og meget sandsynligt fra marginaliserede og ekstremistiske mennesker- og grupper. Og som én i mine nærmeste cirkler nævnte: ”Det er betænkeligt, hvis vi har grupper af mennesker, der ikke bliver hørt med mindre de slår nogen ihjel og udøver terror, for så vil det jo før eller siden gå galt.” Tilføjelse slut.

Allerede i 2008 indledte Pluto brydningsperioden med at gå fra Skytten og ind i Stenbukken og sendte en chokbølge gennem vort økonomiske system. Siden er Saturn gået ind i Vægten og nu Uranus i Vædderen. Alt i alt en meget spændende tid. Ganske tankevækkende, at det også er i disse år, at Mayakalenderen udløber, og at dette bl.a. fortolkes som et punktum for en æra.

TFT  - OG HO`OPONOPONO – et bidrag til os selv og til verden
Et er imidlertid de astrologiske aspekter, der reelt blot signalerer, at vi står med nogle nye muligheder og skal være indstillet på nye tider – et andet er så, hvordan vi forvalter disse nye muligheder. Er vi mon blevet klogere siden sidst disse aspekter optrådte – kan vi spille vore kort mere viseligt denne gang.
Det er ihvertfald godt for den enkelte af os at have nogle gode psykologiske- og spirituelle redskaber i værktøjskassen i sådanne tider. Og minde os selv om, hvad mangen en spirituel lærer har påpeget: Nemlig at det aldrig er begivenhederne vi står i, der er årsag til om vi har det godt eller skidt. Det er vor holdning til dem. 
Mine yndlings redskaber er TFT/EFT (Tankefeltterapi og emotionel frigørelsesterapi), meditation/selvhypnose og naturligvis - Ho´oponopono.
Og hermed tager jeg lige tråden op fra de sidste to uger (dvs.fra før 13.marts). Bogen af Joe Vitale, ”ZeroLimits”, der handler om Ho´oponopono, og Hew Len, mesteren i samme  -  har jo som nævnt det budskab, at vil du hjælpe og heale dine omgivelser, eller for den sags skyld, hele Verden - er alt hvad du behøver at gøre – at rense/heale det i dig selv, som du synes Verden fejler. Dette udledt af grundsætningen i Hó oponopono:

”Der ER ikke er noget i vort liv, der ikke er os selv”.
Dette gælder også for de ting, der foregår i den anden ende af landet eller på den anden side af Jorden. Det vil sige de ting, der kommer til vort kendskab gennem presse og TV og som optager vort sind.
Synes det langt ude? Det gør det sikkert for mange. Og skulle du høre til dem, så husk, at hvad bare ET menneske har præsteret af ondt eller godt, ligger som en mulighed i os alle. Vedkommende viste os, at det var menneskeligt muligt. Tro ikke, at Hitler, Khomeini, Gaddafi eller andre diktatorer og forbrydere har anderledes horoskoper end du og jeg. Og det havde Mother Theresa eller Leonardo da Vinci heller ikke. De egenskaber og anlæg, som de handlede på, ligger i hvert eneste menneske. På et eller andet plan er vi forbundet. Altså behøver det ikke nødvendigvis at være så langt ude, at ved at identificere, heale og forvandle ondskaben og andet i os selv, bidrager vi med den samme healing i vore omgivelser. Dermed stemmer det med Ho´oponopono – at det, der er udenom mig, er mig selv. Og at der ikke er noget i vort liv, der ikke er os selv. 

Opskriften er at identificere i sig selv - det usympatiske en anden har præsteret - og sige til dette usympatiske i sig selv: Jeg elsker dig – Undskyld – Tilgiv mig – Tak. Sige det igen og igen til forvandlingen og healingen har fundet sted. Dette er jo stort set det samme budskab vi får ind med eventyrene. Her handler det om at kysse frøen, eller uhyret, der med kysset straks forvandles til den smukkeste prins eller prinsesse – kærlighedens forvandlende kraft. Og selvfølgelig er både uhyret, og det kongelige skønne væsen, os selv. Kongeriget, hvori det hele foregår, må være Nultilstanden – den bevidsthedstilstand, hvori ”mantraerne”: Jeg elsker dig osv., virker.

Må din uge blive fredfyldt!

Birthe
24.07.2011

Selvhypnose – HEALEREN I DIG SELV

Dine hænders univers
Du får her 2. Del af CDen: ”Healeren i dig selv”. Her har jeg ladet mig inspirere af Eric Pearls bog ”Den Ny Healingsenergi” udgivet på Borgens forlag. Kan varmt anbefales.

Er i øvrigt blevet de kramper/ smerter kvit som jeg skrev om efter min oplevelse natten til den 25.maj (klik her: , hvis du ikke ved hvad jeg taler om). Og jeg tilskriver meditation, selvhealing, TFT/EFT en stor del af ”æren”. Men også en kinesisk læge, Zuyi He, som er vældig kompetent i bl.a. knogle/led problemer - og ikke mindst et lille apparat jeg fik hjem fra England, MicroDoctor, som sender meget svage elektriske impulser ind i kroppen.
Jeg konsulterede også en reumatolog. Men her var ingen hjælp at hente.

Til de astrologisk kyndige vil jeg lige indskyde, at jeg bl.a. har transit Uranus i konjunktion med min Måne i 6.felt. Og så må det jo være oplagt at sætte strøm til. Så jeg er bogstaveligt talt ved at være i stødet igen.

Håber du har 30 min. og giver ”Healeren i dig selv en chance”
klik på nedenstående link og sæt dig behageligt til rette.

Bedst at sætte lyden så lavt at du lige akkurat kan høre uden anstrengelse:

Klik her - og slaap af!



Og måske vil denne inspirere dig, hvis du er vant med engelsk:
#YOUTUBE:XqMH2f0XGeU&feature=:YOUTUBE#

Hav en fredfyldt uge

Birthe
17-07-2010

EN GAVE MED LYD PÅ

Jeg er totalt uden motivation til at skrive. Transit Saturn står gradrent på min Merkur - det kan jeg da altid bruge som forklaring - eller undskyldning. Formentlig vil jeg ikke skrive i resten af juli - jeg må have tid til at sunde mig oven på den senere tids oplevelser, som jeg tidligere har fortalt om. Men måske lægger jeg en lydfil ind i ny og næ istedet.
Så.... 

Lad dig guide ind i en healende afslapning
Der er tale om en selvhypnose CD, som jeg lavede i starten af 2010. Al hypnose er i realiteten selvhypnose. Så jo mere du selv vil det, jo bedre virker det. Man kan ikke hypnotiseres, hvis man ikke selv vil. Under hypnose lukker man den ydre verden ude  -  og vågner indadtil.
Det er en tilstand af koncentreret indre opmærksomhed.
Og du kan jo bare slukke, hvis du bliver betænkelig. CDen handler om selvhealing - healing er mere end fysik healing. Det kan ligesåvel dreje sig om healing af psykisk smerte eller uoplagthed.

FORSLAG
Når du klikker på nedenstående link. Så sørg for at lyden sættes så lavt, at du lige akkurat kan høre hvad jeg siger uden besvær! Det giver det bedste resultat.

Rigtig god afslapning

Klik her!
Selvhypnose - læn dig tilbage og slap af

Og er du god til engelsk - så er Burt Harding i stand til at forklare sig enkelt let:
#YOUTUBE:WrHYFklxqVY&feature=:YOUTUBE#

”MAYAKALENDERENS UDLØB”
Er du nysgerrig på Maykalenderen og dens udløb og gerne vil have et samlet overblik over hvad der er sagt og skrevet om emnet, er det en god ide at købe Nyt Aspekt, da temaet i nr. 4, Juli - August 2011, er viet til dette emne. Og det er redaktøren Steen Landsy, der fører pennen. Temaet fylder 11 sider og har følgende overskrifter:
:: Tusindårsriget  ::  Hvem var mayerne?  ::  Friheden og kravet   ::   Astrologi – Astronomi
::  2012 - ? – 2011   ::  Sagt og forudsagt.

Steen Landsy slutter sin leder med disse ord:

”Læs temaet om 2012. Måske konkluderer du, at 2012 vil betyde opfyldelsen af profeterede skrækcenarier – bevidsthedsspring – dimensionsskift – fællesskab med andre væsener i universet. Måske konkluderer du, at 2012 vil betyde et skub ud over en kant, så vi bliver nødt til at finde vingerne frem. Måske konkluderer du, at året nok ”bare” er et kraftigt ringende bevidsthedsvækkeur for os overfladevæsener på denne smukke blå planet!”
 
Og i indledningen til temaet siger han:

”Mayafolket, som levede i Mellemamerika, var eksperter i tidsberegninger. Ca. år 550 f.Kr. skabte de en kalender, som rækker tilbage til big bang og frem til – ja, år 2012!
Den 21.december 2012 er simpelthen sidste dag i mayakalenderen.

Hvad betyder det? Går Jorden under? Vil menneskeheden udslette sig selv? Eller træde ind i en ny dimension? Bliver det et bevidsthedsspring frem mod fred og næstekærlighed?

Over hele verden myldrer det med forudsigelser, advarsler og visioner om, hvad der venter os.

Hvis du vil læse alt, hvad der findes af bøger, artikler, internetfora osv., kan du ikke nå det inden 2012, selvom du begynder nu!

”Det var da i god tid” tænker du måske om dette tema. Men ikke alle er enige om datoen i 2012. Der er vægtige argumenter for en tidligere dato.

God fornøjelse!
Kærlig hilsen
Steen Lansy

Du kan bestille Nyt Aspekt & Guiden
abonnement@nytaspekt.dk
Tlf. 9644 4507 (9-15)
www.nytaspekt.dk

SCHWEIZ:  ALTERNATIV BEHANDLING BETALT AF DET OFFENTLIGE
Der er selvfølgelig andre interessante artikler i bladet. Og Steen Landsys ”Kære læser” beretter om et spændende projekt i Schweiz:
Den er ikke lang, så jeg citerer den hele:

”I det ellers så konservative Schweiz bliver fem former for alternativ behandling i perioden 2012-2017 betalt af den offentlige sygesikring.

Vi kan glæde os over, at det gælder antroposofisk medicin, klassisk homøopati, fytoterapi, neuralterapi (bruges i heilpraktik) og traditionel kinesisk medicin. Metoderne bliver testet for virkning, hensigtsmæssighed og videnskabelighed.

Beslutningen er truffet af sundhedsministeren, efter at hele 67 % af de schweiziske vælgere i 2009 stemte ja til, at komplementærmedicin (alternativ behandling) skulle være en del af det offentlige sundhedssystem.

Tillykke til schweizerne! Hvornår mon vi ser noget lignende herhjemme? Tænk over det. Og gør så noget – så sker der noget!”

En lille astrologisk kommentar:
Nok er Schweizerne konservative. Men som land sorterer de under Jomfruens tegn. Et Jordtegn og følgelig konservativt.  Men det er også et bevægeligt tegn – intelligent, nøgternt,  analytisk og videbegærligt. Dertil kommer, at det er lægekunstens tegn – ernæring og sundhed hører hjemme her.
Og frem for alt – det gør den sunde fornuft og omtanke også.

Så schweizernes beslutning er i det perspektiv funderet på nøgternhed og den rene, skinbarlige, sunde fornuft!

Ønsker dig en rigtig dejlig uge!
Birthe
02-07-2011

I FAMILIENS TEGN – SOLEN I KREBSEN

Det er på høje tid at sige velkommen til Solen i Krebsens tegn, hvor den slog sig ned allerede tirsdag den 21. Juni - og den bliver i Krebsen frem til den 23.juli.
I denne periode er det familiens tur til at blive tilgodeset, plejet og passet – eller måske den anden vej rundt - lade sig varte op og blive taget hånd om hos familien.
Krebsen er et vandtegn, kardinalt, feminint og styret af Månen – følgelig er det oplagt, at vore følelser, fornemmelser og instinkter er inviteret op til vandoverfladen, samt at de familiemæssige og følelsesmæssige bånd skal styrkes.

KREBSEN DOMINERER I VORT LIV
Krebsen er et af de tegn, der fylder mest i vort liv - også selvom vi ikke er født i Krebsen. Dette bl.a. fordi det er et af de fire kardinale tegn (hovedtegn). Disse fire udgør Urhoroskopets 1., 4., 7., og 10. felt – som igen udgør de fire vigtigste livsområder i vor tilværelse. Umiddelbart tænker vi ikke over, hvor dominerende dette tegns anliggender er. De hører nemlig privatzonen til.
Krebsen optræder ligesom de øvrige tegn et eller andet sted i vort individuelle horoskop. Det udgør 4.felt i Urhoroskopet - og herunder sorterer alt lige fra ens fædreland, hjemstavn, stamtræ, forældre, barndomshjemmet opvækst, bedsteforældre, familie – og til det hjem man selv har sat på benene og den familie man selv har grundlagt.
Det individuelle 4.felt. styrer ligeledes de nævnte Krebse-anliggender - som hjem, familie bolig, forældre opvækstvilkår, tilknytninger, bånd og bindinger.

TAGER HUSET MED NÅR DE REJSER
Krebse betonede mennesker (dvs. Krebsen, Månen eller 4.felt, stærk i horoskopet) kan ikke undvære deres hjem og deres egne ting. De fylder derfor også meget. Ikke fordi de er overvægtige, skønt det kan de godt være. For de er ikke just bestemt til at skulle være sylfider. Krebsen er jo et frodigt og gavmildt tegn, ganske som den tid på året, hvor det optræder. Men det jeg mente var, at de altid har en stor bagage – på alle måder. Deres historie fylder garanteret mere end andres, for de husker simpelthen alt om deres familie og opvækst - og de interesserer sig generelt for historie. Skal de ud og rejse, så er det ikke bare tandbørsten i strømpeskaftet og så af sted på en afbudsrejse. Nej, de planlægger omhyggeligt og begynder at pakke en uges tid - eller mere - før de skal af sted. Og de ender med på det nærmeste at tage hjemmet på ryggen. Bilen bliver fyldt til bristepunktet, og de betaler overvægt i lufthavnen.

EN SVIR AT HAVE KREBSEN SOM REJSEFÆLLE
Det er lidt af en svir at komme til at sidde ved siden af en Krebs på rejsen. De har nemlig altid et lille - nej stort - ”lykkedepot” med - noget godt i deres rummelige og mange tasker. Sådan noget glemmer ild- og lufttegn, fordi det skulle gå hurtigt, da de skulle ud ad døren. Krebsen har både mad og drikkevarer med til at

kunne modstå en mindre hungersnød. Der er ingen som dem, der forstår at fylde depoterne op, og huske rigtig gode gaver til værtsfamilien, når de tager på besøg hos andre.
Krebsen forstår at hygge og drage omsorg for familien og deres nærmeste omgivelser. De ved lige præcis, hvad tante Ida har brug for. Alle nyder godt af deres store omsorgs-gen og forståelse for vore fundamentale behov. De lider med os, hvis vi lider - og græder af glæde, hvis det går os godt.

KREBSENS SYMBOLIK AFSPEJLES I NATUREN
Naturen afspejler selvfølgelig alle ovennævnte krebsetilbøjeligheder. Der er masser af dyrebørn i denne tid. Forældrene er travlt beskæftiget med at føde dem op. Og det er nærmest et stort tag-selv-bord med bær, insekter og frisk græs. Afgrøderne på markerne er også i fuld vækst. Der synes at være nok til alle. Ydermere er det den varmeste tid på året, så der er heller ingen, der fryser - hvis vejrguderne ellers respekterer kalenderen. Ved nærmere eftertanke er der faktisk ingen ende på overfloden. Og det til trods for, at vi ikke har overvundet finanskrisen, men det er jo også en helt anden sag.

Er både Krebsen og Jomfruen stærk i det individuelle horoskop, vil det ofte være mennesker vi finder i hjælpetjenesten - som læger, sygeplejersker, sosu-asistenter og lign.. De tager hånd om både den hjemlige, firmamæssige og samfundsmæssige husholdning (politik).
Og nu i Krebsens periode er det så tid for os alle til at tænke på vor familie og medmennesker i det hele taget – hygge om vore omgivelser – eller pleje og passe dem, hvis det er det, der er brug for.
Naturligvis er tiden også inde til at knytte følelsesmæssige bånd, sværme i de lune sommeraftener, lade følelserne få frit løb, stifte familie måske. Og er det et kapitel man er for ung - eller for gammel til at indlede sig på, så kan man leje sig ind hos en familie. Bondegårdsferie er jo klart et krebseprojekt.

KREBSEPERIODEN ER IKKE OPLAGT FOR UDLANDSFERIE
Folk rejser på ferie i udlandet i alle årets måneder. Men det er helt ude af trit med den astrologiske ånd at gøre det i krebseperioden. Den kalder jo én hjem – hjem til de gamle, til de unge, til søskende, til tanter og onkler, nevøer og niecer - eller til at tage på opdagelse i hjemlandets smukke og frodige natur – og det uanset om den står på Sol, regn, vekslende skydække og enkelte byger.
Alternativt er tiden oplagt for at give sit hjem en kærlig hånd, reparere vinterskaderne, sætte nye farver på vægge, døre eller facader – gøre sin rede, sit hjem, sit slot både trygt, hyggeligt og godt.

Solferie, daseri og lign. hører astrologisk set mere hjemme i løvetiden - fra slutningen af juli til slutningen af august. Og det efterlever man f.eks. Spanien og i andre sydeuropæiske lande. Vi, derimod, synes at være kommet lidt på afveje her.

Men udland eller ej - hav en dejlig og charmerende krebseperiode – også selv om den skulle være forbundet med arbejde og pligter – Krebse-mennesket selv pusler altid med et eller andet – også i ferien!

Birthe
24-06-2011

HVIS IKKE DU GENKENDER DET UDFRA DIN EGEN ERFARING – DUER DET IKKE

Jeg kan selvfølgelig fortsætte i al evighed med at skrive om min oplevelse fra natten til den 25. Maj.  Men nu vil jeg runde af uden at love, at jeg ikke i fremtiden kunne komme ind på et par afstikkere.
Og jeg runder af med at takke de mange, der især gennem Facebook, har kommenteret og givet skønne og dybsindige tilbagemeldinger. Det har været til stor inspiration. Nu har jeg spirituelle venner på FB - troede ellers, at venner her var en yderst overfladisk affære.
Der er blevet refereret til Martinus (Dansk filosof), Eckhart Tolle og til bogen: ”Et Kursus i Mirakler” osv.. Jeg citerer nogle passager:

”Tænker på altet - det hele som én stor celle, og vi har en overordnet bevidsthed, tankefællesskab, hvor vi påvirker hinanden. Tænker også det passer godt til Martinus´ filosofi”
Marian Juul

Jeg havde nævnt, at jeg var blevet en tvivler vedrørende filosofi og intellektuelle betragtninger. Men må klart erkende, at den kun holder så længe oplevelsen fylder det hele. Og jeg har allerede været i bøgerne og kan i længden hverken holde mig fra at filosofere selv - eller fra at læse andres tanker om livet og tilværelsen. Har en dominant Jupiter, der kræver sit ”fix”.
Der kom da også straks et længere svar herpå, hvor det bl.a. lød:

”I virkeligheden mener jeg, at vi hver især (i sjælskernen) kender vor egen vej, og derfor skal vi lytte til os selv i forhold til egen vej at gå gennem livet. Og længere fremme i svaret:
”Jeg tror jeg er nået til blot en bog: Et kursus i mirakler! Og dernæst egne tanker.”
Connie Rasmussen

Endelig har jeg også modtaget en mail med beretning om en oplevelse, der i vid udstrækning  ligner min egen, dog havde vedkommende samtidig oplevet et grænseløst kærligt bevidst lyshav. Det lyshav må jeg have til gode. Men det var en dejlig tillidserklæring, der efterlod følelsen: Du er ikke alene.

Barry Long
Connie´s Kommentar fik mig til at erindre Barry Long (australsk spirituel lærer. 1926-2003).
Han indledte de fleste af sine bøger og sine taler ved de mange ”retreats” han afholdt med at sige:
”Tro ikke på mig! Du skal genkende alt hvad jeg siger udfra din egen erfaring.”

Hans opfattelse var, at vi alle genkender sandheden når vi hører den, og at vi dybt i os selv har en viden som er medfødt - ikke tillært - og at vi gør klogt i at måle alt på baggrund af denne viden.
Det samme gælder i relation til horoskoper. De kan ikke sige noget om os vi ikke ved i forvejen - hvis vi er villige til at kigge dybt nok. Det gælder også de progressive (fremtids) horoskoper. Vi kender vor tid. Det er bare ikke altid, at vi er klar over, at vi kender den.
Men Barry Long sagde i øvrigt også, at vi har brug for, at en anden fortæller os det vi godt ved i forvejen. For derved bliver det lettere at forholde sig til det - og evt. realisere det. Man får perspektiv på det gennem den man rådfører sig med.

Han kunne ikke lide at blive kaldt filosof - det tog han som en fornærmelse. Han var ikke filosof sagde han, idet han udelukkende talte udfra sin egen erfaring.

Udover en bog af Barry Long kom også ”A course in miracles” ned fra hylden. Der lå en lille seddel med et citat fra hinduernes bibel: Baghavagitaen:

”Ud af 1000 er der kun 10, der ser mig. Ud af de 10 er der kun én, der kender mig”

Jeg vælger at tro, at det er blevet til lidt flere siden disse oldgamle sanskrit tekster blev nedfældet. Det påstås jo, at vi i denne tidsperiode tager et kvantespring i bevidsthedsniveau.

FANDT OM SIDER EN, DER BESKRIVER DEN ”EGO-AFSKRÆLLEDE TILSTAND”
I min søgning efter nogen, der beskrev denne vidunderlige, fredfyldte ”ego- og jeg-afskrællede” tilstand, stødte jeg på Bent Hagested´s bog: ”Bevidstologi” udgivet på Alif Bogforlag.
I kapitlet: ”Loven om Universets enhed” - står noget, der ligner nævnte tilstand.
Her et forkortet citat:

”Det menneske ender med at erkende at mennesket i virkeligheden slet intet selv har. Det beroede alt sammen på en illusion eller en fiks idé affødt af en begrænset indsigt.

Gautama Buddha er den første der introducerer denne svimlende tanke. Sammen med egoet fungerer alle vore selver udfra den illusionære idé, at vi er adskilt fra universets enhed.”
Citat slut.

Bingo! Før den 25.maj 2011 ville ovennævnte blot have været ord, nu giver de mening fordi jeg ved, at sådan er det udfra min egen erfaring. Tak til Bent Hagested (dansk lærer i bevidsthedsudvikling).

Hav en rigtig dejlig uge!
Birthe
19-06-2011

HAR KUN ET I HOVEDET: ”det”
Fortsættelse fra det sidste par uger:

Faktisk er Jeg på ”Herrens mark”. Ved ikke hvad jeg skal skrive. Der er sort skærm. I hvert fald vedrørende almindelige dagligdags spørgsmål.  
”Livets gang i Lidenlund”, som jeg normalt finder vedkommende og spændende, synes umulig at beskæftige mig med for tiden, og da slet ikke skrive om. Det ligger stadig lidt for fjernt fra den eufori jeg røg ind i natten til den 25.maj. Så det må lige vente til jeg er ”landet”.

I min søgen efter andre, der har oplevet tilsvarende har jeg været vidt omkring - lige fra Det gamle- og Det nye testamente til sider på nettet vedrørende enlightenment, meditation, spirituelle oplevelser osv.. Her stødte jeg på spirituelle lærere, der forklarer andres (ikke en lyd om deres egne) spirituelle oplevelser, forklarer hvor lidt og meget man skal lægge i dem, og at det afhænger af opleverens udviklingsniveau, og om at man slet ikke behøver at være spirituel for at få spirituelle oplevelser osv.. I mine ører en gang intellektuel bullchit.

Væsentligt mere inspirerende var det at få en lang tilbagemelding fra en facebook veninde, Connie Rasmussen: Jeg citerer et afsnit:
”Vi tror måske, at vi både skal ”være stille”, meditere, bé etc. For at få lov/lejlighed til at opleve ”DET”. Vi gør alt muligt i håb om at få et glimt, i håb om at fornemme ”følelsen” – og nok især (måske?) i håb om at få et lille bitte bevis. Nogle, på trods af anstrengelserne, ser/oplever det aldrig. Derfor tror jeg efterhånden, at der slet ikke er nogen grund til at søge med lys og lygte – for ”det” er der altid et sted i baggrunden, og ”det” manifesterer sig præcist på det tidspunkt, hvor der virkelig er et behov. Og i vores dagligdag er det vigtigste måske ”i virkeligheden” bare at VIDE at alting er, som det skal være, og at ”det” også altid er der (?).
Jeg har oplevet ”mærkelige” ting på tidspunkter, hvor jeg slet ikke havde ”det spirituelle” i tankerne – mens jeg andre gange har ”tigget” om en eller anden form for tilkendegivelse, og jeg har ikke ”set skyggen”. Citat slut.

Jeg er selvfølgelig helt enig - og absolut ikke i tvivl om, at det ikke er ”DET”, der nogensinde ”forsvinder fra os” – det er en umulighed. Det er os (i hvert fald dem jeg kender), der ikke er i stand til at forblive i ”DET” – ikke i stand til at vedholde vort fokus i det.
Endelig måtte jeg blankt erkende overfor Connie, at selvom det jo netop var så oplagt i oplevelsen af ”DET”, at denne tilstand kunne man ikke gøre sig fortjent til, ja, så fortsætter jeg mine ”ritualer” – måske endda med endnu større iver, som en anden ”idiot”, der har vundet et lidt større beløb i lotto, og nu spiller som en gal i håb om, at det nok snart sker igen.


ECKHART TOLLE
I min søgen efter andres udsagn om ”DET” slog jeg op på en tilfældigt side i en af Eckhart Tolles bøger:  ”STILHEDENS budskab” Overskriften på siden lød:

                                             ”HVEM DU VIRKELIG ER”. 
                 På det dybeste plan er nuet uadskilleligt fra, hvem du er”.
                                                         _____________

”Mange ting betyder noget, men kun en ting betyder noget afgørende.
Set med verdens øjne betyder det noget, hvorvidt du har succes eller fiasko. Det betyder noget, om du er sund og rask eller ikke er sund og rask, om du er uddannet eller ikke er uddannet. Det betyder noget om du er rig eller fattig – det gør bestemt en forskel i dit liv. Ja, alle disse ting betyder noget i relativ forstand, men de betyder ikke noget afgørende.

Der er noget, der betyder mere end nogen af disse ting, og det er at finde essensen af hvem, du er, hinsides den flygtige eksistens, den flygtige selvoplevelse.

Du finder ikke fred ved at reorganisere dit livs omstændigheder, men ved at indse, hvem du er på et dybere plan.
                                                         ______________

Reinkarnation vil ikke hjælpe dig, hvis du i den næste inkarnation stadig ikke ved, hvem du er.
                                                         ______________

Al elendighed på kloden opstår på grund af en personaliseret fornemmelse af ”mig” eller ”os”. Den dækker over essensen af, hvem du er. Når du er ubevidst om den indre essens, ender du altid med at skabe ulykke. Så enkelt er det. Når du ikke ved hvem du er, skaber du et tanke-skabt selv som erstatning for din smukke guddommelige væren og klynger dig til det frygtsomme og trængende selv.
At beskytte og styrke denne falske oplevelse af dig selv bliver derefter din primære motivation.
                                                         ______________

Mange udtryk, der bruges alment, og nogle gange selve sprogets struktur afslører den kendsgerning, at folk ikke ved hvem de er.
Du siger: ”Han mistede livet” eller ”Mit liv”, som om livet var noget du kan besidde eller miste. Sandheden er: Du HAR ikke et liv, du ER liv. Det liv og den bevidsthed, der gennemtrænger hele universet, og som tager midlertidig form for at opleve sig selv som en sten eller et græsstrå, som et dyr, en person, en stjerne eller en galakse.
Kan du fornemme, at du dybt inde i dig selv allerede ved dette? Kan du fornemme, at du allerede ER det?” Citat slut.


Ja, meget bedre kan det vist ikke siges. Og tak nok engang til Eckhart Tolle. Jeg undres imidlertid stadig på et punkt, inspireret af en god ven, som jeg før dette opslag havde talt med. Vor undren går på:

HVORFOR SKULLE LIVET (”det”) HAVE BRUG FOR DET TABERNAKEL ET JORDELIV ER?
På det felt var vi lige forundrede, for vi kendte jo udmærket denne på stand om, at dette gennem-alt-strømmende LIV tager midlertidig form for at opleve sig selv som alt muligt og umuligt.
Den forklaring er umulig at acceptere for min ven – og indtil videre nu også for mig. Især efter min oplevelse eller væren i ”DET”. For der - i den tilstand/bevidsthed - var der ingen behov overhovedet. ”Tilstanden” var altdækkende. Ingen ”jeg”, ”mig” og ”vi to” med nogen som helst trang til at prøve noget som helst andet.

Så vi begyndte at filosofere over om, der mon var sket en eller anden ulykke, en katastrofe.
Vi er måske den sorte engel man taler om i Bibelen, som røg ud af paradiset – eller dennes efterkommere. Eller kunne katastrofen være det man kalder ”Syndefaldet”?.
I øvrigt har jeg læst (kan ikke huske hvor), at Buddha engang skulle have sagt nej til selv at gå ind i denne guddommelige tilstand permanent. Han sagde, at det kunne han ikke, før ALLE havde nået den samme Buddha tilstand og kunne følge ham. Det synes pludselig forståeligt nok, idet vi alle er ”det” og kan ikke separeres – ingen kan gå solo.

En rigtig glædelig Pinse!
Birthe
12-06-2011

”DET”
Jeg er nødt til at fortsætte, hvor jeg slap fra sidste uge, for alt andet føles fortiden så underordnet og ubetydeligt.

Længslen efter igen at være ét med ”DET” er enorm. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne holde oplevelsen/tilstanden fast - selvom jeg ved, at det i hvert fald ikke kan lade sig gøre.
Det ville bare være at holde fast i et minde fra fortiden.

Jeg kan naturligvis ikke lade være med at søge at stille ind på ”tilstanden” i de daglige, og natlige, TFT (Tankefelt Terapi) sessioner og meditationer. Jeg kombinerer i øvrigt TFT med Hó oponopono, da det er så oplagt at gøre det.
Men jeg må blankt erkende, at i den første uges tid efter oplevelsen, føltes selv ”mantraerne” i Hó oponopono - tomme og ”blege”. Klik her, hvis du vil læse om Hó oponopono Det samme gjorde alle de andre kilder, hvor jeg håbede at finde bare et strejf af ”DET”. Det er der nok, men hvor stort indtryk gør en dråbe, når man lige er kommet op af havet. Og jeg er mig smerteligt bevidst, at også mine forsøg med ord kommer til kort, når det gælder beskrivelsen af ”DET”.

Alligevel er det nærmest nødvendigt for mig at sætte ord på oplevelsen, selvom ordene, uanset hvilke, umuligt kan være sande eller dækkende. De hjælper mig i det mindste til, at oplevelsen ikke forsvinder i glemsel og dagligdagens rutiner.

Det kommer nemt til at lyde som om oplevelsen af ”DET”, var noget stort og fantastisk. Og det var det på ingen måde, men absolut noget særligt og helt specielt - ydmygt og fint. I den grad medrivende, opslugende, ”noget” man aldrig ville ønske at forlade og være foruden.
Det helt specielle i det (og der hvor længslen kommer ind) var dette totale fravær af personlighed og ego. Den følelse af at være sat fri af alle ønsker og behov - det var det, der var så vidunderligt, så ”smukt” og ”betagende”, så jeg sidder her(i skrivende stund), næsten flæbende af bare rørelse over, hvor helstøbt og altdækkende den tilstand er.

FORSØGER VI AT SKABE DET PARADIS VI FORLOD VED VOR FØDSEL?
Siden er den tanke strejfet mig, at det at have en krop og især en personlighed, et ego - og hvad der nu hører til at være menneske i en tredimensionel verden, faktisk er en utrolig byrde - selv for de mest privilegerede. Generelt er vi bare ikke klar over det, og måske i de fleste tilfælde, godt det samme.
Ligegyldigt hvor man ser hen går menneskers bestræbelser ud på at skabe bedre livsvilkår. F.eks. flere penge, bedre karriere, flere forbrugsgoder, mere legetøj, mere magt, bedre form, bedre helbred, mere kærlighed og sex - selv den svenske konge har ikke nok i sin kongetilværelse - der skal mere kolorit på tilværelsen - i hvert fald, hvis man skal tro bare en smule på mediernes fremstilling af sagen.
Status og materielle goder vil aldrig være nok til at tilfredsstille os. Og så længe vi tror, at det er her kilden til et lykken findes, går der lidt vel meget ventesal i den. Vi håber, at få den tilværelse vi drømmer om, når vi har gjort os lidt mere umage - om ikke andet så den dag vi går på pension - eller skal ud på vort livs rejseoplevelse, eller finder den store kærlighed og får de børn og den familie vi drømmer om osv..
Ser vi mennesker ikke ret så umættelige ud?

Det virker som om vi er oppe imod en sult, der ikke kan stilles - en konstant længsel efter noget, der er endnu bedre, endnu større, mere spændende, mere rigtig, eller endnu smukkere end det vi er i her og nu. Man kunne godt få den mistanke, at alle vore bestræbelser, arbejde, slid, kreativitet m.m. ubevidst går ud på at genskabe det paradis vi forlod ved vor fødsel - at vi på en eller anden måde længes hjem. Et udtryk som spirituelt søgende ofte anvender.
Så det samme gælder også for de religiøse og spirituelt søgende, selvom det nu ikke længere handler om materielle og fysiske behovs tilfredsstillelse. Nu søger vi noget højere, noget ultimativt, som vi aner – eller ved – må være der, og at verden er større og mere end det vi kan måle, veje og opfatte via vore fem sanser.
Blandt en række dejlige tilbagemeldinger fra venner på Facebook, var der en der bl.a. sagde: ”Jamen Birthe, det er jo det vi alle sammen drømmer om”. Og en anden:  ”May the Force be with You! ;-) Det lyder som en overreligiøs mystisk oplevelse du har haft der”.
Ok - det kan jo godt være, da der hverken var tale om en dragende lyskilde eller noget lysvæsen, som man hører om i Nærdødsoplevelser, ej heller syn, farver eller andet stort.
Og jeg da funderet over bibelske udsagn som: ”Tilbede Herren, din Gud. Lovprise Herren. At være Gudfrygtig og dydig. Dommen hører Herren til”, og andre udtryk, der kan sætte en skræk i livet på enhver stakkels synder. Men de giver alle sammen meget lidt mening i denne forbindelse. For som nævnt i sidste uge, har ”DET” ingen præferencer – slet ingen behov – ej heller for at blive lovprist eller tilbedt.
Så er en sætning som: ”Før I bliver som børn på ny - kommer I ikke ind i himmeriget” væsentlig tættere på, idet alle facader var borte - ikke noget ”jeg” eller ”mig”. Facader er jo noget personligheden eller egoet pynter sig med. Små børn har endnu ikke udviklet dem. Og jeg er måske tæt på at være gammel nok til at gå i barndom.

Ordene ”dragning” og ”tiltrækning” er ikke helt ved siden af, men alligevel misvisende, for de får det let til at lyde som om ”DET” skulle have et ønske om at trække én til sig og opsluge èn. Men ”DET” har jo hverken behov eller ønsker.
Og ”DET” gav ikke anledning til nogen form for ærefrygt – en sådan hører jo også egoet til. Og der var ingen forskel på ”DET” og én selv - midt i denne ”ego afskrællede” tilstand.

”DET” ”STRØMMER” GENNEM ALT OG ALLE
Der var én ting, der stod mig lysende klart øjeblikkeligt, og det var: at ”DET” ikke bare ”strømmede” igennem mig, men gennem ALT og ALLE – og det var umuligt andet end at ønske så inderligt, at ALLE måtte opleve det, eller forbinde sig med den ”tilstand”.

Her efter den første uge er jeg så småt begyndt at bestræbe mig på at få øje på ”DET” i mine omgivelser. Det lyder banalt, også i egne ører, og som noget man har hørt før. Men det får være, for sådan er det bare.


May the Force be with you - too!

Birthe
05-06-2011

ET ”GLIMT” AF NOGET UBESKRIVELIGT
Jeg skriver det her med en vis frygt for at virke ynkelig og uhjælpeligt til grin.
Alligevel gør jeg det. For jeg har jo sagt, at jeg under ”Strøtanker” skriver om, hvad der optager mig her og nu.
Desuden er en af mine holdninger, at den dag jeg ikke tør kvaje mig, ikke tør blive til grin – den dag behøver jeg ikke at lægge mig til at dø – for døden er indtruffet. Begravelsen har bare ikke fundet sted endnu.

Inden jeg kaster mig ud i den umulige opgave at beskrive noget, der i virkeligheden ikke kan beskrives – vil jeg fortælle, hvad der er gået forud. Også selvom jeg tidligere har fortalt det meste.
 
I ”Strøtanker” 28.03.10 var temaet:

”HVORDAN FÅR JEG DET GODT?” ”Kan humøret holdes oppe, når jeg har negative aspekter. F.eks. spændinger fra Pluto, Neptun, Uranus og Saturn?
Eller sagt på almindelig dansk: Hvordan holder jeg humøret oppe, når tilværelsen stresser – stresser gennem arbejde, økonomi, familie, børn, parforhold – eller helbred?
Hvordan styrer jeg igennem en tid med overvejende negative aspekter?”

Jeg fortalte om mine egne aspekter fra henholdsvis Saturn i Vægten og Pluto i Stenbukken – og hvad det generelt kan indebære.
I mit tilfælde har det i 2010 betydet sygdom i familie og vennekreds med hele fire dødsfald til følge. Sådan behøver det dog langt fra altid at være. Hvilke livsområder der kommer i spil  afhænger f.eks. af Saturns position i fødselshoroskopet. Jeg har den i 8.felt, som bl.a. har med døden og det hinsides at gøre. Og jeg har tidligere i andre ”Strøtanker” berettet om både smerten og savnet - skønheden og lærdommen, som døden også rummer.
Efter dødsfaldene i 2010 har mine egne slidgigtsmerter taget kraftigt til - heller ikke usædvanligt, når Saturn er på spil, og man ikke er nogen vårhare mere. Meeen, andre kan blive ældgamle uden at plages af gigt.

ALTAFGØRENDE MED GODE ”REDSKABER” I VÆRKTØJSKASSEN
Jeg finder det altafgørende (hvis jeg skal have det godt, uanset hvordan jeg har det) at have gode ”redskaber” i værktøjskassen, og at bruge dem flittigt i livets testperioder, der meget ofte har en varighed af et par år.
Det er lidt som at skulle op til eksamen. Resultatet bliver sjældent optimalt uden at have gjort sit hjemmearbejde og være forberedt.

De redskaber jeg nævner i ”Strøtankerne” 28.03.10, 04.04.10 og 11.04.10, har jeg brugt- og bruger stadig, op til to, sommetider tre gange, eller mere, i døgnet afhængigt af min tilstand. Der har også været dage indimellem, hvor jeg intet har fået gjort - og jeg må blankt indrømme, at når det kommer op på 3-4 gange i døgnet, er det fysisk smerte, der motiverer mig. Redskaberne er nemlig bl.a. smertelindrende. Bliver jeg hindret i at sove, så er det op og i gang til der er fred i krop og sind – det tager som regel en halv time til tre kvarter.
Redskaberne er TFT/EFT (Tankefelt Terapi og Emotionel frigørelses Terapi), meditation og selvhypnose m.m.. Og selvom smerten ikke altid går over, bliver man rolig og fredfyldt og kan ligesom rumme smerten.
TFT/EFT er beskrevet under 30.08.10: ”TFT – ET MIRAKEL”

TIDSKOLLAPS: PÅ BESØG I BARNDOMMEN
Dette var overskriften den18.10.10. Fortiden er ikke forbi. Den lever i bedste velgående.
I oktober begyndte jeg for alvor at jagte UDIN´s igen – gjorde det også i halvfjerdserne – vi kaldte det bare noget andet.
En UDIN er en benævnelse man bruger i Meta-medicin omtalt den 08.11.10:

ER SYGDOM BARE DÅRLIGT LIV? 
Vigtigste afsnit:  På jagt efter konfliktchokket – eller en UDIN
En UDIN er en hændelse, der har følgende karakteristika:
Uventet
Dramatisk
Isolerende
Nul strategi (Låst/fastfrosset)

I SMERTENS KØLVAND – ”GLIMTET”
Jagten på UDIN´s gav skam udbytte, som beskrevet i efteråret. Men åbenbart slet ikke nok til at forløse min smerte case. Ifølge Metamedicin ligger der selvnedvurderende adfærd bag problemer med knogler og led. Og den opfattelse køber jeg gerne.
Jeg vil helst klare alt selv, men har samtidig konsulteret almindelige læger, såvel som alternative – uden det har givet synderlige forbedringer.
Mit indre sårede og forurettede barn brokker sig fortsat - vil se resultater i en fart. Hvisker med slet skjult selvmedlidenhed: ”Når jeg nu arbejder så flittigt, og gør alt det rigtige, hvorfor er der så ikke større fremskridt? Hvad er det lige at jeg skal lære af denne smertelige Sisyfos bjergklatring i nattens mørkeste stunder?

Og så er jeg omsider ved at være ved ”glimtet”
Det var natten til den 25. maj. Jeg følte mig helt og aldeles fastlåst, turde ikke vende mig, af frygt for pinagtige jag:  -  Ok! Op og sid og fortsætte det indre detektivarbejde for at indkredse den grundlæggende hændelse (UDINén) for mit smertehelvede.
Jeg drog ad gamle stier og gik på besøg, som så ofte før, i tidslommer tilbage til 3 til 4 års alderen. Udpegede stedet og tiden på dagen, hvor en leveregel – en livsstrategi, blev indgraveret dybt i barnesindet.
For at ”overleve” indgik jeg en aftale med mig selv om at gøre alt og alle tilpas - være en sød og flink pige. Ellers, havde jeg forstået, var der ingen, der ville have mig – udover børnehjemmet, som blev beskrevet som det værst tænkelige.
Hændelsen havde alle de karakteristika en UDIN skal have.
Jeg gjorde nu alt, hvad jeg formåede med den voksnes erfaring – for at få det fortabte og forstenede barn til at løsne op, blive glad igen - prøvede at få hende til at lade være med at lave denne ”aftale/kontrakt/livsstrategi”.  Det stod mig nemlig pludselig lysende klart, hvordan denne vedtagne strategi fra dengang kunne være starten til det, der nu mange år senere havde udviklet sig til en smertelig fysisk fastlåsthed.

”DET”
Om det var mine bestræbelser, der var blevet kraftigere end ved tidligere ”besøg” aner jeg ikke  - bestræbelser på at give det fortabte barn omsorg og kærlighed.
Men pludselig var der et glimt, som ikke var noget glimt, en strøm som ikke var nogen strøm - af kærlighed, som ikke var nogen kendt form for kærlighed. Det vi normalt forstår som kærlighed virker blegt og slet ikke dækkende.

”DET” - den følelse, som alligevel ikke var nogen følelse, var/er aldeles uden personlighed eller ego - på en gang ydmygt og altrummende. Og igen er denne beskrivelse heller ikke dækkende. 
Det var pludselig ikke længere mig, der gav den 3-4 årige mig – kærlighed. På den anden side var det også mig. Men uden den vanlige personlighed. Denne var ikke eksisterende mens det stod på. Det der var tilbage, var et med ”Det” - totalt uden vilje og ego.
Indtil det øjeblik har jeg ikke haft den ringeste anelse om, hvor befriende det er at være fuldstændigt og aldeles uden personlighed og ego.
Jeg vidste øjeblikkeligt, at ”Det” ikke havde nogen præferencer. At det ville være fuldstændig ligegyldigt om jeg var helgen eller forbryder, om jeg mediterede osv. morgen middag og aften eller hvad pokker jeg gjorde. For lige meget hvad, ville det være umuligt at gøre sig fortjent til denne unikke ubeskrivelige tilstand. Og lige meget hvilke ord jeg vælger at beskrive ”Det” – denne tilstand med – så er det ikke det.
End ikke den (også fra min side) højt besungne Stilhed er ”Det”, men på den anden side er dette heller ikke rigtigt.  Forvirret?
 
”DET” KAN IKKE BESKRIVES
”Det” kan ikke beskrives. Regn med at kunne jeg beskrive det, er det ikke ”Det”.
Jeg har i flere år været betaget af Eckhardt Tolle, og har læst og lyttet - også til en række andre spirituelle lærere. I det sidste års tid har det ofte været via nettet. Men alt hvad de sætter ord på og belærer os om er ikke ”Det”, hvilket iøvrigt også Eckhardt Tolle og alle de andre siger ganske klart. Men det siges på den anden side, at meditation mv. mv. kan lede til en højere bevidsthed - ”oplysthed”. Om det så er ”Det” ved jeg ikke. Men jeg forholder mig åben og vil jeg gerne tro på det.

Men jeg ved nu, at ”Det” er totalt indifferent overfor om vi mediterer eller ej – om vi synder eller ikke synder. ”Det” er ikke mentalt, intellektuelt, vurderende, dømmende eller fordømmende.
”Det” har intet med religion eller tilbedelse af nogen Gud at gøre. Ihvertfald ikke som jeg oplevede det. I det hele taget kan der skrives bøger om hvad ”Det” ikke er. Og hver gang jeg siden har dyrket TFT, meditation m.m. begynder jeg på et tidspunkt at grine af mig selv og over alle mine anstrengelser for at opnå øget bevidsthed og nærvær – Og når jeg fortsætter så er det for at bibeholde den indre ro og øge graden af åbenhed og modtagelighed for ”Det”. Samtidig ved jeg, at der ingen garanti vil være for at opleve ”Det” igen, før jeg dør. Men jeg kan umuligt lade være med at arbejde for sagen.

At forblive/være totalt åben og modtagelig for den tilstand blev øjeblikkeligt meget vigtigere end at komme smerter til livs. Uden smerterne havde jeg måske aldrig fået oplevelsen.

Må "DET" eller din Gud være med dig.
Birthe
29-05-2011

VELKOMMEN I TVILLINGERNE - vær ubekymret og legesyg

Solen på sin rejse gennem de 12 tegn er nu nået til Tvillingernes tegn. Lørdag den 21.maj kl. 11:21 passerede den grænsen.
Vi har dermed lagt 30 dage i Tyren bag os - en tid hvor vi, hvis alt ”gik som det burde”, fik styrket og skærpet vore sanser og evner for opmærksomhed og nærvær. Naturen i maj er den største lærermester heri.
Vi har værdsat - og vænnet os til de forvandlede omgivelsers skønhed. Bladene på træerne er ved at blive dybt grønne. Og selvom vi stadig glæder os over det, falder vi ikke helt så meget i svime over hvert lille blad- og blomstermirakel. Vi har allerede vænnet os til, at de kommer i en lind strøm.

Og vort fokus ændrer sig nu for alvor med Solens gang gennem Tvillingerne, som sætter det mentale og kommunikationen med omverdenen i højsædet. Det er et lufttegn, maskulint, bevægeligt - styret af Merkur, budbringeren, handlens og kommunikationens gud.

Det betyder, at vi nu er inviteret til at styrke vor interesse og nysgerrighed på alt, hvad der rører sig omkring os. Bare se på børnene, ikke mindst dyrebørnene, der nysgerrigt undersøger det ene og det andet, vælter rundt og leger ubekymret og sorgløst. De illustrerer så oplagt, at det er en periode, der animerer til at finde legesygen frem og have det sjovt: Det kan være alt fra at kontakte andre mere end vi plejer, begynde en samtale, vælge et emne, være underholdende let og lys, eller lade sig underholde af andre, der folder deres intellekt, talegaver m.v., ud. Vi snakker måske mere med sidemanden på bænken, i bussen eller med naboen over hækken eller altanen - et ord med på vejen- et ”hej og hav en god dag!” Alt sammen er det med til at sprede god stemning.

Men Tvillingerne og Merkur handler også om at suge viden til sig, og om at læse og studere. Og de unge hygger sig mens de har læseferie - og sveder ved eksamensbordet - for endeligt at juble over resultatet (for de fleste) og kaste sig ud i et inferno af, til tider ganske vilde, studenterfester.


PLAG IKKE ANDRE, ENDSIGE DIG SELV, MED DINE PROBLEMER ELLER SMERTE
Tiden er inde til at øve sig i sorgløshed og tage det hele lidt fra oven. Så det er bestemt ikke nu vi skal krænge de dybere følelser ud - ej heller vor smerte, hverken den fysiske eller psykiske. Så glem alt om, at du evt. har hovedpine, ondt i ryggen, i knæet, eller du godt kunne bruge en rollator. Og har du allerede en, så vær glad for, at sådanne findes, men tænk ikke videre over det. Tvillingetiden inviterer nok til at sætte ord på mangt og meget, men ikke på de alvorlige, meget personlige og dybe følelser. Vi leger os ud af det - gør vi.

SPRING ENDELIG OVER HVOR GÆRDET ER LAVEST – kun en tåbe ville gøre det modsatte
Tvillingerne animerer os til at bruge hovedet, tænke hurtigt, opdage ting, bruge den nyeste teknologi, internettet m.v., få fat i den nødvendige information. Og det hvad enten det drejer sig om indkøb og det billigste tilbud - eller tage en rask beslutning - som f.eks. at stikke tandbørsten i strømpeskaftet, og tage på en afbudsrejse eller et hurtigt weekendophold. ”Hvor svært kan det være?” Alle mulige genveje til mål og nye oplevelser er sagen. Kun en tåbe springer over hvor gærdet er højest.


LARS VON TRIER GAV UNDERVISNING I ORDENES ENORME OG TILTIDER FARLIGE MAGT
Men selvom ord og formuleringer hører under det lette lyse Tvillinge tegn, så er der også en alvorlig side. Ord har en utrolig magt – på godt og ondt.
Der er ord, der forløser, ord der opmuntrer og ord der på et øjeblik nedbryder, hvad vi måske møjsommeligt har opbygget gennem en årrække. Mon ikke Lars von Trier er ved at gøre sig den erkendelse – og ville ønske han kunne holde mund med tilbagevirkende kraft. Han satte nærmest den ganske verden, og ikke bare filmverdenen, på den anden ende ved et pressemøde efter fremvisning af hans seneste film i Cannes. De mest tåbelige og upassende ord vældede ud af ham. Og han vidste ikke hvordan han skulle komme ud af ordflommen.
Trier er født den 30. april 1956.

Du finder planet positioner for denne dato nederst på siden. Der er brugt Solhuse, hvilket vil sige, at Ascendanten er sat på Solen i ca. 10 grader Tyr. Skulle det være helt efter bogen burde de efterfølgende huse også sættes i ca. 10 grader.
Allervigtigst er det at skrive sig bag øret, at når der intet fødselstidspunkt er, gælder horoskopet for samtlige, der er født den dag - kloden rundt. Og de har jo nok ikke alle gjort i nælderne.

Jeg kunne ikke styre min nysgerrighed - ville lige se, hvor Merkur stod den 30. april i 1956. Jeg forventede aspekter til Uranus (for provokation), fra Pluto (for slam, destruktion, overgreb og dræber instinkt - for nu at smøre tykt på).
Merkur, kommunikationens hersker, står imidlertid i den første grad af Tvillingerne, hvor den er på hjemmebane - ydermere i en smuk sekstil til Uranus: Kan oversættes til: original, kreativ, og opfindsom.

Hvorfra kommer så de mærkelige ord og sætninger? 
Fra selvsamme Merkur! Den er nemlig også i opposition til Saturn og kvadrat til Pluto. Og så kan man nemt komme til at sige noget skidt - og verbalt lette ben op ad andre. Egentlig kunne det også udlægges som tilbagevendende verbale fadermord - eller mord på de autoriteter, der fulgte efter faderen - og som heller ikke (i hans øjne) har været retfærdige endsige vidst noget om svigt og smerte.
Anede imidlertid ikke, at man også kunne finde på at få tatoveret  f  u  c  k  på sine fingre. Men det passer tilfældigvis enestående til Merkur/Pluto kvadraten. Fingre hører under Merkur og fucking hører under Pluto.

Men hvorfor går galt netop nu? Vi er jo vant til fra tidligere, at Von Trier provokerer og siger de mærkeligste ting - og hidtil er han jo sluppet af sted med det.

TRANSIT NEPTUN PÅ SPIL
Det ser ud til, at transit Neptun sendte ham ud på dybere vand end han havde søkort til. Den befinder sig i den første grad af Fiskene og udløser her og nu hans Merkur/Saturn opposition. Dermed kan også karrieren komme ud af kontrol og sejle som et skib uden fører. Aspektet kan bevirke, at man bliver forvirret, usikker og bange. Endelige kan man også være påvirket af et eller andet stof eller medikament. Men det forlyder der vist ikke noget om at Trier var.
Skal lige tilføjes at Neptun også er filmens planet.

Hvad hele denne Trier misere i sin helhed kommer til at betyde for Trier selv, filmbranchen og kommende Cannes festivaller, ved vi ikke. For vi ser kun et fragment af helheden, livet. Sandsynligvis bringer denne anskuelses undervisning og lektie en nødvendig og positiv udvikling med sig.

Og for den, der er inde i- og praktiserer Ho´oponopono, gælder det i hvert fald om ikke at dømme, men derimod identificere det i sig selv man synes er afskyeligt i en anden. I dette tilfælde gå dybt ind i sig selv (ind i stilheden) - og finde en ”Trier-tilbøjelighed” i sig selv - og rense ud ved gentagne gange at sige:

- Jeg elsker dig!   Undskyld!   Tilgiv mig!   Tak!

Hav en livlig og sjov uge!
Birthe
22-05-2011

 

#YOUTUBE:Zh-klfBJlHc:YOUTUBE#
INTENSITETEN VIGTIGERE END LIVSLÆNGDEN
Etty Hillesum og Imre Kertész – fortsat fra sidste uge

Selvom jeg godt vidste det – giver det alligevel nok engang stof til eftertanke, at man ikke behøver at blive gammel for at opnå erkendelser og dyb forståelse af livet, døden og af hvad det hele skal til for. – Etty Hillesum kunne ydermere tage afsked med taknemmelighed og glæde, og det til trods for grufulde omstændigheder.

GLÆDE OG TAKNEMMELIGHED UANSET DE ASTROLOGISKE ASPEKTERS KARAKTER
Etty Hillsum blev født 15. Januar 1914 i Hilversum i Holland - og døde den 30.november 1943 i Auschwitz, knapt 30 år gammel. Altså Stenbuk - fire planeter i Stenbukkens tegn - nemlig Solen i konjunktion med Jupiter i opposition Neptun i Krebsen - og Venus Merkur i konjunktion, ligeledes i Stenbukken. 

(Horoskoptegninger nederst på siden - for Imre Kertész er Asc. blot sat på Solen. For Etty Hillesum er fødselstidspunktet et gæt - behøver ingenlunde at være korrekt.)

Faktisk har jeg gættet på et muligt fødselstidspunkt, der hedder kl. 20:19, hvilket gør hende til Jomfru Ascendant - med Månen i første felt i kvadrat til Saturn i 10.felt. Men det er selvfølgelig yderst spekulativt – og skal tages med et meget stort gran salt. Også selvom det passer kun alt for godt til hendes tidlige død.
Med dette opdigtede fødselstidspunkt ville hun i 1942-43 have haft Målsætningsaksen i konjunktion med Pluto og Ascendanten i kvadrat til samme. Stærkere transformationsaspekter gives ikke – og de sidste to år af hendes liv blev netop en gennemgribende personlig transformation – udover at døden, naturligvis, er den ultimative transformation.
Der er selvfølgelig en række stærke transit-aspekter (disse er uafhængige af fødselstidspunktet) i de selvsamme år. Blandt dem er Saturn, der passerer sin fødselsposition. Det gør den altid ved 29-30 års alderen. Og her udløser den kvadraten til Månen samtidigt. Neptun er i kvadrat til Pluto i 1942-43 og Pluto er i opposition til Uranus.

LETTERE AT VÆRE POSITIV MED POSITIVE ASPEKTER?
Før jeg kiggede på hendes og Imres horoskoper tænkte jeg: Nuvel, hvis de nu havde meget positive aspekter (det må der jo være nogen i lejrene, der har haft), så ville det være mere forståeligt, at de kunne forblive bevidste, nærværende, positive og taknemmelige, trods deres ekstreme situation. Men dette gælder absolut ikke for Etty.

Derimod er det netop tilfældet for Imre Kertéz. Han har så afgjort det nemmeste horoskop - og er en sand overlever.
Jeg har ikke kastet mig ud i tvivlsomme gætterier for at finde et fødselstidspunkt på ham. Men han er født den 9.november 1929 i Budapest og han overlevede Auschweitz.
Sol og Mars er i konjunktion i Skorpionen i trigon til Pluto. Merkur er ligeledes i Skorpionens tegn i sekstil til Neptun. Han er nærmest ikke til at slå ihjel – lever da også stadig. Og det til trods for, at man ved, at de oplevelser han og Etty har været igennem, ofte forkorter livet, selvom man bliver reddet ud med livet i behold. Faktisk blev Ettys lillebror også reddet ud af lejren. Men han døde på hjemrejsen.
I skæbneåret for Imre Kertéz, 1944, går Mars i det progressive horoskop i kvadrat til Neptun. Og under Neptun hører blandt andet giftstoffer, gas og betændte tilstande. Han blev på forunderlig vis reddet af et byldeangreb, og på ligeså forunderlig vis behandlet af en samvittighedsfuld plejer. Han er kun halv så gammel på det tidspunkt som Etty - har lige akkurat gennemlevet en halv Saturn runde, dvs. at Saturn er i opposition til sin fødselsposition. Men det er jo småting. Når man kigger på de øvrige transitter i 1944 er ca. 85 procent af dem positive.

Altså må vi slutte, at det kan lade sig gøre at forblive bevidst, nærværende, positiv og bevare og/eller udvikle en nærmest guddommelig livsglæde – uanset i hvilken situation man befinder sig i - og uanset hvilke aspekter man har.
Er det ikke bare vidunderligt?

IMRE KERTÉSZ FULDFØRTE ETTY´S DRØM
Det ligner næsten en tanke: Etty Hillesum havde ambitioner om at skrive og forfatte, når denne verdens sindssyge havde lagt sig. Så hun håbede i starten at overleve for at føre sin passion ud i livet. Hendes enestående dagbøger skulle blot være den spæde start- og hvad kunne det dog ikke være blevet til.
Imre Kertész er ikke på det tidspunkt nået så vidt med bare 15 år på bagen. Men det forfatterskab Etty af gode grunde ikke kunne give videre til verden, kommer han til at realisere i rigt mål og opnår endda nobelprisen herfor.
Måske har Etty Hillesum fra sin himmel pustet ham i nakken.

”Himmeriges rige er inden i Jer!” er Jesus citeret for at have sagt. Men det er helvedes rige jo også. Så det gælder om at blive bevidst om sit valg. Etty Hillesum og Imre Kertész er glimrende lærermestre i at vælge Himmeriget uanset omstændighederne.
En dyb tak til dem.

Og hav en fremragende og glædelig uge!
Birthe
16-05-2011


 

STEMMER FRA FORTIDEN

Fortsat fra sidste uge

Jeg fortsætter med at citere Birthe Thau´s  anmeldelser af Imre Kertész ”De skæbneløse”og Etty Hillesum ”Et krænket liv”. Denne uge gælder det Etty Hillesum.

Jeg siger altid nej tak til at se krigsfilm, uanset hvornår de er fra. Specielt undgår jeg film, der omhandler 2. verdenskrig, jødeforfølgelse, koncentrationslejre og lign. grufuldheder, som  har fundet sted- (og stadig finder sted) mellem mennesker.
Som Etty Hillesom nævner et sted i sin dagbog, er det utroligt hvilke lidelser mennesker, som skulle være skabt i Guds billede, udsætter hinanden for.

Tiden jeg er inde i appellerer ikke til at undgå livets mørkere og smertefulde sider. Snarere inspirerer den til at gå ind i dem og arbejde på en transformation - hvor lang tid den end må tage. Transit Pluto kvadrat Måne og transit Saturn konjunktion Merkur.
Etty Hillesums bog kom med posten fra Birthe Thau. Og jeg vidste bare, at jeg var nødt til at læse den - og læse den igen.
Det var som at træde ind i forfatterens liv og død. Jeg var lang tid om at komme igennem bogen - og gik i hele perioden i den stemning og virkelighed hun så levende beskriver - oplevede hendes individuationsproces- og åndelige udvikling. Hun går i psykoterapi hos en Jung analytiker og kiromantiker, der også bliver hendes elsker. Han bliver en enestående katalysator for den udviklingsproces hun gennemgår på meget kort tid.
Hendes dagbogs skriverier giver indblik i krigen på en anden måde - man ser den gennem hendes kærlige og intelligente øjne - ser den ud fra hendes dagligdag, hendes livsopfattelse og udviklingsproces. Og helt og aldeles enestående er det, at hun når til at rumme sin skæbne med taknemlighed og glæde. Hun siger et sted:
”Man kan også gå under med en historisk opfattelse i behold.” (Ved ikke præcis hvad hun mener med det) ”Jeg hader ingen. Jeg er ikke bitter. Og når først den almene menneskekærlighed har foldet sig ud i os, vokser den i det uendelige.
Mange ville kalde mig en virkelighedsfjern tåbe, hvis de vidste hvordan jeg føler og tænker. Og dog lever jeg med al den virkelighed som dagen bringer. Vesterlændingen accepterer ikke ”lidelsen” som hørende til dette liv. Og derfor kan han aldrig øse positive kræfter af lidelsen.”

Citat af Birthe Thau´s anmeldelse:
”Etty Hillesum: ”Et krænket liv”
En hollandsk 27 årig jødepige fandt ligeledes sig selv og lykken bag pigtråd i en gennemgangslejr i Holland i 1942 - den sidste station før Auschwitz, hvor hun døde i november 1943. Hun skrev dagbog. Den er udgivet i uddrag under titlen ”Et krænket liv” - en titel som er meget misvisende, for intet liv blev lykkeligere end Etty Hillesums.
Dagbogen giver i begyndelsen et indblik i et helt almindeligt menneskes tankegang og livsopfattelse, men bevidstheden forvandles, hun gennemstrømmes af evighedsfølelsen og bliver indviet, da hun en dag ser kendsgerningerne i øjnene og accepterer, at tyskerne vil slå jøderne ihjel. Samtidig ser hun sin egen død i øjnene.
Om opholdet i overgangslejren, hvor jøder hver uge blev deporteret til Polen, skriver hun:

”Min tid indenfor pigtråden er mit livs mest intense og rigeste måneder, og er som sådan en bekræftelse på de sidste og højeste værdier i mit liv.”

”JEG HVILER I MIG SELV. OG DET SELV, DET ALLERINDERSTE OG ALLERRIGESTE I MIG, HVOR JEG HVILER, DET KALDER JEG ”GUD”.”
Da hendes bevidsthed ændrer sig, er hun forundret over den ro, hun føler i sit indre:

”Er det virkelig mig, der sidder her og skriver med sådan en stor ro og modenhed i mig, og ville nogen kunne forstå, hvis jeg sagde, at jeg føler mig så mærkværdig lykkelig, ikke overskruet eller sådan noget, men helt troskyldig og lykkelig, fordi der fra dag til dag vokser en blidhed og en tillid i mig. … Nu er jeg i besiddelse af en sådan ligevægt og sådan en bæreevne og ro og et overblik over tingene og også en anelse om sammenhængen. Jeg ved ikke hvad det er, men på trods af alt: Det går godt med mig Gud … Jeg føler sådan en fuldendt og fuldkommen lykke, min Gud. Og sådan kan jeg måske give det mest fuldkomne udtryk for min livsopfattelse: Jeg hviler i mig selv. Og det selv, allerinderste og allerrigeste i mig, hvor jeg hviler, det kalder jeg ”Gud”. Jeg føler det altid og uafbrudt, som om jeg ligger i dine arme, Gud, så beskyttet og sådan i sikkerhed og gennemsyret af evighedsfølelse. Det er, som om hvert af mine åndedrag er gennemsyret af en evighedsfølelse, og de mindste handlinger – og det ubetydeligste udsagn har et stort fundament og en dybere mening.”

Da Etty får at vide, at hun den følgende dag skal sendes til Auschwitz, skriver hun:

”Jeg har ingen hjemve - jeg er jo hjemme. Man er ”hjemme” - under himlen er man hjemme – hvert eneste sted på denne jord er man hjemme, når man bærer alt inden i sig. Jeg har ofte følt mig som et skib, der har halet en kostbar last indenbords indenbords. Rebene bliver skåret over, og nu sejler skibet så frit gennem vandene, og det tager alle kostbare laster med sig. Man må være sit eget fædreland.”

Fra koncentrationslejren skriver hun i et brev:
”Der er godt over alt. Og samtidig også ganske dårligt. De to ting sørger for en balance mellem sig – overalt og altid. Jeg har aldrig en fornemmelse af, at jeg skal få det bedste ud af noget.
Alting er altid helt godt, sådan som det er…
Du har gjort mig så rig, min Gud, lad mig også få lov at dele ud med rund hånd … Når jeg står i et hjørne af lejren, men fødderne plantet på din jord, ansigtet løftet mod din himmel, så løber tårerne sommetider ned ad mit ansigt, født af en inderlig bevægelse og taknemmelighed, der søger sit afløb… mit hjertes bølgeslag er blevet bredere her og mere bevægende og samtidig roligere, og det er som om min indre rigdom bliver stadig større.”

For Etty Hillesum var der ingen andagtstimer, for hele livsførelsen var andagt. Omstændighederne kunne ikke ødelægge hverken hendes eller Imre Kertész` lykke. Det er en dagbog så fin, så inderlig og oprigtig, at den hører lønkammeret til og skal læses med bøjede knæ.
                                                                                                                                               Citat slut
Det er ikke så lige til at skaffe disse bøger i dag. Skulle nogen være blevet interesseret er den eneste måde nok at finde dem på et antikvariat. Går man ind på www.antikvariat.net får man adgang til alle Skandinaviens antikvariater. Og har de dem ikke kan man efterlyse dem, så bliver de fremsendt når de får et eksemplar.

Hav en rigtig dejlig uge!
Birthe
08-05-2011

STEMMER FRA FORTIDEN – MED NUTIDIGT BUDSKAB
For nogle måneder siden kom der en bog med posten fra en god gammel bekendt og interessefælle, Birthe Thau. Der medfulgte en artikel ”SOLSTRÅLEN” som hun havde skrevet til bladet ”KOSMOS” 2003 – nr.11.
Birthe skriver i artiklen en anmeldelse af Bogen: ”Et krænket liv” af Etty Hillesum – hollandsk Jøde, der døde 29 år gammel i Auschwitz i 1943. Man fandt hendes dagbøger fra 1941-1943 og udgav dem i bogform i 1981.

Birthe Thau skriver tillige om romanen: ”De skæbneløse” af Imre Kertész fra Ungarn. Han overlevede Auschwitz og Buchenwald - blev forfatter og modtog Nobelprisen i litteratur i 2002. Om ham citerer jeg fra Birthe Thau´s  artikel i denne uge - og kommer senere tilbage til Etty Hillesum.


SOLSTRÅLEN
af Birthe Thau

”KÆRLIGHEDENS VEJ”
”Et eller andet sted har jeg læst historien om en solstråle, som havde hørt, at der var steder på jorden så frygtelige, så mørke og skumle, at det var umuligt at beskrive dem. Solstrålen besluttede at finde disse steder og begav sig af sted på sin rejse med lysets hast. Den besøgte alle Jordens huler. Den gled ind i solløse stuer, i mørke alleer, i underjordiske kældre; den søgte overalt i sin iver for at se, hvordan et rigtigt sort mørke så ud.
Men solstrålen fandt aldrig mørket, fordi den overalt, hvor den kom, bragte sit eget lys med sig. Hvert sted den besøgte, blev oplyst og forskønnet ved dens nærværelse, lige meget hvor mørkt og elendigt det havde været før.”
Dr. Orison Swett Marden: Kærlighedens vej, 1914.

”Martinus blev engang spurgt om, hvordan man skulle være, og han svarede: ”Man skal være som Solen”.
At der findes mennesker, der er som Solstrålen er de nævnte to forfattere et levende bevis på.
Da Imre Kertész fik tildelt nobelprisen, antyder litteraturredaktøren for det ansete Washington-tidsskrift New Republic, at man i Det Svenske Akademi har været ude efter at belønne et af ofrene for holocaust. Men det er næppe tilfældet. Tværtimod. Forfatteren kan dog være vanskelig at forstå og acceptere for de fleste, og så meget mere glædeligt er det, at man tildeler nobelprisen til et menneske, som helt naturligt synes at være i overensstemmelse med åndsvidenskaben - et menneske som ikke lader sig forme af det ydre liv, men som skaber sin verden indefra.
Jeg har kun læst slutningen af bogen som handler om en dreng, der er blevet befriet fra en koncentrationslejr.
Han opsøger sin onkel, som siger, at han skal glemme, hvad han har oplevet og begynde et nyt liv.

”Først af alt må du glemme alle rædslerne.” Og jeg spurgte stadig mere forbløffet: ”Hvorfor”? ”Fordi”, svarede onklen, ”du skal kunne leve, leve frit. Med en sådan byrde kan man ikke begynde et nyt liv.” – og det havde han for så vidt ret i, det måtte jeg indrømme. Jeg forstod blot ikke, hvordan de kunne ønske noget, som var umuligt, og jeg bemærkede da også, at sket var sket, og at jeg til syvende og sidst ikke kunne befale over min hukommelse……….”I øvrigt”, tilføjede jeg, ”har jeg ikke opdaget, at der var nogle rædsler”. Og da – så jeg – blev de meget overraskede. Hvordan skulle de forstå – ville de vide -, at jeg ikke havde opdaget dem. Men så spurgte jeg dem, hvad de havde foretaget sig i disse såkaldt svære tider?  ”Tja….vi levede, vi prøvede at overleve.” Det vil altså sige, at også de hele tiden
havde taget et skridt ad gangen, bemærkede jeg….
….jeg har gennemlevet en given skæbne. Det var ikke min skæbne, men det var mig der gennemlevede den, og jeg kunne slet ikke begribe, at de andre ikke kunne få det ind i hovedet: at jeg følgelig nu måtte se at gøre noget med den, måtte tilpasse den til et eller andet, nu kunne jeg da ikke slå mig til tåls med, at det blot var en misforståelse, en tilfældighed, en slags vildfarelse, eller at det måske slet ikke var sket. Jeg så, jeg så det ganske tydeligt, at de ikke rigtigt forstod mig, at mine ord ikke ligefrem passede dem….jeg talte, måske omsonst og usammenhængende. Men jeg fortalte dem alligevel: Vi kan aldrig begynde et nyt liv, vi kan kun fortsætte det gamle. Det var mig, der havde taget mine skridt og ikke andre, og jeg erklærede, at jeg hele vejen igennem havde været tro ved den mig givne skæbne….Ville de måske have, at al min æresfølelse og samtlige de skridt, jeg hidtil havde taget, skulle miste deres mening? Hvorfor dette sindelagsskift, hvorfor denne uvilje mod at erkende, at hvis der er en skæbne, er frihed ikke mulig: og ”hvis” -  fortsatte jeg selv mere og mere overrasket og stadig mere ivrig – der er frihed, findes der ingen skæbne, det vil sige” – jeg standsede op, men kun for at trække vejret – ”det vil sige, at
så er vi selv skæbnen” .

Pludselig gik al dette op for mig med så lysende en klarhed som aldrig før….Man kan ikke tage alt fra mig, det kan ikke passe, at jeg hverken skal være vinder eller taber, at jeg ikke skulle kunne have ret, at jeg heller ikke skulle kunne have taget fejl, at jeg hverken skulle kunne være årsag til eller resultat af noget som helst…Jeg kan ikke bare sluge denne tåbelige bitre kalk, at jeg bare skulle være uskyldig …..Men jeg så, at familien ikke ville indse noget som helst, og jeg tog min sæk og min kasket, og efter nogle forvirrede ord, kejtede bevægelser og uafsluttede fagter forsvandt jeg midt i en sætning.

Udenfor tog gaden imod mig…det var denne særlige time på dagen – også nu, også her genkendte jeg den – min  yndlingstime i lejren, og jeg blev grebet af en skarp pinefuld og frugtesløs længsel efter den: hjemve. På én gang vågnede det hele til live, alt kom tilbage, strømmede gennem min erindring, og jeg blev overrumplet af alle de forunderlige stemninger, bevæget af alle de små minder.

Ja, i en vis forstand var livet dér mere enkelt og rent.
... der eksisterer ikke den umulighed, som vi ikke skulle kunne gennemleve på naturlig måde, og på min vej, jeg ved det allerede, lurer lykken som en uundgåelig fælde på mig.
For selv dér i skorstenens skygge, i pauserne mellem alle lidelserne, var der et eller andet, som mindede om lykke. Alle spørger kun om fortrædelighederne, ”rædslerne”: skønt for mig forbliver måske denne oplevelse den mest mindeværdige. Ja, jeg burde fortælle dem om netop det, om koncentrationslejrenes lykke, næste gang de spørger.
Hvis de da spørger. Og hvis jeg selv ikke glemmer det.”             
Citat slut.

Jeg er fascineret af denne beretning. Tak til Birthe Thau, der sendte mig den.
Selvom Imre Kertész næppe har kendt til Hó oponopono - synes han i høj grad at efterleve denne læres grundsætning: Der er ingen verden udenfor dig selv.
Han er endnu et lysende eksempel på, at verden ikke er som den er. Den er snarere som vi selv er - hver især.
Særdeles betryggende - dog kun for den, der foretrækker det fulde ansvar for sin virkelighed.

Hav en dejlig og smuk uge!
#YOUTUBE:GmczPdqSz0M&feature=related:YOUTUBE#

Birthe
01-05-2011

”LYT MENNESKE - TIL AL DET JEG IKKE SIGER”

En klient har nylig forespurgt om hun kunne få en kopi af et digt som jeg læste op på et Personlig-Vækst-Kursus hun deltog i for over 20 år siden. ”Lyt menneske – til al det jeg ikke siger” hedder det.
Også jeg fik digtet på et kursus i personlig udvikling - engang i slutningen af halvfjerdserne - af Inger Pedersen, som sammen med en amerikansk psykolog, Ralph Colby, holdt kurser kaldet IPE (Inter Personal Experience). Det var en opvågning af de store at komme ind i Inger Pedersens cirkler. Hun holdt også kurser i Mind Dynamic, som til forveksling ligner ”Silver-metoden”. Digtet gik lige til hjertet af os alle på holdet - og med tak til hende bringer jeg det videre her.


LYT MENNESKE - TIL AL DET JEG IKKE SIGER
Af Charles C.Finn

Lad dig ikke forvirre af det ansigt, jeg går med,
for jeg bærer tusinde masker, og ingen af dem er mig.
Lad dig for himlens skyld ikke narre.

Jeg lader som om jeg er tryg.
Sikkerhed er mit navn og kølighed mit spil.
Foregiver, at jeg er selvforsynende
Men, tro mig ikke over en dørtærskel.

Under overfladen bor den virkelige mig.
Forvirret, frygtsom, ensom.
Det er derfor jeg skaber en maske at gemme mig bag,
gemme mig for dit vidende blik.
Men netop dette blik er min redning.

Det vil sige, hvis det følges af din Accept,
hvis det følges af din kærlighed.
Det er det eneste der kan befri mig
fra mine egne selvbyggede fængselsmure.

Inderst inde er jeg bange for ikke at være noget,
for ikke at du til noget,
og at du vil få øje på det og smide mig væk.

Sådan begynder maskepien.
Jeg småsnakker med dig, betror dig al det betydningsløse,
og intet af det væsentlige,
der presser sig på.

Lyt omhyggeligt. Prøv om du kan høre, hvad jeg ikke siger.
Jeg brænder efter at være ægte, spontan og mig selv.
Men du kommer til at hjælpe mig.
Du må række mig din hånd.

Hver gang du er venlig, mild og opmuntrende.
Hver gang du prøver at forstå,
fordi du virkelig hilser af mig,
begynder mit hjerte at få vinger,
meget beskedne vinger, men dog vinger.

Med din følsomhed og medfølelse
og din evne til at fatte,
er du den eneste, der kan befri mig fra min usikre verden,
fra mit ensomme fængsel.

Det bliver ikke let for dig.
Jo nærmere du kommer mig, des voldsommere reagerer jeg.
Men jeg har hørt,
at kærligheden er stærkere end betonmure,
og heri ligger mit håb, mit eneste håb.

Hjælp mig, du, med at smadre disse mure med stærke,
men blide hænder,
for et barn er overfølsomt.

Spekulerer du på hvem jeg er?
Jeg er én, du kender intimt.
For jeg er hver eneste kvinde, du træffer,
og jeg er hver eneste mand, du træffer.
Jeg er også dig selv.

Opfordringen, der går gennem digtet, kan ses fra flere vinkler.
I min begejstring for digtet, præsenterende jeg det for en anden lærermester jeg havde dengang - Inger Marie Haut, der på det tidspunkt var leder og instruktør af nogle meget specielle udviklingskurser, der bl.a. indebar regressions- og reinkarnations terapi.
Også hende er jeg stor tak skyldig.
Hun mildest talt stejlede over digtet, og sagde det var suppressivt. Det jeg fik ud af det var, at hun mente det var grov manipulation med andres følelser - og ansvarsflugt.

Det fik mig selvfølgelig til at nærlæse digtet igen – og tage hendes synsvinkel med. Og nægtes kan det jo ikke, at der går en rød tråd gennem digtet med en stærk appel og påstand om:  At ”DU” er min eneste redningsplanke – mit eneste håb – for jeg er jo kun et såret barn (selvom jeg måske er 75) – så tag mig under dine barmhjertige vinger og svigt mig ikke.
Store forventninger, stort pres at lægge på en anden.

Forsvar for digtet
Som dengang har jeg stadig lyst til at forsvare digtet – ikke mindst på grund af det sidste vers: ”Spekulerer du på hvem jeg er?” og slutreplikken:
 ”Jeg er også dig selv.”
Jamen dermed står der jo, at jeg må rette denne appel om redning til mig SELV – for enhver anden jeg vil rette den til er jo præcis ligeså ilde ude som stakkels mig.
Og i det lys er digtet ikke suppressivt .

Og her i 2011 kan jeg så yderligere se digtet i lyset af Hó oponopono, hvor holdninger er:
”Der er ingen verden udenfor dig selv.”

Dermed er jeg både den, der trygler om redning - og også den jeg så gerne vil have skal lytte til mig, nedbryde mine forsvarsværker, og gøre det kærligt og blidt.

Og så kan redningen bl.a. være at gå dybt ind i sig selv og sige de smukke mantraer:

Jeg elsker dig!  Undskyld! Tilgiv mig!  Tak!
#YOUTUBE:21dfilSok-A:YOUTUBE#
Klik på "Se på YouTube" midt i feltet - og nyd musik og billeder

Birthe
24-04-2011 – Påskedag   

TURBO PÅ KÆRLIGHEDEN – MÆRK VERDEN OG ELSK FOR DIN EGEN SKYLD

Midt i den kommende uge forlader Solen Vædderen og går ind i Tyrens tegn. Helt præcist onsdag den 20. april kl. 12:17.

Herfra er det kærlighedsgudinden Venus´, der overtager stafetten frem til den 21. Maj.
Naturen i denne tid, i hvert fald på vore breddegrader, underviser os i skønhed og overflod. Det ligger i luften, at vi er inviteret til at træne vor evne til at høre, se, føle, lugte og smage.
Vore 5 fysiske sanser, herunder også sanselighed, sorterer under Tyren og herskeren Venus.

Tyren er et jordtegn, feminint, fast og indadvendt.
Tegnet står for nærvær, nydelse og kærlighed til alt som gror og vokser.
Vædderen, ildens tegn, som vi er i et par dage endnu, symboliserer det store brag, livets begyndelse: Hurra - her er jeg - og jeg er i live! Jeg kommer - skudt op af jorden igen. Det gælder i hvert fald fysisk - både for planter, dyr og mennesker - helt i tråd med den bibelske tekst: ”Af jord er du kommet – til jord skal du blive, og af jord skal du igen opstå”.

Med Tyren kommer der fokus på vore sanser, og det vil sige vor evne til at opleve den verden vi selv består af. Helt fra vor spæde start indsnuser vi mors- og Moderjords duft – vi spiser af hende - lever af hende - er et med hende fra fødsel til død. Vi har hørt hendes lyde og stemme siden fosterstadiet. Og efterhånden kommer alle 5 sanser i brug. Og vi tager for givet, at vi har dem.

RIGDOM FORUDSÆTTER AT VÆRE VED SINE FULDE FEM
Der er ingen anden periode, der påvirker vore sanser så kraftigt som Tyrens. Vi bombarderes  med et sandt fyrværkeri af sanseindtryk. Og jo mere modtagelige og fintmærkende vort sanseapparat er, jo større og flere oplevelser. At opnå et liv rigt på oplevelser forudsætter et veludviklet sanseapparat. Hvis bare én af de 5 sanser er nedsat, bliver vor verden øjeblikkeligt reduceret. 
Det er derfor ikke mærkeligt, at penge og rigdom sorterer under Tyren. Penge kan, i den måde vi har indrettet vor tilværelse på, give adgang til flere oplevelser. Men penge i sig selv garanterer ingenlunde et ”rigt” liv. Dette forudsætter, at vi mestrer at sætte farten ned, være besindige som Tyren, nærværende og til stede - sanse, og nyde vor Verden - naturen, mennesker, dyr, kunst og kultur, mad og årgangsvine m.m. m.m.. Kan vi ikke det, vil vi være fattige, endda meget fattige. For har vi ikke evnen til at være helt og fuldt tilstede, indleve os, give os tid til at sanse og opfatte hvad der er omkring os – opfatte det ydre som en del af os selv, kan vi heller ikke føle os rige. Og vi kan heller ikke elske, eftersom vi ikke kan elske noget vi ikke sanser, ænser og opfatter.

Vi kan naturligvis træne os i at skærpe vort sanseapparat når som helst. Men foråret og Tyrens periode inviterer os til den helt store tur – og giver os en enestående chance for at finpudse vore sanser – og føle os meget rige - uden skelen til vor sociale status. Vi kan nyde og hylde vor smukke Jord, vort land, vore skove, der snart står i forårsdragt, de blomstrende hegn og haver, de velplejede forberedte marker, og vore brakmarker med vilde planter og blomster. Vi kan nyde vor hjemegn, vort hjem, vore parker, gøre vore haver og altankasser fine med planter, blomster og farver – standse op og lytte til Solsorten, musvitten og alle de andre i Vor Herres farverige kor.

”KALD DET KÆRLIGHED – KALD DET LIGE HVAD DU VIL”
Det kan ikke understreges nok: Det handler om at sanse og elske. Hvor meget kærlighed der er i vort liv afhænger ikke af om vi selv bliver set, hørt forstået og elsket. Det gælder kun under vor opvækst – her skal vi have kærlighed, for jo lettere bliver det for os at øse ud af den i voksenlivet.
Imidlertid er det helt almindeligt at tro, at hvis vi er værdsat og elsket af mange, er der meget kærlighed i vort liv. Den overbevisning kan få mange af os til at bruge tilværelsen på at gøre os gode nok til andre og leve op til deres forventninger – både på hjemme og udebane. Det er en håbløs strategi - og vi kender resultatet, for det skrives der dagligt om i aviserne: Vi bliver stressede og kede af det.

Hvis et ”værktøj” ikke virker, så smid det dog væk – og hold op med at være så god! Det giver overskud og plads til kærlighed og godt humør. Sådan ville Vædderen sige – og Vædderen har førertrøjen på frem til onsdag.  
Hvor meget kærlighed, der er i vort liv, afhænger af hvor meget vi selv elsker.
Dette er en meget mere livsduelig overbevisning. Vi kan i den sidste ende ikke overleve på andres kærlighed – kun på vor egen.
Det største tab du kan få er tabet af din egen kærlighed til en eller anden – nogen eller noget. Årsagen til tabet er underordnet. 
Det er bestemt dejligt at være værdsat og elsket, men det er især den til gavn som elsker os. Kun vor egen kærlighed og evne til at elske kan gavne os i livet – i døden og herefter. Ok! Det sidste er en trossag.
Vi kan ikke leve på, at en anden er god til at elske os. Vi kan jo heller ikke låne en andens eksamensbevis. Vi er nødt til selv at gå pensummet igennem selv. Vi er nødt til selv at opnå udmærkelse i at elske.

FORELSK DIG NU - IGEN OG IGEN – SE IKKE MED ØJNENE FRA I GÅR – TIDEN DRÆBER
Det hedder sig at farten dræber, men tiden har mange flere lig på samvittigheden. I den sidste ende gør den det af med os alle. Den kan også dræbe kærligheden.
For at blive ved med at elske sin partner, er det nødvendigt at blive ekspert i Tyrens egenskaber - bruge sine sanser her og nu! Se, hør, mærk, føl og smag som var det første gang vi mødtes. Ser vi med øjnene fra i går, fra i fjord, fra for syv, eller for tredive år siden, kan vi godt regne med, at det bliver trivielt. Og husker vi på alle de gange vi blev såret eller svigtet, bygger vi en mur af skuffelser op imellem hinanden. Skal vi tælle timer, skal det højst være de lyse. Alt andet er mord på kærligheden.

Skal kærligheden holdes i live gælder det om at se med øjnene fra i dag.  I dag er den første dag i resten af vort liv sammen. ”LEV I NU´ets KRAFT” hedder en af Eckhardt Tolles´ bøger.
At elske sin partner er den kærligste gerning vi kan begå overfor os selv og vort parforhold.  Det handler ikke om at være ååh så god, nærmere om at være en positiv og sansende egoist.

Det er nemlig både sjovt og dejligt at elske for sin egen skyld – frem for med den bagtanke, at hvis jeg elsker og gør andre tilpas, bliver jeg genelsket. Det sidste er simpel manipulation, der gør det af med kærligheden.

At elske for sin egen skyld giver kærligheden en saltvandsindsprøjtning. Man bliver så glad og taknemlig.
Og ville du ikke selv finde det langt sjovere og mere spændende, hvis din partner elsker dig af et ærligt egoistisk hjerte, frem for at blive spist af med pligtkys, pligtblomster og anden gøren dig tilpas?  
Alle de gode gerninger er selvfølgelig skønne, hvis vi udfører dem uden forventninger.

For at rense ud i gamle manipulerende strategier – er Ho´oponopono mantraerne oplagte, hvis vi går dybt ind i os selv og siger:

Jeg elsker dig! Undskyld!  Tilgiv mig!  Tak!

Birthe
17-04-2011  -  Palmesøndag 
#YOUTUBE:rRivFfb_qLY&feature=related:YOUTUBE# 

VED DU IKKE HVORDAN DET SKETE – VIL DET FØR ELLER SIDEN SKE IGEN!
- Indisk ordsprog:  ”Den som glemmer skal opleve det igen”.

Fortsættelse af forrige uges tema: Parforhold – og igen ser det ud til, at jeg kun skriver for kvinder, så lav det selv om alt efter køn og seksualitet.

Skilsmisse og fyring af kæresten kan i høj grad være på sin plads. Men det synes på en måde omsonst, hvis jeg ikke finder ud af, hvordan jeg bragte mig ud i den situation – i det hele taget finder ud af, hvordan jeg selv skaber mine livssituationer. Dette ud fra holdningen: mit liv – mit værk – og en skæbne ikke er noget jeg har, men noget jer er.
7 felt i vort horoskop, Venus´ og Mars´ positioner m.m. vidner om, hvilken type mennesker jeg føler mig tiltrukket af og tænder på. Og de forhold ændrer sig ikke med en skilsmisse.

Den berømte nisse flytter med. Jeg kan ikke blive skilt fra mig selv, eller fra mit horoskop.
Det vil sige, at det ikke er spor mærkeligt, at historien gentager sig, og at jeg i et nyt forhold, eller på et nyt job, vil begynde at se paralleller til det forrige allerede efter et par år – eller endnu før.

KORTENE ER BLEVET BLANDET ALLEREDE VED FØDSLEN - MEN
Jeg selv bestemmer hvordan de skal spilles. Og det betyder, at uanset hvordan mit horoskop er sammensat, kan jeg til enhver tid forbedre min situation. At vide – er et stærkt værktøj!
Viden kan gøre mig fri. Hvis jeg ved at historien sandsynligvis vil gentage sig, bliver jeg ikke helt så såret og skuffet når de første signaler om gentagelse viser sig. Og i stedet for at reagere med at lukke af, rulle ned, trække for, eller lade propperne springe, kan jeg f.eks. i stedet vælge at gå til min partner og sige: ”Jeg har et problem, jeg er ked af det, vil du hjælpe mig med at løse det?” – Altså gøre problemet til mit – også selvom jeg umiddelbart synes, at det dæleme er ham, der er galt afmarcheret - og ham der burde lægge linjen om.
Hvis jeg på nogen måde giver ham skylden for, at jeg er ked af det, såret, eller vred, så går han i forsvar eller lukker af – og vi kommer ikke ud af stedet. Den form for krigsførelse er nedslidende og dræbende. Kærligheden dør.

JEG SELV VISER VEJ TIL MÅDEN ANDRE BEHANDLER MIG PÅ – bøddel søges!
Før jeg overhovedet siger noget til ham, er det en god ide at spørge mig selv: Hvordan bragte jeg mig ind i gentagelsen? – hvordan gjorde jeg det imod mig? Er der et skilt oppe over mit hoved, hvor der står ”BØDDEL SØGES”? Hvis der er, hvem har så slået det skilt op? Har jeg selv afsagt dommen, men skjuler det faktum ved at få en anden til at eksekvere den. På den måde kan der jo gå rigtig lang tid – måske et helt liv, før jeg opdager, at det er mig, der er skurken i mit liv – dommeren. Bødler har aldrig været vellidte, men de gør jo kun det beskidte arbejde, de har fået besked på ovenfra – i denne situation fra en ubevidst, kritisk og ukærlig side af mig selv.

DER HVOR SKYLDEN LIGGER – LIGGER OGSÅ MAGTEN
På den ene side er det trættende at skulle tage alt på sig – også når andre kvajer sig, åbenlyst gør dumme ting og behandler mig uretfærdigt.
På den anden side: Ved at tage alt på mig, står jeg meget stærkere. For der hvor skylden ligger, ligger også magten og muligheden for at gøre noget ved det. Hvis det er min modparts skyld, er det kun ham, eller hende, der kan gøre noget ved situationen. Og hvem siger de nogensinde vil gøre det, der kræves. De kan måske slet ikke se, at der er et problem, og hvis der er – er det i hvert fald ikke deres skyld.
Endelig kan dette ”hvis-skyld-problem” jo gå tilbage til forældre og andre opdragere, der måske nu ligger 7 alen under jorden, og dem kan jeg jo ikke uden videre tage førergreb på og lige fortælle dem et par sandheder om, at de ødelagde mit liv og forudsætninger for at få et godt parforhold.

De fleste vil gerne vaske hænder, være uskyldige. Det indtryk får man i hvert fald når man læser aviser, især formiddagsbladene. Men det er meget vigtigt at melde sig ud af den klub. For uskyldige mennesker kan faktisk ikke rigtigt bruges til noget. Og de er ret uinteressante.
Det gælder om at se sig selv som årsag eller skyldig i det hele. Og så finde arbejdstøjet frem, frem for at gå og vente på et mirakel fra omgivelserne.
Det duer heller ikke at vente på mirakler – hellere gå i gang med at skabe dem!

Og dog! Solen skinner udenfor, forårsblomsterne mylder frem, fuglene kvidrer og der er kåde påskelam, der øver sig i at springe buk og stange. Alletiders smukke forår! Det er så gu da et tilbagevendende mirakel. Og har jeg indflydelse på det – aner jeg i hvert fald ikke hvordan.
Men ifølge Ho´oponopono er der ingen verden udenfor mig selv – og det ved jeg godt, men det er forbandet svært at fatte! Så i stedet vil jeg bare gå ud og nyde det!

Og sige dybt inde i mig selv Ho´oponopono mantraerne:

Jeg elsker dig!  Undskyld!  Tilgiv mig!  Tak!

Birthe
10-04-2011
#YOUTUBE:ioJc4-Vy_8w&feature=related:YOUTUBE#






 

NOK FIK HAN EN SKØN KVINDE VED SIN SIDE – MEN FIK HAN DIG?

OBS! Selvom overskriften kan opfattes som om det kun er kvinder jeg skriver til, så er det ikke tilfældet. Der kunne ligeså godt have stået: ”Nok fik hun en skøn mand osv.”
Så bare lav det om, så det passer til dig og dit køn – eller din seksualitet. For det er de samme forhold, der gør sig gældende – også for bøsser og lesbiske. Jeg taler ud fra erfaring gennem mit arbejde.

Tilværelsen i vor kultur handler overvejende om parforhold - om at kunne leve sammen. Der findes næppe noget vigtigere udover eventuel kamp for at overleve, hvis vi er truet på vor eksistens.

ER DU NÆRIG MED DIG SELV – GØR DU DIG KOSTBAR?
De fleste vil sikkert benægte, at de er nærige med sig selv. Det er ikke det lys vi holder mest af at se os selv i. Men gang på gang er det bl.a. den problematik, der dukker op, når der er vanskeligheder i parforholdet. Så kig på det som en mulighed.
Også selvom dit parforhold er godt, er der måske alligevel plads til forbedringer.
Så kunne det tænkes - at nok så fik din mand en dejlig partner – men, at han alligevel aldrig fik dig - at du aldrig overgav dig helt til ham - eller at overgivelsen blev kortvarig?

At være nærig med sig selv betyder, at jeg ikke giver mig selv fuldt og helt – at jeg holder en vis distance. Og Jeg lader ham ikke vide og forstå, hvor vigtigt det er for mig, at han elsker mig – og at han vil mig 100 % – mig først og fremmest - og at han åbent viser sin kærlighed og begær. Og det selvom han har et par børn fra sit forrige forhold – eller en gammel syg mor han skal passe!

KAN MAN TILLADE SIG AT VÆRE SÅ EGOISTISK?
Ja!  Det er mere egoistisk at lade være. Det ville nemlig være synd, især for børnene, men også for hans syge mor.
Børnene kan nemlig risikere at blive skilsmissebørn nok engang. Det var sandsynligvis ved at prioritere dem højest, at det første forhold gik i stykker.

Når forældre gør deres børn til deres kærlighed nr. 1, og partneren bliver sat på anden pladsen, forsømmes parforholdet. Deres behov for samvær, nærvær, opvartning, kurtisering og sex, bliver sat til side for børnenes behov og endeløse krav.
Ved partout at ville være gode forældre, der ikke kan skydes noget i skoene, gør de børnene en bjørnetjeneste – ikke kun fordi de ender som skilsmissebørn - men endnu mere fordi de jo ikke lærer børnene, at her i verden elsker mand og kvinde hinanden. Jo bedre Alfa hannen og Alfa hunden har det med hinanden, jo større tryghed og sammenhold i flokken.  

FØLER DU DIG ELSKET FOR DEN DU ER – ELLER FOR DEN ROLLE DU SPILLER?
Er jeg utilfreds, ked af det og ved at gå ned med stress, er det sikkert fordi jeg prøver at leve op til andres standarder og forventninger, frem for at være mig selv. Jeg er blevet skuespiller uden ligefrem at have det som mål.
Tør jeg ikke vise hvem jeg er og hvordan jeg har det, er det imidlertid ikke mig, der får  kærlighed og anerkendelse. Det får i stedet den person jeg foregiver at være!  Og det er jo ikke mig, hvorfor jeg som tiden går (ca. to år bare) gradvist bliver mere og mere trist og ensom – ikke bare i parforholdet – det samme kan ske på jobbet.
Det går altid galt, hvis jeg har travlt med at agere den rigtige og uundværlige partner for ham, frem for at være mig selv. Han dør måske af kedsomhed fordi han fik en ”skuespiller” i stedet for mig - og begynder at se sig om efter alternativer – eller jeg bliver led og ked af ham fordi mine anstrengelser ikke bliver belønnet.

I de unge år tror vi, at det nok var fordi vi ikke passede sammen. Så vi prøver igen - og igen. Og det er sjovt nok et langt stykke hen ad livets vej. Vi skal jo have noget erfaring. Men efter en række forhold med 2 årige forløb, sniger der sig en mistanke ind om, at der måske er noget andet galt. Og det bliver vigtigt at finde ud af det – i takt med at det biologiske ur begynder at tikke.

HAR MANDEN SOM SÅDAN FÅET EN CHANCE HOS DIG? ELSKER DU MANDSKØNNET?
Hvis du er længe om at svare, eller du på nogen måde er i tvivl, er svaret: ”NEJ!”
Og så er det her du først og fremmest må tage fat. For det er en forudsætning for et godt parforhold - såvel som det er en forudsætning at elske kvindekønnet endnu højere, for så føler du, at du har det bedste at byde ham. Og det forebygger mindreværdskomplekser, selvhævdelse og andre trivielle kampe mellem kønnene.
Hvis du ved, at du har paraderne oppe overfor mandskønnet, kan terapi blive nødvendigt, ifald du ikke selv formår at rydde op - og rydde ud i din barndoms programmering. En opvækst med en for dominerende, eller for svag far, bror, eller anden rollemodel for dit forhold til mænd, kan ligge til grund for dine reaktioner overfor ham, der kunne være blevet din livsledsager. 

DØ FOR DIN KÆRLIGHED – FREMFOR AT VÆRE HALVLUNKEN!
Det kræver mod at elske og overgive sig fuldt og helt – mod til at tabe ansigt, føle sig ynkelig, svag, egoistisk så det driver – og risikere at miste ham helt og aldeles. Men der er ingen vej udenom, hvis man vil have et parforhold med varme, hengivenhed, nærhed og intimitet.
Mange frygter, at hvis de overgiver sig og erklærer ham deres hengivenhed, får han fat i den lange end og bruger deres sårbarhed imod dem. Og helt udelukkes kan det jo ikke, men det er sjældent. Chancen for at han bliver overrasket, glad og meget kærligere, er langt større.

Barry Long (hedengangen australsk spirituel læremester), var meget forskellig fra andre af sin art. Han havde ikke synderlig respekt overfor østens mestre, undtagen Krishna Murti. Og dette skyldtes, at disse undgik at komme ind på emnerne kærlighed og sexliv. Noget der i den grad fylder i menneskers liv. Barry Long havde til gengæld ingen berøringsangst – og sagde blandt mange vise ord – frit fra min hukommelse: ”at det ikke er nogen kunst at realisere kærligheden, spiritualiteten og det guddommelige indad til – altså i sig selv. Det burde enhver spirituel mester kunne klare.
Den største spirituelle kunst er, at realisere det guddommelige udadtil - i forholdet til sin partner især, og til sine medmennesker i det hele taget.”

ER DET KUN MIG DER SKAL UDVIKLE MIG? – BURDE HAN IKKE OGSÅ TAGE SIG SAMMEN?
Ja og nej! Den der ser og forstår problemet er også indehaver af det. Husk grundsætningen fra Ho´oponopono: ”Der er ingen verden udenfor dig selv”. Det du oplever er dit eget, så du må løse det i dig selv. Det er nok. For der skal to til at spille et spil. Møder du ikke op til krigen kl.6:00, bliver der ingen krig!

Det er langt bedre at gå dybt ind i dig selv - og Sig til ham i dig: Jeg elsker dig! Undskyld! Tilgiv mig! Tak!

JEG ELSKER DIG!  UNDSKYLD! TILGIV MIG! TAK!
Birthe
03-04-2011

DER SKER IKKE NOGET NYT I ET LIV – MEN DET ER KUN EN FORDEL
 - Det er gentagelse på gentagelse – eller chance på chance

Ovennævnte er selvfølgelig min påstand. Og følgelig behøver du ikke være enig med mig. Men Astrologien understøtter min opfattelse.
I samme minut og sekund vor fødsel var en realitet, kunne man sammen med fødselshoroskopet også have stillet det progressive horoskop op for 2011, eller for et hvilket som helst år længere fremme.

TIDENS GANG ER FORUDSIGELIG, MEN DET ER MENNESKER IKKE - NØDVENDIGVIS
Fra fødselsøjeblikket - og frem, ligger tiden absolut fast. Der er ikke noget at komme efter på det felt. Det kører ligeså mekanisk som et urværk – skifter i lighed med årstiderne mellem forår, sommer, efterår og vinter.
At sammenligne horoskopet med ur og kalender er helt relevant, da det bygger på de samme bevægelser (jordrotationer) som vi beregner ur og kalender efter. Men Horoskopet er et meget sjovere og langt mere interessant ur, da det tager udgangspunkt i vor fødsel. Det bliver dermed vort livs individuelle ur og kalender.
Og selvom tidens gang ligger fast, og vi hele tiden kan se hvad klokken har slået, siger dette intet om, hvordan vi bruger vor tid – om vi lader os begrænse af livets skiftende ”årstider” eller om vi bruger alle perioder kreativt og konstruktivt.

Solsystemet er ikke ondskabsfuldt, så dårlige horoskoper findes ikke. Dermed findes der heller ikke dårlige tider – kun dårlig eller uhensigtsmæssig brug af de muligheder, der ligger i en given periode. Og det er jo en helt anden sag - nemlig en sag om, hvordan vi spiller vore kort og bruger vore evner og talenter.

TIDEN GÅR LANGSOMT OG OPLEVES ENDELØS I BARNDOMMEN – SPEEDER GRADVIST OP OG BLIVER ULTRAKORT I ALDERDOMMEN
Ud fra gængs målestok sker der selvfølgelig mange væsentlige og afgørende ændringer i løbet af et liv. Tiden opleves nærmest endeløs mellem 0 og 7 år, tiden fra fødselsdag til fødselsdag eller fra Jul til Jul tager en evighed - er umulig at overskue.
Når vi går ind i teen-age årene, synes vi der er sket en masse i vort liv. Samtidig føler vi os stadig udødelige. Tiden der ligger foran os - synes evig. Når vi runder 20-21 år føler vi os måske ligefrem livserfarne. Men som tiden går, går dette også over. Selvom vi med alderen bliver klogere, bliver vi samtidig klar over, hvor lidt vi ved.
Tiden speeder op i takt med, at vi lægger flere og flere år bag os. Det opleves nærmest som om den skrumper ind. Et år er pludselig ingenting, sammenlignet med den hale af år vi har lagt bag os. Tiden vi har foran os skrumper ligeledes ind – og vi ved (hvis vi tænker over disse ting), at dagen, hvor der ikke er mere tid foran os, nærmer sig med større og større hastighed.

LIVET PÅ EN DREJESCENE – I EN TRÆDEMØLLE - ELLER PÅ ET LØBEBÅND
Når ungdommens følelse af udødelighed aftager, begynder mange af os at opdage gentagelserne – og stiller spørgsmålstegn ved, hvor langt vi er nået: Hvad sker der lige her? Er vi placeret i en trædemølle, ligesom den man giver sin hamster? Eller er det snarere et løbebånd med en TV skærm og en timer foran?
Alt imens vi løber på stedet går tiden, vi vokser op, modnes og ældes i takt med alle gentagelserne. Mange af os lægger måske end ikke mærke til gentagelserne. Alt ser jo nyt ud, når livet ændrer sig, især i starten af et livsløb. Vi lærer at bruge kroppen og hovedet, vi uddanner os, vi skaber en karriere, vi finder en partner, vi gifter os, får børn og børnebørn – hvis vi er heldige.
Vi løber hurtigere og hurtigere på løbebåndet. Lidt som kaninen med det store ur i ”Alice i Eventyrland”: ”Jeg kommer for sent! Jeg kommer for sent!” råber den og farer af sted – garanteret på vej til at blive stressramt med for højt blodtryk, for højt kolesterol - og hvad deraf følger.

SKUESPILLERNE PÅ DIT LIVS SCENE SKIFTES UD – MEN HVAD MED TEMAET OG DREJEBOGEN?
Da solsystemet i sig selv er en slags drejescene, ligger sammenligningen lige for.
I starten er det mor og far, der spiller hovedrollerne på vort livs scene, derefter os selv - eller en ældre søster eller bror, lærere og skolekammerater. I nogle tilfælde levnes der måske kun plads til en birolle til os selv.
Men i takt med at tiden går og scenen drejer, udskiftes ”skuespillerne” på scenen.
Forældre og søskene ryger først ud på sidelinjen og mister deres hovedrolle i takt med, at vi flytter hjemme fra for at klare os selv. Med sceneskiftet kommer nye spillere ind på scenen. En lærer, en chef, kolleger, venner, kærester m.fl.. Helt nye mennesker befolker nu vor scene. Disse sceneskift er yderst interessante. For hvordan går det nu med rollefordelingen:
Bliver det en gentagelse af det spil, der blev igangsat under vor opvækst. Eller kan vi gennemskue ”blændværket”, blive bevidst om hvem, der uddeler roller til hvem, og skifte den gamle drejebog ud med en ny, hvor vi giver os selv hovedrollen og ansvaret for stykkets slutning og resultat.
Ofte begynder spillet blot forfra med de nye spillere på banen. Det gamle mønster fra barndom og opvækst begynder at skinne igennem. Dog ikke lige med det samme, sommetider går der år. Men egentlig åbenbares gentagelsen allerede efter et par år, (en Mars cyklus). Til andre tider går der bare et par måneder.

MIN ELSKEDE KOM PÅ EN HVID GANGER – I DAG LIGNER DET MERE EN TREHJULET CYKEL  - DESUDEN STILLER MIN CHEF HELT URIMELIGE KRAV
Denne cyklus på godt to år går ofte igen i parforhold - så vel som i jobsituationer. Både starten af et nyt parforhold og starten på et nyt job kan ses som en forelskelse. Forventningerne er skruet op. Det er nye mennesker, det er spændende og alt taler for, at denne gang er det lykkens gang. Det – eller de mennesker, der nu optræder i mit liv er helt helt anderledes end dem jeg tidligere har været sammen med. Sådan ser det i det mindste ud i begyndelsen.   
Men – det holder kun stik, hvis jeg selv har forandret mig. Hvis jeg derimod tror det tidligere gik galt på grund af mine omgivelser, min eks-partner, min eks-chef og eks-kolleger, bliver jeg sandsynligvis skuffet igen.
Efter et par måneder eller et par år vil det gå op for mig, at også på den nye arbejdsplads findes der brodne kar. Den positive ånd, der blev lagt ud med, holder ikke. Og i et nyt parforhold sker det samme. En dag skuffer han/hun mig på en måde jeg aldrig troede jeg skulle opleve igen. Og det skyldes mig selv – eller rettere mine forventninger.
For hvis jeg kigger godt efter, vil jeg kunne se, at det bare er den gamle drejebog, der er i gang igen – og den er jo min egen.
Ganske vist er det ikke længere Far, Mor, matematiklæreren, klassens drilleånd og ej heller store søster eller lillebror eller naboens utålelige søn, der er på scenen – men det er det måske alligevel.
Hvis jeg i den nye situation genkender den samme irritation, vrede, frygt eller sårede følelser, som jeg oplevede under min opvækst - så er det de indlærte mønstre fra barndommen, der løber om hjørnerne med mig nok en gang – bare med nye skuespillere på scenen.
Erkendelsen heraf kan meget ofte ophæve den forbandelse, der synes at være tale om. Jeg vågner op af tornerosesøvnen, ser mine medmennesker som ligeværdige med- og modspillere, hvor jeg måske før kun kunne se deres roller – og var stagneret i en slags far-mor-børn-leg.  Måske kunne jeg ikke se min chef, som et medmenneske – for BAR FAR ELLER MOR. Og måske har jeg aldrig givet min partner en chance,fordi spillet fra barndommen gentog sig - og gjorde det af med kærligheden.

GENTAGELSER BEHØVER INGEN LUNDE VÆRE DÅRLIGE – DET ER JO NYE CHANCER FOR AT GØRE DET MEGET BEDRE END TIDLIGERE
Der er imidlertid ingen grund til at være bange for gentagelser- og ingen grund til at modarbejde dem. Det drejer sig ”blot” om at være bevidst, om at kunne se - og forstå dem. Dette sker dog næppe uden hårdt arbejde med sig selv.
Men, hvis det sker bliver livet sjovere og mere spændende. Der bliver plads til kærlighed – der bliver højere til loftet - gentagelserne vil opleves helt ufarlige og sjove.
I praksis har vi nedlagt forsvaret og våbnene. Også selvom vores irriterende lillesøster ”genoptræder” på jobbet – eller som vores svigerinde.
En særlig sidegevinst er:
Vi behøver ikke længere at betale for at komme i teatret, Vi kan vælge at læne os tilbage og betragte livets teater - eller deltage aktivt selv – med samme ophøjede ro naturligvis.

Hav en rigtig fornøjelig uge!
Birthe
27-03-2011

#YOUTUBE:BuzXLU-7QHI&feature=related:YOUTUBE#
ASTROLOGISK NYTÅR – SOLEN I VÆDDER
En cyklus er fuldført. Et år er gået. Solen har rejst gennem samtlige 12 tegn, og begynder forfra igen den 21.marts kl. 0:21, hvor den går ind i Vædderens tegn - og bliver der frem til den 20.  April.
Dermed er det astrologisk Nytår.

Er det det samme om - og om igen?
Ja – for Solen er rejsen den samme - og nej – for planeterne står ikke det samme sted som forrige år på denne tid. Det gælder kun Solen.
Denne gang står Uranus på dørtrinet til Vædderen (= 1.hus i Ur-horoskopet) og giver Solen en overraskende velkomst – ligesom et surprice party. Solen skal passere Uranus (frihedens og oprørets frontkæmper) for at komme videre ind i Vædderen – en uforudsigelig-  og til tider eksplosiv konjunktion (benævnelsen for et møde mellem to planeter).

Man kan godt bruge tidspunktet for Solens indtræden i Vædderen til at beskrive tendenserne for hele det kommende år. Det fordi Vædderen er det første tegn i Zodiaken – og et kardinalt tegn. Med Solens indtræden er det en fødsel af en ny cyklus – et nyt år. Og så kan vi stille et fødselshoroskop op med hovedstaden som fødested - og gætte på, hvordan ”barnet”, ud fra horoskopet, kommer til at arte sig. Det kan man læse om i Horoskopbladet Stjernernes marts udgave. www.stjernerne.dk

Vædderen er et kardinalt tegn, det er et ildtegn, maskulint og udadvendt. Mars, herskeren, er krigsguden og planeten for ild, aktion og dynamik, og for den sags skyld også dynamit. Meget apropos har vi netop erklæret Gaddafi krig, hvilket vi jo ikke gør hvert år på denne tid.
Tankevækkende er det, at det netop er luftrummet, der blokeres – jagerfly bliver sendt af sted fra alle retninger. Uranus er luftens hersker – og dermed flytrafikkens planet – i Vædderen: Krigsfly.

VI LEVER PÅ EN DREJE-SCENE – Og der er meget der gentager sig
Imidlertid er der en hel del, der gentager sig. Hvert år, når Solen går gennem Vædderen, går der lidt – eller meget - ild i os. Det tiltagende lys får os ud af fjerene. Folk kan dårligt vente til frosten har fortaget sig før de er ude at rive, luge, så og plante - i haver som i altankasser. Landmændene får absolut forårskuller og kører næsten på i døgndrift med at pløje, harve, så og tromle. Forståeligt nok – der skal forberedes til nye afgrøder. Tidligere i vor historie dyrkede vi alle jorden for at få mad nok til at overleve. Nu gør nogle få det - for os alle sammen.

Vædder perioden er kollektivt set den mest aktive tid af året. Det er jo Mars, der har førertrøjen på, dermed ligger der en kraftig opfordring til os til at fremstå – om ikke som nyfødte – så dog fornyede med overskud og energi til at gøre en indsats. En indsats for alt i – og omkring os – man bliver helt forpustet bare ved tanken.
Generelt tænker vi dog næppe over, at vi mærker disse tidens skiftende impulser og vibrationer. Men vi reagerer, næsten ligeså sikkert som dyrene, på dem – igen og igen, år for år.

KOM I FORÅRSHUMØR – SPRING UD!
Det er lidt som om, vi går rundt med en kosmisk ”huskeseddel”. For Vædderperioden kunne der stå: Vågn op! Kom i gang! Spring ud! Gå i krig! Slut med at drømme, fantasere og tænke. Det er handling, der tæller! Handlingen kan være alt, hvad der forynger, fornyer og lægger en bombe under tungsindet - og giver en ny og frisk start.
Altså er det tid f.eks. til det årlige service eftersyn af krop og fysik. Få sat en forårsrengøring i gang og få has på det trætte og vinterblege. Det kunne være i form af en udrensningskur, eller måske noget opkvikkende og energigivende tonikum - eller bare ud at mærke forårsvinden blæse gennem håret. Bare tænk på en bjørn, der kommer ud af sit vinterhi og indsnuser forårsluften. Naturen, planterne og ikke mindst dyrene, er fremragende læremestre i at leve i overensstemmelse med årets skiftende perioder. Duerne er allerede i gang med at kurtisere. Svanerne, som er meget monogame, svømmer tæt ved deres mage og ser på rede materiale.
Og – der er spæde forårs pip, der byder den opadgående Sol velkommen. Inden længe vil det udvikle sig til et helt symfoniorkester, der går i gang som på tælling, når dirigenten, Solen/lyset, svinger taktstokken. Og jo mere lys og varme, jo mere aktivitet, vækst og grøde.
Forårs blomster pibler op, så de er parat til at vise deres nye fantastiske kostymer til premieren, når Solen går ind i Tyren. Dette kunne være en inspiration til os mennesker om at give os selv overhaling – vove lidt mere, få en ny frisure, købe en ny kjole, et par nye bukser – alternativt friske de gamle op.

Dyrene viser os med andre ord ”huskesedlen” i praksis: De viser, at tiden er inde til at ruske godt og grundigt op i vore fysiske rammer, rydde op og udbedre vor rede. I gamle dage var forårsrengøring en fast tradition. Der blev luftet ud og tæpperne blev banket. Der blev vasket, skuret, ferniseret, tapetseret eller malet. I dag er der mange af os, der nøjes med en lidt grundigere støvsugning – og det var så den forårsrengøring. Lidt synd – for Vædderen står jo for at være ny, frisk og rask – et princip man gjorde meget for at leve op til tidligere – selvom man næppe tænkte i astrologiske baner.

FORELSK DIG HVERT ÅR – kan godt være i samme person
Og endelig - det er selvfølgelig tid for en forårsforelskelse. Safterne stiger både i planter, dyr og mennesker. Vi kan lære meget af fuglene - f.eks. Solsorten. Når det sidste kuld er fløjet af reden i sensommeren, lægger Solsorteparret afstand til hinanden – for så at forelske sig brændende i hinanden igen i foråret. Hvor viseligt. De får aldrig problemer med samlivet, sexlivet og behøver ingen terapi. De lærer os på en måde, at vi ikke behøver at sidde lårene af hinanden – at det kan være styrkende for forholdet at være sig selv med mellemrum – for så at blive glødende forelsket på ny.

VÆR JÆGEREN FREM FOR BYTTET – VÆR INTERESSERET FREMFOR INTERESSANT
I Vædder perioden skal man selvfølgelig ikke være bly og genert og vente på, at den anden tager initiativet – og endelig lægger mærke til mig – og ”nedlægger” mig – gab!
Nej, I Vædderperioden, er det oplagt at træne i at være den initiativtagende part - være jægeren, fremfor det eftertragtede bytte. Og det er da også klart meget sjovere at være jæger end bytte. Det svarer fuldstændigt til, at det er sjovere at være den interesserede frem for den interessante. Og det er selvfølgelig ikke kun i Vædderperioden, at disse principper kan hyldes. Tiden er blot inde til at træne dem nu.

Så hav en rigtig spændende uge – det bliver den i hvert fald, hvis du lufter din indre Vædder  – lidt egotrip må der gerne være over det!

Birthe
20-03-2011




 

 

URANUS I VÆDDEREN MED ET BRAG
Som nævnt tidligere gik Uranus, Vandmandens hersker, allerede ind i Vædderens tegn i slutningen af maj 2010 – men kun med ½ grad. Først nu - her mellem den 11. og 12. Marts gjorde den sin endelige entre i Vædderen. Og den forlader først tegnet den 4-5 marts 2019. Uranus omløbs tid er ca. 84 år, så i gennemsnit opholder den sig 7 år i hvert tegn.

Uranus har fået mange skudsmål hæftet på sig i tidens løb. Fra gammel tid har man kaldt den for katastrofe planeten. Så det tragiske faktum, at Japan blev ramt af det hidtil kraftigste jordskælv for landet og, at jordaksen i den forbindelse påstås at have forskubbet sig med 10 cm., synes næsten symptomatisk. Overraskelser og ændringer, der kommer som lyn fra en klar himmel er dens ekspertise.
Uranus står for det modsætningsfyldte, for frihedstrang, oprør, revolution og fornyelse. I  Vædderen, som står for dynamik, initiativ og handlekraft, får den ekstra mulighed for at udfolde sig og sætte veletablerede, forudsigelige, eller rigide systemer,  på prøve.
Kollektivt set er Vædderen vort personlighedstegn, hvorfor Uranus netop i det tegn kan sætte skred i en voksende personlig frihedstrang verden over. Det er både i overensstemmelse med, at det rumler i Jordens undergrund, såvel som i Jordens befolkning. Lunten er pludselig kortere. Vi ser det især i den arabiske verden og andre steder, hvor  styret er diktatorisk. Men også på vor egen politiske scene går folk pludselig amok – og der er ikke meget Emma Gad over retorikken.
Både på verdensplan - og i det enkelte menneske, kan Uranus sætte anarkistiske strømninger i gang - lyst til at gå mod strømmen og lufte nye holdninger og ideer, som andre efterfølgende gør deres bedste for at bekæmpe. Vi bliver mere vovede, mere rabiate og krigeriske. Men - og det skal understreges - vi bliver tillige mere nytænkende og kreative. Vandmanden og Uranus tegner sig nemlig for de mest kreative, opfindsomme og geniale impulser overhovedet.

BRYDNINGSTIDER – DET GAMLE MÅ FALDE FOR DET NYE
Vædderen hører til de kardinale tegn (hovedtegnene). De kardinale tegn er Vædder, Vægt, Krebs og Stenbuk. Det har altid en større effekt, når de langsomtgående planeter går ind i et  kardinalt tegn, frem for i et af de øvrige. Det skyldes at disse styrer de fire vigtigste livsområder i tilværelsen - på linje med hovedfelterne i vort personlige horoskop. Hovedfelterne er første, syvende, fjerde og tiende felt. Henholdsvis står de for: 1) forholdet til dig selv/din personlighed – 2) forholdet til din omverden, dit fællesskab med andre – 3) forholdet til din familie/bolig/fædreland – og 4) forholdet til dit job, din karriere og dine fremtidsplaner.
Det er især i det første par år efter et tegnskift, at bølgerne går højt. Herefter er det som om vi vænner os til de nye strømninger. Med Uranus´ slåen sig løs i Vædderen, kan den ene overraskende oplevelse overtage den anden.
Som nævnt i tidligere artikler oplever vi i denne tid de samme aspekter som i perioden mellem 1929 og 32. Dengang havde vi Uranus, Pluto og Saturn i henholdsvis Vædder, Krebs og Stenbuk – alle kardinale tegn. Nu har vi de samme planeter i henholdsvis Vædder, Stenbuk og Vægt – altså igen i de kardinale tegn.

Det mest neutrale man kan sige om det er, at en brydningstid er skudt i gang, lokalt som globalt. Det blev den i realiteten allerede i 2008, da Pluto indledte brydningsperioden med at gå fra Skytten og ind i Stenbukken og sendte en chokbølge gennem vort økonomiske system. Siden er Saturn gået ind i Vægten og nu Uranus i Vædderen. Alt i alt en meget spændende tid. Ganske tankevækkende, at det også er i disse år, at Mayakalenderen udløber og at dette bl.a. fortolkes som et punktum for en æra.

TFT  - OG HO`OPONOPONO – et bidrag til os selv og til verden
Et er imidlertid de astrologiske aspekter, der reelt blot signalerer, at vi står med nogle nye muligheder og skal være indstillet på nye tider – et andet er så, hvordan vi forvalter disse nye muligheder. Er vi mon blevet klogere siden sidst disse aspekter optrådte – kan vi spille vore kort mere viseligt denne gang.
Det er ihvertfald godt at have nogle gode psykologiske- og spirituelle redskaber i værktøjskassen i sådanne tider. Og minde sig selv om, hvad mangen en spirituel lærer har påpeget, at det aldrig er begivenhederne vi står i, der er årsag til om vi har det godt eller skidt. Det er vor holdning til dem. 
Mine yndlings redskaber er TFT/EFT (Tankefeltterapi og emotionel frigørelsesterapi), meditation/selvhypnose og naturligvis - Ho´oponopono.
Og hermed tager jeg lige tråden op fra de sidste to uger. Bogen af Joe Vitale, ”ZeroLimits”, der handler om Ho´oponopono, og Hew Len, mesteren i samme  -  har jo som nævnt det budskab, at vil du hjælpe og heale dine omgivelser, eller for den sags skyld, hele Verden - er alt hvad du behøver at gøre – at rense/heale det i dig selv, som du synes Verden fejler. Dette udledt af grundsætningen:

”Der ER ikke er noget i vort liv, der ikke er os selv”.
Dette gælder også for de ting, der foregår i den anden ende af landet eller på den anden side af Jorden. Det vil sige, at de ting, der kommer til vort kendskab gennem presse og TV og som optager vort sind.
Synes det langt ude? Det gør det sikkert for mange. Skulle du høre til dem, så husk, at hvad bare ET menneske har præsteret af ondt eller godt, ligger som en mulighed i os alle. Vedkommende viste os, at det var menneskeligt muligt. Tro ikke, at Hitler, Khomeini, Gaddafi, eller andre diktatorer og forbrydere, har anderledes horoskoper end du og jeg. Og det havde Mother Theresa eller Leonardo da Vinci heller ikke. De egenskaber og anlæg de handlede på ligger i hvert eneste menneske. På et eller andet plan er vi forbundet. Altså behøver det ikke nødvendigvis at være så langt ude, at ved at identificere, heale og forvandle ondskaben og andet i os selv, bidrager vi med den samme healing i vore omgivelser. Dermed stemmer det med Ho´oponopono – at det, der er udenom mig, er mig selv. Og at der ikke er noget i vort liv, der ikke er os selv. 

Identificere i sig selv - det usympatiske en anden har præsteret - og sige til dette usympatiske i sig selv: Jeg elsker dig – Undskyld – Tilgiv mig – Tak. Sige det igen og igen til forvandlingen og healingen har fundet sted. Dette er jo stort set det samme budskab vi får ind med eventyrene. Her handler det om at kysse frøen, eller uhyret, der med kysset straks forvandles til den smukkeste prins, eller prinsesse – kærlighedens forvandlende kraft. Og selvfølgelig er både uhyret, og det kongelige skønne væsen, os selv. Kongeriget, hvori det hele foregår, må være Nultilstanden – den bevidsthedstilstand, hvori ”mantraerne”: Jeg elsker dig osv., virker.

”VÆR STILLE OG VID, AT JEG ER GUD” er et citat fra biblen som Barry Long, Australsk spirituel lærer (1926-2003), holdt meget af. ”Stilhed er vejen” sagde han.
Og i forbindelse med dødsfald og katastrofer, hvor mange mennesker dør på engang, gælder det om at tune ind på STILHEDEN, lytte til STILHEDEN, lytte til det, der ikke kan høres – mærke og opfatte denne - ikke fysiske - STILHEDS rungen. En slags lyd, der går ud over høresansen – udover de 5 sanser i det hele taget - en anden måde at beskrive Nultilstanden på.

”ALT HVAD DU FULDSTÆNDIGT ACCEPTERER, VIL FØRE DIG TIL FRED”
Så vidt jeg husker fortæller Eckhardt Tolle, forfatter til bl.a. ”Nuets Kraft” også om muligheden for spirituelt at ”vokse” i forbindelse med dødsfald, og ikke kun bedøve sig i sorgen over tabet.
Med den – eller med de mange, der har forladt det fysiske - dannes en slags åbning til det hinsides. Midt i tragedien er der en gave til os efterladte, hvis vi ellers er åbne og stille nok til at tage imod den.
I bogen ”Stilhedens budskab” siger Tolle:
”Alt hvad du fuldstændigt accepterer, vil føre dig til fred – inklusive accepten af, at du ikke kan acceptere din modstand”.

Det er vel indlysende, at hvis man i forvejen arbejder med TFT/EFT, eller et andet kraftfuldt redskab, så ligger det lige for at kombinere det med Ho´oponopono.
Du kan få en forsmag på dette på nedenstående video.
#YOUTUBE:9cIlxH6YcoM&feature=related:YOUTUBE#

Og Yderligere en video om at "banke for healing og verdensfred med TFT/EFT af Lars Mygind og Merete Bohn Nielsen
#YOUTUBE:0MJ246iI9LY&feature=player_embedded:YOUTUBE#
Må din uge være betagende STILLE
Birthe
13-03-2011



  

HAR DU ”RENSET” DIT HJEM FOR NYLIG?
- Mere om Ho´oponopono
Som nævnt i tidligere "strøtanker" går Ho´oponopono både vidt, bredt og dybt – helt ud i det ekstreme. Mange vil måske endda sige ud i det naive og utroværdige. Ideen om at ”rense” /heale gælder absolut alt, hvad der dukker op foran dig rent fysisk - eller i dit sind og tanker.
Holdningen er, at hvis det optræder i dit liv- og i dine cirkler, så er det dit - lige meget om du synes du kan gøre for det eller ej – eller om du synes du er årsag - eller ansvarlig for situationen.
Dette skal dog aldrig tages som en beskyldning – blot en påmindelse om, ”at der ikke er noget i dit liv, der ikke er dig selv” - grundsætningen i Ho´oponopono.

Ens fysiske rammer og omgivelser er derfor underlagt den samme ”lov”. I bogen, ZeroLimits, fortæller forfatteren, Joe Vitale, om en situation, hvor han og Hew Len, Ho´oponopono mesteren, skulle afholde et arrangement på et hotel. Joe havde sørget for leje af lokale, men da de træder ind i lokalet standser Hew Len op og siger til Joe, at de først må bede lokalet om lov til at være der, hvorefter han begynder at ”samtale” med rummet. Han spørger hvad det hedder, hvordan det har det, og slutteligt, om det er i orden, at de slår sig ned. Joe, der troede, han ikke kunne overraskes yderligere, åndede lettet op, da rummet, ifølge Hew Len, heldigvis gav dem tilladelse til at være der. Ret beset vidste Joe ikke, hvordan han skulle skaffe et andet lokale med så kort varsel. Hew Len fortalte noget i retning af, at lokaler kan være trætte, triste, forsømte, misbrugte, og ikke orker mere. Alt skal behandles kærligt og respektfuldt. Og ud over ”samtalen”, tog han sig god tid til at rense/heale rummet med ordene:
Jeg elsker dig - Undskyld - Tilgiv mig - Tak.

”SOM DU RÅBER I SKOVEN FÅR DU SVAR” – ”ELLER DU LIGGER SOM DU REDER”
Vi kender det jo godt, selvom vi måske ikke tænker over det. Mon ikke adskillige kan nikke genkendende til, at det virker, at give selv, de fysiske rammer, og tingene vi omgiver os med, kærlig røgt og pleje. Vi får den energi og opmærksomhed vi bruger på vore ting og omgivelser, tilbage igen. ”Når bilen er blevet vasket, støvsuget med mere, er det som om den bliver i godt humør og kører bedre”, har min mand ofte sagt. Og han betragter ellers sig selv som et yderst nøgternt menneske.

MIN FØRSTE PCér HED ELSE
I foråret 1986 købte jeg min første PCer, og jeg var bange for dette elektroniske monster. Men så var der èn, (kan ikke huske hvem), der spurgte, hvad den hed, og jeg nævne firmamærket. ”Neeej – den må da have et navn”, blev der sagt. ”Hvor genialt”, svarede jeg – ”selvfølgelig har den et navn”.  - Herefter kiggede jeg så dybt ind i mig selv, jeg nu kunne, og ledte efter navnet på min PCer. Jeg forventede, at der ville dukke en håndfuld navne op, jeg kunne vælge imellem. Men nej - der VAR kun ét. Og det var såmænd - ELSE.
Tænke sig – det var bare Else jeg havde foran mig. Og fra det øjeblik var jeg anderledes positiv over for Else. Nu var det et hunkønsvæsen – og ikke bare et faretruende teknologisk monster.
Og da jeg havde læst om Hew Lens samtale med hotel-lokalet, kiggede jeg mig omkring i mit arbejdsværelse og begyndte en samtale. Jeg spurgte bl.a. hvad det hed – jeg havde aldrig før tænkt på, at mit rum havde et navn. - Først var der slet ingen navne, der dukkede op – men så – præcis som med Else, var der kun ét navn der tonede frem. Forunderligt!
Jeg er endnu ikke nået til resten af husets rum. Men det kommer nok.
Nuvel – vi er her helt nede på det meget overkommelige plan i Ho´oponopono.

EN BEDRE OG SUNDERE VERDEN I BALANCE MED SIG SELV – via Ho´oponopono?
Men så bare forstil dig, at du er ked af det, eller en af dine nærmeste er trist og ked af det, eller helbredet volder kvaler - eller du er møg irriteret og skuffet over din kæreste, partner, ungerne, familien, chefen, din bedste ven, kollega – eller du er utilfreds med udviklingen i samfundet, i verden – den politiske situation, oprøret i de arabiske lande, sult og nød, kidnapninger, mangel på retfærdighed og engagement – eller som jeg læste forleden: ”Velfærdsmaterialismen, selvoptagetheden, selvtilstrækkeligheden og fremmedfjendskheden, har tag i os danskere”.
Sådan omtrent lød anklagerne med et slet skjult ”FY” – og opfordring til, at det er på høje tid, at vi danskere tager skeen i en noget anden hånd!
Sagt med andre ord: – Min omverden opfører sig ikke, som jeg synes den bør og skal.  Rækken af klagepunkter er uendelig – og uden tvivl – helt rimelig og forståelig.  – MEN, den sang kan vi jo udenad - har sunget den for hinanden op gennem tiderne - om og om igen – totalt uden virkning.

Og, hvis et værktøj ikke virker, hvorfor så ikke smide det væk – og finde et nyt – og virker det heller ikke, så led videre.

Ho´oponopono - ”sangen” går på at rense- og forvandle alt det du er utilfreds med - I DIG SELV! Søg, find og identificer det i dig selv som du ikke kan lide ved dine medmennesker og omgivelser – eller ikke kan lide ved dit land -, eller ved hele planetens befolkning. Find udspringet for nøjagtig de samme problemer i dig selv! For kan du få øje på det i andre – bor det i dig. Der er jo noget i dig, der genkender det.
”Forstå det, der er ingen verden udenfor dig selv!” Hew Lens´ord. Og rens så, og bliv ved igen og igen:  - Jeg elsker dig - Undskyld - Tilgiv mig – Tak.  Du elsker og tilgiver dig selv det du ikke bryder dig om hos andre  - og det uanset, hvor uhyrligt,  grotesk eller banalt du måtte opfatte det.

NU´et – NUL tilstanden
Men som beskrevet tidligere, har det ingen effekt, med mindre du kommer ind i Nul-tilstanden – Nulpunktsfeltet – ind i den store Kosmiske Bevidsthed.
Det enkelte menneskes bevidsthed er mindre end en dråbe i den Kosmiske Bevidstheds hav. Men havet og dråben er dog ET. Og udvides/ændres bevidstheden i et menneske, skulle det påvirke alle bevidstheder – alle mennesker.
 
”Men hvorfor har det så ikke allerede hjulpet? Verden er jo ikke blevet bedre”
spurgte en deltager på et af Hew Lens kurser. Og som Joe Vitale beskrev, så Hew Len pludselig træt ud, som om han heller ikke kunne forstå det – og havde ikke noget dækkende svar.

Men svaret kunne måske være, at selvom Hew Lens, Joe Vitale´s  og en hel del andres bevidsthed, er top tunet til at gå ind i Nul-tilstanden – er dette måske alligevel ikke nok til at ændre hele menneskehedens bevidsthed – som er blevet forudsagt vil ske i disse årtier.
Der skal måske flere til – således, at jo flere, der tuner ind og øger deres bevidsthedsnivau, jo hurtigere vil det brede sig over hele planeten.

Endelig kunne det vel også tænkes, at vi først og fremmest ser resultater i os selv - og i vore nærmeste omgivelser. Og dette er der mange eksempler på i bogen ZeroLimits. Det er trods alt lettere at se en effekt, hvis du kaster en sten i din egen landsbys gadekær, end hvis du forsøger at kaste den tværs over jordkloden og forventer det skal give dønninger i Kina eller i de mest urolige egne af Afrika. Hvis alle bare gjorde rent og healede sig selv, uden at have ambitioner om at øve indflydelse på andre – ville hele Verden jo efterhånden fremstå som ren og healet. Utopia? Måske – måske ikke.
Det siges også, at der skal et vist kaos til før det bliver godt – og så er der grund til at være fortrøstningsfuld - for kaos har indfundet sig. Om det er sat i gang grundet et større globalt bevidsthedsskred vil fremtiden vise.
Hvem ved – måske er virkningen af Hew Lens, Joe Vitales og mange andres bevidsthedsarbejde med sig selv allerede i fuld gang – som en snebold, der ender i en hel lavine.

Burt Harding, en anden spirituel lærer, fortæller på nedenstående video, om forskellen mellem at være i Nuét (Nul tilstanden) frem for bare i den øjeblikkelige situation. Han er skarp og klar.
#YOUTUBE:UUEyLf9lNKM:YOUTUBE#
Hav en dejlig inspirerende uge
Birthe
06-03-2011



 
 

HO´OPONOPONO – TAG ANSVAR FOR ALT I DIT LIV
Nej, det er ikke en fortsættelse af de senere ugers Saturn tema, udover at det drejer sig om at tage ansvar, som er Saturns domæne.

Men denne gang er det bogen ”zerolimits – ingen begrænsninger” af Joe Vitale, (bl.a. kendt fra filmen ”The Secret) og Hew Len, der er inspirationskilden. Bogen er udgivet på Forlaget Thank You i 2010.
Den handler om Hew Len - eller især om hans arbejde med en gammel Hawaiiansk lære: ”Selv-Identitet Ho ´oponopono” (SIH). Joe Vitale fortæller om sin elev tid med Hew Len.
Læren går ud på at tage 100 % ansvar for sig selv.
Ok, - det har man jo ligesom hørt før, og det lyder som altid helt fornuftigt. Men i Ho´oponopono gælder det et ansvar, der går ud i ekstremer – og altså ikke helt som beskrevet i andre gamle lærebøger.

Indtil jeg åbnede denne bog troede jeg, at den astrologiske livsholdning var den mest ansvarskrævende af alle, idet den kræver i sin yderste konsekvens, at man tager ansvar for revl og krat, inklusive sin fødsel og sin opvækst med de mennesker, der satte én i verden- eller med andre, som måtte have trådt til som opdragere.
Vort horoskop vidner jo ikke bare om, hvem vi selv er. Det vidner i lige så høj grad om vore omgivelser – hvad ens forældre var/er for nogle størrelser - om søskende, om venner, partner, børn, børnebørn m.v. Det vidner ligeledes om vort job, vor chef, kolleger eller ansatte. Kort og godt, vidner det om alt i vort liv – og om, at der ikke er noget i vort liv, der ikke er os selv!

VERDENS MEST USÆDVANLIGE TERAPEUT
Joe Vitale fik kendskab til Hew Lens arbejde i 2004, og fik med stort besvær fundet frem til ham - og gik i lære. Og i 2006 skrev han en artikel med overskriften: ”Verdens mest usædvanlige terapeut.” Den blev et kæmpe hit på internettet.
Hew Len, der er psykolog, var ansat fra 1984-1987 ved Hawaii State Hospital, en psykiatrisk institution under Hawaiis sundhedsministerium. Han var ansat på den lukkede afdeling for mandlige patienter, som havde en kriminel løbebane med voldtægter, røverier, vold, mord, narkotika m.m.. Da han startede var alle isolationsceller optaget af voldelige patienter.
Hew Lens tilstedeværelse ændrede imidlertid afdelingen totalt. De kunne stort set lukke den ned, idet folk blev helbredt – selv de værste forbrydere blev ufarlige.

Og hvad gjorde ”mirakelmanden” så:
Udadtil tilsyneladende ikke ret meget. Han foretog aldrig nogen faglige undersøgelser af patienterne, han gennemførte ikke nogen form for terapi eller rådgivning på afdelingen. Han deltog heller ikke i personalemøder om patienterne.
Han tog i stedet deres journaler og studerede disse, fik indsigt i deres sørgelige og kriminelle fortid og opførsel.
Derefter, eller i takt hermed, praktiserede han Selv Identitet gennem Ho´Oponopono med anger tilgivelse og transformation – I SIG SELV! For når menneskers problemer er landet hos ham – og er trængt ind i hans bevidsthed, er de også hans problem. Der er ikke noget der hedder udenfor mig selv  i Ho´oponopono. Derfor, når han ”renser” for denne ulykkelige tilstand i sig selv – det handler jo om Selv-Identitet og 100 % ansvar for ALT som dukker op i ens liv og omgivelser – Ja, - så forsvinder det også i omgivelserne; i dette tilfælde ikke kun for patienterne, men også de ansatte fik det mærkbart bedre med færre sygedage til følge. De behøvede ikke at krybe langs væggene mere af frygt for patienterne. Hele afdelingen blev sundere og kom til at se bedre og mere tiltalende ud bl.a. med istandsættelse og nye farver og. lign.. Isolationspatienterne kom ud blandt de andre osv..

”Forstå det, der er ingen verden udenfor dig selv!” – noget i den retning siger Hew Len gang på gang til sin lidt tungnemme elev, Joe, som synes det er vel meget at skulle sluge på én gang - for et normalt tænkende og skeptisk menneske. For det betyder jo, at hvis jeg har en klient med et specifikt problem – ja, så gælder det om at identificere det problem i mit eget sind –og ”rense” det ud der – i stedet for at rådgive eller bearbejde klienten. Det samme gælder selvfølgelig ethvert problem som jeg er vidne til i mine omgivelser. Alt hvad der foregår i mine omgivelser handler om mig selv ifølge Ho´oponopono.

HVORDAN GØR MAN SÅ LIGE DET?
Hew Len beretter, at man må ind i det såkaldte Nulpunktsfelt - Kvantefysikernes betegnelse for det man siden tidernes morgen har kaldt Intetheden, Tomheden, Altet, eller Evighedens Ocean, - der hvor vi alle er ET – ÉN bevidsthed. Og da vi ”udspringer” af denne ene bevidsthed, betyder det, at hvad der foregår i vor egen bevidsthed har øjeblikkelig virkning i alle bevidstheder.
Under ”Strøtanker” tidligere, i 2010 (kan ikke huske i hvilken dato) nævnte jeg en TM (Transcendental Meditation) kongres, som fandt sted for nogle år siden i New York. Her lovede TMerne, at kriminaliteten ville gå ned i New York området, mens de var der – og mediterede. De satte endda tal på, hvor mange procent kriminaliteten ville gå ned. Og Politiet kunne bagefter konstatere via deres statistikker, at den var gået væsentligt mere ned end lovet. TMerne gjorde intet andet end at passe deres egen meditation – som meget vel kan beskrives som en væren ET med Nulpunktsfeltet.

”Men hvad gør du, hvordan renser du når du er inde i Nulpunktsfeltet?” spørger Joe Vitale  – og Hew Len gentager sit svar mange gange: Jeg siger:

Jeg elsker dig                     Den engelske version:  I love you
Undskyld                                                                     I am sorry
Tilgiv mig                                                                     Please forgive me
Tak                                                                                Thank you

”Har det guddommelige (Nulpunktsfeltet) virkelig behov for, at vi angrer, siger undskyld og jeg elsker dig osv.” var der en skeptisk tilhører, der spurgte Hew Len. ”Nej, overhovedet ikke”, svarede han, ”men vi selv har behov for at høre det”.

Kærligheden til, eller i, Nulpunktsfeltet er tilsyneladende det, der afstedkommer transformationen - forvandlingen af negative tilstande og problemer i dig selv – og i de problemer du oplever i dine omgivelser. For det med omgivelserne er jo som beskrevet alligevel en illusion, projektion, eller refleksion, af os selv. ”Forstå det”, som Hew Len siger: ”Der er ingen verden udenfor dig selv!”

Virkligheden – blot et erindringsbillede i hjernen”
Skulle en læser, eller to, have svært ved at kapere påstanden om, at der ingen virkelighed er udenfor os selv, kan det måske være en hjælp at klikke ind på ”Strøtanker” 16-08-10: ”ALT SKER I OS SELV – OGSÅ DØDEN”, og her læse afsnittet: ”Virkeligheden – blot et erindringsbillede i hjernen”.
Da jeg skrev det afsnit, tænkte jeg, at der nok var en del læsere, der ville tænke, at nu rabler det for hende.
Følgelig var jeg lykkelig for at læse om  Hó oponopono, der netop bekræfter mig i, at det hele foregår i os selv. Herligt at blive bekræftet - og meget mere til, for det har samtidig været en AHA oplevelse af de store, idet ansvaret i Ho óponopono går væsentligt dybere og videre end i den astrologiske livsholdning. Så på med selvudviklingens arbejdshandsker nok engang.


Hew Len nævner i øvrigt sin begejstring for den danske forfatter Tor Nørretranders´ bog ”Mærk Verden, udgivet på Gyldendals Forlag i 1991 - og et kapitel indledes med et citat herfra:
”Verden begyndte, da INTET så sig selv i spejlet”.

Og ALT kom vel til syne på Intethedens spejlblanke vandspejl? Og måske lød det:
Jeg elsker dig
Undskyld
Tilgiv mig
Tak

Birthe
27-02-2011