Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning

Charlie Chaplins ELSK DIG SELV  manifest, dumpede ind i mailboxen fra en klient.
Syntes jeg måtte kvittere med at dele det med flest mulige.

Charlie Chaplin´s
ELSK DIG SELV  
M  A  N  I  F  E  S  T  O

Da jeg begyndte at elske mig selv, nægtede jeg at fortsætte med
at leve i fortiden og bekymre mig om fremtiden.
Nu, lever jeg kun i øjeblikket, hvor alting foregår.
I dag lever jeg hver dag, dag for dag
og det kalder jeg ”OPFYLDELSE”

Da jeg begyndte at elske mig selv forstod jeg hvor meget
det kan  krænke et andet menneske, hvis jeg påtvinger det mine
ønsker, til trods for
AT  JEG VIDSTE, AT TIDEN IKKE VAR DEN RETTE
og personen ikke var parat til det, og selv til trods for at
personen var mig selv.
I dag kalder jeg det ”RESPEKT”

Da jeg begyndte at elske mig selv, holdt jeg op med at kræve
et anderledes liv, og jeg kunne se at alt hvad der omgav mig
inviterede mig til at VOKSE.
I dag kalder jeg det  ”MODENHED”

Da jeg begyndte at elske mig selv opgav jeg altid at have ret,
og lige siden har jeg sjældnere været forkert på den.
I dag opdagede jeg, at dette er  ”BESKEDENHED”

Da jeg begyndte at elske mig selv gik det op for mig, at  smerte
og følelsesmæssig  lidelse kun var advarsels tegn  om, at jeg levede
i modstrid med min egen sandhed.
I dag ved jeg, at dette er  ”ÆGTHED”

Da jeg begyndte at elske mig selv, befriede jeg mig selv for alt,
som ikke er godt for mit helbred  -  mad,  mennesker,  ting,
situationer, og  hvad som helst, som trak mig ned og væk
fra mig selv.
I starten kaldte jeg denne adfærd  for sund egoisme.
I dag ved jeg det er at
”ELSKE SIG SELV”

Da jeg begyndte at elske mig selv, ophørte jeg med at stjæle min egen
tid, og jeg ophørte med at designe enorme fremtids projekter.
I dag  GØR  JEG KUN DET SOM BRINGER MIG GLÆDE
OG LYKKE, ting som jeg elsker at gøre og som gør mit hjerte i godt
humør, og jeg gør dem på min egen måde og i min egen rytme.
I dag kalder jeg det ”ENKELHED”

Da jeg begyndte at elske mig selv, opdagede jeg at min tankegang/sind
kan forstyrre mig og gøre mig syg. Men da jeg forbandt dem med
mit hjerte, blev min tankegang/sind en værdifuld forbundsfælle.
I dag kalder jeg dette  FORBINDELSE
”HJERTETS VISDOM”

Vi behøver ikke længere at frygte argumenteren, konfrontationer eller nogen
som helst andre problemer med os selv eller andre.
Selv Stjerner kolliderer og ud af deres sammenstød fødes nye verdner.

”THAT IS LIFE”!

 

 
 

 

PÅ GRÆNSEN MELLEM VERDEN OG VIRKELIGHEDEN J

Citat fra ”STILHEDENS BUDSKAB”  af Eckhart Tolle:
 ”Når du mister forbindelsen med din indre stilhed, mister du forbindelsen med dig selv.
Når du mister forbindelsen med dig selv, fortaber du dig i verden.

Din inderste fornemmelse af dig selv, af hvem du er, er uadskillelig fra stilhed. Det er det JEG ER, der går dybere end navn og form.”
Således indledes første kapitel i bogen.

Disse sætninger ”tyggede” jeg på for en uges tid siden. Det har jeg gjort før, for bogen er godt brugt - har haft den siden 2003, hvor den udkom. Men det er for mig levende ord, der får ny mening for hver gang jeg læser dem. Har for vane at slå op hvor bogen tilfældigt åbner sig og lader Nuét bestemme. Det samme med andre spirituelle bøger. Det er forbløffende som svarene bare åbenbarer sig i Nuét.

MIDT I OPVASKEN
Midt i opvasken, slog det mig, at hvis min indre stilhed – som også kan opleves som et indre ubegrænset rum, er hinsides verden - hinsides navn og form; så har jeg krydset grænsen, hver gang  jeg retter min bevidsthed ind i denne indre stilhed. I det NU er jeg IKKE en krop, et navn, en form – der er ingen Jord – ingen fysisk verden. Jeg er ET med den virkelighed, eller det hjem, der er uforgængeligt.
Jeg har erfaret tilbage i 2011, at den ”tilstand” går endda hinsides ”JEG ER” - og er total befriende.

 UTALLIGE VERDNER – MÅSKE HOLOGRAMMER
Hvem ved – måske er der utallige virkeligheder, som vi går ind og ud af. Og måske behøver vi ikke at vente med at gøre det til vi slipper fri af den fysiske krop.
Denne verden eksisterer kun så længe vi har en krop - og 5 sanser, der fungerer – hvis blot én af vore sanser sætter ud, reduceres den øjeblikkeligt. Den er kun tilsyneladende virkelig; og faktisk yderst skrøbelig – næsten som det fineste krystalglas.

Visse forskere mener vi lever i en holografisk illusion, (omtalt i ”Strøtanker 17/1 12) ligesom man har kunnet påvise, at fast stof ikke eksisterer – (omtalt 19/9 10). Østens vise, såvel som Vestens, har siden tidernes morgen påstået, at tilværelsen her er en illusion, en drøm. Dette rimer godt med hologrammet og det manglende faste stof.
Fødsel og død opleves dog særdeles virkeligt og håndgribeligt, som alt andet i denne sanseopfattede foranderlige og forgængelige verden – ihvertfald så længe vor bevidsthed ikke lader sig rokke fra, hvad sanserne fortæller den. Og det gør den ikke gerne, for sanserne ”taler” med kraftig overbevisning – og får os til at opleve denne verden som den eneste virkelige;  - på én gang fremstår den som solid, tung, barsk, grusom – såvel som utrolig smuk og vidunderlig. Og de fleste af os kæmper hårdnakket imod at skulle herfra. Det til trods for den megen forskning og litteratur, der beskriver nærdøds oplevelser og lign.. Deres konklusion synes enstemmigt at være, at det er en vidunderlig befrielse at slippe ud af den fysiske krops tyngde, og eventuelle sygdomme frustrationer og lidelser.
Som de fleste, der læser dette sikkert ved kan bl.a. meditation, TFT/EFT mv. være værktøjer, der kan lokke bevidstheden til at opfatte udover hvad sanserne fortæller.

INGEN FØDSEL – INGEN DØD
Vi blev aldrig født, følgelig kan vi heller ikke dø – dette er blevet påpeget af mange spirituelle mestre – blandt dem Nisargadatta Maharaj.
Set i det perspektiv, er fødsel og død – og al det der foregår midt i mellem, blot en kortvarig oplevelse uanset hvor gamle vi bliver. En oplevelse af en mystisk virkelighed, der foregår midt i det EVIGE LIV.

I  ”I AM THAT” siger Nisargadatte Maharaj:
”Intet dør. Kroppen er bare en forestilling. Den har ingen eksistens. – Den store død er tidens død.
Udødelighed er frigørelse fra ”JEG ER-følelsen. Men ikke udslettelse. Det er en virkelig årvågen lykketilstand. Kun selvbevidstheden er borte. Du er selve opmærksomhedens kernepunkt!”

Med kærlige forårshilsner
Birthe

 

OM AT HENTE INSPIRATION OG VISDOM HOS SIG SELV SOM 9-ÅRIG


Vi har al den visdom vi har brug for i os selv – som terapeut er man bare en slags rejsekammerat
Jeg har fået tilladelse til at bruge denne case story:
Paulo, der er i midten af fyrrerne, henvender sig for terapi, da hans humør er langt nede. Et nederlag i privatlivet har bekræftet nogle indre holdninger, han har kunnet identificere, men ikke forløse. Disse er:

At føle forladthed og at være adskilt fra verden.
At han finder at alt i hans liv er en kamp, og at han yderst sjældent er glad.
At han oplever sig uattraktiv og derfor overbevist om, at de fleste ser det samme som han.
At han ikke kan opnå virkelig succes i sit arbejdsliv.
At han er vred på verden og sig selv over, at han har det som han har det.

Et par traumatiserende oplevelser med sin far, en utilregnelig klasselærer, og et distanceret forhold til sine chefer -  samt hans egen pessimisme og utroligt selvkritiske holdning, afspejles kun alt for godt i en dominant Saturn position i hans horoskop.

Signor Rossi kommer på ny ind i Paulo´s  liv!
Det er tredje gang Paulo dukker op. Efter den indledende samtale går vi i gang. Og vi ender  hurtigt i Matrix Reimprinting, som er en overbygning på Tankefelt terapi og Emotionel frigørelses terapi.
Matrix Reimprinting (MR) handler om at omskrive sin fortid og transformere sin nutid/fremtid. Vi søger ad den vej at finde frem til årsagen (traumet), der står i vejen for livsglæde og selvaccept. Det er næsten som i eventyrerne – at gætter man troldens navn ophæves forbandelsen. Og Anthony Robbins bevingede ord: ”Det er aldrig for sent at få en god barndom”, giver ligeledes mening, set i dette MR perspektiv.
Vor historie, alle vore aldre, alt det vi troede vi havde lagt bag os, lever i bedste velgående lige her og nu - i vor Matrix. (ønsker du mere viden om MR, finder du dem i listen af  "strøtanker" 30/10 2012).

Det er ikke første gang Paulo søger terapi. Han er selv psykologisk indsigtsfuld, og har gået til psykoterapi i længere tid. Så han følger villigt med på rejserne tilbage i sin barndom.

Denne gang kommer vi tilbage til en dag i underskolen i fjerde klasse (ikke i Danmark, men i Norditalien).
Klasselæreren er hele klassens skræk. Børnene ved aldrig, hvor de har ham. Den ene dag kan han være i højt humør, og næste dag kan han være ude af sig selv af raseri - revser børnene og smider omkring med deres bøger og hæfter. Paulo var dog en af de heldige, for han kunne altid sine ting, blot kneb det noget med at holde orden i sin pult. Det gav selvfølgelig anledning til, at også han lejlighedsvis blev hængt ud, og erindringen er en knugende fornemmelse i maven. Men egentlig kunne han godt lide læreren.

Den voksne Paulo bliver nu bl.a. bedt om at introducere sig for det ulykkelige barn og fortælle ham, at han er kommet for at hjælpe ham, og gøre alt, hvad der står i hans magt for at trøste, give kærlighed og tryghed til barnet – alt det omgivelserne dengang ikke kunne.
Når barnet er blevet roligt og føler sig trygt, bliver han bedt om at spørge, hvad han kan gøre yderligere – f.eks. bringe en hjælper ind i billedet. Måske et kæledyr, måske et rart familiemedlem, han var tryg ved – eller en eventyrfigur -  hvad som helst, som kan bidrage med kærlighed, omsorg, varme, tryghed og styrke. Det skal blot være den 10 åriges ønske.
Vi sad en rum tid og ventede på nogen/noget, der kunne bruges. Men neeej, der var ikke noget. Faktisk ønskede den lille dreng bare, at læreren skulle have det godt, og ret beset ville dette jo også betyde, at han selv og hele klassen ville få det bedre.

Men så pludselig sker der noget: ”Det er meget mærkeligt”, siger Paulo, ”men faktisk dukker Signor Rossi op. Havde helt glemt ham”.
Jeg får at vide, at Signor Rossi den gang var en meget populær tegneseriefigur i tegnefilmen ”Signor Rossi søger lykken”.
Og når den 9 årige Paulo ønskede Signor Rossi ved sin side, var det fordi han altid var modig, rolig og betragtende – selv når han stod overfor svære opgaver på hans mange rejser.
I mine ører lød Paulo´s beskrivelse helt zenbuddhistisk – Seeren, den indre Stilhed, totalt upåvirket af de ydre omstændigheder - selve Kilden – DET.

Efterfølgende fortalte Paulo, at i situationen med sig selv som 9-årig, forlod han for et øjeblik klasseværelset og befandt sig i barndomshjemmets stue, hvor der var tændt for fjernsynet, for at se hvad den 9 årige egentlig kiggede på - eftersom den voksne ikke kunne komme i tanke om det. Og dermed genopstod Signor Rossi.

Det var tydeligt, at Paulo var opløftet da han gik – og det var jeg også!

Magiske Signor Rossi
dagen efter fik jeg en sms fra Paulo:
”Nu har jeg tjekket op på historien ”Hr. Rossi søger Lykken”. Den er helt fantastisk. Et billede på mit eget liv.

”Hr. Rossi lever en glædesløs tilværelse, som arbejder på en fiskefileterings fabrik. Han bor i et lille ydmygt hus lige ved siden af sin koleriske og undertrykkende chef.
Chefen har også en hund, der konstant gør ad Rossi. Hr. Rossi længes efter et liv på solsiden.

En dag kommer en fe og giver Rossi en magisk fodbolddommer-fløjte. Når han fløjter i den, bliver han skudt gennem tid og rum til alle mulige steder, så han der kan søge efter lykken.

Hunden kommer med Rossi og feen giver den evnen til at tale og de bliver bedste venner.
De søger nu sammen efter lykken på de vildeste eventyr, men uanset hvor de dukker op, er der altid en figur, der til forveksling ligner hans gamle chef. Og de ender altid med at vende hjem uden helt at have fundet, hvad de søgte. Men deres venskab bliver stærkere.

En dag kommer Rossi til at give dommerfløjten til chefen. Og da denne puster i den, forsvinder han fra jordens overflade, og kommer tilsyneladende ikke tilbage.”

Hunden havde jeg glemt, men det kunne være hans underbevidste, der står og skælder ud indtil han begynder at tale med den.
Så mens han er på alverdens eventyr for at søge lykken derude, bliver han sin egen bedste ven. Og dermed forløses behovet for fløjten- og for at søge lykken derude, hvor gamle mønstre alligevel bare gentager sig. Og dermed forsvinder chefen helt af sig selv.
Det er genialt  J ”

Ja, i den grad genialt  - og viist. Tænk at kunne hente inspiration, indsigt og erkendelse hos sig selv som 9 årig.
Tusind tak for at dele historien med mig – og for tilladelsen til at dele den med andre. J

Med ønske om at alle må finde deres indre Hr/Fru/Frøken – Rossi.

Kærlig hilsen
Birthe

 

 

UBETINGET KÆRLIGHED – REALITET ELLER BLOT EN SMUK ILLUSION?

Hvad jeg end skriver i mine såkaldte ”Strøtanker”, så står de helt og aldeles for egen regning. Ingen behøver være enig med mig. Og det gælder følgelig også mine forrige tanker om den almindelige kærlighed (25/11)  - og i særdeleshed den Ubetingede kærlighed, som jeg her spidser pennen for. Der er en verden til forskel på de to former for kærlighed.

Sidstnævnte er kommet tæt ind på livet af mig siden foråret, hvor jeg begyndte at deltage i en meditationsgruppe, hvor musik, der medriver, berører, og bevæger os helt ind i sjælen, er en vigtig del af processen. Vi henstilles til ved hver meditation at have én til tre intentioner med. F.eks. Kærlighed, Ubetinget kærlighed, accept, overgivelse, healing, fred, osv..
For de fleste af os, (gælder også undertegnede) står den Ubetingede kærlighed som regel øverst på ”ønskelisten”. Det tænkte jeg ikke videre over i starten. Det var bare et smukt og dejligt ønske. Siden har jeg oplevet dens væsen adskillige gange. I starten dog kun under meditationen, men sidenhen også i dagligdagen. Den er altid i selskab med en dyb taknemmelighed.

Første gang stod det klart i min bevidsthed, hvor elsket jeg var/er. Rigtigt eller forkert er totalt uden betydning. Min egen opfattelse er det eneste der tæller her. Jeg var aldeles overvældet og taknemmelig. Denne tilstand rakte lige akkurat til jeg nåede hjem og kunne give min partner det mest kærlige og inderlige knus jeg kan erindre. Dermed sagt, jeg var ikke i stand til at forblive i tilstanden i særlig lang tid.

Anden gang, og det var ganske mange meditationer senere, var det som om denne kærlighedens uforbeholdne strøm gik fra mig selv og ud til alt og alle omkring mig. Igen i selskab med en ubeskrivelig taknemlighed – og livsglæde.

PARFORHOLDET UD AF DYBFRYSEREN
Dette ”spring” i bevidsthed har ikke mindst påvirket mit parforhold, af den enkle grund, at min mand jo altid er tættest på, så det går især ud over ham. Men reelt omfatter det alt og alle.  Ikke i min vildeste fantasi havde jeg set dette komme! Vi har været sammen i 43 år – og det har sandelig ikke skortet på konflikter. De første 12 år ville jeg ud af forholdet med jævne mellemrum. Ingen af os har positive partnerskabs aspekter. Horoskopmæssigt set, danner vi sammen en 3-4 dobbelt storkvadrat. Sagt på anden måde: Vi passer sammen som hund og kat. Jeg har været ekspert i at lægge ham på køl, eller nærmere i dybfryser. Et frygteligt våben. Men i krig, og i det vi normalt kalder kærlighed, gælder alle kneb. Han har til gengæld været ekspert i at irritere mig over evne med en form for købmands strategi – dvs. at han i alt, også i parforholdet, betragter det som ren handel.
Og hva´ så? Jeg elsker ham over alt på jorden, som jeg aldrig har gjort før på denne betingelsesløse måde. Og derfor er alt det  f..  så inderligt ubetydeligt – blot egoet´s, eller sindets, spil. Det er vel klart, at i mine øjne er han ganske forvandlet. Jeg bliver glad bare jeg ser ham - eller rører ved ham. Det er intet mindre end et mirakel.

HØJT AT FLYVE – DYBT AT FALDE
Ok! Ned på jorden igen. Det skal åbenbart ikke være for nemt. Det hænder skam, (stadig lidt for ofte synes jeg) at jeg ryger ind i smertelige stunder, hvor jeg oplever mig forladt af denne unikke tilstand. I virkeligheden ren indbildning. Det er én selv, der ”mister bevidstheden” og lukker af. Og det er ikke så ligetil at se og forstå, hvordan det sker. Det er lige så svært som at ville fange sig selv i oplevelsen af at falde i søvn. Uanset hvor meget umage man gør sig, falder man i søvn uden at opleve, hvad der sker i overgangen mellem vågen og søvn. Og på samme måde kan man falde i ”søvn” i de gamle mønstrer, og blive skuffet eller vred over noget ens omgivelser mener, siger eller gør. Og også her er det selvfølgelig partneren, eller andre som er tæt på i dagligdagen, det går ud over. Skuffelsen over mig selv var enorm, første gang det skete, og jeg lindede på låget til dybfryseren - IGEN!  Det opleves nærmest ubærligt.

TRO, TILLID OG TRÆNING – OG INGEN SYMPATIER OG ANTIPATIER
Selvbebrejdelse, skuffelse over sig selv, betyder uvægerlig at man synker endnu dybere ned sindets hængedynd, fjernt fra den Ubetingede kærlighed. Den hurtigste vej ”op” synes at være mobilisering af accept og overgivelse til det der er - og sker – Ubetinget!
Man kan selvfølgelig ikke praktisere Ubetinget kærlighed overfor omverdenen uden at inkludere sig selv. Og i forhold til omverdenen, må man gøre sig klart, at Ubetinget ER Ubetinget! Alle fordomme må vige. Det gælder også i forbindelse med religion, race mv..

Umiddelbart kan det se ud som en umulig opgave, og at det må kræve hårdt arbejde, megen stædighed og vilje. Men nej – hvis det sker, sker det nærmest helt af sig selv. Lidt som om, at det eneste man reelt kan gøre - er at ”træne” i at være helt åben, helt stille og uden forbehold – simpelthen overgive sig. Hvis man på nogen måde anstrenger sig, opnår man intet andet end frustration.
 
Da jeg begyndte at blive åben/bevidst om den Ubetingede kærligheds væsen og styrke, luftede jeg min frustration over for vores instruktør, - sagde, at jeg selvfølgelig var mere end taknemlig for at kunne komme i denne tilstand under meditationen, men sommetider var den jo forduftet næsten inden meditationen var overstået. Hvordan bliver den vedvarende?  Svaret var noget i retning af, at det gør den med tiden, træningen, troen og tilliden. Det ønskede jeg oprigtigt at tro på, men var umiddelbart skeptisk.

Min mistillid er imidlertid blevet gjort til skamme – også selvom låget til dybfryseren af og til kan gå op igen, og jeg ikke synes jeg er kommet ud ad stedet. Men, det sker jo trods alt ikke så ofte mere.
Det er som om, at denne unikke kærlighedstilstand hele tiden skal fødes på ny – at den altid trænger igennem på en ny måde, og når man mindst venter det. Det lader sig bare ikke gøre at gentage gårsdagens oplevelse.

Jeg tror det er Nisargadatta Maharaj, der siger: ”Livet er ikke en proces – det er en eksplosion!”

Ubetinget kærlig julehilsen J
Birthe

     






 

KÆRLIGHEDEN – OG DENS MONSTER ALTER EGO

Venus og Mars er begge i Vægtens tegn for tiden, så jeg tænkte, det berettiger til at tærske lidt langhalm på, hvad kærligheden egentlig er for en størrelse. Og vi har jo en skilsmisse rate på over 50 %. Det er så dem jeg især henvender mig til. Dog ved vi jo ikke om de resterende 50 % lever lykkeligt sammen. 
Jeg havde også den ubetingede kærlighed i tankerne. Men det vil være for stor mundfuld, så den må vente til næste ”strøtanker”

Kærlighed fyldt med betingelser
Det er svært nok at opretholde den tilstand vi normalt kalder kærlighed. Den der varme, og glade følelse, vi kender i forhold til dem vi holder af, såsom partner, børn, forældre, familie og venner. Skønt den er så populær, og vi frygtelig gerne vil tro på den, så er den samtidig meget skrøbelig. Den kan pludselig forvandle sig til et monster, hvis dem vi holder af skuffer os, svigter os, er tilbageholdende med at fortælle sandheden, eller direkte lyver. Den kan forvandle sig med ekspres fart til skuffelse, sorg, vrede, mistillid og ensomhed. Til gengæld går det i sneglefart at få has på de sårede følelser og genopbygge kærligheden igen. Undertiden kan det slet ikke lade sig gøre – monsteret vinder.

Den kærlighed, vi normalt kender og oplever mellem to eller flere mennesker, er propfyldt med betingelser. Det gælder også i relation til vore børn, selv om mange kunne være uenige her. Den kræver nemlig almindeligvis, at genstanden for min kærlighed lever op til mine idealer - og aldrig skuffer eller svigter mig. Og at Han/hun i vid udstrækning selv regner ud, hvordan dette undgås. Så min partner, og alle andre jeg står nær, skal være ikke så lidt af en tankelæser.

Mindst fire personligheder i et forhold mellem bare to personer
Der er mindst fire personer med i et forhold mellem to mennesker. For de bærer nemlig hver især på deres ideal om, hvordan deres udkårne skal være. Ofte er de ikke engang klar over det. Og jo mindre klarhed man har om, hvordan ens ideal egentlig ser ud, jo større konkurrent udgør dette til ens reelle partner/kæreste.

I starten, når vi rider på forelskelsens bølge, er der ingen problemer, for her påstår jeg, at vi slet ikke ser og opfatter den vor forelskelse går ud over. Vi ser kun idealet, og idealet er jo vort eget – så forelskelse er normalt forelskelse i sig selv! Det gælder selv for det mest selvudslettende menneske. Og derfor kan forelskelse aldrig være bindemiddel for et holdbart parforhold.
Fra det øjeblik man flytter under samme tag, tager det kun fra ca. 2 1/2 måned til 2 ½  år at slide forelskelsens projektion op.
Forelskelse er bare en projektion – ganske vist en skøn en af slagsen. Og ingen behøver sige farvel til den, man skal bare være klar over dens væsen, og nyde den, når den dukker op i ny og næ – og sætter fart i lykkehormonet, Oxytocin.

Når forelskelsens projektionen er slidt op – skal det vise sig om du kan holde ham/hende ud
Ifald du aldrig har haft et forhold, der har holdt mere end 2 ½ år, har du endnu aldrig givet manden/kvinden en chance – aldrig givet de partnere du har haft en chance. Somme tider holder man ud 5-7 år, vel vidende at det for længst var forbi. Nogle vælger at blive sammen for børnenes skyld. Ingen god ide, for børnene undervises i at tilpasse sig et kærlighedsløst forhold, når de selv flyver fra reden.
Vil man i stedet give sin partner en chance og kurere sit parforhold, så kan et godt skridt på vejen være at konsultere sig selv og mærke efter, hvordan den indre partner - Idealet egentlig ser ud. Og skrive det ned. Spørg kun følelser, savn og længsler til råds – ikke din gode forstand og sunde fornuft. Og husk at være hudløs ærlig.
Når du efterfølgende læser, hvad du har skrevet – står der nærmest et guddommeligt væsen ud fra papiret. Og du forstår nu, hvad din partner, og andre, du gerne vil have det godt med, har været op imod. Og den indsigt er første skridt på vejen til at trække projektionen hjem til dig selv, så din partner får plads til at være den han/hun nu engang er.

Vær bevidst om dit ideal – lær af det  - og vær det!
Når det er gået op for dig, at du ”bærer” på et guddommeligt væsen - gælder det nemlig om ikke længere at projicere dette ud på din partner (eller på nogen som helst andre) , for det leder kun til skuffelse og konflikt.
Derimod må du træne i selv at være dit ideal, være dette skønne ideal for dig, for det er jo dig selv. Ganske vist den side af dig selv, du havde håbet på, at en anden, (din partner), ville leve op til at være for dig.
Nu gælder det om, at du selv tager opgaven på dig – en meget smuk og dejlig opgave. Og det kan ikke understreges nok, at INGEN – absolut ingen, kan være dit ideal for dig. Og godt det samme, for hvis en anden virkelig kunne det, behøvede du ikke selv at gå ind i nogen form for selvudvikling eller transformation.
Herefter kan du så småt begynde at lære det menneske at kende - som du tidligere bare var forelsket i. Nu kan forelskelsen opgraderes til kærlighed.
Skøn, skøn opgave.

Du kan afslutte øvelsen med at lave en underskrevet kontrakt med dig selv, hvor du forpligter dig til at være den helt vidunderlige person (dit ideal) for dig, som du har beskrevet.

I bogen ”Mysterieindvielse” (læst for mange år siden) kaldes dette ”Det Guddommelige Bryllup”  -  det sker når det maskuline og feminine i én går op i en højere enhed. Og denne enhed vil gøre dig selv så meget, meget gladere – og dit parforhold så meget, meget nemmere.

Og som altid er det også meget, meget nemmere sagt end gjort ;-)  Men det skal vel ikke afholde nogen fra at smøge ærmerne op og satse på det. Solen er næsten nyfødt i optimismens, ildens og lysets tegn, Skytten, så tiden er oplagt til denne proces.
Må det blive et dejligt bryllup!

Hjertelig hilsen
Birthe

 

FÅ EN ÅBENBARING  - KOM DIG SELV IMØDE – SE DET VÆSEN DU ER
”Får du den daglige dosis kram?”  og ” Når sjæle mødes” har været overskrifterne i de seneste 2 ”Strøtanker”. Du kan læse eller genlæse dem på Birthekirk.dk under ”Strøtanker”.
Nu vil jeg afrunde emnet med  ”AT SE DIG SELV I ØJNENE – FOREN DIG MED DIN SJÆL”.

Denne ”tre trins Raket” startede med, at man i ”Aftenshowet” på DR1 bragte som hovednyhed, at man fra videnskabeligt hold, har fundet ud af at vor hjerne øger produktionen af Oxytoxin, (også kaldet lykkehormonet) når vi får et kram på minimum 20 sek.. Hormonet reducerer stress, angst, uro m.m.

Det bragte mig tilbage til tiden med ”Personlig-Vækst-kurser” – hvor vi dagligt indledte med at sidde overfor hinanden, lade sit blik hvile i den andens øjne (uden at stirre) Vi fortsatte ind i det varme kram med vor makker og efterfølgende med samtlige deltagere (en slags kroppens meditation). Og det blev gentaget flere gange i løbet af de tre dage et kursus varede.

I forbindelse med afslutningen kom turen imidlertid til os selv. Deltagerne var på det tidspunkt ikke i tvivl om at øjenkontakt og kropskontakt havde en vidunderlig effekt. Nu skulle de prøve om det virkede lige så stærkt at give sig tid til at se sig selv i øjnene. De fik udleveret et håndspejl – Det kom faktisk så vidt, at jeg senere anskaffede store ovale spejle, så vi kunne sidde at se os selv helt på samme måde, som når vi havde en makker foran os.

PRØV DET – GIV DIG TID TIL AT SE VERDENS VIGTIGSTE PERSON I ØJNENE
– PÅ TIDE AT VENDE HJEM TIL DIN SJÆL
Dette forslag blev i reglen mødt med protester såsom: ”For mig er mine børn de vigtigste”  - ” Min partner/kæreste er vigtigst, eller betyder mest for mig” – Kunne også være en eller anden historisk person, spirituel person forbundet med tro og religion. At se sig selv som Verdens vigtigste er langt fra opdragelsen gennem forældre og samfund. Det krævede overtalelse og gode argumenter:

Du er det absolutte centrum i din egen verden – Alt og alle er udenom! Ikke sandt?
Når vi stiller et horoskop sker det med udgangspunktet lige netop der, hvor du dukker op - fødes. Det er altså dig, og ikke Solen, der er centrum i dit Solsystemet, (for du fødes ikke på Solen).
Endelig, hvis du ikke selv eksisterede, var der ingen – det være sig partner, børn etc. at sætte i centrum og gøre til dit omdrejningspunkt. Fra det øjeblik dine børn fødes er de ikke længere nr.1. Der er kun én du kalder ”JEG” – alle de andre er ”DU”, inklusive dine børn, partner – og alle mulige mennesker du måtte opfatte som meget vigtigere end dig.

LÆG DET SELVKRITTISKE BLIK TIL SIDE  - OPTRÆN DIG I UBETINGET KÆRLIGHED
– og det vil være den, der stråler ud fra dig til andre
Også dette er meget at forlange. Men for de fleste er KÆRLIGHED den kvalitet, der har manglet mest i deres liv. Der er endda dem, der påstår de ikke ved hvad kærlighed er – og hvad ordet dækker. Skulle det også gælde dig, så stil dig selv spørgsmålet: ”Hvordan skal en anden være og opføre sig overfor mig, for at jeg ville føle mig rolig, afslappet, fredfyldt og elsket?” Og skriv de svar ned du får.
Mange når til svar, der handler om nærvær og tid nok, blive set, som det væsen jeg er, blive hørt, forstået, fuldt accepteret osv.. Men lige meget hvilke svar du får, så begynd at være sådan over for dig selv.
Vågn op til at være den person overfor dig, som du engang måske havde håbet på, at en mor, far - eller kæreste, venner mfl. ville have været for dig.
Husk altid, at du selv viser vejen til, hvordan andre behandler dig. Er du f.eks. afvisende, kølig og kritisk overfor dig, vil andre følge trop, og inden længe være på samme måde i forhold til dig.  Så vær en god og kærlig vejviser.

BETINGET KÆRLIGHED
De fleste føler sig værdsat og elsket på grund af deres evner, indsats arbejdskapacitet. Og det er bestemt bedre end ingenting, men her taler vi om betinget kærlighed; så som ”Jeg elsker dig hvis… – du lever op til mine forventninger, krav, idealer m.m.”
Og de fleste stiller de samme krav til sig selv;  nemlig: ”Jeg værdsætter kun mig selv, hvis jeg lever op til mine egne idealer, krav og forventninger”.

Derfor, hvis du drister dig til at sætte dig selv stævne foran et spejl, uden det formål at frisere/ barbere dig, eller lægge make-up og klæde dig på; så vil de første 5 min. formentlig gå med at iagttage dig selv med det vurderende selvkritiske blik. Men det vil gå over – hurtigst, hvis du samtidig lytter til blid musik, uden ord.
Måske vil du undervejs have brug for at give dig selv en alvorlig undskyldning – det kan f.eks. være for, at du har svigtet dig, og ikke har været spor bedre end andre over for dig. Du har måske haft for travlt til at være der for dig, så det blev kravene, der fyldte, meget mere end anerkendelse - haft for travlt til at værdsætte og elske dig – ubetinget.

BLIV VED TIL DU FORELSKER DIG
Hvis du sidder hos dig selv længe nok – og kommer igennem hele følelsesskalaen, sker der det samme som med en makker. Du forelsker dig. Der er ingen forskel på om du møder en anden sjæl – eller du møder dig selv, som den smukke, smukke sjæl du er.

Hoóponopono healings ordene passer fremragende til denne øvelse:

JEG ELSKER DIG! UNDSKYLD! TILGIV MIG! TAK!

Glædeligt møde
Birthe

 

 

 

NÅR SJÆLE MØDES
Du har sikkert oplevet at det, der burde have været et tilfældigt hurtigt blik, pludseligt bliver langvarigt – og at man nærmest ikke kan løsrive sig – tiden står stille - lidt som at drukne eller fastlåses i den andens øjne.

Mange tolker det som forelskelse. Og måske er det også herfra de fleste kender det. Men det er helt underordnet om det sker mellem mand og kvinde eller mellem to af samme køn.  Der behøver ikke at være så meget som en gnist af erotik, eller fysisk tiltrækning i det. Efter min opfattelse er det et møde på sjælsplan – to sjæle, der genkender hinanden – mødes med hinanden – og det er smukt. Dog må jeg erkende at jeg en enkelt gang har oplevet det ubehageligt.

I forrige ”Strøtanker” var emnet Kropskontakt – min. 20 sekunders kram – og den forløsende virkning det har på stress, bekymring m.m. – og at man i dag ved at det sætter hjernen i gang med at producere mere Oxytocin, populært kaldet lykkehormonet.
Det blev påpeget at det er vigtigt, at man starter med lidt afstand til hinanden før man bevæger sig helt ind i krammet, holder øjenkontakt - og går så langsomt tættere på hinanden og ind i omfavnelsen. Ikke noget med hastværk ;-)

Jeg føler mig overbevist om, at hvis man lavede forsøg med øjenkontakt alene, ville vi se lignende interessante reaktioner i hjernen.

Vi dyrkede som nævnt disse øvelser ret så intenst på ”Personlig Vækst kurserne” – det lå ligesom i tiden - kommer helt til at savne dem bare ved at skrive om det, for jeg deltog selv i processen – var bare en slags rejsefører. Vi laver jo som regel det vi selv har brug for at lære. Og ophører man med at træne, falder de fleste af os tilbage i de vaner som blev ”indlæst” under opdragelsen. ”Autopiloten slås til” – og vi ”falder i søvn”.

ØJNENE – SJÆLENS SPEJL – ELLER UDTRYKSVEJ
Den første opgave på PV kurserne var altid: ”Find dig en partner, sæt Jer overfor hinanden, så tæt på som muligt – start med lukkede øjne (blid musik i baggrunden) Efter ca. 5 min. guided afspænding/meditation bliver I bedt om at åbne øjnene - se hinanden ind i øjnene – uden at røre Jer, og uden at sige en lyd.
”Du godeste - hvor lang tid skal vi sidde sådan?” blev der altid indvendt. (Grinende) Bare en halv times tid – nej – lad os starte med 5 min..
Vi kunne også starte med at kigge nysgerrigt, vurderende og analyserende på hinanden – alt det vi gør i smug i bus, tog, på en cafe, eller på en bænk – nu blev det bare legalt virkelig at se sig mæt på hinanden. Herefter gjaldt det imidlertid om at være stille - indeni, være tilstede, uden at strides om, hvem der kan fastholde blikket uden at blinke - se med det ufokuserede blik. En del syntes det var møg ubehageligt, andre var ved at kede sig ihjel, pludselig var der noget der kløede, og man måtte ændre stilling, eller man var ved at bryde sammen af grin – alt sammen undvigelses manøvrer. Det er grænse overskridende og mod god opdragelse at se en fremmed vedvarende ind i øjnene.
Midtvejs inde i kurset var der ingen indvendinger længere. Og Sceancen sluttedes af med kram – kroppens ”meditation.

HVIS I SIDDER SÅDAN LÆNGE NOK – VIL I FORELSKE JER!
Ud fra egen erfaring ved jeg, at det er som overskriften siger!  Hvad er så længe nok? Ja, det afhænger af omstændighederne – det kan også afhænge af, om man umiddelbart sympatiserer med ens modpart – og af hvor trænet man er i at komme ind i en afslappet og meditativ tilstand – og bare være åben.
En af tilbagemeldingerne fra forrige ”Strøtanker” var, at det i hvert fald ikke ville være hvem som helst, der skulle komme for tæt på. Og de fleste kan nok skrive under på, at der er visse krav til f.eks. hygiejne og lign..

men jeg kan huske fra et ”Michael Barneth Kursus for rigtig mange år siden, hvor alt gik ud på at danse vildt og inderligt til sveden drev, for derefter, at sætte sig foran den man ”tilfældigvis” var udfor, når dansen var slut. Før Jeg meldte mig til kurset, var jeg allerede vant til at sidde længe foran en makker (mellem en halv og en hel time) gennem anden form for terapi.

Men der skete noget helt særligt for mig hos Michael Barneth, nemlig oplevelsen af dette smukke overvældende sjælsmøde, og ikke mindst, at det var fuldstændig underordnet, hvem jeg sad overfor. Der var en yngre mand i gruppen, der var virkelig usoigneret – og i mine øjne så lidet attraktiv, at jeg opsendte en bøn om ikke at komme til at sidde overfor ham! – og Bingo! – pludselig var det ham jeg kom til at sidde overfor - og se ind i øjnene.
Til min store forbløffelse skete nøjagtig det samme. Når sjælskontakten er der – opstår en form for totalt ubetinget kærlighed som synes at rangere helt udover den sædvanlige jordiske kærlighed og ud over krop og fysik. Sjæle er åbenbart, som hovedregel, altid smukke!

Når dette kan ske med helt fremmede mennesker, man ikke engang umiddelbart kan li´-
er det vel indlysende at der kan ske underværker i fællesskabet med de mennesker vi i forvejen holder af, hvad enten det er familie, partner, børn, venner eller andre vi omgås i det daglige.
Kigger du børn ind i øjnene inden de er blevet alt for selvbevidste – eller dyr – ikke mindst dyrebørn, er jeg sikker på at du få en oplevelse af, at de er tættere på Vorherre – eller på Moder-natur – fravær af ego.

Sååå, - se verden og alle dens væsner i øjnene – længe nok til at forelske dig!

Birthe J

FÅR DU DEN ANBEFALEDE DAGLIGE DOSIS KRAM?
 - Hvis ikke må du hellere komme i gang!

(Det var (stadig) noget andet jeg havde planlagt til "strøtanker", så dukkede dette op. Så tiden er åbentbart ikke inde til det jeg havde i tankerne.)

Den dybe tallerken er heldigvis opfundet igen!
Den 5.august bragte man i ”Aftenshowet” på DR.1 som hoved nyhed, at et kram på minimum 20 sek. får vor hjerne til at danne mere Oxytocin. Og dette skulle modvirke angst, uro, stress m.m..
Per Brændgaard (PB), ernæringsekspert, havde et hold forsøgspersoner med i studiet. De skulle kramme hinanden i 20 sek. - mennesker de aldrig havde set før.  Og de virkede meget fredfyldte og afslappede efter det langvarige kram.
P.B. gav udtryk for, at det kunne være vejen til en bedre verden – med mindre krig og vold.

Krammets healende virkning var også op i tiden for næsten 40 år siden. Jeg havde lært at kramme og holde øjenkontakt på div. sensitivitetskurser, inden jeg selv begyndte at afholde ”Personlig-Vækst-Kurser”. Så naturligvis blev kram til alle en naturlig del af kurset.
At det ligefrem skaber målbare forandringer i hjernen, vidste man ikke dengang, men at det havde en vidunderlig virkning på ens velbefindende og humør, var der ingen tvivl om – i hvert fald for størsteparten.

HOLD MUND, HOLD AF, OG HOLD OM
- Giv og modtag kram – og bliv i godt humør
 Tro mig, de fleste vil opleve det som dybt afslappende, når først skuldrene er sænket, musklerne ikke længere stritter imod, og man lader kroppen tage imod – uden at tænke som en gal på, at det her er imod min opdragelse og komplet latterligt, kunstigt ”og sat op”.
Og det kan, heldigvis, virke dybt vanedannende;  også selvom man indledningsvis har en stor privatzone, tre skridt fra livet – tak! Og en holdning, der siger: ”Det er fint at folk kommer hinanden ved – men de behøver vel ikke at øve sig på mig. Jeg krammer kun de mennesker jeg er tæt på, såsom nær familie, partner eller mine børn.”
PB anbefalede også sine forsøgspersoner, at slappe af i hele kroppen, starte i en vis afstand fra sin partner, holde øjenkontakt - og langsomt bevæge sig tættere på til det er helt naturligt at røre og holde om. Han bad dem fremkalde moderfølelse og erindringer om tryghed, omsorgsfuld og afslappende karakter – ikke seksuel karakter.

FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT OM DU KRAMMER MÆND ELLER KVINDER – MED MINDRE DU ER UDE PÅ SEX
Kønnet er kun betydningsfuldt, hvis vi er ude på sex. Mit gæt er da også, at PB nok ser flere kvinder på sine Kramme meditations kurser end mænd, skønt disse nok stadig, har allermest brug for det.
Det kan være yderst healende for parforholdet, for jo mere man kan elske og kramme mennesker i almindelighed, jo mere kan man elske og kramme sin partner i særdeleshed. Så enkelt er det virkeligt. Lukker man af for mennesker over en bred front, vil der efterhånden også blive lukket af for partneren. Derfor er det vigtigt at lære. Det modvirker også jalousi, misundelse, besiddertrang og mindreværd.

At mænd, i hvert fald dengang jeg afholdt kurser, havde det noget sværere end kvinder, var helt oplagt. Det gik bedst, når de skulle kramme kvinder, men deres eget køn – det var for grænseoverskridende. Berøring dengang (og sikkert stadig væk) blev ofte forbundet med sex. Og så kunne det selvfølgelig blive pinligt at kramme andre end potentielle sexpartnere.
Måske var det derfor at PB, i forsøgskramme gruppen i Aftenshowet, kun havde sat kvinde og mand overfor hinanden. To kvinder tror jeg dog gladeligt havde givet hinanden et varmt og hjerteligt kram – og produceret masser af Oxytocin.

MÆND PRODUCERER MINDRE OXYTOCIN END KVINDER
- der er da heller ingen retfærdighed til  
”Kvinder, dyr og børn ere lykkelige, men vi mennesker ere det ikke.” Sådan sagde Gustav Wied. Hvis han havde levet i dag ville han have vidst, at det måske kunne skyldes mandens mindre evne til at producere Oxytocin.

Man kan læse en hel del på nettet om Oxytocin.  Bl.a. kaldes det for ”Lykkehormonet”. Imidlertid er der et par forskere der gør indsigelser imod dette, og siger det er mere komplekst end som så. Det blander sig i en masse af vore funktioner. Og har også en lidt mørkere side for nogle mennesker.
I forsøg, hvor man har ladet deltagerne sniffe Oxytocin, har man kunnet konstatere, at visse mennesker som er utrygge i deres parforhold, får negative minder op fra deres barndom vedrørende deres mor. Man har kun haft mænd som forsøgspersoner indtil videre – og kun beskedne grupper på ca. 30 personer.

Min tanke er umiddelbart, at en forklaring på mandens mindre evne til at producere hormonet, kunne ligge i at drengebørn i hele vor arts historie, har været opdraget til at holde deres følelser tilbage – endelig ikke græde, være tøsedrenge, eller have behov for en varm favn i lige så stor udstrækning som piger.

Hvis nogen nu skulle have fået det indtryk, at Gustav Wied var kvindefjendsk, så husk at det var en anden tid. Jeg gætter på at mænd i vor tid producerer mere Oxytocin i dag end på Gustav Wieds tid. Kønnene har nærmet sig hinanden det sidste par generationer. Og nedenstående citat vidner om, at han både var en kærlig og meget humoristisk mand:

”Hvad var livet uden kærlighed!  Dens kraft er stor, dens magt er vidunderlig; og den overvinder alle hindringer! Jeg personligt har f.eks. kendt en enke, der elskede sin mand  i den grad, at hun vedblev at få børn i mange år efter hans død!”

Med varmt kram herfra!
Birthe

 

FÅR DU DEN ANBEFALEDE DAGLIGE DOSIS KRAM?
 - Hvis ikke må du hellere komme i gang!

Den dybe tallerken er heldigvis opfundet igen!
Den 5.august bragte man i ”Aftenshowet” på DR.1 som hoved nyhed, at et kram på minimum 20 sek. får vor hjerne til at danne mere Oxytocin. Og dette skulle modvirke angst, uro, stress m.m..
Per Brændgaard (PB), ernæringsekspert, havde et hold forsøgspersoner med i studiet. De skulle kramme hinanden i 20 sek. - mennesker de aldrig havde set før.  Og de virkede meget fredfyldte og afslappede efter det langvarige kram.
P.B. gav udtryk for, at det kunne være vejen til en bedre verden – med mindre krig og vold.

Krammets healende virkning var også op i tiden for næsten 40 år siden. Jeg havde lært at kramme og holde øjenkontakt på div. sensitivitetskurser, inden jeg selv begyndte at afholde ”Personlig-Vækst-Kurser”. Så naturligvis blev kram til alle en naturlig del af kurset.
At det ligefrem skaber målbare forandringer i hjernen, vidste man ikke dengang, men at det havde en vidunderlig virkning på ens velbefindende og humør, var der ingen tvivl om – i hvert fald for størsteparten.

HOLD MUND, HOLD AF, OG HOLD OM
- Giv og modtag kram – og bliv i godt humør
 Tro mig, de fleste vil opleve det som dybt afslappende, når først skuldrene er sænket, musklerne ikke længere stritter imod, og man lader kroppen tage imod – uden at tænke som en gal på, at det her er imod min opdragelse og komplet latterligt, kunstigt ”og sat op”.
Og det kan, heldigvis, virke dybt vanedannende;  også selvom man indledningsvis har en stor privatzone, tre skridt fra livet – tak! Og en holdning, der siger: ”Det er fint at folk kommer hinanden ved – men de behøver vel ikke at øve sig på mig. Jeg krammer kun de mennesker jeg er tæt på, såsom nær familie, partner eller mine børn.”
PB anbefalede også sine forsøgspersoner, at slappe af i hele kroppen, starte i en vis afstand fra sin partner, holde øjenkontakt - og langsomt bevæge sig tættere på til det er helt naturligt at røre og holde om. Han bad dem fremkalde moderfølelse og erindringer om tryghed, omsorgsfuld og afslappende karakter – ikke seksuel karakter.

FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT OM DU KRAMMER MÆND ELLER KVINDER – MED MINDRE DU ER UDE PÅ SEX
Kønnet er kun betydningsfuldt, hvis vi er ude på sex. Mit gæt er da også, at PB nok ser flere kvinder på sine Kramme meditations kurser end mænd, skønt disse nok stadig, har allermest brug for det.
Det kan være yderst healende for parforholdet, for jo mere man kan elske og kramme mennesker i almindelighed, jo mere kan man elske og kramme sin partner i særdeleshed. Så enkelt er det virkeligt. Lukker man af for mennesker over en bred front, vil der efterhånden også blive lukket af for partneren. Derfor er det vigtigt at lære. Det modvirker også jalousi, misundelse, besiddertrang og mindreværd.

At mænd, i hvert fald dengang jeg afholdt kurser, havde det noget sværere end kvinder, var helt oplagt. Det gik bedst, når de skulle kramme kvinder, men deres eget køn – det var for grænseoverskridende. Berøring dengang (og sikkert stadig væk) blev ofte forbundet med sex. Og så kunne det selvfølgelig blive pinligt at kramme andre end potentielle sexpartnere.
Måske var det derfor at PB, i forsøgskramme gruppen i Aftenshowet, kun havde sat kvinde og mand overfor hinanden. To kvinder tror jeg dog gladeligt havde givet hinanden et varmt og hjerteligt kram – og produceret masser af Oxytocin.

MÆND PRODUCERER MINDRE OXYTOCIN END KVINDER
- der er da heller ingen retfærdighed til  
”Kvinder, dyr og børn ere lykkelige, men vi mennesker ere det ikke.” Sådan sagde Gustav Wied. Hvis han havde levet i dag ville han have vidst, at det måske kunne skyldes mandens mindre evne til at producere Oxytocin.

Man kan læse en hel del på nettet om Oxytocin.  Bl.a. kaldes det for ”Lykkehormonet”. Imidlertid er der et par forskere der gør indsigelser imod dette, og siger det er mere komplekst end som så. Det blander sig i en masse af vore funktioner. Og har også en lidt mørkere side for nogle mennesker.
I forsøg, hvor man har ladet deltagerne sniffe Oxytocin, har man kunnet konstatere, at visse mennesker som er utrygge i deres parforhold, får negative minder op fra deres barndom vedrørende deres mor. Man har kun haft mænd som forsøgspersoner indtil videre – og kun beskedne grupper på ca. 30 personer.

Min tanke er umiddelbart, at en forklaring på mandens mindre evne til at producere hormonet, kunne ligge i at drengebørn i hele vor arts historie, har været opdraget til at holde deres følelser tilbage – endelig ikke græde, være tøsedrenge, eller have behov for en varm favn i lige så stor udstrækning som piger.

Hvis nogen nu skulle have fået det indtryk, at Gustav Wied var kvindefjendsk, så jeg vil lige slutte af med et andet citat af ham, som i hvert fald udtrykker stor humor:
”Hvad var livet uden kærlighed!  Dens kraft er stor, dens magt er vidunderlig; og den overvinder alle hindringer! Jeg personligt har f.eks. kendt en enke, der elskede sin mand  i den grad, at hun vedblev at få børn i mange år efter hans død!”

Med varmt kram herfra!
Birthe

 

FARVEL CHRISTIAN

Eftermiddag 29.juli: 
Det føles rigtigt, rigtigt tomt – og stille.
Jeg har lige modtaget en mail fra Lillian, der står for IC.Instituttet; den fortæller at Christian Borup er død. ”Nogle af Jer ved det nok allerede” stod der – og: ”Det er en meget sørgelig nyhed, selvom vi vidste det var et spørgsmål om tid inden hans sygdom tog livet af ham…..” Jeg vidste intet om det.
Jeg sendte ham en mail for ca. 2 år siden (tror jeg) for at takke ham for hans grundforskning, som jeg læste om i ”Stjernerne”. Tænkte at jeg ville fortælle ham, hvor godt gået jeg syntes det var - inden det måske var for sent (for sent for mig). Modtog en mail tilbage, hvor han fortalte, at han havde været syg af cancer, men at han nu var ude på den anden side. Skrev til ham igen, at det var jeg glad og taknemlig for at høre – for selvom vi ikke længere sås, var det af stor betydning at vide, at han betrådte den samme Jord som jeg. Siden hørte jeg intet – og regnede med at intet nyt var godt nyt.

Formiddag 30.juli:
Jeg følte mig både ked af det og forurettet igår – ved godt at det er mit stolte og sårbare ego, der her gik i selvsving med sit: hvorfor vidste jeg ikke at Christian lå på sit yderste. Han havde jo været en stor og væsentlig del af mit karriere liv – ville gerne have sagt farvel. Men da han ikke selv havde kontaktet mig yderligere her i de seneste år, har det jo været hans eget valg. Har her til morgen læst en forklarende mail fra Lillian, der fortalte at han havde været god til at skjule hvor syg han var, og at det havde været et chok for alle, at det pludselig var forbi.
Jeg ved hans privatzone var stor – og ved fra mig selv, at det kan være nok at have sit eget at slås med, hvad enten det gælder sygdom eller andre problemer. Andres bekymring og gode råd kan være for meget oveni.

Selvom jeg føler mig meget afklaret med døden – ja endda gode venner med den, så smerter det alligevel, når en der har fyldt meget i ens liv og tanker, ”smider” kroppen fra sig og fordufter – hvor kunne de? – og så, så tidligt! Christian blev kun 62, Anette, min soulmate og veninde gennem ca. 30 år, blev kun 56 år. Og jeg kunne nævne mange flere – for mellem 2006 og 2011 døde ikke mindre end 13 venner og familiemedlemmer. Både min mand og jeg havde mange Pluto aspekter og har flere til ”gode”. Pluto symboliserer bl.a. liv og død,  og er en stærk og mægtig underviser i forvandling, selvransagelse, maskefald, afslutning - og sigen farvel.

 
EN BEGAVET, EKSTRAORDINÆR OG ANDERLEDES ASTROLOG
Christian var min nærmeste medarbejder og højre hånd i rigtig mange år. Han gjorde sig bemærket fra første færd, da han mødte op til undervisning ( i slutningen af 70erne vist nok). Det var klart han ikke var noget ubeskrevet blad, men sad allerede inde med stor viden om astrologi. Og for længst afdøde Finn Thorsen, der tog sig af gennemgang og vurdering af hjemmeopgaver, sagde:  ”Jeg kan faktisk ikke bedømme hans opgaver. De er så anderledes og interessante – jeg har ikke set noget lignende før.” Det var derfor også helt oplagt at det blev Christian jeg overlod I.C.Instituttet til i 1987.

Hvis der findes en global top 10 liste for astrologer, ville Christian have været at finde helt i toppen. Han var i absolut særklasse. Og hans måde at formidle astrologien på, var fyldt med charme, humor og en stor portion selvironi. Og hans forskerånd  skinnede kraftigt igennem.
Jeg holdt utroligt meget af ham – og det var jeg ikke alene om - hans elever var nærmest  vilde med ham. Og jeg er sikker på, at udover hans nærmeste familie og venner, efterlader han et enormt tomrum for hans store skare af klienter, kursister og læsere.

For længst afdøde Barry Long (spirituel lærermester) sagde engang, at i stedet for at sørge og have medlidenhed med sig selv over en elsket persons død, så i stedet stille ind på- og ”forfølge” det tomrum og den stilhed, den afdøde efterlader – der åbnes ligefrem en kanal til det hinsides, som vi kan gøre brug af til højnelse af vort eget nærvær og bevidsthed.
Han sagde vist også (ellers har jeg det fra andet steds), -  at sørge hjælper ikke den afdøde, tværtimod; men glæde over at vi fik lov til at kende og beholde den pågældende så længe, som vi nu gjorde, kunne ligefrem gøre fødslen ind i en ny dimension lettere.

Så derfor: Tak Christian fordi du krydsede min vej, tak fordi du var her, tak for alt!
 
                                                                                                                                                 Birthe

ELSK DIN NÆSTE SOM DIT KÆLEDYR!

Det hænder faktisk, at der står noget rigtigt godt i Berlingske, som f.eks. i weekenden under overskriften ”Betragt din ægtefælle som dit kæledyr”. Indlægget er blevet til efter at man har studeret det amerikanske site PsychCentral. Her fremlægger psykolog Zusanne B. Phillips, hvor meget bedre vore parforhold kunne blive, hvis vi begynder at betragte partneren som vort kæledyr.

Genialt! Ikke sandt?  Dyrene får som regel det bedste, kærligste, mest hengivne, trofaste og omsorgsfulde op i os.

I min fortid med Personlig-Vækst-kurser, måtte kæledyrene også holde for. Gang på gang blev de halet ind som de helt store inspirationskilder. Det var nemlig mere reglen end undtagelsen, at vi havde brug for dem til anskuelsesundervisning, når spørgsmålet gik på: ”Hvor godt synes du om dig? Og: ”Synes du, at du selv behandler dig bedre end dine omgivelser gør?”  
Skyldfølelsen og selvkritikkens lange pisk var meget nemmere at forholde sig til.” At elske sig selv syntes nærmest ikke legalt – noget man da ikke kan tillade sig, for så er man jo selvoptaget og egoistisk. Og så kom mod spørgsmålet: ”Elske mig selv? Hvordan gør man lige det?” Eller den afvæbnende sætning: ”Jamen jeg er blevet meget bedre til det på det seneste” – frit oversat til: ”fri mig for at få skyldfølelse over, at jeg heller ikke kan finde ud af det!”

Men også spørgsmålet: ”elsker du din mand?” (der var flest kvinder på holdene) fik som regel en lang tænkepause i gang. Og så kom det: ”Ja´ææe, det gør jeg vel – og, hvad vil det egentlig sige?” 
Men det må lige vente lidt. Dig selv først!

Vær mod dig selv som du er mod dit kæledyr
En glimrende måde at lære at elske dig selv på, er at betragte dig selv og din væremåde overfor det store eller lille vidunder af et kæledyr – for så vil du vide, hvordan du i praksis viser kærlighed overfor både dig selv og andre. Og er du ikke den lykkelige indehaver af et kæledyr, så har du i det mindste nok et yndlings dyr i din bevidsthed. Så blot forestil dig, hvordan du ville være overfor det kære væsen.
Din tålmodighed ville være enorm, din kærlighed betingelsesløs. Du ved hvor nænsom og nærværende du ville være overfor dyret, du mærker det i dine hænder, når de stryger  kærligt igennem, eller over dens pels, Du mærker du falder til ro og at dit nærvær øges.

Det sænker din puls
Det er et faktum, at både din og dyrets puls går ned, når du stryger dets pels – det har man nemlig for længst lavet målinger på. Det viser sig ydermere, at blandt mennesker, der har hjerteproblemer, lever de der har kæledyr længere end de, der ikke har.
Der er altså mange gode grunde til at rette den selvsamme nænsomhed, overbærenhed og kærlighed mod dig selv også - ingen grund til at behandle dig selv ringere end dit yndlings dyr.

Udnævn din partner til dit kæledyr – dit krammedyr
Zusanne B.Phillips siger bl.a.: ”Det interessante i mit arbejde med par er, at selv den største uforsonlighed, normalt kan blødes op ved at parret bliver enige om, at den hund, kat, fugl eller hest de har, er fantastisk. Folk beskriver ofte deres kæledyr som fordringsløse skabninger, der giver ubetinget kærlighed, selvom virkeligheden er, at kæledyr kræver en masse tid, opmærksomhed og pleje. De kaster op på tæpper, tisser inde i huset, og stjæler mad fra bordet. Men vi accepterer deres fejl, fordi vi elsker dem. Selv når de irriterer os ved at ødelægge møbler eller tilsmudse gulvet, bliver vi ikke vrede på dem i længere tid. Når kæledyr fejler, tager vi det ikke personligt. Tvivl falder altid ud til dyrets fordel.”

”Elsk din næste som dig selv” – Er det nu også så heldigt for ens næste?
Her er det derimod vigtigt at være forbeholden. Jeg mener det halve Danmark er jo ved at gå ned med stress og er på smertestillinde medicin og lykkepiller, selv børn får udskrevet sådanne  iflg. diverse nyhedsmedier. I den tilstand er der ikke overskud til at være kærlig. Så her er det er svært at se, at det kan gavne ens næste at behandle ham eller hende som man behandler sig selv. Nej først og fremmest skal der ordineres kæledyrs terapi! Og så ville der være væsentlig mere ræson i nedenstående omskrivning af det kendte bibelcitat:

Elsk din næste som dit kæledyr
Jeg har tit hørt min svoger sige, at det ville være salig lykke at være kat hos min søster. Den må bare alt – den får endda lov til at ligge i arm om natten.

#YOUTUBE:6yK7zkJ30RU:YOUTUBE#

Rigtig god uge og - må du nyde dine kæledyr af alle slags!
Birthe
14.06.2010

#YOUTUBE:gnvTzHe0YKY&NR=1:YOUTUBE#
HEALING – EN ILLUSION?

Fortsættelse fra sidste uge

Som allerede nævnt de sidste par uger, siger forfatteren til bogen: ”Kræft er ikke nogen sygdom”, Andreas Moritz, at vi må begynde at forstå at sygdom kun er en illusion skabt af vores måde at opfatte tingene på. Og at kræft f.eks. kun rammer, når en eller flere dele af os ikke længere er i live fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt.
Og ligeledes nævnt stemmer disse udtalelser fint overens med den astrologiske symbolik.
Det var overvejende den negative side af Fiskenes tegn og herskeren Neptun, der var oppe og vende. Så her følger de positive kvaliteter.

Fiskene – Neptun – spiritualiteten - stilheden
Under vandtegnene, Krebsen, Skorpionen og Fiskene og deres respektive herskere, Månen, Pluto og Neptun, sorterer vore følelser, vort sinds dybder, det kollektive ubevidste, vor spiritualitet mv.. Og disse tegn modsvarer henholdsvis 4., 8. og 12´te felt – både i Ur horoskopet og i vort personlige horoskop. Angst og uro, tro og tillid (der er altid modpoler) hører ind under disse områder.

Vandtegnene er stilhedens tegn – helt i tråd med de dyr, der er deres logo, for disse er stumme og stille – de har ingen stemmebånd, og de lever helst skjult og ubemærket. Det samme er karakteristisk for vandtegnene og for 4., 8. Og 12´te felt. Hvor disse optræder i vort horoskop er privatzonen stor. Det er her vi søger ly, trækker os hjem for at slikke sårene, eller bare for at lade op, når vi har været ude at prøve kræfter med omverdenen.

På det spirituelle plan handler de selvsamme vandtegn om at blive stille, søge indad og finde hjem til det hjem, der er evigt og uforanderligt. Helt modsat vort hjem på dette fysiske plan, hvor intet er bestandigt.
Vor fysiske virkelighed, der opleves så reel, solid og tryg, hviler i virkeligheden på et meget skrøbeligt og forgængeligt grundlag. Og den er kun virkelig for os så længe vi har vore 5 sanser intakt. Blot én af vore sanser sætter ud er den reduceret.

Den fortabte søn
Lignelsen om den fortabte søn, handler om hjemrejsen. Sønnen havde bedt om sin del af arven og var rejst ud i den store verden for at smage det verdslige og spændende liv. Og det gjorde han grundigt, lidt for grundigt. Man kan næsten høre Fede Finn & Fonny Boyz synge: ”Bid mig lidt i øret – hiv mig hurtigt gennem pløret” – bare knapt så sjovt. For en dag finder han sig selv i syg og elendig forfatning. Og med en sidste kraftanstrengelse begynder han rejsen hjem. Han har en klar erindring om, hvor dejligt og trygt det hjem var som han forlod.

Stilhed i erkendelsens øjeblik
Der er stilhed i sådanne øjeblikkes erkendelser – lindrende og healende stilhed. Den fortabte søn er allerede hjemme i det øjeblik han vender sit fokus indad og erkender sin elendighed og sit tab af sin oprindelige base, sin væren. Det der mangler er blot, at hans tilstand af stilhed og indre fred manifesterer sig udadtil i hans fysiske liv og rammer. Og det kan sommetider tage noget tid, da vor fysiske tilværelse er funderet på oplevelsen tid. Men healingen, hvis han kan forblive i dette Nuets kraft af stilhed, er allerede et faktum.

Denne hjemrejse er ikke mindst symboliseret gennem Fiskene, Neptun og 12´te felt. Og det er også her vi finder vore evner for healing, herunder selvhealing, clairvoyance og alt andet, som er baseret på en spirituel holdning til livet.

Forskellig holdning til healing og helbredelse
Mange af os overlader kroppen og sindet til eksperter, når der er tale om en dysfunktion, næsten som når man sender bilen på værksted og udbeder sig erstatning, hvis ”mekanikeren” kvajer sig. Andre sværger til at gå til alternative behandlere, og endelig er der dem, der gør begge dele.

Men blot at skære det ”syge” væk og udskrive medicin, der overdøver smerten (indiciet for at der er noget galt), tvivler jeg på kan føre til reel helbredelse, hvis det virkelig står alvorligt til. Ej heller tror jeg på, at den alternative behandler kan gøre mig rask. På den anden side er jeg overbevist om, at begge parter kan hjælpe mig til at helbrede mig selv. Det endelige ansvar for mit liv, og det gælder på alle planer, er mit eget. Jeg kan få hjælp og gode råd af behandleren, terapeuten eller lægen, men det kræver, at jeg samarbejder med healeren, lægen, og med medicinen jeg får. Jeg er nødt til at vende hjem, ind i mig selv og sige til min krop: ”Jeg har hørt dig”. Og jeg vil give dig al den opmærksomhed og al tid det tager at rette op på det svigt jeg har begået overfor mig selv, mine følelser, mit sind og min krop – erkende, at jeg har undertrykt følelser, fornemmelser af både fysisk, følelsesmæssig og spirituel karakter.

Hvis en byrde er for tung – har du ikke fået nok af den
Sådan nogenlunde sagde man indenfor en terapi, som jeg deltog i over en fire års periode i 70erne. Den var svær at sluge. Men jeg måtte erkende, at der nok var noget om det.  Jeg bliver nødt til at nå til et punkt, hvor nok - er nok, for at rejse mig af asken. Jeg må indse, at ansvaret for mit liv er mit, uanset hvor svigtet jeg er blevet af mennesker, jeg måske havde tillid til
Der er tale om 0-vækst så længe jeg giver omgivelserne, omstændighederne, de dårlige tider, eller min egen utilstrækkelighed, skylden for min elendighed. Det leder kun til selvmedlidenhed og selvforagt. Alt sammen den negative måde at bruge Fiskene og Neptun på.

Det ser ud som om der skal være et mål af nødvendighed før vi foretager ændringer af betydning. Hvis det ikke er tungt nok, og jeg ikke har det dårligt nok, er incitamentet for at vende hjem heller ikke stærkt nok. Og så fortsætter jeg i samme skure indtil jeg endelig rammer muren. Nogen af os vender om ved den første advarsel, mens andre tager turen helt ud til kanten – måske endda ud over den.

Som manden, der faldt ud fra 16´de etage sagde, da han passerede den 8´ende: ”Indtil nu er det da gået meget godt!”

Og denne her af Winston Churchill:
”De fleste mennesker snubler af og til over sandheden, men de fleste tager sig sammen og fortsætter som om intet var hændt”.

Og så selvfølgelig Fede Finn & de sjove Boyz´ version: "Kærligheden brænder"


#YOUTUBE:W9AXb6-ri1g:YOUTUBE#

Bare lige for at finde jordforbindelsen igen.

Ønsker dig en herlig uge med indre stilhed og virkningsfulde erkendelser.
Birthe
07.06.2010

#YOUTUBE:fKjWRCI4CEQ&NR=1:YOUTUBE#SYGDOM – EN ILLUSION?
I sidste uge citerede jeg fra bogen Kræft er ikke nogen sygdom – det er en overlevelsesmekanisme skrevet af Andreas Moritz og udgivet på forlaget Hovedland.

Som nævnt finder jeg bogen utroligt inspirerende – også i astrologisk forstand, f.eks. hvor forfatteren siger:
 ”Men som du vil begynde at forstå, så er sygdom kun en illusion skabt af vores måde at opfatte tingene på. Ligesom døden er sygdom ikke andet end en leverandør af nyt liv. Og med fremhævet skrift: Men i modsætning til døden giver sygdom os en mulighed for at genrejse vort liv, mens vi stadig er i denne fysiske form. Kræft rammer kun, når en eller flere dele af os ikke længere er i live fysisk, følelsesmæssigt, og spirituelt.” Citat slut.

Sygdom set ud fra astrologien
Jeg ved, at det ikke bare er kontroversielt – det kan næsten virke som en hån at kalde sygdom en illusion. På den anden side synes det oplagt, at det er nødvendigt at se sin situation, hvad enten man har ondt i krop, sind eller psyke  fra nye vinkler, hvor langhårede man end måtte opfatte dem. Vi lærer jo intet nyt ved at fortsætte i det samme spor.

Helt fra nybegynder stadiet i astrologi studiet lærer man, at sygdom i krop som i sind  sorterer under det tegn og den planet, der styrer vore illusioner. Selv overhørte jeg det nærmest, tog det ikke rigtigt ind. Det var bare en af de mærkværdigheder, der nu fulgte med astrologien, som jeg ikke tog synderligt bogstaveligt eller alvorligt. Jeg forventede ikke, at alt kunne passe eller være logisk. I dag synes jeg, at det i stedet burde have givet anledning til mistanke om, at den måde vi sædvanligvis angriber, (for angribe er jo det vi gør), sygdom på er totalt misforstået.

Den astrologiske tolkning har sin rod i det såkaldte Ur-horoskop, hvor Vædderen danner det første felt og Fiskene det 12.
Under 12 felt, Fiskenes tegn og herskeren Neptun, sorterer bl.a. sygdom. Men det samme gør illusioner, hallucinationer, drømme og fantasier.  Det stemmer altså fint overens med Andreas Moritz udsagn.

Vi har alle uden undtagelse Fiskenes tegn, Neptun, samt et individuelt 12 felt i vort horoskop. Dette uanset, hvilket tegn vi er født i.
12 felt og Neptun styrer interessant nok også al det vi ikke kan gennemskue, forstå – al det som løber om hjørnerne med os, kommer bag på os - eller det som virker uoverskueligt og kaotisk.
Bedraget, og selvbedraget er også en Neptun sag. Vi angriber budbringeren og indicierne for, at der er noget galt, i stedet for at høre budskabet og kigge alvorligt på de indicier der tyder på, at en forbrydelse har fundet sted, at jeg har forbrudt mig mod mig selv.
I vort retslige system er det forbudt at fjerne indicier, man ved jo, at disse ikke er den skyldige, eller fjenden, der skal bekæmpes.

Bevidstløshed, bedøvelse – også en Neptunsag
I helbredsmæssige anliggender gør vi alt for at få budbringeren og indicierne bragt til tavshed. Vi bedøver simpelthen kroppen. Det har vi lært er det helt rigtige. Så vi skyller en Panodil eller 2 ned, (nogen tager sig en smøg, selvom man kan blive forfulgt for det), andre et par øller eller et par glas vin – eller chokolade, kager, chips – eller hvad der nu er vor yndlings drug.

Forlænger kræftcellerne i virkeligheden vort liv?
Alle former for laster og vaner, (især de dårlige), rusmidler af enhver art sorterer interessant nok under selv samme Neptun og Fiskenes tegn, (og selvfølgelig altid det individuelle 12.felt). Det samme gør kemikalier, giftstoffer og medikamenter. Og iflg. Andreas Moritz, en af de førende indenfor alternativ medicinsk forskning,  er netop ophobning af giftstoffer og affaldsstoffer årsag til, at cellerne søger ekstreme veje for at overleve – muterer til kræftceller, der kan klare sig i et iltfattigt miljø – og at denne proces i virkeligheden gør, at vi lever længere, og altså giver os ekstra tid til at genoprette balancen i kroppen.
Dette indebærer sædvanligvis en total omlægning af vort liv. Og det er da også mere reglen end undtagelsen, at de der går igennem denne forvandling udtrykker, at det har været det bedste og mest afgørende vendepunkt i deres liv. Kræften blev klart deres redningsmand.
A.M. siger at kræftceller opstår, som en sidste overlevelsesvej, og indikerer at der er noget der er rav ruskende galt i hele ens liv.  Han ser ingenlunde kræftcellerne som sygdommen, for det ville svare til at sige, at alle de brandfolk, der kommer for at slukke en brand, er årsag til branden. Og derfor handler det ikke bare om at fjerne en kræftsvulst hurtigst muligt, heller ikke selvom den vokser. Det handler om at komme bag- og ned om – finde frem til den egentlige ”ildspåsætter”, hvorefter ”brandfolkene” tager hjem helt af sig selv – kræftcellerne forsvinder eller bliver til normale celler igen.  

Når kræftpatienters personlighed og psykiske tilstand er genstand for nærmere undersøgelse, synes følelse af utilstrækkelighed og et lavt selvværd altid at optræde. Også her må vi rette blikket mod Neptun eller Fiskenes tegn. Det er ikke for ingenting at Fiskene kaldes for selvopofrelsens og selvudslettelsens tegn. Det samme gælder lidelse, medlidenhed, selvmedlidenhed og skyldfølelse. 

Og rolig nu! Dette skal ikke tages personligt. Måske tænker du nu, at det dog er frygteligt for de stakkels mennesker, der er født i Fiskene. Du hører måske endda selv til dem.
Her handler det imidlertid udelukkende om symbolik – ikke personligheds karakteristik. En person født i Fiskene kunne meget vel være mere i balance og i harmoni med sig selv end personer fra de øvrige tegn – idet Fiskene sjældent er bange for at være bange – ej heller bange for at se indad.

Fiskene, Neptun og spiritualiteten
Endelig, taget Andreas Moritz til indtægt, så rammer kræft kun, når en eller flere dele af os ikke længere er i live fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt. Og her er det også Fiskene og Neptun og 12 felt vi skal have fat på.

Så fortsættelse følger i næste uge med langt mere positive lyde om Fiskene og Neptun.

 PS. Og for komme lidt væk fra det højtidelige – husker du måske vittigheden om hende, der var så selvudslettende, at det var farligt at give hende et viskelæder.                                                                                                                                                  
                                                                                                                 

Ønsker dig en uge med lunere vinde – alternativt, varmt tøj!
Birthe
31.05.2010

 

HER OG NU – TVILLINGERNE I FØRERTRØJEN

Budbringernes tegn – nyheder, fest og farver
Tvillingerne er et lufttegn, maskulint og styret af Merkur.
Merkur er i den græske mytologi handlens gud. En gud der kommer vidt omkring, har vinger på sin hjelm og på sine sandaler. I dag må han kunne skrive: ”Globaliseringens gud” på sit CV – han har udvidet sine rejser til internettet, formidler kontakt, viden og varer gennem syberspace.

Solen tog afsked med Tyren og gjorde sin entre i Tvillingerne fredag, den 21.maj. Og i København fejredes begivenheden (ikke sikkert de lige vidste det) med et maratonløb.
Tvillingerne er tegnet for bevægelse – alt lige fra gang, løb, dans – og ja, de dansede jo også Samba i byens gader – heldigt at Pinsen lige passende faldt ind her.
Tvillingerne er til fest og farver, så nu er vi inviteret til at slippe os selv løs på slap line. Det er farver på en anden måde end Tyren, der retter fokus mod den jordiske skønhed, naturens skønhed – dog er også Tvillingernes periode fyldt med denne form for skønhed – lige nu et mageløst blomsterflor.
Alligevel handler det nu om at rette fokus mod andre mennesker, få kolorit på tilværelsen, opleve nye ting, komme omkring, møde nye mennesker, få nye forbindelser og – være to – eller flere!

Kommunikation er Tvillingerne kodeord, så det er den, der skal i højsædet i de ca. 30 dage det tager Solen at rejse gennem tegnet. Kontakt og formidling i alle afskygninger –  formidling af varer, ideer og meninger. Tvillingerne er også nyhedsmediernes, bog og bladverdenens tegn.  
Det behøver dog ikke være det bare sjov. Vore politikere sløjfede Pinsen for at forhandle økonomi, og der er ikke noget at grine af her. Men det er imidlertid andre astrologiske aspekter, der maler alvoren ind i det mosaik.

Merkur, Tvillingernes hersker ikke altid at spøge med
Merkur er også vinden - og luften vi indånder. Uden luft, uden ilt, ville vi ikke være i live. Tidligere tog jeg ikke spændinger til Merkur særligt alvorligt, syntes at det var en af de ”flinkere” planeter. Men så oplevede jeg to dødsfald på nær hold i 2006 og 07. Siden har jeg fået større respekt for Merkur. Begge døde af lungecancer, begge havde Målsætningsaksen i spænding til Merkur. Den ene havde været storryger, næsten siden barnsben, den anden havde aldrig røget.
Meget apropos! En af de mest interessante og spændende bøger jeg lige har læst, peger netop på denne vigtige ilt faktor. Titlen er:
Kræft er ikke nogen sygdom – det er en overlevelsesmekanisme
Skrevet af Andreas Moritz og udgivet på Forlaget Hovedland. Andreas Moritz er efter sigende en af verdens førende indenfor den alternative medicinske forskning.

Læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen har skrevet bogens forord. Han siger bl.a.
”Det er et kontroversielt synspunkt, at kræft opstår, når celler ikke får ilt og næring nok og derfor overgår til at leve af affaldsstoffer, altså kræftcellernes desperate måde at overleve på, som Andreas Moritz hævder i sin bog. Men allerede i 30érne opdagede nobelpristageren dr. Otto Warburg, at kræftceller har en lavere iltomsætning, at de trives ved iltmangel, og at øget mængde ilt kan skade eller slå cancerceller ihjel. Andre forskere har siden bekræftet det. Ifølge ny forskning tyder meget på, at man ved at udrense affaldsstoffer, bedre kredsløbet, og ved at give tilskud af vigtige næringsstoffer som f.eks. D3-vitamin og C-vitamin, kan få kræftcellerne til at reparere deres dna, så de bliver til normale celler igen.” Og andet steds refererer CVH: ” Det er ikke kræften, der slår kroppen ihjel, men de dårlige livsbetingelser, som får cellerne til at ændre sig til kræftceller, og et svækket immunforsvar. Dertil en svækkelse af modstandskraften på psykisk baggrund, ikke mindst på grund af angsten for at dø, der får både patienter og læger til at kaste sig ud i skadelige og farlige forsøg på at forlænge livet, selv på de elendigste betingelser”.  Citat slut.

Forfatteren selv siger et sted i bogen: ”Men som du vil begynde at forstå, så er sygdom kun en illusion skabt af vores måde at opfatte tingene på. Ligesom døden er sygdom ikke andet end en leverandør af nyt liv. Og med fremhævet skrift: Men i modsætning til døden giver sygdom os en mulighed for at genrejse vort liv, mens vi stadig er i denne fysiske form. Kræft rammer kun, når en eller flere dele af os ikke længere er i live fysisk, følelsesmæssigt, og spirituelt.”

De fleste ville nok tro at sådan en bog ville være deprimerende at læse, men slet ikke – jeg vil kalde den befriende - blev nærmest ”høj”. Glimrende at kaste sig over en week-end, hvor Merkur sender kølige vinde ind over landet.

          
          

          #YOUTUBE:VujtfSGt2eY:YOUTUBE#                                                                                                                                          
                                                                                                                                  

Håber dette gav ekstra lyst til at blive venner med Tvillingerne og Merkur - og trække vejret dybt og inderligt.

Hav en rigtig frisk og dejlig uge!

Birthe
24.05.2010

 

DET JEG RETTER MIT FOKUS PÅ, OPNÅR JEG!
 
Tema: Hvordan får jeg det godt, når jeg har negative aspekter – eller når livet tester mig?

Sådan ser det ud fra min synsvinkel – Det jeg retter mit fokus på, opnår jeg!
Stress er et voksende problem. Det kan man læse og høre om i snart sagt alle medier. Berlingske Tidende sætter i denne tid fokus på de fem mest fremtrædende grunde til, at vi med henblik på middellevetid halter langt bagefter de øvrige vestlige lande.
Synderne er stress, alkohol, fedme, rygning og inaktivitet. 
Hver fjerde går til lægen med stress, og de 25-50-årige er især i farezonen hedder det.

Py - Ha! Så kan de resterende af os da heldigvis slappe af – vi er udenfor fokusgruppen.

Reklamens magt enorm – det er hypnose af den betænkelige slags
Alt hvad der fanger min opmærksomhed kan blive min virkelighed, hvis det altså sker med tilstrækkelig intensitet og nok gentagelser. Det ved enhver, der har kendskab til hypnose. Hvornår gentagelserne er tilstrækkelige, kan variere alt efter hvor påvirkelig man er.

Den ”rette” avisoverskrift er afgørende for salget. Reklamerne der ruller over skærmen aften efter aften kan betale sig, trods de enorme summer firmaerne må ryste op med.
Jeg har ofte hørt folk sige, at de er betænkelige ved hypnose, betænkelig ved at underlægge sig en andens kontrol over sit sind og opmærksomhed: Ofte tilføjer de: ”Jeg tror i øvrigt jeg hører til dem, der ikke kan hypnotiseres”.  
Det grunder alt sammen i misforståelse af hvad hypnose er. Hypnose opfattes umiddelbart som mystisk. Men i virkeligheden er det ikke andet end, at opmærksomheden/fokus bliver centreret og forstærket i en ganske bestemt retning, frem for at fare hid og did. Endelig, når man bruger hypnose terapeutisk, er retningen altid positiv og opbyggelig.
Det indtryk får man måske ikke altid af hypnose, hvis man kun har set, hvad den bruges til i et tv-underholdnings program.
Langt mere betænkeligt virker det med de mange gentagelser, der løber over skærmen i form af reklamer og andet junk. Eller når de unge mennesker hygger sig dag efter dag, time efter time med de mest spændende og meget livagtige, spil, især krigsspil. Vi er mest modtagelige for hypnose inden vi har rundet de 18 år. Men selvom vi er over 18 er vi skam hypnotiserbare nok – og vi hypnotiseres hele live af hinanden, vi kalder det bare ”lader os påvirke”.
Jeg husker et godt billede på pressens og reklamens magt fra engang i begyndelsen af firserne. Vi havde vi som så ofte en influenza epidemi. Det var ikke noget særligt, men så kom der gang i den efter at diverse aviser satte den på forsiden med noget i retning af at ”I næste uge ligger det halve Danmark i sengen!”  Og det gjorde det halve Danmark så! Skoler og arbejdspladser var ramt.
Min dengang skolesøgende søn kom også en morgen og sagde han nok troede han havde influenza. ”Der er næsten ingen i skole, sagde han” , så han kunne lige så godt være solidarisk.  

Stress har været et yndet emne over en del år nu. Det samme har fedme og især de unges voksende alkoholvaner. Og det synes at være så sikkert som ammen i kirken, at hvad vi end sætter fokus på – kommer der mere af det!
Selvom vi sætter fokus på problemet med det formål at undgå at få stress, m.m. gør det ingen forskel. For uanset plus eller minus foran - det der får vor opmærksomhed vokser! Dette fordi opmærksomhed er energi, eller næring - her mental energi! Og de fleste problemer starter oppe i hovedet.

Et skift fra undgåelses filosofi til opnåelsesfilosofi, ville kunne løse problemet.
Hvis vi droppede den megen fokus på at undgå problemet og i stedet rettede vort fokus på det vi ønsker at opnå - forbedret livskvalitet, indre ro, nærvær og dybere koncentration, eller hvad det nu måtte være – så ville vi uden tvivl også få mere af det. Livet er ikke i sig selv indviklet. Det sørger vi for at det bliver. Vi ligefrem uddanner os til at gøre det komplekst og indviklet – ellers er det ikke seriøst nok!

Hvad nu hvis medierne begyndte vedholdende at slå fede overskrifter op som ”STRESS PRAKTISK TAGET UDRYDDET” og videre ”Folk mediterer som aldrig før, eller dyrker selvhypnose, TFT (tankefeltterapi), afspænding, Pilates, Yoga, mindfullness, lytter til blid musik m.m. – alt sammen discipliner vi ikke behøver blive afhængige af eksperter for at udføre. De kunne også komme med beretninger fra TM´ernes kongres i New York, hvor deres fællesmeditation beroligede hele byen så markant, at kriminaliteten faldt - så vidt jeg husker, med over 25 procent, og i hvert fald mere end de på forhånd havde lovet myndighederne at den ville falde. De havde nemlig for længst fået bevis for, at når omkring 1000 mennesker bliver stille/meditative, så bliver deres omgivelser påvirkede i samme retning. Stressniveauet daler – tankerne, der farer af sted som løbske heste, sagtner farten. Der bliver roligt og fredfyldt.

Som nævnt i tidligere STRØTANKER, kan vi gå i ”skole” hos dyrene. De kan ikke tænke, følgelig lever de i Nuet uden bekymringer om hvor galt det hele kan gå i morgen eller næste år. Deres liv er langt mindre kompliceret, med mindre de har levet for længe sammen med mennesker – og disse ikke behandler dem med kærlighed og respekt. Eller som Eckhart Tolle siger, så kan også de blive neurotiske og småtossede og må til adfærdspsykolog.


#YOUTUBE:lkbiB0QfU3s:YOUTUBE#


Ønsker enhver der læser dette en glad, rolig og fredfyldt uge!

Birthe
17.maj 2010

           

OFFICIELT HAR VI INGEN BEVIDSTHED,
hvilket Steen Landsy, ansvh. Redaktør på Nyt Aspekt, gør opmærksom på i sin ”Kære Læser” i maj nummeret 2010. Synes i høj grad han har en pointe, der bør viderebringes, så jeg citerer:

”Flere og flere køber mere og mere trådløst udstyr – smart – ingen ledninger og rod! Næste punkt er endog strøm uden ledninger.
Længe har du kunnet købe tøj med indbygget infrarød stråling, som hjælper på blodcirkulation og gigt, som afgifter, slår betændelser ned og dæmper smerter. Og i saunaer dræbes bakterier med stråler, mens vi nyder varmen. Samtidig bombarderes vi med stråling fra skærme og ledningsnet.

Er der et problem?

Ja – at man opfatter os som et fysisk væsen. At man ikke medtager bevidsthedens indvirkning på nervesystem og kemi som et forskningsobjekt, fordi samfundet jo ikke officielt tror på nogen bevidsthed.

Men vi har et delikat energilegeme, som skal omforme fine åndelige strømninger af høj vibration. Vores hjerne og nervesystem skal modtage delikate energier fra tanker, følelser og impulser fra højere verdener. Men absolut ingen måler på, om alle de strålinger, vi udsættes for, skaber nogen form for forstyrrelser på dette utroligt vigtige område.

Vi må som forbrugere selv tage ansvar. Husk, at der heller ikke var nogen fare ved at bo under højspændingsledninger i 1980´erne… og absolut heller ingen fare ved mobiltelefoner … engang. Videnskaben har også godkendt tøjet med infrarød stråling.

Så tænk selv! Og tænk på mere end kroppen. Vi er en bevidsthed, der bruger en krop. Og vi står i forbindelse med høje energier i og uden for os selv. Energier som er vigtige for dette og fremtidige liv!”

Nyt Aspekt & Guiden
abonnement@nytaspekt.dk
tlf. 96 44 45 07 (9-15)

 

Og så til noget helt andet – eller måske ikke:

MIDT I TYRENS PERIODE
Tyren handler om at bruge sine sanser, sit nærvær og sin snusfornuft og være vedholdende heri. Det er et fast tegn, så det er tiden for at træne sig i at stå urokkeligt fast ved sig selv.

Tyren er også et kærlighedens tegn – styret af kærlighedsplaneten Venus, skønhedsgudinden. Og skønheden, såvel som kærligheden bliver min gevinst nogenlunde i samme omfang som jeg formår at være nærværende, stille og sansende. Det burde være nemmere at træne sine sanser og nærvær her i Tyrens tid. Naturen påkalder sig vor opmærksomhed med en symfoni af farver, lyde og dufte. Og med mindre man har for travlt til at standse op, kan man næsten få en smagsfornemmelse gennem disse dufte af nyudsprungne blade, blomster, fugtig skovbund m.m., for slet ikke at tale om de dunbløde dyrebørn, der springer omkring i denne tid.
Som nævnt tidligere er dyrene gode lærermestre i at leve fuldt og helt i NUét. Hunde er f.eks. fabelagtige undervisere i kunsten at snuse.
Jeg husker en situation, hvor jeg betragtede vor hund, King (lever ikke mere), mens den snusede langt. Den tiggede ikke ved bordet, men dens næse vibrerede og den slikkede sig om munden gentagne gange, mundvandet løb - og det virkede nærmest som om den smagte på duftindtrykket af maden på bordet. Fascinerende.
Alle hunde har en enestående lugtesans. Alligevel er jeg sikker på, at Kings lugtesans overgik de fleste af hans artsfæller. Han var nemlig født i Tyrens tegn. Og Tyren har den mest fintmærkende lugtesans og ditto smagsløg.

Tankernes tyranni sløver sanserne – blokerer for oplevelser og rigdom
Når Eckhart Tolle og Barry Long nævner dyrene som enestående læremestre i nærvær, påpeger de samtidig, at vi selvfølgelig ikke skal stile efter dyrets plan, som ligger under tanke planet ( below thought). Der har vi været og befinder os nu overvejende på tanke planet. Dyret er ubevidst om sin guddommelige tilstand. Idealet for os - eller det næste stadie for os mennesker er at gå højere - eller ud over tanke planet (beond thought) - blive stille indeni og guddommeligheden bevidst. Endelig befriet for tankernes tyranni – og endelig herre i eget hus. For det kan jeg vel ikke sige, at jeg er så længe jeg falder i tanker ligeså automatisk som jeg falder i søvn.

Når denne indre snakkende abekat har besat mit ”hus” bliver sanserne sløve. Jeg er faktisk ikke hjemme, men befinder mig i en mental forestillingsverden. Jeg kan gå i den skønneste bøgeskov, men opleve meget lidt fordi der foregår en dialog, en diskussion, et skænderi eller et vigtigt møde inde i mit hoved, som tager min opmærksomhed. Og i masser af andre situationer bliver min opmærksomhed forstyrret, f.eks. mens jeg læser, hvilket resulterer i, at jeg ikke kan huske hvad jeg læste, idet min bevidsthed var andet steds, jeg ved ikke hvor, og jeg havde ikke planlagt det.

Bevidstheden er taget som gidsel
Bevidstheden er på denne måde taget som gidsel. Ufatteligt, at så mange finder sig i det.
Tankerne tager over så snart vi vågner. Altså er det gennemgående en fed illusion, at vi overhovedet tror vi vågner. Vi er bare gledet ind i en anden slags søvn, og autopiloten er koblet på – dagdrømmeriet – eller mareridtet starter. End ikke tandbørstningen behøver vi at vide noget om eller den kop kaffe, der blev skyllet ned. Måske opdager vi pludselig at være nået på arbejde, og vågner op et øjeblik, hvis der sker noget nyt og uventet. Den mentale abekat og alle dens søskene fortæller os hele tiden, at det er sådan det skal være – der skal tænkes, spekuleres og bekymres – ellers er du jo ikke vågen, vel? Det skulle jo nødigt bare være en tomrumsforlænger den der hjerneskal! Men det er måske lige netop det, der ville være sagen – tomt, stille – bevidstheden endelig i hovedsædet.  

Ouspensky, Russisk filosof, delte bevidstheden op i 3 stadier. 1: Søvnen 2: Den vågne søvn (den vi træder ind i når den egentlige søvn ophører, og vi tror vi er vågne og bevidste) og 3: Det vågne eller bevidste menneske. Stadie 2, den vågne søvn anså han som en farlig tilstand, da vi laver så mange ulykker her. På stadie 1 er vi mere harmløse.

Må TYREN være med os og åbne vore sanser for naturens rigdom.

#YOUTUBE:X4O8ycNcy6A:YOUTUBE#


Rigtig god og sanselig uge!

Birthe
10.maj 2010

 

 

PARODIER - FRIT SLAG FOR MOBNING!

Lørdag den 1.maj omtalte BT den nye opsætning af ”My Fair Lady” på det kongelige teater.
Her kunne man bl.a. læse, at dronning Margrethe var mødt op alene, og at hun morede sig kongeligt – ”Ikke mindst da skuespilleren Margrethe Koytu parodierede majestæten, med en smøg dinglende fra mundvigen og fagter så overdrevne, at det nærmede sig en majestætsfornærmelse.”

Selvfølgelig har dronningen da leet høfligt med, for hvad skulle hun ellers gøre? Ingen skal dog bilde mig ind, at nogen, end ikke en dronning med selvdisciplin, bryder sig om at blive udstillet skamløst og nedværdigende, som det synes at have været tilfældet.

Frit slag for mobning – når den pakkes ind i en parodi – og det kaldes sikkert både kunst og ytringsfrihed
Vi synes generelt at være meget opmærksomme på, at vi skal behandle hinanden ordentligt og anstændigt – det være sig i børnehaver, fritidshjem, skoler, på arbejdspladser, i vore hjem og hvor vi nu ellers færdes sammen med andre.  Der er knap nok plads til lidt godmodigt og kærligt drilleri.
Vi har nedsat udvalg og interessegrupper mod mobning i skoler og på arbejdspladser. For det er for længst konstateret fra lægelig side, at mobning er følelsesmæssigt og psykisk så belastende, at det kan gå ud over både helbred og arbejdsevne – føre til stress, sammenbrud, depressioner m.m.. Så vi er enige om, at vi stakkels almindelige mennesker, børn som voksne, skal beskyttes mod at lide den tort.

Modstridende signaler til vore børn
I dyb kontrast hertil ser vi generelt stort på, at kendte og kongelige bliver groft ydmyget eller latterliggjort, når bare det foregår i kunstens navn og på en eller anden scene. Det er jo bare for sjov!
Tror man virkelig, at det preller af på dem – at de kendte og kongelige har en anderledes robust psyke end os andre? Og hvad med deres børn og børnebørn? Forventer vi at også de er følelsesmæssigt tykhudede, så vi roligt kan drille og mobbe deres familie.
I det hele taget er det jo modstridende signaler at sende til vore børn. De bliver belært i at det er ondt at mobbe hinanden, og i at de skal vise hensyn og øve sig i næstekærlighed. Alt sammen meget smukt og ædelt, og kunne måske give grobund for en bedre verden. Men samtidig ser de, at visse mennesker må man åbenbart gerne mobbe og hænge ud på de mest mærkelige måder. Hvad skal de tro på?

Hvis nu dronningen havde taget sit ældste barnebarn med i teatret, og han havde overværet sin, formentligt højt elskede, farmor blive udstillet - ikke bare kærligt drillende, men nedværdiget og latterliggjort. Burde barnet så ikke på det nærmeste have haft krisehjælp – hvis de samme betingelser gælder som for os andre. Det kunne jo frarøve ham hans tillid og tro på, at omgivelserne vil hans familie og ham selv det godt. Det ville kunne præge hans adfærd for livet – i bedste fald med reservation og distance i forhold til almindelige mennesker. Går det ud over farmor, ville han med rette kunne slutte, at det også går ud over ham en dag.
Kronprinsesse Mary kan få nok at se til efterhånden som børnene i de kongelige rækker vokser op.

#YOUTUBE:l359Y626JiY:YOUTUBE#


Rigtig god og mobbefri uge!

Birthe
3.maj 2010

DET TROR JEG PÅ!
- få has på vrede, skuffelse og svigt – det er alt for tungt stof – og selv pineri at gemme på.

Tema: Hvordan får jeg det godt, når jeg har negative aspekter – eller når livet tester mig?

Har du lidt nok, synes du?
De fleste vil sige selvfølgelig har jeg det! Jeg har fået i både pose og sæk på den konto, og jeg har bestemt ikke brug for at lide mere.
Men hvis jeg stadig lider, fysisk, psykisk eller mentalt, har byrden ikke været så tung endnu,  at jeg vil tage sagen i egen hånd - og gøre det nødvendige for at finde ud af, hvor problemet har sin rod, har sin årsag. Årsagen skal altid findes i os selv. Trolden har altid et navn.

Vreden kostede mig mine hofter – heldigvis kan man få reservedele
Nogen vil givetvis synes, at det er langt ude, men selv er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at min vrede var den egentlige årsag og resulterede i nedslidte hofter. Jeg har til min tilfredshed hørt en anden kvinde erklære, at hun havde erkendt, at hendes slidgigt problem havde rod i hendes vrede. Astrologisk er det nemt at se, at det kunne ske for mig, men det var jeg tidligere ganske blind for. (Mars på Asc. i kvadrat til Jupiter – Mars/vrede, Jupiter/hofter). Jeg fik afløb for min aktivitetstrang, som snarere var vrede, gennem hidsig sport og fysisk krævende opgaver. Havde jeg fundet mulighed for det, havde jeg også kørt racerløb.
Omtalte aspekt kan også betyde arrogance, og jeg var vitterlig så arrogant og naiv, at jeg end ikke så det som en mulighed, at min krop en dag ville standse mig. Det var kun noget der overgik almindelige dødelige. Jeg skulle dog blive klogere og langt mere ydmyg.

Kun en bange hund gør
Vreden er en reaktion på frygt. Kun en bange hund gør, hvorfor det er nødvendigt at søge ned under vreden og finde ud af, hvad frygten går ud på. Her kræves der nærvær og hurtighed for at fange den. For det er helt almindeligt kun at registrere vreden, da den kommer så prompte, at den bagvedliggende frygt ikke når frem til bevidstheden før vreden har taget føringen. Og ”vredes personen”, der ofte er præget af dominerende træk fra Ild tegnene, kan sædvanligvis ikke kan forholde sig til, at man skulle være bange for noget. Det ville være langt under ens værdighed. Vreden derimod kan være flot, kan være et magtmiddel – og den holder frygten nede på det ubevidste plan.

Har lært at vreden, hvis jeg gemmer på den, fortærer mig – både den udadrettede og den indadrettede – den skal slippes lige så hurtigt som den dukker op
Jeg gætter på at de fleste, der læser disse linjer også kender ”Nuets Kraft” af Eckhart Tolle, udgivet på Borgens Forlag. Kan ikke anbefales varmt nok, og det gælder også hans senere bøger, CDer og DVDér.

Ænderne ved hvordan
Tolle henviser gang på gang til dyrenes måde at takle tilværelsen på. Han nævner et sted, at han på et tidspunkt sad og betragtede en flok ænder i en dam. Andrikkerne kom ofte op at toppes, hvis de kom lidt for tæt på hinanden.  Men lige så hurtigt galden opstod ligeså hurtigt gik den over, og de svømmede videre som om intet var hændt.

Mærk din krop, især dit hjerte, når du bliver vred skuffet eller ked af det
Har man ikke lige en andedam i nærheden, hvor man kan få lidt undervisning, så er der selvfølgelig andre veje. Og en af de helt nødvendige er nærvær og øjeblikkelig opmærksomhed.
Inden du når at reagere mekanisk og ud fra mønstre, lært gennem opvæksten, så ”stands op” og mærk din krop, især hjerteregionen, når nogen eller noget pludselig går dig på. Du vil opdage at hjertet ”lukker” og hvor ubehageligt og forstemmende det er. Og klart det er ikke sundt! Dit gode humør forsvinder øjeblikkeligt, når hjertet ”lukker”.
Vi kender begrebet fra almindelig tale, når vi siger, at halsen snører sig sammen, men det gør hjertet altså også. Hjertet ved rent faktisk besked om ubehaget før hjernen – ja, endda før det hele begynder. Det faktum, og meget mere, bliver man indviet i, hvis man anskaffer sig DVDén ”The Living Matrix” udgivet af Fønix Musik. Bogen ”Den ubundne sjæl – vejen til det åbne hjerte” af Michael A. Singer, fortæller ligeledes om, hvordan hjertet lukker og åbner sig alt efter situationen, og at man kan træne sig i at leve med et åbent hjerte. Og det betyder et glad hjerte.  

Vær som si – lad skuffelsen, eller vreden passere lige igennem
I situationen, så forestil dig at du er en si, hvor alt bare passerer lige igennem. Du vil øjeblikkeligt mærke lettelsen. Hjertet åbner og er sig selv igen. Det afgørende er, at du ikke holder fast på det, der gjorde ondt, ikke lader det standse op inden i dig. Gem det ikke! Dyrk det ikke! – Lad det passere lige igennem! Bare svøm videre ligesom ænderne og brug din energi og opmærksomhed på noget, der glæder dig.

Hav en rigtig dejlig uge!

Birthe

26.04.2010

 #YOUTUBE:9uSTEQy8DKg:YOUTUBE# 

 

HER OG NU!
Velkommen til Solen i livsnydernes tegn

I denne uge, tirsdag den 20.april, tager Solen afsked med Vædderen, hvor den fik fyret godt op under energien og foråret kom stormende ind på banen. Den er nu klar til at tage på besøg i Tyren, (tegnet for bl.a. rigdom og skønhed) og falde lidt ned igen. Og dette er så invitationen til os alle - nemlig at falde lidt ned igen og nyde foråret.
Tyren er styret af Venus, skønhedens, kærlighedens, livsglædens og livsnydernes planet. Så nu går det ikke at have så travlt med at komme videre – stands op i stedet og nyd omgivelsernes skønhed. Dette er årets smukkeste periode. Bøgen springer ud, alle træer og buske springer ud, og ”maler” Verden lysende vår grøn. Og den ene slags forårsblomster afløser den anden i et sandt farve og duft orgie. Tyren er vel ikke sansernes tegn for ingenting. Vore sanser udsættes for et bombardement af lys, lyd, farver og dufte. Vi åbner op, bliver mere levende og varme og vil ud og opleve naturen og dens skønhed. Vi ser det samme ske alle vegne omkring os. Fuglene kurtiserer hinanden, bygger reder, hvis de ikke allerede er i fuld gang med at ruge. Og i det tidlige morgengry, og i aften skumringen, svinger Vor Herre – eller lyset – taktstokken og sangfuglene leverer en koncert så fortryllende smuk. Tyren er også musikkens tegn og de gode stemmers.
Og naturligvis er denne periode viet til kærligheden og alt hvad der lever og gror. Det er tid til at give sig sansernes vold, forelske sig i en eller anden – nogen eller noget - kan godt være i den partner, man allerede har haft i flere år – eller i en aktivitet, kreativitet man havde sat på stand by.
Der er vist i øvrigt flere bryllupper i maj end i andre måneder, ligesom det også er festernes tid bl.a. med konfirmationer i stor stil.

Gælder om at være til stede når det sker
Det rolige sansende nærvær sorterer under Tyren. Og det gælder om at standse op og være til stede for at suge alle disse forårsgaver til sig. En rigdom uden lige finder vi overalt i det frodige forår, i hvert fald på disse breddegrader. Rigdom måles ikke kun i kroner og ører. Følelsen af rigdom er knyttet til sanserne, dvs. det gælder om at føle, se, høre, lugte og smage sig mæt i alle retterne på forårets veldækkede bord. Det skulle nødigt være sådan, at når Solen går videre ind i de næste tegn, at vi siger, hvor blev foråret egentlig af – jeg fik ikke tid til at nyde det.

Så skynd dig langsomt og nyd det!

Birthe
19.april 2010 

#YOUTUBE:VDzTKojybU4&feature=related:YOUTUBE# 

 

MIN KAT SOV SIG GENNEM SINE SATURN ASPEKTER
- Det var måske en ide for os andre – frem for at gøre dem til et problem

Tema: Hvordan får jeg det godt, når jeg har negative aspekter

Katten blev underviser i at tage det som det kommer - leve med det som er - i NUét.
Jeg har haft kat en stor del af mit liv - har altid beundret de dyr. Den sidste blev en god underviser i takling af Saturn aspekter. Jeg vidste den gang, hvad den havde i vente, da jeg kendte dens horoskop, og var i tvivl om, hvorvidt den nu også kunne overleve så krævende en tid. Katte lever jo deres eget liv uden om deres menneskers kontrol. Så jeg forestillede mig konfrontationer, magtkampe om retten til territoriet osv. – kunne også have resulteret i sygdom. Troede dog mest på det første, da den altid lagde sig ud med de forbipasserende katte, og var på mange måder en frygtelig kat (Skorpion med Sol, Mars og Pluto i konjunktion).  Men så absolut en skøn kat, endnu mere sin egen end katte er flest.
Man skulle dog nærmest have overlevelsesudstyr på bare for at få en ormekurs tablet i halsen på den. Den kæmpede som skulle den dø hver gang. Og vi måtte selvfølgelig være to om at klare opgaven. Og det til trods for, at det bare var en lille, såre almindelig huskat, men i de situationer var det som voksede den til et kæmpe monster. Dens stædighed, vilje og kampånd, var større end alle vore tidligere kattes tilsammen. Den levede på alle måder op til sine aspekter.

Men da Saturn aspekterne omsider indhentede den, lagde den sig ikke ud med nogen, og skulle absolut ikke ud at slås. Den havde sin faste taburet med pude ved vinduet, hvor den kunne følge med i hvad der foregik både indenfor og udenfor. Her lagde den sig til at sove, praktisk taget gennem hele Saturn perioden. Den flyttede sig kun for at spise og gå på toilettet. Og selvfølgelig blev den daglige vigtige pelspleje og soignering ikke forsømt, dog var der også på dette punkt tale om kun at gøre det allermest nødvendige.

Det er ganske almindeligt, at man kan være flad på batterierne, når Saturn er i spænding til Sol og Mars, og det er almindeligt, at der er for mange (eller for få) opgaver, der tynger én. Men vor mis skulle absolut ikke have klinket noget. Først da Saturn aspekterne var overstået genoptog den sine daglige ruter, jagt og strejf ture - og blev sit eget forfængelige og forfærdelige selv igen – og gjorde som før livet besværligt for katte, der krydsede den territorium.

Gør som katten, hvis du kan – indskrænk aktiviteterne
På en måde er det oplagt, at dyrene gør det rigtige helt instinktivt. Vi andre lader intellektet råde, og kvajer os ustandseligt. Som regel synes vi ikke at vi kan tillade os at ligge brak i uger, måneder eller halve år, og bare pleje os selv. Følgelig er der da også mange der skranter, og får sig et legalt hvil på den konto. Det er dog en betænkelig måde at leve på. For hvis det eneste der legaliserer et stop er sygdom eller det der er værre, går jeg i konstant fare for at blive syg, da det i så fald er den eneste vej til at få en smule fred. Det ville klart være langt sundere om vi indskrænkede aktiviteterne før vi går ned med stress og hvad der nu ellers plager det moderne menneske.

Ønsker dig en dejlig uge!
Birthe
19.april 2010

Herunder kan du se hvor meget energi det kan give efterfølgende når man passer sin søvn.

 

 #YOUTUBE:nTasT5h0LEg:YOUTUBE# 

 

SLIP FANGERNE UD!
 – Det giver energi og livsglæde

Temaet er stadig: Hvordan får jeg det godt med mine negative aspekter – eller når livet tester mig. Det er et evigt aktuelt tema og foreløbig kan jeg  ikke slippe det.

Barry Long (1926-2003) australsk spirituel lærer, var tit inde på emnet om at slippe fangerne fri. Og Caroline Myss behandler ligeledes emnet, blandt mange andre, i sin bog ”ENTERING the CASTLE” .

Hvilke fanger? Hvem er de?
Det er alle de mennesker, hvis opførsel, uretfærdigheder, grovheder, undertrykkelse, ydmygelser, ondskabsfuldheder mv., som du aldrig har kunnet glemme, og ikke har kunnet tilgive. Det kan være synder, eller undladelsessynder, begået overfor dig - eller overfor andre, hvor du var vidne.
Nogle af dem kan have opholdt sig i din indre fangekælder lige siden du var barn og nye kan være kommet til med jævne mellemrum.

I samfundet giver det ballade når fængslerne er overfyldte
Overfyldte fængsler giver problemer. Det kender vi fra nyhedsmedierne. Og det giver også problemer når fængslerne i vort eget indre er overfyldte. Nedtrykthed, irritation, vrede, mangel på energi og livsglæde kan være symptomer på en ”tung” og overfyldt fangekælder. Faktisk kan bare én vigtig fange (kan også være en situation) forårsage denne mangel på livsappetit og virkelyst.
Er jeg inde i en tid med positive aspekter, går det meget godt, selvom jeg godt kan mærke, at jeg ikke er helt glad. Og mange synes ligefrem, at det da også er for meget at forlange. Men når de mere testende aspekter, de såkaldt negative, sætter ind, hvilket de jo gør med mellemrum, kan der opstå fangeoprør, så jeg ikke kan finde fred. Nu kan jeg blive nødt til at gøre noget ved det.

Benåd dine fanger og slip dem fri
Det gode råd er at vove sig ned i de mørkere afkroge af sin indre fangekælder, og hale fangerne frem én efter én og tilgive dem og benåde dem, uanset hvilken forbrydelse de har begået imod dig eller andre. En udmærket måde er at lave en liste over de ”indsatte” og rangfordele dem efter hvor alvorlig deres forbrydelse var, og ud fra hvem, der betyder mest. Dvs. hvem værner jeg mest om, hvem og hvad ”dyrker” jeg, og sørger for ikke at glemme.
Småforbryderne er nemmest at sætte fri, så det kan være en ide at slippe dem ud først.

Vigtige, tungtvejende fanger kan jeg næsten have lænket mig selv til
Et godt, men alvorligt eksempel på en meget vigtig fange, er blevet ridset op i pressen på det seneste. Det var en mand, der anonymt, fortalte om en katolsk præst, der misbrugte ham, da han var 13 år og messedreng. I 30 år, en hel Saturn runde, har han holdt denne præst fangen i sit eget indre. Det var for skamfuldt at tale om. Og det er ikke ualmindeligt at værne om, ja endog dyrke, de fortrædeligheder, der er overgået mig – en misforstået måde at beskytte sig selv mod smerten på.  

SLIP FANGERNE LØS FOR DIN EGEN SKYLD – IKKE FOR FANGERNES
Tilgivelse sætter fangerne fri. I virkeligheden betyder det, at man frigør sig selv far en belastende fortid, frigør sig fra sin bitterhed, sin vrede, sin ydmygelse, sin frustration eller sin sorg m.v.. De mennesker, der har været involveret, er ofte ikke engang klar over, at de overtrådte mine grænser, så det er ikke for deres skyld jeg skal tilgive.
Det har hændt, at Jeg har hørt nogen sige: ”De skal bare væk, men jeg kan ikke tilgive det han/hun gjorde imod mig. Men sådan spiller klaveret ikke.
Tilgivelse er nøglen til fængsels døren, så der er ingen vej udenom. Hvis jeg ikke vil have at de skal forpeste mit liv til jeg dør, må jeg finde ud af at tilgive – og tilgive af hjertet. For hvem kan i øvrigt love, at døden sætter mine fanger, og dermed mig selv, fri? Er reinkarnation en realitet, er det tværtimod sandsynligt, at uløste problemstillinger dukker op igen i en senere inkarnation – lidt som om, at hvis jeg ikke har bestået en klasse, vil jeg selv ønske at gå den om, få en ny chance.
I hvert fald er min overbevisning den, at skuffelse, vrede, smerte, ydmygelse, sorg m.m. binder mig  - og binder mig til de personer og situationer, der forårsagede dem, hvorimod tilgivelse sætter mig fri - giver livsglæde og energi. Der kan med andre ord ligge en vældig energi reserve gemt i fangekælderen. Det koster jo en masse at have disse fanger.
Caroline Myss anbefaler jævnlige besøg i fangekælderen, for man kan så længe man lever blive udsat for skuffelser, fornærmelser, grovheder, eller det der er meget værre – og følgelig fængsle nye forbrydere.

Så en lille forårsrengøring i fangekælderen vil sikkert være forfriskende uanset, hvordan vore aspekter ser ud.

God arbejdslyst, hvis du går i gang og
hav en rigtig dejlig uge!
Birthe
11. April 2010

 

GÆLDER OM AT HAVE DET GODT - UANSET HVORDAN DU HAR DET!

Fortsættelse af temaet, "Hvordan får jeg det godt...." fra sidste uge

SMIL OG GRIN DIG GLAD OG SUND!
Der er mange måder at styrke sin livsglæde, sin  energi og sit overskud, på. En af de helt enkle er at fyre op under ansigtsmusklerne. De fleste træner sig mest i at øge konditionen og styrke kroppens muskler. Kig ind i et fitnesscenter eller iagttag motionsløberne. Der er ikke meget grinen der. Det er hårdt arbejde og de ser endda ofte forpinte ud. Men ikke et ondt ord om motion og styrketræning. Jeg elsker det selv - har Mars på Asc. og så ved de astrologikyndige godt, at man kan li´at bruge kroppen - og til tider misbruge den. Sidstnævnte har jeg også praktiseret lidt for grundigt og det kan ikke anbefales. Men ingen tvivl om, moderat motion og styrketræning giver en sundere og gladere krop. 

Anthony Robbins, super coach og forfatter til en række bøger om et godt, sundt og ikke mindst succes fyldt liv skriver, ihvertfald i to af sine bøger, om vigtigheden af at smile og grine. Det er i en lille bog, der hedder "Råd fra en ven" og i en anden murstenstyk bog, der hedder "Væk den indre gigant!" 

Rådet er i den næste uge at konfrontere badeværelse spejlet 5 gange dagligt og stå og smile bredt til sig selv, fra øre til øre, 1 minuts tid. Det er længe nok til at føle sig fuldstændig idiotisk - latterlig. Og det er meget godt, for oveni beder han om, at man stor griner mindst 3 gange dagligt, uanset om der er noget at grine af. Når vore hele 86 ansigts muskler kommer igang, sker der noget forunderligt i hjernen, siger han.

Hvis du nu tænker, at så åndsvag og selvoptaget vil du ihvertfald ikke opføre dig, er det synd for dig. For man bliver kort og godt glad i låget! Det er kun i starten, at det kræver nogen overvindelse.
Det giver en række hensigtsmæssige følgevirkninger som et styrket imunforsvar, øget livsglæde, overskud og energi.

LATTER STYRKER IMMUNFORSVARET
Det er for længst dokumenteret at latter styrker immunforsvaret, hvorimod tungsind, tristhed og depression, svækker det og kan lede til sygdom. Et latter kursus kan med andre ord være en rigtig god investering i sin sundhed. Jeg har hørt mange afvise ideen med at man da ikke kan grine på kommando, for så er det jo ikke ægte, men meget kunstigt osv.. Men de indvendinger er bare noget selvhøjtideligt fis. Man er nødt til at smide stolthed, værdighed m.v. overbord og udsætte sig selv for at blive til grin - i sig selv ikke så ringe endda. 
STOLTHED SVÆKKER IMMUNFORSVARET
Jeg er overbevist om, at stolthed  svækker immunforsvaret, for med stoltheden, bliver jeg stiv og selvhøjtidelig. Det handler jo istedet om at sænke skuldrene og slappe af - akseptere og overgive mig til den situation jeg befinder mig i, overgive mig til det som er, fremfor til en eller anden forestilling om, hvordan det kunne have været, hvis altså bare... osv.. 
Jeg har læst om mennesker med livstruende sygdom, der har leet sig raske. Husker blandt andre en kræftpatient, opgivet af lægerne, som lejede stakkevis af totalt grinagtige film, så hun på det nærmeste grinte fra morgen til aften. Hun fik vendt sygdomsforløbet og overlevede.

HVORNÅR GRINEDE DU SIDST IGENNEM?
Hører du til gør-det-selv typen, så kan du også få sat skred i lattermusklerne, hvis du laver en liste over nogle rigtig gode grineflip du tidligere har haft - få dem ind på lystavlen, visualiser og grin igen og igen. Lav en liste over 5-10 situationer. Til sidst kan du grine af det faktum, at du griner over en situation, der for længst er overstået. Og du kan jo altid gøre den endnu mere grinagtig i din fantasi, ja du kan bare begynde at digte grinagtige situationer. Og til sidst behøver du dem endda ikke, fordi du har lært at grine uden, at der nødvendigvis skal være en grund. Og dermed er den virkelig langt ude - hvor den også skal være.

HVAD ER DU GLAD FOR?
Et stort supplement til at trække humør, energi og imunforsvar opad er at være opmærksom og bevidst om, hvor- og på hvad, du har din opmærksomhed. Hvis den for det meste kredser om ting og oplevelser du er ked af, så vil disse efterhånden fylde mere og mere. For med din opmærksomhed giver du det din energi - du giver det næring, og følgelig vokser det.

Forbyd dig selv at tænke og bekymre dig om noget, der ikke er til stede her og nu, og som du ikke kan gøre noget ved i øjeblikket!
Jamen, hvis det nu er mit barn, der er ude i en vanskelig situation, eller min mand, eller min mor, og min vedste ven - er jeg så ikke et mærkeligt menneske, hvis jeg ikke bekymrer mig om dem? Rigtigt! Du vil ikke længere høre til gennemsnittet.

Du kan ikke hjælpe nogen ved at bekymre dig syg over dem. Humør og overskud til at gøre en forskel går jo ned, så det gavner hverken dig selv eller de mennesker du gerne vil hjælpe.
Istedet, så lav dig en liste over al det du har at være taknemmelig for, glad over, og stolt over. Og her ville Anthony Robbins tilføje, at du også skal tilføje, hvad det gør for dig, og ved dig, at du er glad og taknemlig for dette eller hint. Kig på din liste før du starter dagen og kig på den igen, når du slutter den. Der er måske noget du har gjort godt i løbet af dagen som  du kan tilføje.

Noget af det du er glad for må meget gerne være meget personligt, f.eks. vedrørende din karakter og din krop. Giv dig selv alle de komplimenter, du havde håbet din partner eller andre ville have vågnet op til at give dig. Du må gå foran og vise vejen til hvordan du gerne vil behandles. 

VI ER STADIG I VÆDDERENS MÅNED - SÅ ØV DIG I POSITIV EGOISME
Skulle du nærmest føle dig forpligtet til at lide eller bekymre dig (det er det samme) om f.eks. dit barn eller en anden kær og nærtstående person, så vend denne tilbøjelighed ved at finde et foto frem af vedkommende, gerne et hvor I har det sjovt, smiler og griner sammen. Husk vi er mere forbundne end vi tror, og bekymrer du dig om det kære væsen, kan han eller hun mærke det - selv på afstand. Og det gavner dem ikke. Jeg kender en, der er meget syg, men som ikke er særligt åben overfor sine nærmeste om sin situation, fordi han ikke orker at trækkes med deres lidelse og bekymring på hans vegne.
Familien er åbenbart ikke klar over, at det er meget mere trygt og befriende for den der har problemer eller lider at omgås en kærlig, realistisk og ærlig egoist, der yder af et ligeså rent ærligt, egoistisk og kærligt hjerte. Dem kommer han jo aldrig i gæld til, fordi de lytter eller hjælper for deres egen skyld. Selv Florence Nightingale og Mother Theresa, har formentlig ydet af et meget kærligt, givende og egoistisk hjerte. De havde ikke kunnet blive ved, hvis de skulle gøre det for at være gode mennesker.
I følge Vædder princippet er vi dybest set egoister, dog uden at se det som noget negativt. Og når vi hjælper er drivkraften den, at vi ikke kan bære at se andre lide. Så vi afhjælper vor egen lidelse og glæder os selv ved at hjælpe andre.

Benævnelsen "egoist" er desværre så værdiladet, så en omformulering kan være påkrævet. Og det må så være: Sørg altid for at glæde dig selv ved at glæde andre, glæd dig selv ved at hjælpe - ja, glæd dig selv ved hvad som helst du gør - og kan du ikke det, er det nok bedst at finde noget andet at bruge din opmærksomhed og tid på.

Giv dig lov til at nyde at du er til! Giv dig lov til og have det godt, sjovt og dejligt!  Og glæd dig over, at det smitter!

Rigtig god efter-Påske!
Birthe
4.april 2010 

 

 #YOUTUBE:5P6UU6m3cqk:YOUTUBE# 

HOLD DOG OP MED AT VÆRE SÅ GOD   -   få det sjovt i stedet! 

Det giver plads til kærlighed og godt humør - plads til at være dig selv! 

 

Her et uddrag fra min bog af samme navn - det er Vædderen, der har inspireret til den titel. Og da vi nu har indledt det Astrologiske Nytår, der altid starter med Vædderen omkring den 21. marts, synes det oplagt at rette fokus mod de muligheder og kvaliteter Solens gang gennem Vædderen giver os.
Hvert tegn kan bruges som en læremester i et bedre og sjovere liv - totalt uafhængigt af det tegn vi selv er født i. For at være i trit med den tidsperiode af året vi er i, bør vi træne i at efterleve Vædderens pricipper, så længe Solen er i tegnet. Dvs. frem til omkring den 20.april.
God fornøjelse!

Vædderen, dynamikkens og handlingens tegn, er et ildtegn, styret af Mars. Det er det første tegn i Zodiaken, symboliserer JEG-et, den rene aktivitet og selvopholdelsesdrift. Ligesom første felt i et horoskop, er Vædderen det mest afgørende og dominante tegn, idet det her drejer sig om personen selv. Interesse, engagement, vilje og ukuelighed er nogle af de egenskaber vi kan lære af Vædderen, uanset, hvilket tegn vi er født i. Vædderen figurerer et eller andet sted i ethvert horoskop på linie med de øvrige 11 tegn. Interesse, engagement m.m. har de fleste som regel ikke noget imod at få fyret op under.
Vædderen står imidlertid også for selvbevidsthed og egoisme. Og sidstnævnte er det til gengæld normalt at være bange for at få skudt i skoene. Den tilbøjelighed har vi nærmest tradition for at ville sortere fra eller bekæmpe. Vi er trænet heri ligefra vuggen, og vi fortsætter dygtigt med at opdrage vore børn til at vise hensyn og dække andres behov, før de tænker på sig selv. Vi holder også flittigt øje med, at naboerne, og dem vi læser- og hører om i presse og TV, nu ikke hypper deres egne kartofler lidt vel rigeligt - og rager for meget til sig.
Det er anstændigt og eftertragtet at være et menneske, der ikke tænker på sig selv først, men tværtimod altid har andres ve og vel i tankerne. Selvom vi er det mest irreligiøse folkefærd på kloden, er det kristne budskab om den barmhjertige samaritan - eller om, at du skal elske din næste - alligevel sivet ind. Der står vist ikke direkte i biblen, at det er forbudt, at tænke på sig selv, men man skulle tro det, siden vi er så opmærksomme på, at det bør undgås. Nu er det imidlertid ikke sjældent sådan, at det man energisk arbejder på at undgå - det opnår man tværtimod. Og egoismen synes ingen undtagelse.
Når der er noget man for enhver pris vil undgå, begynder man at holde godt øje med det, så man kan tage sine forholdsregleer. Den megen opmærksomhed giver det imidlertid næring og får det til at vokse - stik imod hensigten. De allerfleste synes at have de bedste intentioner, og bestræber sig ærligt og redeligt på at undgå egoismen, og istedet være reelle og anstændige mennesker. F.eks. er det meget få, der ikke bestræber sig på at være gode kærlige forældre, der tænker på børnenes trivsel og behov før de tænker på sig selv. Hvad parforholdet angår, er det almindeligt at have intentioner om, at det skal vare, hvis ikke for livet, så i det mindste indtil børnene er fløjet fra reden.
Det er ganske almindelig standard at bestræbe sig på at være en god, hvis ikke en perfekt, partner - eller være rar og gæstfri - dele ud af sit overskud til andre. Simpelthen gøre sin pligt og tage sit ansvar- både i- og udenfor hjemmets rammer. Til trods for disse beundringsværdige intentioner, falder resultatet ikke sjældent ganske anderledes ud. Skilsmisseprocenten er høj, ca. 50 procent. Der er kommuner, hvor hvert andet barn er skilsmissebarn. Så noget tyder på, at i praksis er det slet ikke så nemt at leve op til sine gode intentioner.
Til trods for at det starter så godt, og man gør det så godt - ender det meget ofte i skuffelse. Alligevel sætter man sjældent spørgsmålstegn ved om de grundlæggende holdninger, f.eks. om at undgå egoisme, kunne være medskyldige i det uønskede resultat. At være egoist er nu egnang stygt! - Så hellere være et godt menneske, der ødelægger det hele – i bedste mening!

HVIS ET VÆRKTØJ IKKE VIRKER BURDE DET VEL KASSERES!?
Vor adfærd er det værktøj, vi skaber vort livs resultater med i sammenhængen med andre mennesker. Har man i 10-20 år, eller endnu længere, bestræbt sig på at være et betænktsomt og hæderligt menneske, der bestemt ikke har dyrket egoismens filosofi, men alligevel ikke har opnået det resultat, man havde håbet på, så tyder det vel på at værktøjet ikke er velvalgt. I alle andre henseender ville vi skrotte et værktøj ret hurtigt, hvis det ikke giver de ønskede resultater.
Men i fællesskabet med hinanden fortsætter vi den samme adfærd. Det har vi lært hjemmefra - og omgivelserne forventer det sikkert også - de har jo gået i den samme skole. I ca. et par tusinde år har vi arbejdet på at undgå egoisme, og indføre medmenneskelighed og næstekærlighed. Generation efter generation har, i mere eller mindre bogstavelig forstand, tærsket lektien ind i næste generation, med samme dårlige resultat.
Når vi ikke må være egoister, og ej heller mener, at vi er det, kan egoismen få friere spil gennem forklædning. En af de allerbedste forklædninger er godgørenhed. Den er praktisk taget uigennemskuelig. Der er f.eks. mennesker der kun kan give/yde, men ikke modtage. Deres omgivelser kommer derved i gæld til dem, mens de selv omhyggeligt undgår at komme i gæld til omgivelserne. De kræver åbenbart eneret på at være det ydende gode menneske - naturligvis i aller bedste mening, hvad ellers? "Jeg vil det jo bare så godt!" Hvis nogen forsøger at gøre noget for dem, er de lynhurtige med en gengældelsesaktion, så de igen har sikret sig, at det er andre, der skylder dem noget. Dette betragtes normalt som et godt og næstekærligt karaktertræk, men ærlig talt, kunne det ikke lige så godt være en kamoufleret form for egoisme. Hvis jeg- og jeg alene- vil have lov at have fornøjelsen, eller sikkerheden, ved at give, er det jo mit eget skind jeg hytter på denne måde. Beskytter mig imod at komme i gæld til andre. I det lys, ikke særligt uselviskt.
Den mindst egoistiske kunne udmærket være den, der ikke er i tvivl om sin egoisme og tør stå ved den. Der er større chance for at egoismen ikke vinder over mig, hvis jeg kender den og akcepterer den, måske endda bruger den konstruktivt. Set ud fra Vædderen så er vi egoister og kan derfor ikke udrydde egoismen. Vædderen er det første tegn i Zodiaken, og symboliserer personligheden, så udfra et astrologisk livssyn må vi nødvendigvis være egoister. Men der er flere måder egoismen kan bruges på, nogen af dem kunne endda være sunde og befriende - også for vore omgivelser.

OPSKRIFT PÅ ET AKTIVT- OG SJOVT LIV - INSPIRERET AF VÆDDEREN
- EN GROV OG KONTANT LÆRERMESTER

At bruge Vædderen som læremester vil øjeblikkeligt stille spørgsmålstegn ved, om det er så dårligt at være egoist- og om det er så ideelt at være god og opofrende.
Kunne Vædderen tale for sig selv, kunne det lyde på denne kontante måde:

"Hold op med klynkeriet! Og hold op med at være så forbandet god, så er chancen større for, at du får udrettet noget godt, både for dig selv og andre! Hvis folk kunne blive lykkeligere af at fremhæve deres gode og pæne sider, og dække over de mere betænkelige, var målet jo nået for længst - ikke sandt! Skråt beskedenheden, brug dig selv, din energi og fysik - helst så sveden driver direkte - eller i overført betydning. Du vil blive belønnet med overskud og overblik. Tag udfordringer op. Tænk ikke så meget. Det skaber unødig tvivl, bekymring og frygt. Hos mig (Vædderen) er det initiativ, handling, kampånd og mod på tilværelsen, der tæller, fremfor teori. Det holder dig til sagen.
Øv dig i at tage føringen, og evt. blive beskyldt for at være dominerende, fylde for meget osv.. Det dør såmænd ikke af. Og hvis du tror du gør, er der endnu større grund til at prøve det. Tro mig det er meget sjovere på denne måde, end konstant at bekymre dig om, hvad andre tænker om dig. De tænker iøvrigt ikke halvt så meget om dig som du frygter. Dertil har de alt for travlt med at bekymre sig om, hvad du tænker om dem.
Endelig, så kan der i høj grad stilles spørgsmålstegn ved, om det er så uselviskt et mål at bestræbe sig på at blive en god forældre, en god partner, en god medarbejder osv. - eller sigte efter aldrig at gøre noget forkert eller nogen fortræd. Det kan være misforstået lærdom fra bl.a. Krebsen og Fiskene - og ikke andet end en bestræbelse på, at dine børn, partner, familie m.fl. ikke skal kunne undvære dig! Med andre ord, manipulation fra ende til anden! - og ihvertfald ikke uselviskt. Og, forestil dig, at det lykkedes for dig. - Du ville blive så træt - eller bitter over, at omgivelserne aldrig fattede, at de selvfølgelig skulle belønne dig - og gøre gengæld. Al denne kvalmende selvopofrelse behøver, når det kommer til stykket, ikke at være andet, end selvoptagethed og en plejen DIN IMAGE som forældre, partner, ven, m.m.
Alt imens du har travlt med at være en god forældre eller partner, har du samtidig travlt med dig selv, travlt med, at ingen skal kunne sige om dig, at du ikke gjorde din pligt. I virkeligheden ret egoistisk - ikke sandt! Og alt imens dit liv går med at dække andres behov og være god nok, bliver din partner (eller andre på nært hold) gammel og gråhåret- eller forlanger måske skilsmisse. Inden du ser dig om flytter ungerne hjemmefra, og du ser dem kun, når de har brug for noget. Alt sammen til din store sorg, bitterhed, eller forundring, for du gjorde jo alt hvad du kunne for at være en god forældre, man ikke kunne bebrejde noget. Men, det er netop her fejlen ofte ligger, nemlig i al den travlhed med at gøre det rigtige, være den rigtige. For dermed er du mere optaget af at leve op til dine egne idealer af en god forældre eller partner, end optaget af dem. Og det selvom din tid gik med at dække deres behov. Din partner, dine børn m.fl. skulle være et bevis på, at du var god nok.

STÅ UD AF SELVKRITIKKENS SORTE HELVEDE
Nå, men du kan ikke være en anderledes partner eller forældre med tilbagevirkende kraft. Du gjorde, hvad du gjorde udfra bedste evne og overbevisning. Så se fremad. At have en meget selvkritisk pegefinger løftet mod sig selv betragtes sædvanligvis som en dyd. Men også det kan ses som selvoptagethed, navlebeskuenhed. For du beskæftiger dig derved igen overvejende med dig selv, for at sikre dig, at du nu også lever op til de principper du har lært som værende de rigtige. Hvem sagde egoisme var fælt? Der er mange måder at snyde sig selv på. Hvis det så endda var sjovt at være så travlt optaget af dig selv, men det er det jo ikke! For du ser kun manglerne og fejlene, der skal rettes. At være et givende og ydende menneske kan følgelig være forklædt egoisme – Ubevidst, ingen tvivl om det. Men at ødelægge sit parforhold eller sit forhold til sine børn i bedste mening og uden at vide det, gør ikke resultatet bedre.

VÆR ÅBENLYS EGOIST
Den mindst egoistiske er den bevidst sunde egoist. Og det er selvfølgelig en, der efterlever min (Vædderens) levemodel. Og det betyder i praksis, at du holder op med at være så forbandet god, og koncentrerer dig om at få et for dig aktivt og spændende liv. Fremfor at belemre andre med dit behov for at være god, så lad det gå ud over dig selv til en forandring. Hvad siger du? er du bange for at blive beskyldt for at være egoistisk, selvcentreret, tilhørende "mig-generationen" osv.. Glem det! Den tilhører du jo i forvejen! Og hvad enten du tilhører den elle ej, vil du sæmænd nok blive beskyldt for det alligevel. Og så er det da ærgerligt ikke at have haft fornøjelsen. Følger du min opskrift er det simpelthen forbudt at gøre din partner (eller andre) tilpas, men det er tilladt at elske dem ud over alle grænser og også at gøre alt muligt godt for dem. Du skal blot gøre det af et ærligt egoistisk hjerte, uden bagtanke om belønning. Kan du ikke det – så lad vær! Jeg kan ikke fordrage fordækthed! Vær åbenlys egoistisk! Elsk din partner for din egen skyld! aldrig for partnerens. På den måde stiger dit overskud, og du går ikke hen og får ondt af dig selv, selvom der ikke gøres gengæld. Det er nemlig den kærligste handling du kan gøre for dig selv. Og - den gør det selvfølgelig også meget sjovere for din partner. Så også ham/hende gør du en tjeneste dermed. Men det må ikke være formålet, for så er det manipulation. Pas dig selv! Og bland dig ikke i, om din partner nu også elsker dig. Det er ikke dit bord.
Tag ansvar for din egen kærlighed, og for hvormeget du elsker – ikke for din partners kærlighed eller evne til at elske. Den sunde egoist arbejder ikke på, at andre skal vise interesse eller kærlighed, sørg for selv at have gnisten. Vær den interesserede, fremfor den interessante.
Vær den elskende fremfor den elskede. På den anden side, hvis du indarbejder den adfærd, kan det dårligt undgås, at omgivelserne vil kunne li' dig. Den sideeffekt får du oven i hatten. Men igen - det må være formålet, for så er du igen ude i manipulation. Det gode opofrende menneske, kommer sædvanligvis ikke til at give ret meget andet end afhængighed, skyld og dårlig samvittighed til omgivelserne, der jo kommer i gæld til vedkommende. Hvorimod den, der handler aktivt, spontant af lyst - og tar' selv, kommer automatisk til at give meget, uden at nogen kommer igæld til nogen. Så hvis du absolut vil være et godt menneske, jamen så er min levemodel alligevel den bedste!
Slutteligt, behøver det jeg (Vædderen) vel ikke at pointere, at den samme egoistiske adfærd gælder i alle andre forhold, på arbejdet, blandt venner, og i dine aktiviteter. Gør det du har lyst til - ikke det din partner, venner eller forældre, synes du skal have lyst til, med mindre du tilfældigvis er enig med dem.

GIVER DET IKKE SKRAMMER?
Om det ikke kan give skrammer? - Jo selvfølgelig kan det give skrammer, hvad havde du tænkt dig? Hvis jeg har næsen langt fremme, kan jeg selvfølge nemt få nogen over den. Men det gør tilværelsen så meget mere spændende eller sjovere, så det er prisen værd. Den dag du ikke vover pelsen længere, ikke risikerer at kvaje dig, risikerer en afvisning, risikere at blive til grin m.m.. Den dag er døden indtruffet – begravelsen har blot ikke fundet sted endnu!


OPSUMMERING:
- Hvorfor være god, hvis det ikke giver det bedste resultat for dig selv og dine omgivelser?

- Hvorfor lide, hvis det ikke gavner nogen - ikke engang dig selv?

- At lide på andres vegne, kan være utidig indblanden og ihvertfald tåbeligt. Du ved alligevel ikke hvad de føler. Det forbliver trods DIN EGEN smerte, uanset hvormeget du forsøger at indleve dig i deres.

- At have medlidenhed med andre, kan være forklædt undertrykkelse. Det hæver jo ikke just den medlidenheden går ud over til skyerne. Tværtimod bliver vedkommende gjort ynkværdig.

- Bilder du dig ind, at dine omgivelser ikke kan bære dig, hvis du folder dig ud som du er- og har lyst til, er du offer for storhedsvanvid og undervurderer dine medmennesker.

- Skyldfølelse kan også ses som et mereværdskompleks. Jo mere du føler dig skyldig i, jo større betydning må du tillægge din person.

- At kræve at omgivelserne, (partner og børn f.eks.) skal have det godt og være glade og lykkelige, kan være et forbandet krav at lægge på deres skuldre. Hvem siger de skal have det godt? - hvis de nu ikke vil?

- Du er kommet på en umulig opgave, hvis det er nødvendigt for dig, at alle andre omkring dig skal have det godt og være glade og lykkelige, før du selv kan slappe af og være tilfreds. - Træn i at give plads til at lade andre være, hvor de nu engang er, med mindre du ligefrem er inviteret til at blande dig. - Vigtigst: Gør aldrig nogen tilpas. Det er en hån imod dem. Respekter og elsk dem istedet, og vis det!

 

KAN HUMØRET HOLDES OPPE NÅR JEG HAR NEGATIVE ASPEKTER 
- f.eks spændinger fra Pluto, Neptun, Uranus og Saturn?
- eller sagt på almindelig dansk: Hvordan holder jeg humøret oppe når tilværelsen stresser mig? I praksis kan det være arbejde, økonomi, familie, børn og parforhold - eller helbred? 

JA!
Du kan f.eks. bruge selvhypnose, Tankefelt terapi, meditaion, motion, latterterapi m.m.
Og er det kun mindre problemer, er det måske nok at snakke med en god ven, gå en tur med hunden og lign..

Nedsving rammer os alle.
Uanset hvordan mit horoskop er skruet sammen, vil jeg før eller siden få min del af livets alvor. Tider skifter næsten som de fire årstider. Vi kommer igennem vækstperioder med forventning og optimistiske og vi kan høste gode resultater, der kommer stille perioder, som kan være præget af prøvelser, alvor og tab. Vi ligger måske brak for en tid, for så igen at komme op i omdrejninger.

Det handler om hvordan vi spiller kortene
Selvom jeg ikke vil acceptere begreber som GODE og DÅRLIGE horoskoper - kan højst gå med til GOD eller DÅRLIG brug af de muligheder de viser, så er der selvfølgelig forskel på horoskoper. Nogle er mere komplicerede end andre, men disse er også de mest spændende. Her kræver det, at jeg bliver nødt til at lære at spille mine kort godt, da de ikke automatisk giver et nemt liv. Men de giver basis for et særdeles udviklende, interessant og spændende liv, hvor der virkelig flyttes grænser - ofte både for én selv og de mennesker, man omgiver sig med.

Som nævnt vil det dog før eller siden ske, at en af de mere alvorlige og testende perioder indhenter én, til trods for at man måske har et relativt enkelt horoskop. Og så vil man være mere sårbar eller udsat end ovennævnte med komplicerede horoskoper. De er nemlig vant til, at livet kan give nogle knubs og at man bliver sendt til tælling en gang imellem.

JEG HAR FÅET ØJNENE OP - HELT OP - FOR TANKEFELTTERAPI
For en tre år siden lærte jeg hypnose, følgelig også selvhypnose, og jeg ville ikke være for uden. Det er det mest spændende jeg har kastet mig ud i siden astrologien og et fremragende værktøj til at bringe sig selv i en rolig og afslappet tilstand, hvor problemer af enhver art bliver nemmere at forholde sig til - og løse, det være sig de fysiske eller følelsesmæssige.
Det nyeste værktøj i min "værktøjskasse" er Tankefelt Terapi  - TFT.
TFT går vældig fint i spænd med hypnose - og er i mine øjne i sig selv en slags hypnose. Har dog fået det indtryk, at det skal man vist ikke sige til en professionel TFT terapeut.

Jeg købte Lars Myginds og Hanne Heilesens bog "Tankefelt terapi" i 2006. Og prøvede overfladisk metoden af efter bogen, der er fungerer som en selvhjælpsbog. Jeg fandt metoden god, uden at gå i dybden med den.
Men i starten af dette år fik den pludselig min opmærksomhed igen. Det skete i forbindelse med at transit Pluto og Saturn indhentede mig med henholdsvis en kvadrat og en opposition til min Måne. Jeg har Månen i 6.felt, som har med helbredet at gøre. De nævnte aspekter begyndte i slutningen 2009 - og for Pluto´s vedkommende er det først overstået i slutningen af 2011. Enhver med bare en smule astrologisk indsigt ved, at det er ikke på nogen måde opbyggeligt for ens gode humør, og naturligvis heller ikke for helbredsanliggender. Og det ville høre med, at man nemt kunne ryge ind i en depression.
Nu er jeg jo så gammel, at jeg har prøvet det før, nemlig i 1973-74. Her var det Pluto der var i opposition, og Saturn der var i kvadrat til min Måne. Og dengang tog jeg det ihvertfald ikke godt, og følte mig voldsomt uretfærdigt behandlet og ked af det. I kølvandet på disse aspekter blev Irene Christensen, som jeg arbejdede for syg af cancer. Månen symboliserer det feminine og kvinderne i ens liv. Og om man rammes direkte selv eller man rammes gennem mennesker man er følelsesmæssigt knyttet til, eller begge dele kan være svært at afgøre på forhånd.
Det var derfor med dyb respekt og stor opmæksomhed, at jeg så frem til denne periode, meget spændt på at se, hvilke udfordringer jeg ville blive mødt med, og ikke mindst hvordan mit humør ville have det.

Foreløbig er der sket det, at to veninder er blevet syge af cancer. Startede i anden halvdel af 2009. 
Under en tlf.samtale med den ene, der fortalte, hvordan hendes humør var dykket betragteligt efter en ikke særligt lovende scanning, fik jeg pludselig den indskydelse at tage TFT bogen ned fra hylden, hvor den havde stået uåbnet 3-4 år. Og sagde: "Måske kan jeg hjælpe dig":

Jeg læste op fra bogen, hvad hun skulle gøre punkt for punkt og spurgte efterfølgende: "Hvordan har du det så nu?"  "Jeg føler mig rolig!" sagde hun.
Senere på dagen havde jeg en tlf.samtale med den anden veninde (de bor begge langt fra mig) og fortæller hende om TFT forløbet. Hvortil hun omgående siger: "Det vil jeg også prøve!"  Så bogen kom frem igen. Og hun meldte ud ganske som den første, at hun blev meget roligere, og besluttede sig straks for at opsøge en TFT terapeut, som hun nu konsulterer regelmæssigt, og i det daglige behandler hun sig selv. Og hun kan melde ud, at trods diverse bivirkninger af kemobehandlinger, så har hun det godt og er rolig. Og når nedsving opstår, har hun hjælpen lige ved hånden.

RYDDER OP I TANKEFELTET
Det er vel klart, at efter disse meldinger begyndte jeg omgående at behandle mig selv med TFT for alt hvad jeg overhovedet kunne komme i tanke om - sammen med selvhypnosen som jeg i forvejen bruger flittigt. Jeg ryddede op i sind, psyke og  fysiske skavanker. TFT satte absolut et større skred i resultaterne.

TFT er en vidunderlig simpel metode, udviklet af Roger Callahan, amerikansk psykolog. Den tager udgangspunkt i den kinesiske viden om kroppens meridianer eller energibaner. Her mener man, at sygdom opstår når disse energibaner enten er over- eller understimulerede. Og ved at banke bestemte steder på kroppen stimulerer man dem, så energien flyder frit igen. En slags akupunktur uden brug af nåle.
Samtidig med, at man banker på de rigtige steder eller "meridianknapper" (det hedder de jo nok ikke), indstiller man sig mentalt på det problem man har - eller gentager bestemte bekræftelser højt mens man banker. Dette er selvffølgelig meget forenklet beskrevet.
Og som forfatterne til den danske bog siger, så fatter man ikke, at det kan have så stærk en effekt. Det virker hvad enten man tror på det eller ej. 
Fobier kan forsvinde - ofte på et øjeblik. fysisk og psykisk ubehag reduceres eller forsvinder helt.
Selv oplever jeg virkelig, at der bliver ryddet op i tankefeltet. Efter en tid med den rette banken er det lige før man ikke kan  tænke - absolut befriende! Tanker er for det meste Fandens værk. Der bliver stille indeni, man bliver rolig, hvis man har været stresset. Og det er en fremragende forberedelse til enten selvhypnose eller meditation. Man er på en måde allerede i den meditative eller hypnotiske tilstand - ingen tvivl om at hjernesvingningerne kommer ned på de langsomme Alphabølger.

Det er ikke sådan at problemerne nødvendigvis er blevet ryddet af banen, men det er meget lettere at have dem uden at gå i panik eller få stress. Jeg er selvfølgelig en bedre problemløser, hvis jeg kan bevare roen og nærværet. Skulle jeg have været ude for et større tab, og måske sorg i den forbindelse, forsvinder det faktum heller ikke ud af mit liv, men igen: kan jeg holde mig rolig og accepterende, kommer jeg lettere igennnem uden at fortrænge.

Med andre ord: Er man inde i en tid, hvor livet sender flere prøvelser og opgaver ned i ens skød end sædvanligt, er det en Guds gave at have sådan et værktøj ved hånden. Indtil nu oplever jeg ihvertfald, at éns humør ikke behøver at dykke selvom Pluto og Saturn er i spænding til éns Måne.
Og som forfatterne siger et sted i bogen: "Spørgsmålet er ikke om vi kan helbrede os selv, men spørgsmålet er, vil vi helbrede os selv?" De siger imidlertid også, at er der tale om virkelig alvorlig sygdom og kroniske lidelser, er det bedst at opsøge en professionel TFT terapeut.

Det er også væsentligt at gøre sig klart, at hvis man er inde i en periode, hvor det går opad bakke, er det nødvendigt at vedligeholde sig selv, være kærligere og mere hensynsfuld overfor sig selv, og bruge alle de midler, man har indenfor sin rækkevidde, til at holde sig vågen, bevidst og nærværende - sørge for ikke at falde i den "vågne søvn" - altså sørge for ikke automatisk at falde i tanker og lade sindet kører sit ubevidste  og mekaniske spil.

Rigtig god Påskeuge!
Birthe
28.marts 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RASKHUSE EFTERLYSES!

Har lige modtaget bladet ”Nyt Aspekt” og Steen Landsy skriver i sin leder:

”Lider du under nocebo-effekten?
- Så får du bare lidt placebo!

Man har fundet nogle kemiske effekter i hjernen, som sættes i gang, når man tror, at man er syg, eller at man vil blive det.
Samtidig har man påvist, at hvis man kender en risiko, er der fire gange større sandsynlighed for, at man får problemet.
Nocebo-effekten er således den direkte effekt af dine negative forventninger, mens placebo-effekten som bekendt er din positive forventning om et medikaments eller en behandlings gode effekt.

Hurra – nu starter en lektor i biologisk psykologi ved Århus Universitet i samarbejde med Dansk Smerteforskningscenter et studie af placebo- og nocebo-effekter hos patienter, som har udviklet kroniske smerter efter operationer.
Tænk, i årevis har placeboforsøg vist bedring alene pga. forventning, men først da den negative forventning nu bliver kortlagt, lægger man to og to sammen!

Det handler om bevidsthed, der styrer kemi, elektricitet, energi og viljestyrke. Og det handler om at lade denne viden drive vores hverdag mod positivitet.
Så det gør vi!”

Nyt Aspekt & Guiden abonnement@nytaspekt.dk
Tlf. 96444504

Ovenstående leder fortjener udbredelse synes jeg.

Vi udsættes hele tiden for en slags hypnose - her er en negativ en – en nocebo
Der synes altid at være et vist sammenfald af begivenheder samme dag, ofte endda på samme tidspunkt. Den dag Nyt Aspekt dumpede ind ad brevsprækken, fortalte min veninde mig, at hun havde overhørt en samtale mellem en sygeplejerske og en patient hun lå ved siden af. Hun var ligesom sin medpatient mødt op til kemobehandling på et af landets førende hospitaler.
Min veninde blev spurgt, hvordan hun havde haft det siden sidst. Og hun meldte tilbage, at hun ikke var voldsomt belastet af bivirkningerne, og at hun faktisk havde det godt. Da patienten ved siden af (en mand) hører det siger han: ”Er det virkelig sandt. Jeg blev hundesyg af netop den behandling du får. Men nu får jeg heldigvis en anden behandling som gør mig rask!” Hertil udbryder sygeplejersken, der styrer behandlingerne: ”Er der nogen, der
har sagt at du bliver rask?”

Min veninde var helt klar over den negative effekt af den udmelding og tænker: ”hvad er det dog for en holdning, er der overhovedet ingen åbenhed overfor den mulighed, at man kunne blive rask - på tværs af deres negative prognoser”. Og efter endt behandling går hun hen til manden og siger: ”Skulle vi ikke tage og lukke ørerne for deres møgprognoser og tro på vore egne?”
Sådan en syg holdning kan ikke være healende for nogen. Og at hospitaler også kaldes sygehuse får alt for god mening. Det i sig selv er jo et nocebo signal.

Holdningsændringer og navneforandring til ”raskhuse” kunne have en positiv effekt på patienternes velbefindende og healingsproces.

Min venindes historie fik mig til at erindre noget jeg havde læst for et par år siden. Kan ikke huske hvor. Men det var en mand, ligeledes ramt af cancer. Og han havde været mere eller mindre opgivet af lægerne. Men han bliver så tilbudt behandling med en helt ny cancer medicin, og får at vide, at netop det middel er specielt virksomt overfor den type cancer han har pådraget sig. Og det virkede. Han blev fuldstændig rask.
Efter en del år læser han tilfældigt i en avis, at den selvsamme medicin, som han er overbevist om har kureret ham - skuffende nok, alligevel ikke har nogen påviselig effekt!
Manden bliver øjeblikkeligt syg igen, og dør hurtigt efter.

Og det leder så tanken hen på Jesus, der gang på gang sagde, når folk gav udtryk for, at han havde frelst dem, gjort dem raske: ”Din tro har frelst dig!”
Troen på at behandlingen virker, hvad enten den er traditionel eller alternativ, synes voldsomt afgørende, formentlig i særlig grad, når der er tale om livstruende sygdomme.
Men måske også på alle andre store og små skavanker. Men her har vi jo ikke kniven rigtigt for struben, så vort liv ikke afhænger af om vi tror nok.
I øvrigt flytter selv samme tro- og positive forventning, bjerge i alle livssituationer.

Hav en rigtig god uge!
Birthe

5.marts 2010

21. marts 2010
ASTROLOGISK NYTÅR!!!!

Lad trompeterne gjalde! Et nyt år er skudt i gang! Solen har gjort sin entre i Vædderens tegn. De første 10 dage er den i det første dekanat (afdeling), som står for den rene Vædderindflydelse. Vædderen er det første tegn i Zodiaken. Det er et ildtegn, og det er maskulint, udadrettet, fremadbrusende og initiativrigt. Styret af Mars, krigsguden! Det er handling der er sagen. Vi går i krig gør vi! Næsten uanset hvordan vejret skikker sig, så vil mange blive grebet af forårskuller – gælder i hvert fald landmænd, haveejere, altankasseejere m.fl.. Der bliver gravet, sået og plantet. Folk vil ud i forårssolen, hvis der er nogen – og ellers vil de ud alligevel. Nogen smider det tunge vintertøj lidt for tidligt og slås med en forårsforkølelse. Safterne stiger både i planter, træer, dyr og mennesker. Det er tid til at forelske sig eller finde sammen i det skønne forår, handle på sine følelser i stedet for at tænke på dem - være fælles om ting. Sangfuglene sætter i som et helt symfoniorkester i morgengryet og lige før skumring. Solen, lyset er dirigenten, der svinger taktstokken. Der kurtiseres, bygges rede. Og de der har set et par vårharer springe omkring på marken for at gøre indtryk på den udkårne, glemmer aldrig deres fantastiske opvisning i energi og overskud. Der er en piblen, en kriblen og krablen. Insekterne begynder så småt deres summen, man kan næsten høre græsset gro. Forårsblomsterne er i fuld spring op af jorden, nogen er allerede i blomst, hvis de har stået et lunt sted og er hjulpet lidt på vej.

Som nævnt under ”HER og NU” i sidste uge har hver måned, eller rettere hvert tegn sit bestemte tema. Solens gang gennem tegnene retter lyskasteren mod det aktuelle tegns symbolik og anliggender. Og når Vædderen har førertrøjen på gælder det om at komme op i omdrejningerne. Dvalen er forbi. Nu skal der ske noget. Den ældre generation vil huske, hvordan vi i gamle dage gjorde forårsrent - skrubbede og skurede vægge, døre og vinduer. Reden blev soigneret og sat i stand.
En del følger nok denne tradition stadigvæk, og ellers laver vi bare noget andet, der kan sætte tingene på den anden ende.

Hav en forrygende god uge – et rigtigt godt Nyt Nytår -  et vidunderligt Forår!
Birthe

HER og NU
Solen passerer gennem de 12 tegn i løbet af årets 12 måneder, hvorfor hver måned har sine særpræg og inviterer til nye aktiviteter og til nye emner at rette vort fokus imod.

Solen gik ind i Fiskenes tegn den 18.februar og den forlader tegnet den 20.marts.
Fiskene er et vandtegn, det hører desuden til de bevægelige og feminine tegn.
HER OG NU er det følgelig Fiskene, der sætter dagsordnen og præger vor hverdag. Vi kan se hvad det betyder bare ved at kigge ud af vinduet. Naturen illustrerer det så klart. Det tør – selvom kulden i år kun langsomt slipper sit tag. De hårde, men også smukke og markante linjer som frost og sne skabte, under Solens vandring gennem Stenbukken og Vandbæreren, udjævnes - sygner hen og forsvinder. Jorden bløder op og forårsblomsternes spirer begynder at sætte kursen opad. Så selvom det hele ser mere ydmygt og gråt ud i marts, og Fiskene også er et ydmygt tegn, der ikke skilter med sine fortrin - så varsler marts alligevel forårets komme.

Fiskene er det sidste tegn i Zodiaken og markerer at det er slut, et punktum skal sættes. Med Fiskenes tegn forgår form og struktur, alt udviskes og opløses. Det vil sige at tiden HER og NU inviterer til at give slip og overgive sig - eller give sig hen. Nærmest som et blad i tøbruddets rivende strøm i bækken eller åen. Det er en tid for at øve sig i smidighedens kunst og glemme alt om skarpe kanter og uforsonelighed. I stedet bare følg med og se hvad der sker.

Stilhedens tegn
Fiskenes tegn er også drømme, fantasier og poesi – et farverigt og opfindsomt indre.
Og det er psykologiens og spiritualitetens tegn, hvorfor det er en tid for at gå indad og selv bløde op, præcis som jorden i haven - blive blid og føjelig. Ideel tid til fordybelse og meditation.

Fiskene symboliserer stilhed, ikke bare fravær af tale og lyd, men denne dybe bagom liggende, gennemstrømmende stilhed, der samtidig er ubevægelig. Den kan opfattes, men ikke høres, for den har intet med vore 5 sanser at gøre. Så når vi opfatter denne specielle form for stilhed (og dens ”lyd”) i os selv- og i alting, er vi gået hinsides sanserne. Men tro ikke, at den er noget storslået eller særligt. Når det kommer til stykket er den ikke noget specielt, hvorfor den ikke får megen opmærksomhed - faktisk er den ingenting, hvad du ved, hvis du kender den. Men denne ”Ingenting” er alligevel altings ophav. Vi kommer af den, er født af den og vi dør ind i den igen. Ofte beskrevet som bølgen, der uanset hvor stor eller lille den er, glider ind i havet igen.

Opløsningen som Fiskene står for, kan derfor også henvise til dette at forlade alt det faste eller kropslige, om ikke andet så i en meditativ stund - forlade sanserne, og overgive sig til denne guddommelige stilhed. I virkeligheden en smuk træning i at dø og give slip på den kendte, sanseopfattede virkelighed. Den vi sædvanligvis opfatter som den eneste virkelige og trygge. Når det kommer til stykket er den meget skrøbelig og ustabil – da den helt og aldeles er funderet på vore 5 sanser. Og vi ved den vil forgå. Bare én af vore 5 sanser beskadiges eller ophører med at virke, er den øjeblikkeligt reduceret. Forestil dig denne verden uden syns- eller høresans. Og sættes samtlige af mine 5 sanser ud af funktion, eksisterer den overhovedet ikke for mig.
Med Solens gang gennem de 12 tegn inviteres vi til gennem årets løb at gennemleve alle de facetter en livscyklus rummer, inklusive fødslen og døden.

HER og NU inviteres vil til at give plads til nye spirer af inspiration – forberede det tilstundende forår, den nye fødsel. Det er som den sidste måned i en graviditets fase. En cyklus er ved at være slut - og et nyt liv, venter. Så glimrende symboliseret af, at Solen HER og NU er inde i det sidste af de tre dekanater (underafdelinger) af Fiskene. Dette dekanat er præget af Skorpionen og Skorpionens hersker Pluto. Pluto symboliserer fødsel og død - symboliserer forvandling - at skifte hammen, lade det gamle dø og forgå – og give plads for det nye liv.

Hav en rigtig god uge!
Birthe 
12.marts 2010